Læsetid: 7 min.

Mere fred, mindre korruption: Folkets tjener får nok at se til efter Ukraines parlamentsvalg

På søndag skal ukrainerne til stemmeboksen for at vælge nyt parlament. Konflikten i det østlige Ukraine er det helt store emne, men fred er ikke det eneste, der skal til for at tilfredsstille ukrainerne
Borgere venter på at få tjekket deres bagage, inden de passerer ’grænsen mellem den del af det østlige Ukraine, som er besat af russiske separatiser, og Ukraine. Konflikten i det østlige Ukraine er det helt store emne forud for weekendens parlamentsvalg, hvor præsident Volodymyr Zelenskijs parti Folkets Tjener, står til et godt valg.

Borgere venter på at få tjekket deres bagage, inden de passerer ’grænsen mellem den del af det østlige Ukraine, som er besat af russiske separatiser, og Ukraine. Konflikten i det østlige Ukraine er det helt store emne forud for weekendens parlamentsvalg, hvor præsident Volodymyr Zelenskijs parti Folkets Tjener, står til et godt valg.

Gleb Garanich

19. juli 2019

KRAMATORSK: Den ukrainske soldat hæver stemmen, skåler for de døde og hælder en halv kop vodka på gulvet til dem, der ikke kunne være her. Stemningen på det lille værelse på vandrehjemmet i Kramatorsk, en by tæt på fronten i det østlige Ukraine, er god. En smule højstemt efter danske standarder, men ikke desto mindre venlig, hvis ikke ligefrem kærlig. Soldaten river en tørret og saltet fisk fra hinanden og griner, når udlændingene skærer ansigt efter at have bidt i fiskens seje kød. Han hælder vodka med chili op og bander højlydt på russisk.

»Slava Ukraini,« siger han – æret være Ukraine.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Det mest opmuntrende ved præsidentvalget og -skiftet i Ukraine er, at valget åbenbart er foregået sådan nogenlunde uden valgsvindel, og at præsidentskiftet har fundet sted i det hele taget - og uden vold.

Jeg vil med glæde byde Ukraine velkommen i EU, når landet engang opfylder Københavnerkriterierne.

Blev Krim annekteret? Mon ikke deer snarere er tale om genforening med Rusland efter nogle og 60 års ukrainsk fremmedherredømme. Krims befolkningsflertal er for over 90 pct. vedkommende russisk talende, og føler sig ikke som ukrainere. Tæller det slet ikke?
Hvorfor accepterer Inf. NATO's og EU koldkrigsretorik og ophidselse fordi flådebasen i Sebastopol kom på vestlige hænder.

Torben Lindegaard

@Arne Lund 19. juli, 2019 - 17:25

Du gør vold på det danske sprog med dit læserbrev.

Du kan komme med alle mulige gode eller dårlige forklaringer på og undskyldninger for anneksionen; men selvfølgelig var der tale om en anneksion af Krim - og et eklatant brud på Budapest aftalen fra 1994, hvor Ukraine skilte sig af med sine atomvåben til gengæld for en garanti fra Rusland om, at Rusland ville respektere Ukraines grænser og suverænitet.

Torben - Nåh, ligefrem vold - hur? Jeg har jo en anden mening end du, så hvordan det kan blive til vold?
Mht. Krim - iflg. den aftale, der blev indgået ml. Kohl og Gorbatjov om sovjetisk tilbagetrækning fra Østeuropa, så gik den bl.a. ud på, at NATO ikke måtte udvides øst for Oder-Neisse.
Den aftale sked NATO og de fleste vesteuropæiske lande på, og har nu indlemmet alle de tidl. Warszawa-pagt-lande. Stod det til NATO så kom også Ukraine og Georgien med - stik imod de indgåede aftaler. det ville betyde, at den vigtige flådebase, Sevastopol, på Krim ville falde i NATO's hænder.
Kan du forestille dig det ramaskrig, der ville komme, hvis Kina eller Rusland oprettede store flådebaser på Cuba eller i Nicaragua, og tror du så at USA ville se passivt til?
Problemet med Krim opstod i 1954, da Hrustjov forærede Krim til Ukraine - stik imod Krimbeboernes ønske. Da Ukraine og Rusland jo var ét, så havde det ingen reel betydning dengang, men det fik det da Ukraine ville tvangsassimillere Krimbeboerne, og ville forbyde dem at tale russisk mv.
Lad os holde Krim adskilt fra den russiske "intervention" i det østlige Ukraine adskilt. Den konflikt tjener bl.a. Putins interesse i at skabe usikkerhed om Ukraines grænser - velvidende, at et land der har usikre grænser, ikke kan blive medlem af NATO - ganske det samme som i Georgien.

Torben Lindegaard

@Arne Lund

"anneksion, en stats tvangsmæssige indlemmelse af en del af eller hele en anden stats territorium. Ud over okkupation kræves vilje til varig indlemmelse. Anneksion sker ved ensidig erklæring efter endelig erobring"
citat fra Gyldendal, Den store Danske

Sproget ophører med at fungere, hvis vi alle sammen bare definerer en helt egen betydning af ord og begreber - derfor gør du vold på det danske sprog ved ikke at anerkende, at Rusland har annekteret Krim, efter at "de grønne mænd" endeligt havde erobret området.

I Budapestaftalen fra 1994 modtog Ukraine garanti for sin suverænitets ukrænkelighed mod at opgive besiddelsen af 1.800 atomare sprænghoveder.

Her er et resumé fra Ritzau af de seks punkter i Budapest-memorandummet:

1. Rusland, USA og Storbritannien forpligter sig til at respektere Ukraines selvstændighed, suverænitet og eksisterende landegrænser.
2. De tre lande skal afstå fra at true landets territoriale integritet eller den politiske selvstændighed i Ukraine, og ingen af landenes våben må nogensinde blive brugt mod Ukraine, undtagen hvis det er i selvforsvar eller i henhold til FN's charter.
3. Landene skal afstå fra at lægge økonomisk pres på Ukraine, så det går ud over landets interesser.
4. Rusland, USA og Storbritannien skal øjeblikkeligt anmode FN's Sikkerhedsråd om at give assistance til Ukraine som en stat uden atomvåben, hvis Ukraine skulle blive offer for aggressioner eller trusler, som indeholder brugen af atomvåben.
5. Rusland, USA og Storbritannien bekræfter, at de er forpligtet til ikke at bruge atomvåben mod en ikke-atomstat, undtagen hvis landene selv angribes, eller hvis deres militær eller allierede bliver angrebet af en stat i alliance med en atomstat.
6. De tre lande skal konsultere hinanden i en situation, hvor der rejses spørgsmål om de forpligtelser, aftalen indeholder.
Budapest-memorandummet er underskrevet af daværende ledere fra de fire lande, nemlig ukrainske Leonid Kutjma, russiske Boris Jeltsin, britiske John Major og amerikanske Bill Clinton.

Læg især mærke til pkt 1 & 2 - Rusland krænkelse heraf skriger til Himlen.

David Joelsen

@Torben Lindegaard. Du kan også tolke USAs/EUs indblanding i Ukraine og Maiden opstanden, som som en overskridelse af punkt 2 og 6 i memorandummet, hvor godhjertet den end måtte være.

Det landet har brug for mere end noget andet, er at stoppe borgerkrigen. Ukraine deler etnicitet, kultur og historie med Rusland, på godt og ondt, og det ville derfor gavne begge lande at finde trit. Godt naboskab har aldrig udløst krige, mens koldkrigsretorik har dræbt milioner.

Jeg ønsker Ukraine og dets folk al held med at finde fred samt et solidt og selvstændigt demokratisk ståsted.

Torben Lindegaard

Hvis Ukraine havde beholdt sine 1.800 atomare sprænghoveder, så havde landet stadigvæk haft kontrol over hele sit territorium, incl. Det Azovske Hav - og de 24 flådesoldater ville have været på fri fod.

Det var en alvorlig fejl af præsident Leonid Kutjma at stole på Rusland og USA & Storbritannien

Torben Lindegaard
Mht. "annektionen" - genforening. Jovist var der små grønne mændd på Krim for at beskytte Krimboerne mod overgreb fra Ukraine. Du forholder dig ikke til, at en betydelige majoritet er russisk-sprogede pg ikke ønsker at høre til Ukraine.
Mht. Budapestaftalen så var der jo i 1994 ingen (?), der dengang tænkte på - i hvert fald ikke officielt - at NATO skulle trænge helt frem til Ukraines og Hvide Ruslands vestgrænser.
Der var heller ingen (?), der forestillede sig hvor meget USA, EU m.fl. ville blande sig i indre-ukrainske forhold politisk, økonomisk og militært. Forhold som Rusland med rette må opfatte som utroligt provokerende. Pkt. 3 i aftalen er blevet krænket groft igen og igen - og så forventer du, at Putin passivt vil se til.

Torben Lindegaard

@Arne Lund

"Du forholder dig ikke til, at en betydelige majoritet er russisk-sprogede pg ikke ønsker at høre til Ukraine."
Nej da - der har ingen relevans i afgørelsen af, om der er tale om en anneksion.

Du ved intet om mine forventninger til Putin.

Jeg stopper diskussionen hér.
Det er uden mening at ævle rundt i anneksion eller ej -
efterlevelse af Budapest-memorandummet eller ej

Over&Out

Rusland har siden Ukraine blev en nation gentagne gange blandet sig i Ukrainsk politik. Selv om der ved afstemningen tilbage i 1990 var 90 pct. der stemte for et uafhængigt Ukraine. Fra Rusland har Ukraine fået korruption, kleptomani og oligarker, så det er helt forståeligt at de i nullerne har forsøgt at tage afstand fra Rusland.

Torben Lindegaard - Da du ikke vil forholde dig til NATO's ekspansion mod øst - der så vidt jeg kan se, annullerer Budapest-aftalen - så er det jo lidt sølle, at stoppe diskussionen her. Mangler du argumenter?

Johan Kirk - "korruption, kleptomani og oligarker" var der rigeligt af i Ukraine, også dengang området var en del af Sovjet. Eneste forskel er, at dengang talte man ikke om oligarker, men om apparatjikker, fabrikschefer, partifunktionærer og hvad ellers.
Lebedev beskriver i "Ved glemslens rand" hvordan hvordan medlemmer af nomenklaturaen havde held til at opbygge formuer i Sovjetstatens sidste fase - formuer, der blev brug til at erhverve fabrikker, miner, gas- og olieforekomster - og så skiftede de navn til oligarker. De to lande har ikke noget, at lade hinanden høre.