Interview
Læsetid: 6 min.

Oppositionsleder advarer: Hvis Rusland griber ind, bliver Hviderusland det nye Afghanistan

Når oprøret mod Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko kommer, er det værste, der kan ske, at Rusland blander sig militært, mener Mikola Statkevitj, der er leder af det hviderussiske socialdemokrati og kandidat til næste års præsidentvalg. Men han langer også ud efter et EU, der har skiftet kurs over for den mangeårige diktator
Ifølge den hviderussiske oppositionsleder Mikola Statkevitj bør landet droppe enhver forhåbning om EU- og NATO- medlemskab. Det vil provokere Rusland unødigt.

Ifølge den hviderussiske oppositionsleder Mikola Statkevitj bør landet droppe enhver forhåbning om EU- og NATO- medlemskab. Det vil provokere Rusland unødigt.

Sergei Gapon

Udland
26. juli 2019

I udkanten af Minsk bor den 62-årige oppositionsleder Mikola Statkevitj under beskedne kår i noget, der minder om et større dansk kolonihavehus.

Ved første øjekast virker han som en rolig mand, der langsomt og passioneret viser rundt i sin urtehave og byder på egne hindbær. Til kaffen får man en skefuld af hans egen honning.

Men bag det stille ydre gemmer sig en mand, der venter på revolutionen. Han er en af lederne i kampen mod den siddende præsident Aleksandr Lukasjenko, som han kalder en frygtindgydende diktator.

»Vi ønsker en fredelig revolution. Vores land har gennemgået store sociale forandringer i de seneste 25 år, hvor Aleksandr Lukasjenko har været ved magten. Vores økonomi er stagneret, og folk vil have en ny start. Uden Lukasjenko,« siger Mikola Statkevitj, der er leder af det hviderussiske socialdemokrati, tidligere oberstløjtnant i den hviderussiske hær og kandidat til næste års præsidentvalg.

Revolutionen kommer snart, tror Mikola Statkevitj, for Hviderusland er afhængig af russisk økonomisk støtte, som bliver reduceret kraftigt i disse år, og det skaber utilfredshed hos borgerne.

»I dag støtter 95 procent reformer og en ny start. Det er nærmest blevet farligt at erklære sin kærlighed til diktatoren i det offentlige rum, så der er ved at ske noget. I 90’erne havde vi en mulighed for at fjerne Lukasjenko, men der var kun opbakning til oprøret i Minsk, da økonomien i Hviderusland var bedre end i dag, og det var derfor ikke muligt at skabe en revolution. I dag er han uønsket i hele landet, og det giver håb,« siger Mikola Statkevitj, der har siddet i fængsel for sit politiske arbejde ad flere omgange. Den længste i to år fra 2005 til 2007.

Men han frygter, at Hviderusland ikke får lov at tage sit eget politiske oprør uden indblanding fra Rusland, som man så det i Ukraine i 2014. I Hviderusland vil russerne dog møde større modstand, lover han.

»Russisk militær indblanding vil være som at slå hul i et hvepsebo. Armen smutter lige igennem, men så kommer du også i store problemer,« siger Mikola Statkevitj og slår i bordet.

»Mens den ukrainske hær er meget korrupt, så har vi en hær, der er klar til at tage kampen op, og våbnene vil finde frem til de rigtige hænder i Hviderusland,« siger han og henviser til Hvideruslands mangeårige erfaring med at føre guerillakrig i de utallige europæiske krige, der er rullet hen over landområdet de seneste 500 år.

»Så Rusland vil ikke få et nyt Krim her i Hviderusland, men i stedet et nyt Afghanistan. Når hundredtusinder går på gaden i Hviderusland, og Rusland griber ind, så får de store problemer, som deres militær ikke kan kontrollere,« siger den tidligere oberst.

Forbereder I jer på russisk indblanding?

»Vi er ikke i stand til at organisere det, for så ville jeg have ni forskellige sikkerhedstjenester til at banke på min dør om et øjeblik. Men jeg vil sige dette: Modstanden vil starte fra et lille antal. Måske fra de få hundrede hviderussere, som i øjeblikket kæmper på den ukrainske side i Donbass. De vil komme hjem til Hviderusland, og når Rusland vil slå ned på dem, så vil det avle mere modtryk og udvikle sig til noget, som Rusland ikke kan kontrollere,« siger han.

Ved at miste landet til Rusland

Rusland presser i øjeblikket på for, at Hviderusland skal implementere en aftale om at danne en union mellem Hviderusland og Rusland, som mange frygter vil underminere den sidste rest af hviderussisk selvstændighed.

Udenlandske eksperter har peget på, at Ruslands reducerede økonomiske støtte til styret netop handler om at presse Lukasjenko til at bide til bolle.

Han har selv indgået aftalen op gennem 1990’erne og 00'erne, der blandt andet vil give Rusland og Hviderusland samme militær og møntfod.

»Hvis der ikke sker noget snart, vil resultatet være, at vi langsomt bliver slugt af Rusland. Det vil være som at koge en frø fra koldt vand. Den vil dø, men vil ikke selv opdage det. Vi håber, at Lukasjenko vil bukke under for oppositionens pres gennem demonstrationer og udskrive et demokratisk valg. Det vil være det ideelle,« siger Mikola Statkevitj, der mener, at næste års præsidentvalg i Hviderusland er et perfekt tidspunkt til at vælte ham, da folk bliver mere politiske op til et valg.

Er I klar til at forhandle med Aleksandr Lukasjenko?

»Det bliver jeg ved med at sige til ham, men vi vil kun være klar til at forhandle, til det første blod er spildt. Efter det er der ingen, der vil bede mig om at afholde forhandlinger med Lukasjenko. Når et land som vores har været undertrykt så længe, så ophober hadet sig, og det er umuligt at kontrollere vreden, hvis der først prikkes hul. Vi vil ikke kunne genkende os selv,« advarer Mikola Statkevitj.

Mikola Statkevitj vejer sine ord med omhu og kigger ofte væk, når han afslutter sine pointer, som om han spejder ud i horisonten. Når samtalerne falder på tiden i fængslet og forholdene for nogle af kollegerne, ryger hans underlæbe frem i et vredt underbid.

»Nogle af mine kolleger er blevet torteret med elektriske stød og slået. De har taget psykisk skade, og det er den tilstand, som vi har her i landet.«

Skal undgå russisk indblanding

Samtalen ender ofte ved spørgsmålet om russisk indblanding. For ifølge oppositionslederen er det ikke et spørgsmål, om revolutionen snart kommer, men mere hvad der skal ske bagefter.

Mikola Statkevitjs parti ønsker en liberalisering af økonomien, bedre forhold til Vesten, men også en stor rolle til Rusland.

»Vi skal have gode forhold til vores naboer. Jeg tror, at Rusland har lært noget af Ukraine, og det har vi også. Vi skal starte med at vise Rusland, at et demokratisk Hviderusland ikke er nogen trussel for dem. Vi skal vise, at vi er fornuftige og klar til konstruktiv dialog. Vi snakker ikke om EU- eller NATO-medlemskab, for vi skal respektere Rusland og udvikle os på en måde, som ikke gør dem utrygge.«

»Vi skal sige til Rusland, at vi respekterer jeres interesser og behov for sikkerhed, men I må også respektere vores fredelige forandring som samfund,« siger Mikola Statkevitj.

Opgøret med Lukasjenko skal slå på demokrati og reformer, der kan få gang i den hviderussiske økonomi.

Derudover vil han have erstattet ledelsen af militæret, hvis loyalitet ifølge ham ikke ligger ved Hviderusland. Hele uddannelsessektoren skal også gennemgå vidtrækkende reformer, så den samler nationen om den hviderussiske identitet.

»Lukasjenko gør ikke noget ved problemerne, og det er farligt. Han forsøger bare at fastholde de russiske subsidier, som vil betyde, at vi langsomt bliver en del af Rusland. Mange folk her i Hviderusland er påvirkede af de mange russiske tv-kanaler, som der er i landet. Der er flere end hviderussiske, og det er et problem, da vi har brug for at skabe en national identitet,« siger Mikola Statkevitj.

EU’s negative rolle

Aleksandr Lukasjenko har flere gange i løbet af de seneste år rakt hånden ud til EU i en søgen efter finansiel støtte i takt med, at subsidierne fra Rusland er formindsket. EU har svaret med at støtte projekter i Hviderusland gennem ENI, der er det europæiske naboinstrument, og i 2018 støttede den Europæiske Investeringsbank for første gang udvikling af infrastruktur og virksomheder.

Ifølge Mikola Statkevitj støttede EU tidligere oppositionen i Hviderusland, men det har nu ændret sig.

»EU spiller en betydelig negativ rolle. Det frie demokratiske EU giver hånden til en diktator, som er smurt ind i vores kammeraters blod. Det får de ikke noget ud af. For mens opbakningen til EU var cirka 40 procent før i tiden, så er den nu 20 procent. Når revolutionen kommer, vil EU stå svagere i den hviderussiske bevidsthed,« siger Mikola Statkevitj.

Mens Mikola Statkevitj siger farvel ved havelågen, peger han over på, hvad der minder om et lille skur på den anden side af den lille vej.

Han fortæller, at der for nogle år siden permanent holdt politi her og fulgte med i hans gøren og laden. Da de efter nogle uger forsvandt, var skuret over natten dukket op.

»Det er lidt mystisk,« siger Mikola Statkevitj med et bredt smil.

Serie

25 år som diktator i Europa

Hviderusland holder som det sidste europæiske land fast i de stolte traditioner fra Sovjetunionen: Staten styrer økonomien, efterretningstjenesten hedder KGB, og præsidenten sidder så længe han vil. I anledning af præsident Aleksandr Lukasjenkos 25 år ved magten tegner vi et portræt af Europas sidste diktatur.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Emil Filtenborg & Stefan Weichert

Man kan da kun håbe, at Mikola Statkevitj og resten af den hviderussiske opposition får held til at vælte præsident Aleksandr Lukasjenkom, som har været præsident siden 1994 - så det er på høje tid at få ham skiftet ud.

Nato og EU ??

Tja, i hvert fald EU har jo uendeligt lange udsigter - og det er meget vigtigt, at hviderusserne forstår, at EU IKKE kan beskytte dem imod russisk vrede i over den idé.
Men interessen for EU medlemsskab er åbenbart helt nede på 20% positive tilkendegivelser, så en medlemsansøgningen bliver nok aldrig afsendt fra Hviderusland - så det problem opstår næppe.

Ikke flere lande med i EU hvor regenterne er korrupte, - det har Eu slet ikke brug for, og vi har lært det i tiden der fulgte efter vi tog hele og alle der gamle Østeuropæiske lande ind i 2006-7.

Vi har heller ikke brug for Ukraine og landets korrupte lederes, som vi har set styre landet i årene efter den såkaldte "Maj dan-revolution" i Kiev, der reelt bestod af betalte bøller med hætte og våben, der stormede parlamentet og udråbte sig selv som demokratiske valgte politikere af folket.

Torben Lindegaard

@Espen Bøgh

Misforstå mig ikke - selvfølgelig kan EU klare sig uden både Hviderusland og Ukraine med henholdsvis ca. 10 mio og 40 mio indbyggere.

Men det betyder også noget - i hvert fald for mig - hvis 50 mio ludfattige mennesker banker på vor dør. Adgangen til EU skal stå til rådighed for alle europæiske lande, hvis de opfylder Københavnerkriterierne.