Læsetid: 9 min.

Lukasjenko er Europas ældste diktator – og fader til en blomstrende industri af onlinespil

Præsident Aleksandr Lukasjenko kan lørdag fejre 25 års jubilæum. En veludviklet it-industri udfordrer de gamle fordomme om Hviderusland som et frilandsmuseum for Sovjetunionen. Men præsidentens uindskrænkede magt er der ikke blevet ændret ved
Siden præsident Aleksandr Lukasjenko kom til magten i Hviderusland for 25 år siden, har han fjernet stort set al modstand, så der kun er ganske få tilbage, der kan udfordre ham i dag.

Siden præsident Aleksandr Lukasjenko kom til magten i Hviderusland for 25 år siden, har han fjernet stort set al modstand, så der kun er ganske få tilbage, der kan udfordre ham i dag.

Andrea Verdelli/Ritzau Scanpix

20. juli 2019

MINSK/BREST – På Lenin-pladsen i Brest i det vestlige Hviderusland samles cirka 300 mennesker hver søndag spontant klokken 12 for at fodre duer foran byens store Lenin-statue. I udkanten af pladsen står civilt politi og noterer sig, hvem der kommer og går.

De 300 mennesker demonstrerer faktisk mod forurening fra en lokal batterifabrik og mod landets præsident, men de har ikke tilladelse til at demonstrere, så i stedet har de det sidste halvandet år mødtes på den her måde, siger Andrej Szarenda, der selv er med til at fodre duer i dag.

»Regeringen forsøger at skræmme os til at blive væk ved at anholde os og udelukke os fra offentlige stillinger. Nogle demonstranter bliver truet med at miste forældremyndigheden over deres børn, da staten ser dem som dårlige forældre,« siger Andrej Szarenda, der selv har været anholdt.

Denne søndag er der dog ikke lagt op til anholdelser, for i hovedstaden Minsk er der åbningsceremoni for den kun anden udgave af De Europæiske Lege med deltagelse af Danmark og 49 andre europæiske lande med Hviderusland som vært. Det ville give dårlig omtale at anholde demonstranter i dag, ræsonnerer Andrej Szarenda. På samme måde blev demonstranter i Minsk i forbindelse med åbningsceremonien da også blot fjernet og kørt ud af byen.

Hviderusland

  • Officielt navn: Republikken Hviderusland
  • Hovedstad: Minsk
  • Befolkning: 9,5 millioner
  • Hviderusland er en tidligere sovjetrepublik, der fik sin selvstændighed i 1991 med Sovjetunionens fald.
  • I marts 1994 fik landet en ny grundlov. I juli samme år blev Aleksandr Lukashenko valgt til præsident med 80 procent af stemmerne. Han har været ved magten lige siden.
  • Præsidenten har tidligere kaldt landets økonomiske retning »markedssocialisme«. Staten holder stadig store dele af selskaberne på egne hænder.
  • Siden Sovjetunionens fald har Rusland været Hvideruslands primære allierede, men siden Rusland annekterede Krim i 2014, har forholdet været mere anstrengt.
  • Hviderusland bliver ofte kaldt »Europas sidste diktatur«, og har længe modtaget kritik for brud på menneskerettighederne, brug af dødsstraf og udemokratiske valg.

Men de 300 duefodrende demonstranter i provinsen er et godt billede på den politiske tilstand i Hviderusland. Siden præsident Aleksandr Lukasjenko kom til magten for 25 år siden, har han fjernet stort set al modstand, så der kun er ganske få tilbage, der kan udfordre ham, siger Wojciech Konończuk, der er leder af afdelingen for Hviderusland på Centre for Eastern Studies, en tænketank med base i Warszawa.

»Jeg kan ikke se større ændringer i Hviderusland, siden Lukasjenko overtog magten. Det startede som et autoritært regime, og det er det stadig,« siger Wojciech Konończuk.

Jubilæet falder mere præcis lørdag den 20. juli, og Aleksandr Lukasjenko kan således nyde dagen i vished om, at potentielle ballademagere på forhånd vil være blevet anholdt eller eskorteret ud af byen. Når han kigger sig omkring, vil han se hovedstadens imponerende gode veje, hvor affald i gadebilledet nærmest ikke eksisterer, mens glade turister fylder godt op i byens barer.

Men problemet er, at han regerer over et glansbillede, og at det aldrig er lykkedes ham at skabe en økonomi og et land, der faktisk kan stå på egne ben.

»Faren mod Lukasjenkos styre kommer fra den dårlige økonomi, som kun bliver værre og værre,« siger Wojciech Konończuk.

Kigger mod Rusland

Aleksandr Lukasjenko var den eneste i det hviderussiske parlament, der stemte imod opløsningen af Sovjetunionen i 1991. Han var først lige kommet ind i politik året forinden, efter i en årrække at have været chef for et statsdrevet landbrug. Men Hviderusland fik sin selvstændighed, Lukasjenko fortsatte i politik, og i 1994 havde han dygtigt positioneret sig selv som en fremtrædende korruptionsbekæmper, så han som outsider kunne vinde præsidentvalget i anden runde med 80 procent af stemmerne.

Mens andre postsovjetstater langsomt kiggede mod Vesten, var Aleksandr Lukasjenko fortaler for fortsat samarbejde med Rusland. Kort efter valget foreslog han en union mellem Hviderusland og Rusland og sidestillede også det russiske sprog med hviderussisk. Tilnærmelserne kulminerede i 1999, da præsidenten underskrev en unionsaftale med Rusland, der, hvis den var blevet implementeret, ville betyde, at Hviderusland mistede sin selvstændighed og for eksempel fik fælles militær og møntfod med Rusland.

Spekulationerne gik på, fortæller Wojciech Konończuk, at Lukasjenko selv håbede at erstatte den svagelige russiske præsident Boris Jeltsin, der gik af senere samme år på grund af sygdom. I stedet kom den ukendte Vladimir Putin til magten i Rusland, og unionen er aldrig blevet gennemført.

Men planerne var længe medvirkende til betydelig russisk økonomisk støtte til Hviderusland:

»I starten af nullerne bestod 20 til 25 procent af det hviderussiske bruttonationalprodukt af russiske subsidier, og økonomien var derfor god med vækst på omkring ti procent om året. Sådan er det ikke længere,« siger Wojciech Konończuk.

Aleksandr Lukasjenko

  • Født d. 30. august 1954.
  • Har været Hvideruslands præsident siden 1994.
  • Lukasjenko har selv beskrevet sin ledelse af landet som autoritær. Det er en betragtning, flere organisationer og lande deler. Blandt andet har EU og USA pålagt Hviderusland sanktioner siden 2006 for brud på menneskerettighederne.
  • Fra 1993 og indtil Lukasjenko fik præsidentposten i 1994 sad han som formand for parlamentets komité imod korruption. Han anklagede 70 parlamentsmedlemmer for korruption, herunder premierministeren der måtte gå af.
  • Han vandt præsidentvalget i 1994 med 80,1 procent af stemmerne. I 2001 fik han 79,9 procent af stemmerne, i 2006 fik han 84,4 procent af stemmerne. I 2010 måtte han nøjes med 79,7 procent af stemmerne, i 2015 fik han ingen 84 procent af stemmerne.
  • Både OSCE og EU har kritiseret alle valg for at være udemokratiske.

I dag udgør de russiske subsidier kun omkring ti procent af Hvideruslands BNP, viser tal fra tænketanken OSW. Lukasjenko er opmærksom på ikke at blive for økonomisk afhængig af Rusland, siger Wojciech Konończuk.

»Lukasjenko vil gerne have lidt manøvrerum i sin udenrigspolitik. Han ved, at det er farligt at være for tæt på Rusland, og det er blevet endnu mere klart i de seneste par år, hvor Rusland er begyndt at sætte krav for fortsat økonomisk støtte. Kreml vil ikke længere bare give midler, uden at Hviderusland nærmer sig Rusland og får implementeret unionsaftalen fra 90’erne,« siger han.

Det kan true Lukasjenkos magt, så i stedet er han begyndt at gå i tættere dialog med Vesten og søge kinesiske investeringer.

»Hvideruslands mål er at fastholde de russiske subsidier, men de vil også gerne skabe et alternativ,« siger Wojciech Konończuk.

En moderne ø

Selv om økonomien ifølge Verdensbanken har været i bedring de seneste år, er det stadig den helt store udfordring for Lukasjenko.

En af hans strategier går på at transformere billedet af Hviderusland som et land, der producerer stabelvis af forældede traktorer, som ingen gider eje, til en moderne it-hub i Europa. Og det virker faktisk.

En af de unge lovende virksomheder er Wargaming.net, der er blandt verdens største onlinespiludviklere og står bag det populære spil World of Tanks. Firmaet har hovedsæde på Cypern, men startede i Minsk, som stadig huser den største afdeling med omkring 2.500 ansatte.

Wargaming.net holder til i Minsks Hi-Tech Park, som er en af præsidentens prestigeprojekter. Med lave skatter og højtuddannet arbejdskraft har man gjort, hvad man kunne for at trække IT-virksomheder til området.

Den populære krypterede beskedtjeneste Viber er også blevet til i Minsk, ligesom der er kommet store udenlandske virksomheder til Hi-Tech Park. Samlet beskæftiger it-sektoren i Hviderusland 100.000 mennesker, og langt størstedelen af produktionen bliver eksporteret til Vesten.

Hviderusland er allerede langt fra det tilbagestående samfund, som man i Vesten måske forestiller sig, siger kommunikationschef i Wargaming.net, Arthur Pratapopau.

»Vi har adgang til højtuddannet arbejdskraft, og det gør det ideelt at være her. Det er klart, at de store skattefordele også spiller ind, men Hviderusland kan konkurrere med udlandet i den her sektor og tiltrække arbejdskraft,« siger han.

Den opfattelse er Wojciech Konończuk fra OSW enig i. Skiftet er sket over de sidste fem-seks år, men det ændrer ikke ved, at Hviderusland stadig er domineret af statsejede virksomheder.

»På den ene side har du en tilbagestående hviderussisk økonomi med brug for reformer, og på den anden side har du it-sektoren, der vokser med 20 procent om året. Det er bare ikke nok og udgør kun tre-fire procent af arbejdsstyrken,« siger han.

»Lukasjenko vil ikke modernisere økonomien generelt set, da det kan begrænse hans magt, og derfor bliver hans Hi-Tech Park bare en moderne ø i et tilbagestående samfund.«

Liberalisering er svært

Den tilbagestående hviderussiske økonomi er tydelig, når man kommer ud af Minsk til de mindre landsbyer, hvor de lokale stadig bruger heste til at passe deres små marker i baghaverne. En typisk indkomst ligger herude omkring 200 dollar om måneden, godt en tredjedel af den officielle gennemsnitsløn, så køkkenhaverne er med til at få det til at løbe rundt.

En liberalisering af økonomien er ikke lige til, for til en vis grad er det netop kontrol med økonomien og arbejdspladserne, præsidenten bruger til at holde på magten, lyder det fra rettighedsorganisationen Viasna i Minsk.

»Præsidenten har kontrol over økonomien og kan bare fyre folk, som ikke gør, hvad han vil. Det er en enorm magt,« siger Valiantsin Stefanovic, der er bestyrelsesmedlem hos Viasna.

Og så er der problemer med tvungent arbejde, tilføjer han.

»Det er et levn fra sovjettiden, hvor fabriksarbejdere og studerende bliver tvunget til at arbejde gratis. De kan ikke sige nej, for der er en national lov om tvungen arbejdskraft,« siger Valiantsin Stefanovic og forklarer, at arbejdet kan være at samle skrald i gaderne og hjælpe til på landbrug.

»Det er derfor, at der er så rent. Hvis du tager ned på vores hovedbanegård, vil du heller ikke se nogle hjemløse, som i andre europæiske byer. Det er ikke fordi, vi ikke har hjemløse. Vi har bare nogle specielle programmer for dem,« siger Valiantsin Stefanovic.

Slaget kommer til at stå næste år

Hviderusland er i vestlig presse blevet døbt Europas sidste diktatur, og organisationen Freedom House giver da også landet den næstlaveste frihedskarakter. Human Rights Watch og Amnesty International rapporterer jævnligt om brud på menneskerettigheder, og hvad gælder pressefrihed rangerer Hviderusland som nummer 153 ud af 179 lande i verden på listen fra Reporters Without Borders.

Flere oppositionsledere forsvandt op gennem 1990’erne, andre er tvunget i eksil, og de resterende må som demonstranterne i Brest døje med anholdelser og chikane.

40 gange har Maksim Viniarski i alt været arresteret, fortæller han på en café i udkanten af Minsk. Første gang var i 1999 for sit arbejde for oppositionen. Siden er det blevet rutine, at politiet kommer og anholder ham, når der er demonstrationer på vej.

»Jeg er aktivist på grund af, at der skal forandring til. Frihed er en proces, vi skal kæmpe for hele tiden. Hvis vi stopper med at bekymre os om frihed og vores rettigheder, så mister vi den sidste frihed meget hurtigt,« siger Maksim Viniarski.

Han mener ikke, at oppositionens kamp for at vælte Aleksandr Lukasjenko er tabt.

»Jeg lever blandt normale mennesker, der ikke er involveret i militsen eller autoriteterne. Der er ingen af dem, der kan lide vores nuværende præsident,« siger han.

En af de sjældne gange, Aleksandr Lukasjenko fik utilfredsheden at føle, var i 2017, da tusindvis gik på gaden mod det, der blev døbt præsidentens »parasitlov«. Loven gik ud på at lægge større skatter på folk, der ikke arbejdede mindst 183 dage om året. Strafskatten lød på omkring 1.400 kr., en månedsløn på landet. Præsidenten ændrede loven, og demonstrationerne døde ud.

Men håbet for oppositionen er, at præsidentvalget i 2020 vil få den samme utilfredshed til at blusse op igen. Til den tid vil man ikke nøjes med at fodre duer, forsikrer Maksim Viniarski.

»Før eller siden er det slut, og vores opgave er at afslutte det så hurtigt som muligt og uden nogen ofre. Det er alles pligt, og ingen kan være ligeglade i det spørgsmål,« siger Maksim Viniarski.

Serie

25 år som diktator i Europa

Hviderusland holder som det sidste europæiske land fast i de stolte traditioner fra Sovjetunionen: Staten styrer økonomien, efterretningstjenesten hedder KGB, og præsidenten sidder så længe han vil. I anledning af præsident Aleksandr Lukasjenkos 25 år ved magten tegner vi et portræt af Europas sidste diktatur.

Seneste artikler

  • Oppositionsleder advarer: Hvis Rusland griber ind, bliver Hviderusland det nye Afghanistan

    26. juli 2019
    Når oprøret mod Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko kommer, er det værste, der kan ske, at Rusland blander sig militært, mener Mikola Statkevitj, der er leder af det hviderussiske socialdemokrati og kandidat til næste års præsidentvalg. Men han langer også ud efter et EU, der har skiftet kurs over for den mangeårige diktator
  • 33 år efter Tjernobyl strømmer hviderussiske børn fortsat på hospitalet

    18. juli 2019
    Tjernobyl-ulykken i 1986 gik værst ud over Hviderusland, hvor størstedelen af det radioaktive nedfald landede. I dag kalder regeringen det et lukket kapitel, selv om der ifølge lokale læger og miljøorganisationer stadig hver dag er nye børn og voksne, der bliver syge af radioaktivitet i mad og drikke
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Tommy Clausen
  • Niels Duus Nielsen
Anders Graae, Tommy Clausen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Han mangler nu en del år for at komme op på Francisco Francos år ved magten. Så Europa rekorden er Spansk?

Steen K Petersen

»Det er et levn fra sovjettiden, hvor fabriksarbejdere og studerende bliver tvunget til at arbejde gratis. De kan ikke sige nej, for der er en national lov om tvungen arbejdskraft,«

Det forefindes også her i lille Danmark, gratis arbejdskraft, praktiseres gennem jobcentre og godkendt af folketinget.

Henrik Brøndum, Per Christiansen, Henrik B Hansen, Anders Graae, Janus Agerbo, Lars Løfgren, Claus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Arne Albatros Olsen, Birte Pedersen, Bjørn Pedersen, Tommy Clausen, Henrik Peter Bentzen, Carsten Wienholtz, D. Joelsen, Niels Duus Nielsen, Johnny Winther Ronnenberg, Jørgen Larsen, Dennis Tomsen, Per Torbensen, Jens Kofoed og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar