Baggrund
Læsetid: 7 min.

Mere fred, mindre korruption: Folkets tjener får nok at se til efter Ukraines parlamentsvalg

På søndag skal ukrainerne til stemmeboksen for at vælge nyt parlament. Konflikten i det østlige Ukraine er det helt store emne, men fred er ikke det eneste, der skal til for at tilfredsstille ukrainerne
Borgere venter på at få tjekket deres bagage, inden de passerer ’grænsen mellem den del af det østlige Ukraine, som er besat af russiske separatiser, og Ukraine. Konflikten i det østlige Ukraine er det helt store emne forud for weekendens parlamentsvalg, hvor præsident Volodymyr Zelenskijs parti Folkets Tjener, står til et godt valg.

Borgere venter på at få tjekket deres bagage, inden de passerer ’grænsen mellem den del af det østlige Ukraine, som er besat af russiske separatiser, og Ukraine. Konflikten i det østlige Ukraine er det helt store emne forud for weekendens parlamentsvalg, hvor præsident Volodymyr Zelenskijs parti Folkets Tjener, står til et godt valg.

Gleb Garanich

Udland
19. juli 2019

KRAMATORSK: Den ukrainske soldat hæver stemmen, skåler for de døde og hælder en halv kop vodka på gulvet til dem, der ikke kunne være her. Stemningen på det lille værelse på vandrehjemmet i Kramatorsk, en by tæt på fronten i det østlige Ukraine, er god. En smule højstemt efter danske standarder, men ikke desto mindre venlig, hvis ikke ligefrem kærlig. Soldaten river en tørret og saltet fisk fra hinanden og griner, når udlændingene skærer ansigt efter at have bidt i fiskens seje kød. Han hælder vodka med chili op og bander højlydt på russisk.

»Slava Ukraini,« siger han – æret være Ukraine.

Information er i Kramatorsk i det østlige Ukraine for at undersøge, hvor meget krigen med de russiske separatister fylder i øst. Det lette svar er meget. Især for den unge soldat, der lige nu holder fri fra frontlinjen, hvor der jævnligt dør både soldater fra den ukrainske hær og soldater blandt separatisterne i en konflikt, der har kostet omkring 13.000 liv, fra den begyndte i 2014 indtil slutningen af 2018. Det viser tal fra FN.

Konflikten startede i 2014 efter Maidan-revolutionen, der fjernede den daværende ukrainske præsident Viktor Janukovitj. I vinteren 2014 dukkede grønne mænd op på Krim-halvøen, der blev annekteret til Rusland, og senere forsøgte russisk-støttede separatister at løsrive store dele af Donbas-regionen i det østlige Ukraine.

Imens dødstallet stiger, er 5,2 millioner mennesker berørt af konflikten, anslår Flyktninghjelpen, en norsk organisation a lá Dansk Flygtningehjælp.

En af dem er Irina på 61, som sidder og nyder femårsdagen for generobringen af Kramatorsk på pladsen i byens midte. Hun sidder sammen med sit barnebarn, hvis mor bor i Donetsk i det besatte område. Irina stemmer på det Europæiske Solidaritetsparti – den forrige præsident Petro Porosjenkos parti – fordi partiet ifølge hende gør et godt stykke arbejde for at få fred i Ukraine.

»Ved præsidentvalget stemte jeg på Porosjenko, fordi han og hans folk er meget patriotiske. De gør store ting for landet, de har arbejdet hårdt for at få fred i Ukraine,« siger Irina.

Hun har ikke tænkt sig at ændre den beslutning nu, for Volodymyr Zelenskij, den 41-årige skuespiller fra tv-serien Folkets Tjener og siden maj landets præsident, vil i hendes øjne ikke være i stand til at løse problemerne i øst. Han er et nul, mener hun.

Irinas manglende tiltro til den ny præsident og hans parti deler hun ifølge Aleksei Jakubin, seniorlektor på Kyiv Polytechnic Institute, med et stigende antal ukrainere.

»Folkets Tjeners (partiet, red.) opbakning falder og falder. Den daler med omkring tre procent om ugen. Jeg tror, det hænger sammen med Volodymyr Zelenskij, fordi folk er trætte af ord. De savner handling. Det drejer sig især om konflikten i Donbas. Det drejer sig om høje priser på brændstof. Folk vil se handling,« siger Aleksei Jakubin.

På trods af modgangen er Volodymyr Zelenskijs parti Folkets Tjener dog stadigvæk langt det største parti i meningsmålingerne med 40-50 procent af stemmerne. Men før valget er det ny parti i sagens natur ikke stort nok til at lave de store reformer, sådan som Volodymyr Zelenskij har lovet. På samme måde er det stækket, når det handler om at løse konflikten mellem Ukraine, separatisterne og Rusland.

Fredsforhandlinger med Kreml

En kvinde som Irina har aldrig haft den store tiltro til en mand som Volodymyr Zelenskij. Det har soldaten på sovesalen heller ikke. Vodka og øl er så småt begyndt at præge den hærdebrede soldats motorik og udtale. Da han hører, at vi i Danmark skåler for vores venner og dem, som vi kender, smiler han. Men hans blik formørkes, da han hører, at danskerne også skåler for dem, vi ikke kender. Han vil vide, om vi stadigvæk skåler for dem, hvis de viser sig at være ens fjender? Eller hvis de er hans fjender. Skålen rammer en nærmest magisk kontakt i ham, og i timer sidder han med glasklare øjne og fortæller om de kammerater, han ikke har længere.

Han begynder at bande igen, men ikke på den joviale måde, han bandede på blot få minutter tidligere. Det hele skyldes »de forbandede russere,« som han kalder dem. Og Volodymyr Zelenskij.

På det givne tidspunkt har soldaten ikke nogen chance for at vide det, men faktisk er den russiske præsident Vladimir Putin og Volodymyr Zelenskij for nyligt begyndt – i hvert fald på overfladen – at forhandle om fred for første gang siden Zelenskij blev indsat som præsident den 20. maj. Det skriver blandt andet Financial Times.

I forhandlingerne, der i første omgang er foregået over telefonen, er det helt store tema udvekslingen af fanger – især de 24 ukrainske sømænd, der blev fanget ud for Krims kyst i november sidste år. Men det er også blevet diskuteret, hvorvidt der er mulighed for at genoptage fredsforhandlingerne i det såkaldte Normandiet-format, hvor deltagerne er Ukraine, Rusland, Frankrig og Tyskland.

Det kan måske give Volodymyr Zelenskij lidt af populariteten igen. Ifølge Aleksei Jakubin skifter flere af hans tidligere vælgere i øjeblikket over til oppositionspartiet Oppositionsplatform – For Livet.

»De flytter til Oppositionsplatform – For Livet, fordi de støtter direkte dialog med Rusland, Luhansk og Donbas uden mediatorer. Den honeymoon-periode, vælgerne har haft med Volodymyr Zelenskij, har været meget kort,« siger Aleksei Jakubin.

Volodymyr og oligarkerne

Ifølge en undersøgelse fra National Democratic Institute lavet i maj er fredsforhandlingerne fortsat det vigtigste emne for vælgerne. Men som enhver anden præsident står Volodymyr Zelenskij med mere end ét punkt på dosmersedlen. Vælgerne ønsker sig nemlig også reformer, der kan deles op i to kategorier: Økonomiske reformer og reformer, der kan gøre op med korruptionen i landet.

Ifølge Transparency International er Ukraine nummer 120 ud af 180 lande på listen over korrupte lande. Ukraine deler 120. pladsen med Mali og Malawi.

Og netop korruption er noget, Volodymyr Zelenskij er mistænkt for. Hans tv-serie kører på kanalen 1+1, der ejes af oligarken Ihor Kolomoiski. I den forrige præsidents tid flyttede Ihor Kolomoiski fra landet, efter hans bank PrivatBank blev nationaliseret. Ihor Kolomoiski er nu tilbage i Ukraine, og det har fået folk til at stille spørgsmål ved, hvor gode venner han egentlig er med præsidenten. Vi ved endnu ikke, i hvilket omfang Kolomoiski trækker i trådene, fortæller Pavlo Kutuev, centerleder på Kyivs Politiske Institut.

»Det er svært at sige noget konkret, for når præsidenter bliver valgt med så stort flertal som Volodymyr Zelenskij, så har de det med at blive mere eller mindre uafhængige af dem, der støttede dem før. Hans tidligere forbindelser bliver måske en del af fortiden,« siger Pavlo Kutuev.

Men ifølge ham er Ihor Kolomoiski ikke den mest interressante oligark at følge. I Ukraine siger man, at alle oligarkerne støtter en eller anden kandidat – undtagen Victor Pinchuk. Han behøver ikke betale for kandidaternes valgkampagner, for han vinder alligevel i sidste ende.

Victor Pinchuk er en kontroversiel skikkelse. Ifølge Forbes var han i 2016 god for omkring 9,5 milliarder kroner. Han er Ukraines næstrigeste mand, og hans modstandere anklager ham for at have akkumuleret sin rigdom gennem lyssky handler i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud – og via sit ægteskab med den tidligere præsident Leonid Kuchmas datter.

»Via hans medier ICTV og STB støtter han Zelenskijs politikere, og så mødes han med ham fra tid til anden. Pincuk var den første ukrainske oligark, der mødtes med Volodymyr Zelenskij. Han har forbindelser til ham, fordi flere af dem, der stiller op for Folkets Tjener, har forbindelser til Viktor Pinchuk,« siger Aleksei Jakubin.

Volodymyr Zelenskij har i øvrigt genindsat Leonid Kuchma som den ukrainske repræsentant ved fredsforhandlingerne i den Trilaterale Kontaktgruppe, der har mødtes i Hvideruslands hovedstad Minsk de seneste fem år.

Uerfarent hold

Bag Volodymyr Zelenskij står partiet Folkets Tjener. Ligesom i tv-serien af samme navn, hvor Volodymyr Zelenskijs spiller karakteren Holoborodko, stiller præsidenten med et uerfarent hold. I serien giver det anledning til flere morsomme øjeblikke, som da den enfoldige udenrigsminister ikke evner at begå sig i det internationale diplomati, eller da skatteministeren kommer til at ansætte Holoborodkos meget bestemte søster, fordi han ikke tør gøre hverken fra eller til. Men i virkeligheden ser partiet med de mange friske ansigter ud til at vække flere bekymringer end latterudbrud.

»70 procent af det næste parlament ser ud til at bestå af nye medlemmer. Det bliver interessant at se, om han kan kontrollere de forskellige grupper på holdet. Andrej Bogdan (Volodymyr Zelenskijs advokat og leder af præsidentens kontor for Folkets Tjener, red.) har sagt, at omkring 20 procent af de valgte i Folkets Tjener vil være korrupte – han siger, det er en god ting, fordi det betyder, at 70-80 procent af dem ikke er korrupte,« siger Aleksei Jakubin.

På en togstation i Sloviansk ikke langt fra Kramatorsk møder Information den ældre herre Yuri. Til hverdag bor han i en lille by 70 kilometer syd for Kijev, men hans dårlige knæ trækker ham hvert år til Sloviansk i ti dage for at bade i den store saltsø. Han virker ikke helt overbevist om, at det hjælper det store, men med en pension på omkring 400 kroner om måneden har han ikke just et væld af muligheder.

Fra Kijevs opland mærkes krigen i øst ikke så tydeligt. Til gengæld havde den kolde krig stor betydning for Yuri. I 80’erne tjente han i fire år i den sovjetiske flåde, hvor han ledte efter ubåde i det Baltiske Hav. De fandt to ubåde, der begge to var Sovjetunionens egne. På en måde kan han godt savne sovjettiden.

»Alting virkede bedre under Sovjetunionen. Dengang vidste vi ikke, hvor godt det var i Vesten, og det gjorde, at vi havde det fint nok med, hvad vi havde. På den måde var det bedre dengang,« siger Yuri. Han stemmer dog på Volodymyr Zelenskijs parti og vil ikke for alvor have Sovjetunionen tilbage.

»Men nu ved vi så, at der er bedre i Vesten og derfor stemmer jeg på Zelenskijs parti med håbet om, at vi kan få fremgang og få gjort op med alle vores problemer.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Det mest opmuntrende ved præsidentvalget og -skiftet i Ukraine er, at valget åbenbart er foregået sådan nogenlunde uden valgsvindel, og at præsidentskiftet har fundet sted i det hele taget - og uden vold.

Jeg vil med glæde byde Ukraine velkommen i EU, når landet engang opfylder Københavnerkriterierne.

Blev Krim annekteret? Mon ikke deer snarere er tale om genforening med Rusland efter nogle og 60 års ukrainsk fremmedherredømme. Krims befolkningsflertal er for over 90 pct. vedkommende russisk talende, og føler sig ikke som ukrainere. Tæller det slet ikke?
Hvorfor accepterer Inf. NATO's og EU koldkrigsretorik og ophidselse fordi flådebasen i Sebastopol kom på vestlige hænder.

Torben Lindegaard

@Arne Lund 19. juli, 2019 - 17:25

Du gør vold på det danske sprog med dit læserbrev.

Du kan komme med alle mulige gode eller dårlige forklaringer på og undskyldninger for anneksionen; men selvfølgelig var der tale om en anneksion af Krim - og et eklatant brud på Budapest aftalen fra 1994, hvor Ukraine skilte sig af med sine atomvåben til gengæld for en garanti fra Rusland om, at Rusland ville respektere Ukraines grænser og suverænitet.

Torben - Nåh, ligefrem vold - hur? Jeg har jo en anden mening end du, så hvordan det kan blive til vold?
Mht. Krim - iflg. den aftale, der blev indgået ml. Kohl og Gorbatjov om sovjetisk tilbagetrækning fra Østeuropa, så gik den bl.a. ud på, at NATO ikke måtte udvides øst for Oder-Neisse.
Den aftale sked NATO og de fleste vesteuropæiske lande på, og har nu indlemmet alle de tidl. Warszawa-pagt-lande. Stod det til NATO så kom også Ukraine og Georgien med - stik imod de indgåede aftaler. det ville betyde, at den vigtige flådebase, Sevastopol, på Krim ville falde i NATO's hænder.
Kan du forestille dig det ramaskrig, der ville komme, hvis Kina eller Rusland oprettede store flådebaser på Cuba eller i Nicaragua, og tror du så at USA ville se passivt til?
Problemet med Krim opstod i 1954, da Hrustjov forærede Krim til Ukraine - stik imod Krimbeboernes ønske. Da Ukraine og Rusland jo var ét, så havde det ingen reel betydning dengang, men det fik det da Ukraine ville tvangsassimillere Krimbeboerne, og ville forbyde dem at tale russisk mv.
Lad os holde Krim adskilt fra den russiske "intervention" i det østlige Ukraine adskilt. Den konflikt tjener bl.a. Putins interesse i at skabe usikkerhed om Ukraines grænser - velvidende, at et land der har usikre grænser, ikke kan blive medlem af NATO - ganske det samme som i Georgien.

Torben Lindegaard

@Arne Lund

"anneksion, en stats tvangsmæssige indlemmelse af en del af eller hele en anden stats territorium. Ud over okkupation kræves vilje til varig indlemmelse. Anneksion sker ved ensidig erklæring efter endelig erobring"
citat fra Gyldendal, Den store Danske

Sproget ophører med at fungere, hvis vi alle sammen bare definerer en helt egen betydning af ord og begreber - derfor gør du vold på det danske sprog ved ikke at anerkende, at Rusland har annekteret Krim, efter at "de grønne mænd" endeligt havde erobret området.

I Budapestaftalen fra 1994 modtog Ukraine garanti for sin suverænitets ukrænkelighed mod at opgive besiddelsen af 1.800 atomare sprænghoveder.

Her er et resumé fra Ritzau af de seks punkter i Budapest-memorandummet:

1. Rusland, USA og Storbritannien forpligter sig til at respektere Ukraines selvstændighed, suverænitet og eksisterende landegrænser.
2. De tre lande skal afstå fra at true landets territoriale integritet eller den politiske selvstændighed i Ukraine, og ingen af landenes våben må nogensinde blive brugt mod Ukraine, undtagen hvis det er i selvforsvar eller i henhold til FN's charter.
3. Landene skal afstå fra at lægge økonomisk pres på Ukraine, så det går ud over landets interesser.
4. Rusland, USA og Storbritannien skal øjeblikkeligt anmode FN's Sikkerhedsråd om at give assistance til Ukraine som en stat uden atomvåben, hvis Ukraine skulle blive offer for aggressioner eller trusler, som indeholder brugen af atomvåben.
5. Rusland, USA og Storbritannien bekræfter, at de er forpligtet til ikke at bruge atomvåben mod en ikke-atomstat, undtagen hvis landene selv angribes, eller hvis deres militær eller allierede bliver angrebet af en stat i alliance med en atomstat.
6. De tre lande skal konsultere hinanden i en situation, hvor der rejses spørgsmål om de forpligtelser, aftalen indeholder.
Budapest-memorandummet er underskrevet af daværende ledere fra de fire lande, nemlig ukrainske Leonid Kutjma, russiske Boris Jeltsin, britiske John Major og amerikanske Bill Clinton.

Læg især mærke til pkt 1 & 2 - Rusland krænkelse heraf skriger til Himlen.

Daniel Joelsen

@Torben Lindegaard. Du kan også tolke USAs/EUs indblanding i Ukraine og Maiden opstanden, som som en overskridelse af punkt 2 og 6 i memorandummet, hvor godhjertet den end måtte være.

Det landet har brug for mere end noget andet, er at stoppe borgerkrigen. Ukraine deler etnicitet, kultur og historie med Rusland, på godt og ondt, og det ville derfor gavne begge lande at finde trit. Godt naboskab har aldrig udløst krige, mens koldkrigsretorik har dræbt milioner.

Jeg ønsker Ukraine og dets folk al held med at finde fred samt et solidt og selvstændigt demokratisk ståsted.

Torben Lindegaard

Hvis Ukraine havde beholdt sine 1.800 atomare sprænghoveder, så havde landet stadigvæk haft kontrol over hele sit territorium, incl. Det Azovske Hav - og de 24 flådesoldater ville have været på fri fod.

Det var en alvorlig fejl af præsident Leonid Kutjma at stole på Rusland og USA & Storbritannien

Torben Lindegaard
Mht. "annektionen" - genforening. Jovist var der små grønne mændd på Krim for at beskytte Krimboerne mod overgreb fra Ukraine. Du forholder dig ikke til, at en betydelige majoritet er russisk-sprogede pg ikke ønsker at høre til Ukraine.
Mht. Budapestaftalen så var der jo i 1994 ingen (?), der dengang tænkte på - i hvert fald ikke officielt - at NATO skulle trænge helt frem til Ukraines og Hvide Ruslands vestgrænser.
Der var heller ingen (?), der forestillede sig hvor meget USA, EU m.fl. ville blande sig i indre-ukrainske forhold politisk, økonomisk og militært. Forhold som Rusland med rette må opfatte som utroligt provokerende. Pkt. 3 i aftalen er blevet krænket groft igen og igen - og så forventer du, at Putin passivt vil se til.

Torben Lindegaard

@Arne Lund

"Du forholder dig ikke til, at en betydelige majoritet er russisk-sprogede pg ikke ønsker at høre til Ukraine."
Nej da - der har ingen relevans i afgørelsen af, om der er tale om en anneksion.

Du ved intet om mine forventninger til Putin.

Jeg stopper diskussionen hér.
Det er uden mening at ævle rundt i anneksion eller ej -
efterlevelse af Budapest-memorandummet eller ej

Over&Out

Rusland har siden Ukraine blev en nation gentagne gange blandet sig i Ukrainsk politik. Selv om der ved afstemningen tilbage i 1990 var 90 pct. der stemte for et uafhængigt Ukraine. Fra Rusland har Ukraine fået korruption, kleptomani og oligarker, så det er helt forståeligt at de i nullerne har forsøgt at tage afstand fra Rusland.

Torben Lindegaard - Da du ikke vil forholde dig til NATO's ekspansion mod øst - der så vidt jeg kan se, annullerer Budapest-aftalen - så er det jo lidt sølle, at stoppe diskussionen her. Mangler du argumenter?

Johan Kirk - "korruption, kleptomani og oligarker" var der rigeligt af i Ukraine, også dengang området var en del af Sovjet. Eneste forskel er, at dengang talte man ikke om oligarker, men om apparatjikker, fabrikschefer, partifunktionærer og hvad ellers.
Lebedev beskriver i "Ved glemslens rand" hvordan hvordan medlemmer af nomenklaturaen havde held til at opbygge formuer i Sovjetstatens sidste fase - formuer, der blev brug til at erhverve fabrikker, miner, gas- og olieforekomster - og så skiftede de navn til oligarker. De to lande har ikke noget, at lade hinanden høre.