Baggrund
Læsetid: 8 min.

Kvindedrab er blevet en national nødsituation i Frankrig og tre andre historier fra verden

I Frankrig diskuterer de endnu en gang, hvorfor så mange kvinder hvert år bliver slået ihjel af deres partnere. Indtil nu er 73 kvinder døde i år. I Paris har man holdt demonstrationer, og nu har regeringen for alvor taget problemet op
Kvinder protesterer i Paris mod de mange drab på kvinder, som begås af kvindernes partnere. Alene i år er 73 franske kvinder blevet slået ihjel på den måde.

Kvinder protesterer i Paris mod de mange drab på kvinder, som begås af kvindernes partnere. Alene i år er 73 franske kvinder blevet slået ihjel på den måde.

Ritzau/Scanpix

Udland
13. juli 2019

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Protestere imod »feminicides«

Klokken var cirka otte om morgenen den 27. juni, da en nabo i Lyon opdagede, at der hang en mand og dinglede fra et træ i en forhave på vejen.

Politiet blev fluks tilkaldt til det lille grå hus i byens nordlige forstad, men det var for sent. Den 43-årige mand havde hængt sig, og det stod snart klart hvorfor: Inde i huset fandt politiet liget af en 29-årig kvinde. Hendes kranie var knust, og ved siden af lå en hammer smurt ind i blod. Manden havde dræbt sin kæreste og så hængt sig i haven.

Den slags er slet ikke så ualmindeligt i Frankrig.

I weekenden samledes lidt over tusind demonstranter midt i Paris for at protestere imod »feminicides«, altså kvindedrab, hvor gerningsmanden er kvindens partnerer. Alene i år er 73 franske kvinder blevet slået ihjel på den måde – den unge kvinde i Lyon var offer nummer 73.

I 2017, som de seneste officielle tal er fra, var der 130 af den slags mord i landet. I langt de fleste tilfælde foregår drabene i kvindens eller i partnerens hjem, og ofte har der ikke været nogen meldinger om problemer på forhånd. Det sker ofte, når parterne går fra hinanden. Ifølge indenrigsministeriet udgør partnerdrab 16 pct. af alle drab i Frankrig.

Så godt som alle franske medier har skrevet om problemet: »En national nødsituation« kaldte Le Monde det på forsiden. »En massakre«, skrev Liberation. Og nu har præsidenten også taget sagen op.

På sin facebookside oplistede Emmanuel Macron fredag navnene på 50 myrdede kvinder og beklagede, at »republikken ikke har været i stand til at beskytte jer«. Han lovede, at hans feministiske ligestillingsminister, Marlène Schiappa, ville fremlægge nye tiltag på området. De kom så søndag:

Premierminister Édouard Philippe vil personlig stå i spidsen for et stormøde, hvor regeringen sammen med en masse civilsamfundsorganisationer, politiet og familier til ofre skal udarbejde en hel ny lovgivning på området. Macrons kone, Brigitte, vil også engagere sig i processen, fortalte Schiappa.

Da politiet i Lyon gennemsøgte huset, fandt de små piger på ti og fire år. De vågnede angiveligt, da myndigheder ankom og har næppe set, hvad der er foregået, beretter avisen Le Monde. De er nu i myndighedernes varetægt.

  • USA godkender våbensalg til Taiwan

Tidligere på ugen gav det amerikanske Udenrigsministerium grønt lys til et kontroversielt og højpolitisk våbensalg. En godkendelse i Kongressen venter stadig, men den del skulle være formalia. Dermed tyder alt på, at Taiwan inden længe får leveret 108 kampvogne, 250 jord til luft-missiler og flere end 1.500 antitank-missiler til en værdi af 14,6 mia. kr.

Ifølge Pentagon vil våbenleverancen ikke ændre på den militære magtbalance i regionen. Men salget er det største af sin slags i årevis og sender et klart signal til både Taiwan og den politiske ledelse i Beijing.

Taiwan har været styret som en selvstændig stat siden borgerkrigens afslutning i 1949, hvor nationalisterne flygtede til øen, og er i dag et demokrati med tætte bånd til USA. Kommunistpartiet anser derimod stadig Taiwan som en del af Folkerepublikken, hvilket partichef Xi Jinping understregede tidligere i år, hvor han i en tale sagde, at genforening er målet – om nødvendigt også med militær magt. Netop i et scenario, hvor Folkets Befrielseshær forsøger at indtage Taiwan, ville de nye amerikanske kampvogne og missiler gøre det sværere for de kinesiske styrker at overvinde modstanden. De sidste mange år har amerikansk våbensalg til Taiwan ellers primært været rettet mod at styrke Taiwans flåde og kapacitet til søs, hvor Kina har oprustet markant.

Ikke overraskende fik udmeldingen hårde ord med på vejen fra Beijing. USA bør straks annullere det planlagte våbensalg, lød det fra den kinesiske regering.

»Det er grov indblanding i Kinas interne anliggender og underminerer Kinas suverænitet og sikkerhedspolitik,« sagde Geng Shuang, talsmand for Kinas Udenrigsministerium. Samme tone bliver slået an i de statsejede kinesiske medier. Ifølge avisen Quanqiu Shibao, der er ejet af Folkets Dagblad, kan Taiwan ikke længere matche Kinas militær, hvilket USA udmærket er klar over.

»USA ønsker at opnå flere ting ved at sælge våben til Taiwan: at tjene penge, at bevare amerikansk indflydelse på øen og at inddæmme det kinesiske fastland. Washington er opmærksom på, at våbensalg længe har været meningsløst i forhold til at bevare militærbalancen over Taiwanstrædet. Men fokus i amerikansk politik er skiftet fra at forsvare Taiwans sikkerhed til et magtspil med Kina,« skriver avisen.

Hvorvidt våbensalget skal ses som en del af Donald Trumps forsøg på at lægge ekstra pres på Kina i forbindelse med de to stormagters igangværende handelsstridigheder er svært at sige med sikkerhed. Men sikkert er det, at den amerikanske regering under Trumps ledelse har udvist vilje til at støtte Taiwan militært i højere grad end tidligere. Det gælder i særdeleshed udsigten til en leverance af nye kampfly.

Tidligere i år anmodede Taiwan om at købe 66 F-16-fly til en anslået værdi af 86,6 mia. kr. En handel i den størrelsesorden ville være den første af sin slags siden starten af 1990’erne. Både under George W. Bush og Barack Obama afviste USA lignende forespørgsler. Men med Trump i Det Hvide Hus er muligheden der, forklarede tidligere viceminister for Taiwans magtfulde Råd for Fastlandsanliggender, Alexander Huang Chieh-Cheng, til avisen South China Morning Post i foråret, da flysalget var til debat.

»I de seneste år, hvor man har tilpasset strategien i Stillehavet og Det Indiske Ocean til at modstå Kina, er USA blevet mere venlig over for Taiwan, selv om vi alle ved, at det mest af alt drejer sig om Trumps ’America First-politik’,« udtalte han.

  • Salvini ramt af eksplosive anklager om russiske oliemillioner

Anklagemyndigheden i Milano efterforsker nu eksplosive beskyldninger om, at den magtfulde italienske indenrigsminister Matteo Salvinis parti Lega skulle have forsøgt at få fingre i millioner af russiske oliedollar i illegal partistøtte.

Det sker, efter at medier har afsløret et hemmeligt møde på et hotel i Moskva, hvor Salvinis betroede højre hånd mødte russiske repræsentanter og diskuterede, hvordan man gennem en olieaftale på lyssky vis kunne kanalisere adskillige millioner ned i Legas kampagnekasse forud for europaparlamentsvalget i maj – og samtidig styrke den russiske præsident Vladimir Putins kontakter i Europa.

Senest har det amerikanske medie BuzzFeed i denne uge offentliggjort lydoptagelser fra mødet.

»Vi ønsker at forandre Europa,« siger Gianluca Savoini, Salvinis tidligere talsmand og nære medarbejder, på lydoptagelserne. »Et nyt Europa skal ligesom tidligere være tæt på Rusland.«

Mødet skaber fornyet fokus på anklager om, at Putin opdyrker økonomiske og politiske bånd til europæiske partier på den yderste højrefløj.

I mødet deltog også to andre italienere og tre russere. De er dog alle uidentificerede. Mødet fandt sted i oktober 2018, samtidig med at Salvini også befandt sig i Moskva. Han var imidlertid ikke tilstede ved mødet.

Onsdag i denne uge reagerede Salvini skarpt på beskyldninger om, at han skulle have modtaget penge fra Moskva. Han truede med sagsanlæg og benægtede, at han nogensinde har »modtaget en rubel, en euro, en dollar eller så meget som en liter vodka« fra Rusland.

Det italienske nyhedsmagasin L’Espresso beskrev allerede i februar mødet i Moskva. Men anklagerne mod Lega bliver nu yderligere underbygget med de fremkomne lydoptagelser.

Ifølge en udskrift af lydoptagelsen på BuzzFeeds hjemmeside diskuterer Savoini og de russiske repræsentanter i detaljer, hvordan man ved en oliehandel til en værdi af 1,5 mia. dollar mellem et unavngivent russisk olieselskab og den italienske oliegigant Eni hemmeligt ville kunne kanalisere op mod 65 millioner dollar ind på nationalistpartiet Legas bankkonti.

Pengene skal bruges på »en politisk kampagne, som vil være til gensidig fordel« for Rusland og Italien, siger en af deltagerne.

Gianluca Savoini nægter over for nyhedsbureauet AGI, at der skulle være blevet indgået en aftale mellem Lega og russerne.

Lega blev den helt store vinder i Italien ved europaparlamentsvalget med over 34 procent af stemmerne, og Salvini fremstår nu i hø grad som lederen blandt de europæiske EU-skeptiske partier på den yderste højrefløj.

For blot to måneder siden blev Østrigs vicekansler og leder af højrefløjspartiet FPÖ, Heinz-Christian Strache, tvunget til at trække sig, efter en skjult videooptagelse blev lækket til pressen. På optagelserne lader Strache til at være klar til at begå korruption til gengæld for russisk valghjælp.

Oppositionspolitikere i Italien kræver nu, at Salvini står frem og forklarer sig i sagen. Men der er foreløbig ingen tegn på, at lydoptagelserne vil få politiske konsekvenser for ham.

Salvini har aldrig lagt skjul på, at han beundrer Putin. »Italien har brug for et dusin mænd som ham,« har han sagt om den russiske præsident.

Samtidig beskriver han Rusland som en nær allieret, og han er stærkt kritisk over for EU’s sanktioner mod Rusland, indført efter Putins annektering af Krim i 2014.

Putin var i Rom i sidste uge, hvor han i et interview med avisen Corriere della Sera sagde, at han var »i konstant kontakt« med Lega, og han roste Salvini for at have »en imødekommende attitude over for vort land« og for hans arbejde for at afskaffe »de antirussiske sanktioner«.

  • Ro i Sudan efter kupforsøg og aftale mellem militæret og protestbevægelse

Sudans regerende militærråd har angiveligt torsdag afværget et kup, som skulle spænde ben for en aftale med oppositionen. Mindst 16 officerer er blevet anholdt.

Udover kupforsøget er der ellers kommet ro i gaderne i Sudan efter flere måneders oprør. Landets militære og civile ledere meddelte i sidste uge, at de havde indgået en aftale, og store dele af protestbevægelsen virker tilfredse med indholdet. Indtil videre.

Onsdag genoprettede de regerende generaler landets internetforbindelse efter flere ugers blokade, og den endelige aftale ventes underskrevet i de kommende dage.

Men ikke alle sudanesere er glade for aftalen, og mange har måske ikke forstået detaljerne endnu.

»Hvis du stopper nogle af dem, der fejrer aftalen på gaden, ville de ikke have nogen idé om, hvad den faktisk går ud på«, siger den 35-årige Mohamed Farouk til Reuters.

Ifølge aftalen skal militæret lede landet i de første 18 måneder, hvorefter magten overdrages til den civile regering i de næste 18 måneder. Først efter de 36 måneder regner parterne med at afholde demokratiske valg.

Ifølge nogle eksperter er der også grund til at være skeptisk. Når aftalen bliver underskrevet, vil generalerne formelt regere Sudan de næste 18 måneder, men spørgsmålet er, om generalerne, som har regeret landet i tre årtier, overhovedet vil afgive magten efter de 18 måneder.

Der er en reel sandsynlighed for, at militæret i den tid vil forsøge at udmanøvrere protestbevægelsen. Militærrådet, der ledes af generalmajor Mohamed Hamdan Dagalo – bedre kendt under tilnavnet ’Hemeti’ – får dybest set tid til at omgruppere, konsolidere magten, splitte oppositionen og forsøge at undslippe at overdrage magten.

»Det er ikke slut«, sigerAlan Boswell, seniorforsker ved International Crisis Group til The Economist.

»Og det er muligvis ikke engang begyndelsen endnu«, afslutter Boswell.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Bjerre

Mord herunder kvindemord er et minimalt problem i Vesteuropa - prøv at se på denne statistik:

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_intentional_homicide_...

Til gengæld dør der ca. 1.500 mennesker mere i trafikken om året i Frankrig end i Storbritannien. Svarende til et typisk terrorangreb hver eneste dag.

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_traffic-related_death...

De laveste mordrater ser man i Japan og Singapore ... de højeste i Venzuela, Honduras og El Salvador.

Til gengæld er de Mellemamerikanske og Caribiske mordere relativt mere skånsomme overfor kvinder, der slipper med at lægge krop til ca. 10 pct. af de barske samværdsformer, mod ca. 38 pct. i Frankrig og f.eks. 34 pct. i Danmark. Men risikoen for en kvinde i Frankrig er stadig minimal i forhold til i Venezuela.

https://en.wikipedia.org/wiki/Homicide_statistics_by_gender