Feature
Læsetid: 4 min.

På trods af massiv luftforurening vil Kosovo nu opføre endnu et stort kulkraftværk

Veton Nurkollari, der er art director for dokumentarfestivalen DokuFest, og holdet bag festivalen kører rundt i Kosovo med deres mobile biograf, der kører på solenergi. I den viser de klimadokumentarer – imens er landets regering nu ved at opføre endnu et kulkraftværk i et land, der kæmper med massiv luftforurening
I Kosovos hovedstad og omegn er der et kæmpe problem med luftforurening fra kulkraftværker, særligt om vinteren, når kraftværkerne (Kosovo A og Kosovo B, red.) kører for fulde drøn og vinden blæser røgen ind over byen. Billedet er fra januar 2018 i udkanten af hovedstaden Pristina.

I Kosovos hovedstad og omegn er der et kæmpe problem med luftforurening fra kulkraftværker, særligt om vinteren, når kraftværkerne (Kosovo A og Kosovo B, red.) kører for fulde drøn og vinden blæser røgen ind over byen. Billedet er fra januar 2018 i udkanten af hovedstaden Pristina.

Armend Nimani

Udland
2. juli 2019

RAHOVEC – Solen har for længst brændt hver en sky af på himlen over den lille provinsby Rahovec små 60 kilometer fra Kosovos hovedstad, Pristina.

Termometeret viser 35 grader og med landets gennemsnitlige 2.123 årlige solskinstimer er det bestemt ikke uvant, at solen skinner på disse kanter. Det samme kan man ikke sige om temperaturen, der normalt højst kommer op omkring 27 grader i juni måned.

Men på trods af flere og hyppigere tilfælde af ekstremt vejr, er folk »først lige blevet gjort opmærksom på, at der er et problem med klimaet«, forklarer EU-repræsentant Gazmend Selimi, der er programleder for EU-delegationen i Kosovo og er specialiseret i miljøpolitik og regulering, da jeg sidder til bords med ham efter en rundvisning på vingården Bodrumi i Vjeter i byen Rahovec.

Anledningen for mødet med Selimi er, at EU gerne vil fremvise nogle af de mange ting, som deres støttemidler er gået til på Vestbalkan de sidste mange år: I dag hos vinbonden Fidan Haxhijahas flotte anlæg i Rahovec, hvor EU blandt andet har støttet med maskiner til produktionen.

Ja, det var da også meningen, at vi skulle sludre om udviklingen af den lokale fødevareindustri og smage på et par af de lokale vine. Men da jeg får fortalt Gazmend Selimi, at jeg er fra Danmark, ser han sit snit til at fortælle lidt om sine bekymringer for energiudviklingen i Kosovo.

»Vi har et kæmpe problem med luftforurening fra vores kulkraftværker, og det går særligt ud over borgerne i hovedstaden, Pristina, om vinteren, når kraftværkerne (værkerne Kosovo A og Kosovo B, red.) kører for fulde drøn og vinden blæser røgen ind over byen. Man kan mærke det i lungerne: Det er svært at trække vejret,« siger han.

Luftforurening i Pristina

Luftforureningen har fået det Pristina-baserede medie Koha Ditore til at bringe det daglige luftforureningstal i mediet for at gøre borgerne opmærksomme på problemet.

»Når det er værst, er tallet over 300 (på luftforureningsindekset, AQI, red.), hvilket er meget højt,« siger han og tilføjer, at regeringen på trods af det nu vil opfører et nyt 500 MW kulkraftværk til en værdi af 1,3 milliarder dollar, som skal leveres af amerikanske GE. Kosovo oplever nemlig problemer med at opfylde landets energibehov, selv om landet sidder på 14 milliarder tons brunkul, der ifølge Reuters er den femtestørste kulreserve i verden.

Beslutningen om at opføre det store kulkraftværk er dog ikke gået ubemærket hen, og beslutningen er »hårdt kritiseret af diverse civile organisationer«, forklarer Gazmend Selimi.

Og det er med rette: I 2013 offentliggjorte Verdensbanken et studie, der viser, at luftforureningen i Kosovo var estimeret til at koste 852 for tidlige dødsfald og 318 nye tilfælde af kronisk bronkitis hvert år. 

Dertil hedder det i den seneste statusrapport fra EU, at »luftkvalitet fortsætter med at udgøre en stor trussel mod menneskers sundhed, og at der bør iværksættes en indsats for at vedtage foranstaltninger til forbedring af luftkvaliteten. Især ved at håndhæve emissionsreduktionsplanen, som blev vedtaget i 2018«.

Kosovo står langtfra alene, da situationen ikke er meget bedre i de andre lande på Balkan.

Ifølge Reuters er dårlig luftkvalitet blandt andet skyld i 1.300 for tidlige dødsfald i den Nordmakedonske hovedstad Skopje hvert eneste år. Og EU-landende går heller ikke fri, idet det vurderes, at op mod 60 procent af den luftforurening, der udledes på Vestbalkan, også berører luftkvaliteten i flere EU-medlemslande.

Så hvorfor i alverden vil Kosovos magthavere dog bygge endnu et stort kulkraftværk, når så mange hvert år dør for tidligt som følge af luftforurening, og når potentialet for solenergi er så stort? 

»Solpaneler vil helt sikkert være en god langsigtet løsning, men regeringen foretrækker at bygge endnu et kulkraftværk med argumentet om, at kul er let tilgængeligt og meget billigt her i Kosovo,« siger Gazmend Selimi.

Men han er noget frustreret over, at det forholder sig sådan, når nu der er så stort et potentiale for vedvarende energi fra solpaneler i landet. For som han siger: 

»Hvis det er rentabelt at producere solenergi i Tyskland, så vil det i hvert fald også være en god investering her i Kosovo og i det øvrige Sydeuropa.«

Fuldt udstyret mobil biograf

Men selv om folk »først lige« er blevet bevidste om problemerne ved at udlede fossile brændsler, så er der initiativer i gang flere steder i landet for at udbrede folkeoplysningen om klimakrisen og dens konsekvenser. 

I byen Prizren har art directoren for dokumentarfestivalen DokuFest, Veton Nurkollari, budt os indenfor i en af byens gamle biografsale fra den kommunistiske, jugoslaviske æra for at orientere om den forestående DokuFest, der i år løber af stablen mellem den 2. og 10. august 2019, hvor godt 50.000 mennesker kommer til Prizren og ifølge Veton Nurkollari bruger mere end fem millioner euro under festivalen.

Men holdet bag festivalen foretager mere end selve festivalen: 

»Ud over at vise film har vi et uddannelsesprogrammer, hvor man kan lære at producere dokumentarfilm, vi afholder workshops i hele landet, hvor vi forklarer skolelærere, hvordan de anvender film i undervisningen, og ikke mindst har vi også en mobil biograf – fuldt udstyret med lydsystemer, og hvad der ellers hører sig til – der udelukkende kører på solenergi,« siger Veton Nurkollari.

»Den mobile biograf er fuldstændig grøn, og vi kan vise film, hvor end vi ønsker det: I bjergene, i landsbyer eller her i storbyen. Vi bruger stort set udelukkende vores mobile biograf til at vise dokumentarfilm om klimaet.«

Men er klimakrisen overhovedet noget, der bekymrer befolkningen her i Kosovo?

»Det er det, men jeg vil også sige, at borgerne ikke er så bekymrede, som de bør være,« siger Veton Nurkollari.

Han ville dog ønske, at vi også så det her, som man ser nu i Nordeuropa med store ungdomsprotester. Men den bølge har ikke ramt os endnu, forklarer han.

»Forhåbentligt rammer den snart, så den yngre generation også her kan blive bannerfører for en ny miljøpolitisk retning.«

Information var inviteret til Kosovo af EU-Kommissionen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Nye kulkraftværker opføres over hele kloden.

Coal Plant Pipeline.
Panama, Colombia, Chile, Brazil, Ukraine, Turkey, Serbia, Romania, Poland, Kosovo, Hungary, Greece, Germany, Former Yugoslav Republic of Macedonia, Czech Republic, Bosnia and Herzegovina, Russia, Kazakhstan, Georgia, Vietnam, Thailand, Taiwan, South Korea, The Philippines, Pakistan, Myanmar, Mongolia, Malaysia, Japan, Indonesia, India, China, Cambodia, Bangladesh, Zimbabwe, Zambia, Tanzania, Swaziland, South Africa, Senegal, Nigeria, Mozambique, Morocco, Malawi, Madagascar, Kenya, Ivory Coast, Ghana, Egypt, Democratic Republic of Congo, Botswana, United Arab Emirates, Oman and Dominican Republic.

Kilde: https://coalexit.org/sites/default/files/inline-files/Regional%20Briefin...

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Bent Gregersen, Per Torbensen, Claus Nielsen og Frederik Groth Nordstrøm anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Pisse fedt. Kul lobbyen har sejret...

Mennesket svinder ikke mindre med udsigt til selvdestruktion. Tværtimod. Nu gælder det om at leve max. Fly verden rundt før det bliver for dyrt med de der klimaskatter. Jeg vil æde min gamle hat på, at vi de næste år vil se en stor stigning i flyrejser, forbrug af benzin, diesel og oksekød. Alle vil være max med før det bliver umuligt. Nu skal der festes til solnedgang på første klasse.

Troels Brøgger, Per Torbensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Frederik Groth Nordstrøm

Ja, Jeppe Lindholm, det er menneskets natur. Den fest vores forældre og vi har og har haft, ser vi jo som et naturligt gode. Noget vi naturligt har krav på. Det er meget småt med alternativer til fly f.eks.
Man kunne belønne folk der vælger ferie med tog eller lignende med lidt længere ferie, så tiden man bruger på at flytte sig, bliver mere udlignet.
Mennesket vil ikke stoppe med charterrejser, før de bliver for dyre eller forbudte. Og så er der alt dét mad og gods, der bliver fragtet dagligt. Plus business rejser. Der er nok at tage fat på. Vi almindelige mennesker kan godt gøre en forskel, men den store forandring skal komme fra dér hvor det batter mest.
Jeg kan umiddelbart ikke finde nogen statistikker over passager trafik kontra fragt af varer, men man er jo nødt til at tage fat på begge dele. Slut med varer fra eksotiske lande. Slut med flyrejser "for sjov".
På et tidspunkt er man nødt til at stoppe det under alle omstændigheder.

Troels Brøgger, Thomas Tanghus, Michael Christiansen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Jeppe Lindholm - Hatte smager ikke godt. Hvis du fulgte med ville du vide t el-samfundet ligger lige om hjørnet. Små markedsledere bliver købt op af koncerner, fordi de har styrken til at slå igennem. Hold på din hat - det kommer til at gå stærkt!

Jeppe Lindholm

Kim Houmøller... I Australien har et flertal i parlamentet for få uger siden givet tilladelse til åbning af en ny kulmine i det nordøstlige Australien. Den skal årligt bryde 60 millioner tons kul. Viste du det?

Christian de Thurah

Frederik Groth Nordstrøm
"Slut med varer fra eksotiske lande". Der ligger et dilemma her. Hvis man vil hjælpe fattige lande i f.eks. Afrika med at udvikle sig, er den bedste måde at handle med dem. Men handel indebærer, at der bliver flyttet gods, og det skader klimaet.
Klimaforandringerne kan få slemme konsekvenser, men det kan store forarmede områder i verden også.

Jørgen Wind-Willassen

»Hvis det er rentabelt at producere solenergi i Tyskland, så vil det i hvert fald også være en god investering her i Kosovo og i det øvrige Sydeuropa.«
Han har vist misforstået en del.
Elproduktion fra solceller er sandelig IKKE rentabelt i Tyskland.
Kun en enorm statsstøtte gør det rentabel for ejerne.
For staten er det en økonomisk katastrofe.
Heldigvis er tilskuddet noget reduceret de seneste år.
https://en.wikipedia.org/wiki/Feed-in_tariffs_in_Germany

Nikolai Beier

Apropos Balkan
Her er en historie om Albanien, og deres muligheder for at høste el fra sol, vind, og opdæmmet vand:
https://energytransition.org/2019/06/wonderland-albania/

Det kniber med selvforsynings-graden, så der skal bygges nyt, og el-nettet er "svagt", dvs. i dårlig stand og mangler kapacitet. Landet er rig på fornybare resurser, inkl. geotermi, og har "pumped storage".

Angiveligt kniber det med sagligheden i argumenterne for hvor meget der skal bygges af hvad, sammenlignet med hvad der kan give et sammenhængende el-system, der både leverer el sommer og vinter. Deres nuværende vandkraft løber tør for vand i sommerhalvåret, og giver kun energi nok til 20 % af el-forbruget. Nogen vil groft sagt dæmme de sidste floder op, fremfor at opsætte flere solfangere og vindmøller.

Jan Henrik Wegener

For de der taler enten klima, eller forurening eller begge dele kunne vel en tanke om direkte økonomisk straks støtte til kulafhængige lande i den lavere ende af indkomstskalaen vel være nærliggende. Der kan givetvis kommes med masser af modforestillinger, blandt andet om "bestikkelse" eller anden umoral. Måske. Men løser man noget som helst med moraliseren i den her sammenhæng?