Læsetid: 4 min.

Putin-fortryllelsen er forsvundet, men modstanden rammer ikke tidligere niveau

Weekendens protester i Moskva over udelukkelsen af kandidater til lokalvalget i september endte i en masseanholdelse. Demonstrationerne er et varsel til præsident Putin om, at utilfredshed ulmer i befolkningen. Men et magtskifte står næppe for døren, for der findes ikke et bæredygtigt alternativ til Putins parti, Det Forenede Rusland, vurderer eksperter
Politiet tog skrappe metoder i brug, da de greb ind over for demonstranter i Moskva lørdag.

Politiet tog skrappe metoder i brug, da de greb ind over for demonstranter i Moskva lørdag.

Maxim Zmeyev

29. juli 2019

Russisk politi anholdt lørdag over tusind mennesker i forbindelse med en demonstration i Moskva, hvor russiske borgere på opfordring fra oppositionsleder og Putin-kritiker Aleksej Navalnij gik på gaden med et krav om retfærdige lokalvalg.

Demonstrationen var af myndighederne på forhånd kaldt ulovlig, men det fik ikke demonstranterne til at holde sig tilbage. Russisk politi vurderede, at 3.500 personer var mødt op.

Resultatet blev masseanholdelser, og der rapporteres om, at flere demonstranter har fået tæsk og alvorlige skader i sammenstødet med det russisk politi. Derudover ransagede politiet også en tv-station, der sendte livebilleder fra demonstrationen.

Protesterne kom, efter at flere kandidater til det forestående lokalvalg i september ifølge oppositionen er blev nægtet at opstille. De russiske myndighederne har meddelt, at kandidaterne er ude, fordi de ikke har samlet tilstrækkeligt med stemmer til at kunne stille op.

Magien er væk

Ifølge Mette Skak, Rusland-ekspert og lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, ønsker præsident Vladimir Putin med magtudøvelsen at sætte sig i respekt og afskrække den russiske befolkning, der den seneste tid er blevet mere og mere kritiske over for præsidenten.

»Ved weekendens uroligheder fotograferede man folk, så man efterfølgende kan finde frem til, hvem der protesterer. Og så er det måske ikke bare vedkommende, der bliver arresteret og får en tur i brummen. Men også vedkommendes familie, der efterfølgende oplever repressalier – alt sammen for at afskrække folk fra at tilslutte sig sådanne protester. På den måde prøver man at holde det nede,« forklarer Mette Skak og tilføjer:

»Det er, som om magien omkring Putin er forsvundet. Hans tidligere magisk høje popularitet i befolkningen er raslet ned den seneste tid. Især forhøjelsen af pensionsalderen, som han fremlagde under VM i fodbold sidste sommer, har skabt en landsdækkende vrede i befolkningen.«

Putin annoncerede efterfølgende, at man ikke ville sætte pensionsalderen helt så drastisk op, som der i første omgang var lagt op til, men det har ikke gjort meget ved utilfredsheden mod præsidenten, der også kritiseres for så banale ting som skraldehåndtering:

»Man har historisk heller ikke bekymret sig ret meget om forureningsproblemer i Rusland, hvor man i dag har nogle lossepladser, der er giftbunker af format, som stinker og generer borgere. Det er også noget, som borgere er begyndt at protestere over.«

Selv de statsejede medier protesterede for nyligt højlydt, efter myndighederne på et ifølge Mette Skak »tæmmelig lemfældigt« grundlag arresterede den russiske journalist Ivan Golunov, men efter den massive kritik i medierne blev han løsladt.

»Det sker ikke så ofte, at myndighederne går med til det. Men det siger lidt om, at magtballancen mellem regeringen og befolkningen ikke er 100 procent i Kremls favør.«

Manglende fremtidsudsigter

Weekendens uroligheder i Moskva handlede dog ikke om skrald eller pensionsreformen.

Protesterne var drevet af den mere sofistikerede del af befolkningen, der er utilfredse med myndighedernes tilbagevendende negligering af forfatningen og demokratiet: denne gang et forestående lokalvalg.

»Gårsdagens protester er et storbyfænomen, hvor den sofistikerede, liberalttænkende middelklasse ytrer sin utilfredshed over Putins håndtering af demokratiet og kvaliteten af det politiske styre og stiller krav om respekt for borgerrettigheder og om, at forfatningen respekteres,« siger hun.

Ifølge Rasmus Nilsson, ph.d. i statskundskab ved University College London og underviser i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, ses den voksende modstand mod Putin, fordi Kreml har vanskeligt ved at vise vejen til en bedre fremtid.

»Nu er vi efterhånden nået til et punkt, hvor mange unge russere ikke kan huske eller ikke har oplevet de kaotiske 1990’ere og derfor sammenligner dagens Rusland mere med Europa og resten af verden end med tiden under Boris Jeltsin. I tilgift hertil har dagens russiske regime lidt svært ved at svare på, hvad man kan tilbyde fremadrettet,« siger Rasmus Nilsson.

Kritikken i befolkningen måler sig dog ikke med tidligere tiders protester som i vinteren mellem 2011 og 2012, hvor der var stor utilfredshed mod Putin og den snævre magtelite.

»Dengang var der nærmere noget i retning af 100.000 mennesker på gaderne i Moskva og Sankt Petersborg. Dengang var der panik i Kreml, det ser vi ikke nu,« siger Mette Skak.

Intet reelt alternativ

Derudover er det også svært at se et reelt alternativ til Putin og hans parti, Det Forenede Rusland, vurderer Rasmus Nilsson.

»Oppositionen har stadigt mange af de samme personer i front – Aleksej Navalnij, Ilja Jashin, Javlinskij, Dmitri Gudkov, Lyubov Sobol – men ingen af disse har for alvor bredt fat i den russiske befolkning – ikke mindst fordi oppositionen ikke har et samlet positivt program eller en strategi for Rusland,« siger han.

»Det er fint nok at klage over korruption og valgsvindel. Men hvor Rusland skal hen, er oppositionen ikke enig med sig selv om – i det omfang oppositionen i det hele taget har gjort sig sammenhængende tanker herom.«

Omvendt er det også blevet stadig vanskeligere at ytre sin kritik over for magthaveren i landet, påpeger Mette Skak.

»Selvcensur, internetcensur og myndighedernes mulighed for at gribe manipulerende ind er øget i forhold til tidligere. Dertil har Putin i 2016 dannet Nationalgarden, der fungerer som Putins personlige livvagter. Det er noget af en styrke og udgør cirka 300.000 mand. Garden har nogle særlige magtbeføjelser, og med dem er det svært at udfordre Putin,« siger Mette Skak.

Fjodor Dubrovin står i Winzavod, museum for samtidskunst i Moskva. Tre dage om ugen underviser han i kunsthistorie, designhistorie og skulptur på universitetet. I 2014 var lønnen kun 350 kroner om måneden, og Fjodor brugte mange kræfter på at klage til ledelsen, men fik aldrig nogen forklaring.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jan henrik wegener

Skal man ikke være lidt forsigtig med den slags ekspertudtalelser? Jeg har en stærk mistanke om at man i hvert fald de sidste århundreder har haft en tendens til at overvurdere stabiliteten i diverse styrer.
Ikke mindst fra eksperternes side.

Thomas Bindesbøll

Eksperter og eksperter er mange. De fleste, også her med god og væsentlig viden, dog er der ingen af os der lige kan spå om fremtiden, slet ikke hvis noget acellererer.

Alt "Conventional Wisdom" tyder på, at Putin-regimet fortsat har et solidt greb om magten.

Der er omvendt mange eksempler hurtige skift i moderne historie på, at en masse-stemning af "nu kan det være nok! hurtigere end selv bedste og mest fornuftige eksperter kan forudse.

I Rusland er der meget stor forskel på det store flertal, ude i landdistrikter og ditto fjerne provinser, men omvendt skal man ikke underkende et hurtigt momentum, hvis oppositionen virkelig får fat, også via alternative veje, via moderne kommunikation.

Det er da også derfor Putin-regimet slår så ultra hårdt ned på enhver opposition. Som vi har set sidste uges tid i Moskva, og især lørdag. De frygter at protesterne kan sprede sig. Derfor slår de ned med jernhånd, også som senest.

Men rå brutalitet fra den russiske statsmagt kan også give en boomerang-lignede effekt af ny og stærkere modstand. Især blandt almindelige russere, der heldigvis ikke finder sig med hvad som helst, i det lange løb.

Så vær - optimistisk - klar til evt, overraskelser, i form af større folkelige protester. Hvis ikke nu så siden.
Putin-regimet kan ikke i længden regere videre på blot nye forvanskede propaganda-løgne, udsendt via statskontrolleret Stats-TV, altimens den sociale ulighed, den ekstreme korruption og de egoistiske "politikere"s fortsætter i hidtidige, magtfuldkomne spor.

Som Gorbatjov engang sagde til Honecker, lige inden Murens fald: "Den der kommer for sent til historien".... Vi kender resten af udviklingen og historien.

Man kan ikke narre en hel befolkning til alle tider. Heller ikke den selv mest tålmodige russiske befolkning. Derfor er Putins overvold i sidste ende et udtryk for frygt. Frygt for at sandheden vil gå op for det store flertal af ordentlige russere. Også trods al modbydelig politivold, som set, disse seneste dage.

Claus Nielsen, Ib Gram-Jensen og Jan Rosberg anbefalede denne kommentar