Baggrund
Læsetid: 9 min.

Kroatisk betjent bekræfter: Vi skubber ulovligt asylansøgere tilbage over grænsen, ud af EU

For første gang fortæller en kroatisk betjent til citat, hvordan han har været med til at sende grupper af asylansøgere ulovligt ud af EU, inden de har fået prøvet deres asylsag. Hans fortælling bestyrker de internationale organisationer, der i årevis har advaret om den ulovlige praksis. Et skøn lyder på, at 10.000 asylansøgere ulovligt blev sendt ud af Kroatien sidste år
Da migranter i 2015 flygtede mod Balkanlandene, blev de blandt andet huset i centre i nærheden af Zagreb og de kroatiske myndigheder opfordrede til at udvise sympati over for migranter med henvisning til 1990’ernes Balkankrige og den medfølgende migration. Men ifølge nye vidneudsagn har kroatisk politi i årevis sendt grupper af asylansøgere ulovligt retur over grænsen til Bosnien og til Serbien uden at give dem ret til at søge asyl i landet.

Da migranter i 2015 flygtede mod Balkanlandene, blev de blandt andet huset i centre i nærheden af Zagreb og de kroatiske myndigheder opfordrede til at udvise sympati over for migranter med henvisning til 1990’ernes Balkankrige og den medfølgende migration. Men ifølge nye vidneudsagn har kroatisk politi i årevis sendt grupper af asylansøgere ulovligt retur over grænsen til Bosnien og til Serbien uden at give dem ret til at søge asyl i landet.

Andrej Isakovic

Udland
29. juli 2019

ZAGREB/BIHAC/VELIKA KLADUSA – Kroatisk politi har i årevis sendt grupper af asylansøgere ulovligt retur over grænsen til Bosnien og til Serbien uden at give dem ret til at søge asyl i landet.

Sådan lyder vidneudsagnet fra en kroatisk betjent, som selv har været med til at deportere tre grupper af migranter de sidste to år, som han og hans kolleger har pågrebet på gaden i hovedstaden Zagreb.

Hans beretning bakkes af op af den kroatiske ombudsperson, af flygtninge i Bosnien og af internationale og lokale rettighedsorganisationer som Amnesty International, Human Rights Watch og Are You Syrious, der alle har dokumenteret kroatisk politis systematiske brud på international lov med gruppedeportationer af tusindvis af asylansøgere til nabolandene.

Hidtil har det været uden konsekvenser for regeringen, der benægter alle anklager.

Men det er første gang en kilde fra politiet fortæller til citat om den ulovlige procedure:

»Mine politikolleger og jeg deltog i ulovlige tilbagesendelser af migranter fra Zagreb til Kroatiens grænse mod Bosnien-Hercegovina og mod Serbien. Vi eskorterede dem til en umarkeret grænseovergang og beordrede dem til at tage tilbage til Bosnien eller Serbien. Vi registrerede dem ikke. Vi lod dem ikke søge asyl. Dette skete på ordre fra vores overordnede på stationen,« siger den kroatiske betjent fra Zagreb, der udtaler sig mod løfte om anonymitet, da han potentielt kan blive straffet og fyret for de ulovligheder, han har deltaget i. Betjentens identitet og politidistrikt er Information bekendt.

Kroatien er en del af EU, men indtræder først i Schengen-samarbejdet i 2020, hvis landet altså viser sig i stand til at beskytte EU’s ydre grænser mod irregulær migration

Efterhånden som Ungarn opførte effektive grænsehegn mod Serbien og Kroatien i 2015, fandt flygtningene en ny rute til Vesteuropa gennem Bosnien-Hercegovina og Kroatien. De to lande deler en 950 km lang grænse, meget af den er såkaldt ’grøn grænse’, hvor der ikke er officielle grænseovergange.

Trods vidneudsagn fra hundreder af flygtninge, der selv er blevet sendt ulovligt tilbage til Bosnien og Serbien, trods videodokumentation indsamlet af ngo’er og medier, og trods påstande fra beboere i Bosnien-Hercegovina, som har set kroatisk politi sende flygtninge retur, så har den kroatiske regering hidtil benægtet alle anklager.

Som svar på en rapport fra Amnesty International udtalte den kroatiske indenrigsminister Davor Božinović tidligere på året, at migranter ofte »indgiver falsk anklage mod« politibetjente.

Han fastholder, at kroatisk politi holder sig inden for national og europæisk lovgivning. Han påstår, at der ikke findes nogen sager om tvungen tilbagesendelse, men at der snarere er tale om at ’nægte indrejse’ ved selve grænsen.

Årelang praksis

Den kroatiske betjent fortæller, at han første gang sendte en gruppe migranter retur i starten af 2017. Det skete, efter at han havde været med til at pågribe dem i Zagreb, der ligger 100 km fra grænsen til Bosnien.

»Den gang vidste jeg end ikke, hvor jeg skulle sende dem hen. Jeg fik mine ordrer fra en overordnet vagthavende, for man skal altid rapportere tilbage til den vagthavende om, hvad der foregår i marken. Jeg ringede til den vagthavende for at fortælle ham, at vi var stødt ind i en gruppe migranter. Borgere kontaktede os ofte for at fortælle om migranternes færden, og nogle gange stødte vi også ind i dem på gaden. Den vagthavende sagde så, at han ville ringe tilbage om ti minutter. Så ringede han på min private mobil, hvor samtalerne ikke bliver registreret, og gav mig besked på at bringe migranterne tilbage til grænsen. Migranterne sagde ’asyl’, og vi svarede ’ingen asyl’.«

»Vi satte dem ind i en politiminibus, hvor vi slog den GPS fra, som normalt rapporterer vognens færden, så ingen vidste, hvor vi befandt os. Vi gennemførte naturligvis en ransagning – uden tilladelse – af deres ejendele for at finde ud af, hvilke lande de kom fra, hvis de ikke selv fortalte os det. Derpå førte vi dem bort uden for enhver dokumenteret procedure. Det var, som havde vi aldrig mødt dem, ej heller ført dem til grænsen,« fortæller vores kilde om, hvordan de ulovlige deportationer foregår.

I starten vidste han ikke, at den behandling af migranter er ulovlig.

»Da den første bølge ankom i 2015, var ankomsten organiseret, og vi fik instrukser om, hvordan vi skulle håndtere dem. Men da de begyndte at ankomme illegalt, var der ingen procedure. Det var først senere, at vi begyndte at studere reglerne på nettet for at se, hvordan vi skulle opføre os. Vi uddannede os selv og fandt ud af, at det, vi gjorde, og måden, vi gjorde det på, ikke var inden for lovens rammer.«

At sende migranter tilbage over grænsen uden at give dem ret til at søge asyl er ikke blot et overgreb på flygtninges ret til at søge international beskyttelse, det bryder også med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som forbyder kollektive udsendelser.

Deportationer må kun ske individuelt og i samarbejde med politiet i det land, den pågældende deporteres til. Ifølge vores kilde underretter det kroatiske politi aldrig det bosniske eller serbiske politi; han har simpelthen bare transporteret folk til den grønne del af grænsen og tvunget dem til at tage over. Der findes ingen skriftlig dokumentation for disse procedurer.

Ikke alle de migranter, der blev fundet, blev sendt tilbage. Hvis der var kvinder og børn iblandt, eller hvis borgere havde indgivet rapporter om migranterne, sådan at de var blevet registreret, eller hvis de blev fundet i dagslys, hvor der var mulighed for, at nogen kunne have fotograferet eller filmet politiet, mens de pågreb migranterne, kunne det give anledning til spørgsmål om migranternes videre skæbne.

I de tilfælde foregik tingene efter bogen, fortæller kilden. Migranterne blev bragt til stationen, deres fingeraftryk blev taget, og de blev sendt til Porin, det asylcenter i Zagreb, hvor de skulle opholde sig, indtil deres asylsag blev afgjort.

Ordrer oppefra

Det var ikke alle vagthavende, der beordrede ulovlige tilbagesendelser, og heller ikke alle betjente, der accepterede at udføre de ulovlige ordrer.

»Der var betjente, som nægtede at følge disse ordrer, og de blev straffet ved at blive sat til vagtopgaver. Så skulle de stå vagt ved en bygning i seks måneder til en væsentlig lavere løn. Efter disse sanktioner blev indført, var der ikke nogen, der nægtede at sende migranter tilbage til grænsen. Ifølge reglerne, så skal vi nægte at udføre ordrer, der er i strid med loven, og tage det op med den vagthavendes overordnede. Men der er ingen at tage det op med, for alle ordrerne kommer højere oppefra i systemet, fra dem, som man skulle have indgivet klagen over lovbrud til. Vi vidste alle sammen, at de vagthavendes ordrer kom højere oppefra. Det var en offentlig hemmelighed. Sådan er hierarkiet inden for indenrigsministeriet. Det er jo ikke noget, de vagthavende selv sad og fandt på.«

Alle ordrer blev givet mundtligt og vores kilde har aldrig set en skriftlig ordre på disse procedurer. Han fik imidlertid aldrig ordrer til at bruge magt eller ødelægge migranternes ejendele, som mange migranter ellers har fortalt om.

»Vi har hørt mange historier, men personligt har jeg aldrig fået en sådan ordre, og jeg har heller ikke set kolleger tæve migranter.«

Han har været med til at sende to grupper tilbage til Bosnien-Hercegovina og en gruppe tilbage til Serbien. Hver gang bestod grupperne af yngre mænd. Den ene gang var der ni i en minibus og to gange var der fjorten.

Ifølge loven må der kun være seks personer ad gangen bag i politiets minibusser. Og selv om tre tilbagesendelser ikke virker som en høj frekvens, så understreger betjenten, at dette alene er på hans vagter, og at man skal medregne alle vagtruller for alle Zagrebs distrikter 365 dage om året, hvert år, for at få det fulde billede bare for Zagreb-området.

Han har besluttet at fortælle sin historie til citat, selv om han er sikker på, hans overordnede vil benægte ethvert kendskab til den.

»Det her er ikke en idé, som er opstået i hovedet på en menig betjent, at sende folk, som er blevet pågrebet i Zagreb, tilbage til grænsen. Hvordan skulle en betjent i Zagreb få den idé – at skaffe en minibus og køre migranter til grænsen? Men ingen af cheferne kommer til at tage ansvar, hvis dette kommer frem.«

»De kommer til at benægte ethvert kendskab til sagen og skyde skylden på de lavere rangerende betjente. Men det er ikke sandt – det skete på ordrer fra vagthavende officerer, fra vicekommissærer, distriktskommissærer, politichefen. Gennem alle disse led må ordrerne være vandret ned. Men ingen vil tage ansvar for det, og de betjente, der har mindst skyld i dette, kommer til at tage straffen,« forklarer han om sine motiver for at stå frem.

Bekræfter anklager

Kroatiens ombudsperson Lora Vidović siger, at betjentens vidneudsagn bekræfter, hvad hendes institution har sagt og dokumenteret i årevis.

»Og imens bliver indenrigsministeriet ved med at benægte alle påstande uden argumenter. Dertil kommer, at indenrigsministeriet bliver ved med at påpege, at alle betjente er blevet undervist i, hvordan de lovligt skal håndtere migranterne, og det er jo tydeligvis ikke tilfældet.«

Ombudspersonen har fået afslag på indsigt i migrantrelateret information fra indenrigsministeriet, hvilket også er lovstridigt.

Amnesty International har i en undersøgelse offentliggjort i marts 2019 konstateret, at systematiske og bevidste tilbagesendelser og kollektive deportationer – indimellem med brug af vold og trusler – hører til dagens orden ved grænsen mellem Kroatien og Bosnien-Hercegovina.

Milena Zajović Milka fra den kroatiske ngo Are You Syrious siger, at der ifølge deres skøn kan være blevet sendt op til 10.000 personer tilbage over grænsen alene i 2018.

Nogle af de tilbagesendte befinder sig i de nordvestlige bosniske byer Bihać og Velika Kladuša, som ligger på grænsen til Kroatien, og hvor omkring 5.500 flygtninge og migranter bor midlertidigt.

Da vi besøger dem i juni, er der flere, der fortæller enslydende historier: De har krydset grænsen til Kroatien, er blevet tilbageholdt af kroatisk politi og sendt tilbage til Bosnien.

Politiet har ødelagt deres mobiltelefoner, så de ikke kunne bruges til at spore, hvor de blev fundet, og hvad der skete med dem, og for at gøre et eventuelt nyt forsøg på at krydse grænsen vanskeligere. De fleste af dem har også fået tæsk af politiet, hævder de. Mange viser friske sår og helede ar.

18-årige Umar, 18-årige Rizwan og 19-årige Ali er fra Pakistan og er flere gange blevet sendt tilbage til Bosnien af kroatisk politi, fortæller de. De fik tæv med stave. De blev frarøvet deres penge. De papirer, som de har fået udstedt i Bosnien, er blevet destrueret. Deres ejendele, heriblandt soveposer, er blevet brændt af politiet.

Engang kom de så langt som til Slovenien, men det slovenske politi udleverede dem til det kroatiske politi, som sendte dem tilbage til Bosnien. Det slovenske politi tævede dem ikke.

Jelena Sesar er en af forfatterne bag Amnesty International-rapporten, og hun har været med til at dokumentere adskillige sager, hvor personer er tvunget tilbage fra Slovenien og helt fra Italien til Bosnien-Hercegovina.

»Disse såkaldte kædetilbagesendelser foregår på en tilsyneladende velorganiseret måde og gennem et effektivt samarbejde mellem italiensk, slovensk og kroatisk politi,« siger Jelena Sesar.

Borgmester bekræfter

Uden for den bosniske by Bihać har den lokale borgmester Šuhret Fazlić taget os med for at vise det sted, hvor han i januar i år mødte to bevæbnede kroatiske betjente, da han selv var på jagt.

Betjentene ledsagede en gruppe på 30-40 migranter, fortæller borgmesteren.

»De var omkring 500 meter fra den kroatiske grænser, på bosnisk jord. Jeg præsenterede mig for betjentene og oplyste dem om, at de befandt sig på bosnisk territorium og at det, de foretog sig, var ulovligt. Betjentene trak på skuldrene og sagde, at de bare fulgte ordrer.«

Den kroatiske indenrigsminister Davor Božinović har i flere medier kaldt borgmesterens påstande for »beskyldninger« og »falske anklager«.

Trods adskillige henvendelser har det kroatiske Indenrigsministerium ikke besvaret vores henvendelser om vidneudsagnene fra den kroatiske betjent, flygtningene i Bosnien og den bosniske borgmester.

Tilsyneladende har den kroatiske regering EU’s stiltiende opbakning til den ulovlige praksis, konkluderer Jelena Sesar fra Amnesty International.

»EU-kommissionen har allokeret 100 millioner euro til Kroatien i løbet af de sidste år, en betydelig del af dem er øremærket til grænsekontrol og lønninger til politibetjente og grænsevagter. Ved at finansiere aktiviteterne og ikke holde Kroatien ansvarlig for de sandsynlige brud på EU-lovgivning og ved at undlade offentligt og utvetydigt at kræve, at de kroatiske myndigheder behandler flygtninge og migranter ordentligt, har EU de facto godkendt denne opførsel,« siger Jelena Sesar.

© Barbara Matejčić og Information

Oversat af Nina Trige Andersen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Else Marie Arevad

Det er usympatisk, men hvorfor er det ulovligt at sende asylansøgere tilbage over grænsen? Gør vi ikke det samme ved grænsen til Tyskland? Iflg. EUs bestemmelser skal flygtninge jo søge asyl i det første eikre land, de kommer til.

Lars Jørgen Hansen, Cristina Nielsen, birgitte andersen, Erik Fuglsang, John Drage Thomsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Rettelse: sikre land

Thomas Tanghus

hverken Bosnien eller Serbien er med i EU, så Kroatien er det første EU-land. Slovenien er medlem, men da er de kommet igennem Kroatien først.

Steffen Gliese, Claus Nielsen, Erik Fuglsang, Christel Gruner-Olesen, Carsten Nørgaard og David Zennaro anbefalede denne kommentar