Læsetid: 4 min.

(For) længe har EU satset på Afrikas gamle militsmænd

Oprøret i Sudan viser med al tydelighed, at Europas støtte til repressive regimer ikke er en holdbar løsning, siger forsker
På sit CV har generalmajor Hemeti krigsforbrydelser i Darfur såsom henrettelser af mennesker uden rettergang, voldtægter, ødelæggelser af boliger og andre menneskerettighedskrænkelser.

På sit CV har generalmajor Hemeti krigsforbrydelser i Darfur såsom henrettelser af mennesker uden rettergang, voldtægter, ødelæggelser af boliger og andre menneskerettighedskrænkelser.

YASUYOSHI CHIBA

5. juli 2019

Under Det Arabiske Forår i 2011 havde samtlige opstande et øjeblik, hvor protestbevægelsen stik imod alle odds trodsede et brutalt sikkerhedsapparat, der reagerede med kugler:

I Tunesien, da Ben Ali beordrede finskytterne til at skyde på demonstranter den 14. januar 2011. I Egypten, da Mubarak lukkede ned for internettet fredag den 28. januar 2011. Og i Syrien, da Assads styrker skød mod demonstranter, der protesterede over tilbageholdelsen af yngre graffitimalende drenge i marts 2011.

Alt tyder på, at Sudan netop har haft dette magiske øjeblik, hvor frygtens barriere bliver nedbrudt.

Det hele begyndte i december 2018 med en protestbølge i hovedstaden Khartoum, hvor man krævede Omar al-Bashirs afgang.

I april voksede protesterne sig så store, at al-Bashir – landets stærke mand siden 1989 – blev fjernet ved et kup af sin egen trofaste næstkommanderende, generalmajor Mohamed Hamdan Dagalo, bedre kendt under tilnavnet ’Hemeti’.

I juni ryddede den nye militærjunta brutalt teltlejrene i Khartoum i et blodbad for at komme opstanden til livs og knuste håbet for den store protestbevægelse.

Men kun for en stund.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu