Læsetid: 5 min.

Tre fodboldbaner ryddes hvert minut: Fældningen af Amazonas’ regnskov når kritisk niveau

Satellitdata forstærker de bange anelser: Brasiliens højrepopulistiske præsident har reelt givet grønt lys for uhæmmet rovdrift på klodens største regnskov og vigtigste klimastabiliserende ’grønne lunge’
Rydningen af verdens største regnskov sker med en hidtil uset hastighed. Med kun få dage tilbage af måneden vil juli blive den første måned i mange år, hvor Brasilien har mistet et stykke regnskov på størrelse med Greater London.

Rydningen af verdens største regnskov sker med en hidtil uset hastighed. Med kun få dage tilbage af måneden vil juli blive den første måned i mange år, hvor Brasilien har mistet et stykke regnskov på størrelse med Greater London.

Nacho Doce

30. juli 2019

ALTAMIRA – Afskovningerne i det brasilianske Amazonland forløber nu med en hastighed svarende til fjernelse af tre fodboldbaner i minuttet.

Det viser de seneste officielle tal fra den brasilianske stat, og dermed presses verdens største regnskov hele tiden stadig tættere mod den kritiske tærskelværdi, hinsides hvilken den ikke vil kunne genskabe sig selv.

Udviklingen har forstærket frygten for, at Brasiliens højrepopulistiske præsident, Jair Bolsonaro, reelt har givet grønt lys for jordran og ulovlig rovdrift på beskyttede zoner og for omfattende skovhugst og skovafbrænding.

Skovrydningerne alene for juli måned er allerede nået op på 1.345 kvadratkilometer, hvilket er 33 procent mere end den hidtidige månedsrekord, hvilket er målt af det satellitbaserede Deter B-system, der har været anvendt siden 2015.

Med kun få dage tilbage af måneden vil juli blive den første måned i mange år, hvor Brasilien har mistet et stykke regnskov på størrelse med Greater London (den britiske hovedstadsregion, der er 1.500 kvadratkilomer stor, red.).

Den stadige træhugst svækker regnskovens mulighed for at virke som stabiliserende faktor for det globale klima.

Forskere advarer om forøget fare for, at dele af regnskoven kan blive omdannet til savanne, hvorved områdets evne til at absorbere CO2 vil blive væsentligt forringet med potentielt fatale følger for resten af planeten.

Fornægtelse

»Det er meget vigtigt, at vi insisterer på at problematisere udviklingen. Vi ved, at der er en række tipping points, og at de ikke er langt væk«, siger Philip Fearnside, professor ved Brasiliens nationale forskningsinstitution, Instituto Nacional de Pesquisas da Amazonia.

»Vi kan ikke udpege præcis, hvor de er, men vi ved, at vi er tæt på. Det betyder, at vi må handle hurtigt. Ulykkeligvis er det ikke, hvad der sker. Tværtimod er der folk, som benægter, at vi overhovedet har et problem.«

Det kan dog komplicere ratifikationen af Brasiliens til dato største handelsaftale med EU, hvis EU’s lovgivere skulle nå frem til, at det sydamerikanske land ikke overholder de betingelser i aftalen, som forpligter Brasilien til at begrænse sin skovhugst i overensstemmelse med bestemmelserne i klimaftalen fra Paris.

De officielle satellitdata fra Brasiliens Nationale Institut er da også åbenlyst ubekvemme for præsident Bolsonaro, som har forsøgt at afvise det som løgn og manipulation og rettet en skarp kritik imod institutlederen.

I sidste uge krævede han, at alle sådanne tal fremover skal gås efter af ministeriet for videnskab og teknologi og forelægges ham, før de bliver offentliggjort, således at han ikke igen »bliver taget med bukserne nede«.

Hans bemærkning har vakt frygt for, at tal om den brasilianske skovrydning fremover ikke vil blive automatisk opdateret på internettet, som det sker i dag, men derimod blive politisk filtreret.

I sine første syv måneder ved magten har Bolsonaro, der blev valgt med stærk støtte fra agroindustrien og mineinteresser, været travlt beskæftiget med at undergrave de statslige organer, der er ansvarlige for Brasiliens skovbeskyttelse.

Han har svækket miljøagenturet og de facto placeret det under opsyn af landbrugsministeriet, som ledes af chefen for ​​landbrugslobbyen. Hans udenrigsminister afviser klimavidenskaben, som han kalder et led i en global marxistisk intrige.

Præsidenten og andre ministre har kritiseret skovovervågningsagenturet Ibama for at have pålagt jordtyve og skovhuggere store bøder.

Bolsonaros regering har også taget skridt til at svække beskyttelsen af ​​naturreservater, oprindelige folks territorier og zoner med bæredygtig produktion og ansporet erhvervsvirksomheder til at gøre krav på disse områder.

Kommerciel udnyttelse

Denne poliitik har da også opmuntret alle de kræfter, der ønsker at invadere skoven, rydde den og udnytte den til kommercielle formål, mest i spekulativ forventning om, at jorden vil stige i værdi, men til dels også som kvæggræsningsarealer, sojamarker og miner.

Tidligere på måneden blev det rapporteret, at tusinder af guldminearbejdere ulovligt har invaderet det oprindelige Yanomami-folks område nær grænsen til Venezuela.

Andre steder har ulovlige skovhuggere stået bag mindst to anslag som reaktion på Ibama-håndhævelsesoperationer, noterer avisen Folha. Den 4. juli brændte de angiveligt en Ibama-lastbil i Espigao d’Oeste i delstaten Rondonia, og i sidste uge siges de at have nedbrændt broer i Placas i delstaten Pará.

I stedet for at forsvare sine embedsmænd synes miljøminister Ricardo Salles at have taget parti for tømmerhuggerne. For kort tid efter episoderne holdt han en tale til forsamlede branchefolk i Rondonia, i hvilken han angiveligt sagde til dem:

»Træindustrien fortjener at blive respekteret … Hvad der sker i dagens Brasilien, er desværre resultatet af år og år og år af politisk styre med produktion af love, regler og regulativer, der ikke altid er relateret til den virkelige verden. Det, vi gør nu, er netop at bringe juraen i overenstemmelse med det, der foregår i den virkelige verden i alle lande fra nord til syd.«

Ved et nyligt G20-møde fortalte Bolsonaro den tyske kansler Angela Merkel, at hun ikke havde ret til at kritisere Brasilien, som ifølge ham har gjort mere for at bevare sine skove end noget europæisk land.

Dette er en tvivlsom påstand. Ifølge Climate Observatory, der refererer til data fra Verdensbankens, har Tyskland givet en større andel af sine naturområder beskyttet status, end tilfældet er for Brasilien.

Brasilien befinder sig desuden på et hastigt tilbagetog. Efter en 80 procents reduktion i skovrydningstempoet mellem 2006 og 2012 har alle efterfølgende regeringer lempet beskyttelsen.

Rydningen er igen på vej op. Sidste år steg skovrydningen til 13 procent, det højeste niveau i et årti. Dette år bliver endnu værre, og tendensen går mod et tilbagefald til de mest dystre dage i de tidlige 00’ere.

Absurd

»Desværre er vi havnet i en absurd udvikling, men det bør ikke komme bag på nogen. Præsident Jair Bolsonaro og minister Ricardo Salles er i fuld gang med at afvikle vores sociomiljøpolitik,« siger Carlos Rittl, eksekutivsekretær for Klimaobservatoriet – en ngo, der er dannet af en koalition af miljøgrupper.

Han tilføjer, at Salles helt har nedlagt en afdeling, der var ansvarlig for politik til bekæmpelse af skovrydning, og at der ikke er udnævnt nogen Ibama-ledere i otte af de ni regioner, samt at agenturets operationer til bekæmpelse af miljøforbrydelser er reduceret med 70 procent mellem januar og april 2019 sammenlignet med samme periode sidste år.

Satellitdataen er kun foreløbig, men den giver normalt pålidelige fingerpeg om langsigtede tendenser.

Mere detaljerede data offentliggøres normalt hen mod slutningen af året, når det Nationale Institut for Rumforksning har beregnet data fra det mere kraftfulde Prodes-satellitsystem.

Klodens skove ses som væsentlige for klimastabiliteten.

Tidligere på måneden indikerede en undersøgelse, at udplantning af en billion træer vil kunne fjerne to tredjedele af alle de emissioner, der er pumpet ud i atmosfæren som følge af menneskelige aktiviteter. Men forskerne påpeger, at opretholdelse af de eksisterende skove, navnlig i troperne, er endnu vigtigere.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

»Bolsonaro vil praktisk talt overlade alt i hænderne på storbønder og virksomheder,« siger Juventino Pesirima Kaxuyana, der er formand for foreningen AIKATUK, der repræsenterer de tre oprindelige folk tunayana, kahyana og katxuyana. De frygter for fremtiden med Brasiliens nye præsident.
Læs også
Xuxu Korubo levede selv i skoven indtil 2015, hvor han fik kontakt med omverdenen. Han er bekymret for sine brødre, der stadig lever i skoven. De skelner ikke mellem fiskere, der plyndrer deres ressourcer – og hjælpeorganisationen Funai. For dem er de alle sammen ens, fortæller han.
Læs også
I øjeblikket er der omkring 74.000 igangværende brande i verdens største regnskov, hvilket er godt 40 procent flere end sidste år, men nogenlunde på niveau med tallene fra 2016. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Marianne Stockmarr
  • Johnny Christiansen
Ervin Lazar, Marianne Stockmarr og Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det er frygtelig læsning. Frygtelig, fordi mennesker som jeg er så catans magtesløse i kapitalens verden.

Anders Reinholdt, Søren Cramer Nielsen, John Poulsen, Anders Skot-Hansen, Per Torbensen, Carsten Svendsen, Carsten Wienholtz, Søren Bro, Rolf Andersen, Torben Skov, Marianne Stockmarr, John Andersen, Gitte Loeyche, Anker Heegaard, Søren Fosberg og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Hvis EU her har en reel chance for at påvirke præsidenten, trods lobby'er, bør den udnyttes - og støttes!

Anders Reinholdt, John Poulsen, Lise Lotte Rahbek, Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Torben Skov, Marianne Stockmarr, Gitte Loeyche og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Anders de mennesker som har taget initiativet til den øgede skovfældning er rige som lever i vanvittig overflod og de er så grådige at de ikke tager hensyn til noget som helst, og ja det er forfærdeligt at den slags mennesker bestemmer udviklingen, løsningen kunne være at men fik en bedre regering / præsident som gik ind for at reducere uligheden, dette ville gavne den almindelige brasilianer mere end den øgede skovfældning, og det er jo paradoksalt at dem som intet vil ofre af hensyn til miljøet er dem som har mest, almindelige mennesker vil derimod gerne drosle deres forbrug lidt ned for at gavne klimaet, en særdeles vigtig grund til at overbefolkning ikke fylder så meget i debatten er at den ikke er årsag til klimaproblemet, årsagen er grådighed og deraf følgende vild overflod i blandt de 20% rigeste som bidrager med 90% af klimabelastningen, fjernede man de rigeste 20% incl deres forbrug var klimaproblemet løst, til gengæld ville det være helt nytteløst at fjerne de 60% fattigste, klimaet ville stadig være truet !

og så forarges Leo over kritik af det danske landbrugs monokultur med tilhørende kemihelvede, og det deraf følgende tab af biodiversitet, som om det er helt i orden når langt større synder begås i Brasilien ???

Mogens Holme, Arne Lund, Lise Lotte Rahbek, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Du har fuldstændig uret, Anders Mørk! Det er altså ikke den lille mand der rydder regnskoven. Det er firmaer, internationale kapitalinteresser og oligarker, som øjner fortjeneste ved udpining af naturresourcerne. Efter rydningen ansættes landarbejdere under slavelignende vilkår og når de tilsidst bukker under for arbejdsrelateret sygdom pga. bl.a. sprøjtegifte, overlades de blot til sig selv i kummerlig fattigdom. Protester slås ned med hære af advokater og i yderste fald lejemordere og dødspatruljer.
Det er svedjebrug af såvel natur som mennesker!

Trond Meiring, Ole Arne Sejersen, John Poulsen, Lise Lotte Rahbek, Thomas Tanghus og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Nej- Det er jo ikke magnaterne fra the Hamptons på Long Island, der svinger savene. Hvad småbønder kan præstere alene, er et overskueligt problem. Og det er også nemt at finde en idiot, der vil sige hvad som helst.
Skovfældning udgør 11 procent af alle emissioner på verdensplan.

Anders Skot-Hansen

@Leo Nygaard
"Vores landbrug forsyner mange mennesker i verden ud over os selv. Skulle vi kun sørge for os selv, kunne landbruget decimeres ganske betydeligt."
Så enkelt er det altså ikke. En af de betydeligste årsager til fældninger i Amazonas er dyrkning af soja til eksport. I Danmark importerer landbruget 1,7 mio. ton årligt. 40 procent af proteinerne i EU stammer faktisk fra soja. Dansk landbrug er slet ikke dansk længere, og skovrydningen er også dansk landbrugs skyld.

https://noah.dk/materialer/sojaalarm

Per Torbensen, Mogens Holme, Anders Reinholdt, Torben Skov, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek og John Poulsen anbefalede denne kommentar

dansk landbrug burde kun forsyne Danmark, så ville der være plads til langt mere skov.

Trond Meiring, Per Torbensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Anders Skot-Hansen

@Leo Nygaard
"Der er kræfter igang for at klare os uden (soja) eller formindske betydeligt."
Det er måske "landbrugspakken", du tænker på. Ifølge beregninger fra SEGES (en organisation under Landbrug og Fødevarer) skulle implementeringen af landbrugspakken have givet en årlig besparelse i sojaforbruget på 234000 ton pga. muligheder for at gøde mere. Sådan gik det ikke, desværre. Måske fordi den ekstra mængde nitrat, ammonium og phosfat er endt i vandløb og/eller grundvand?
https://gylle.dk/soja-import-stiger-trods-seges-paastand-om-det-modsatte/

Brian W. Andersen

@ Jan Weber Fritsbøger

Nu gider jeg ikke noget forargelseskapløb med hverken Leo eller dig, men hvad synder langt fra Danmark angår, så er dansk landbrug ikke engle. https://www.information.dk/indland/2018/10/ny-rapport-skov-ryddet-skaffe...

Nu hvor den slags ting er blevet lettere i Brasilien, så kan noget af Amazonas regnskov let komme til at vige pladsen for at fylde maverne på danske svin. Når legen er kapitalistisk grådighed, så leger lille Danmark gerne med klodens største svin.

Trond Meiring, Per Torbensen, Jan Weber Fritsbøger, Kim Houmøller, Mogens Holme, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Vi peger fingre af brasilianerne, der rydder regnskovene, men ser bekvemt bort fra, at hvis ikke der var aftagere til det den ryddede regnskov blev brugt til, så hørte det nok snart op. Og aftagerne er os i de rige lande, der æder bøffer fra de kvæg, der opdrættes her, og spiser de danske svin, der fodres med brasiliansk soya.
Forskerne har ved hjælp af data fra Brasiliens centralbank fundet frem til, at ud af de ca. 27 mia $, der blev investeret i kvægdrift og soyaproduktion i Amazonas fra 2000 til 2011, da kom ca. 19 mia $ især fra skattelyet i Cayman og Panama. For nogle virksomheder udgør transaktionerne 90-100 pct. af den samlede investerede kapital.
Den ryddede regnskov bruges til kvægdrift for burgerindustrien, og til sojadyrkning. Soya eksporteres til de rige lande, hvor den hældes i de husdyr vi enten selv fortærer, eller lever højt på at sælge til de, der har råd til at betale 15-20 pct. mere for danske landbrugsprodukter.

Foruden tab af regnskov og uerstattelig biodiversitet, så tærer soya- og oksekødsproduktionen på vandressourcerne. For at producere et kilo soyabønner bruges ca. 1.800 liter vand, mens oksekødet tegner sig for ca. 15.000 liter vand, og udleder 22 kg CO2 pr. kilo https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0959652616303584

Et så voldsomt vandforbrug er ikke bæredygtigt. Presset på den globale vandforsyning vil stige i de næste årtier - årligt bliver vi 85 mio flere. Ifølge FN kan 2/3 af verdens befolkning imødese vand-mangel inden 2030. Derfor skal der snarest ske kraftige reduktioner i vandforbruget. Kloden kan ikke bære, at 40 pct. af det dyrkede areal bruges til dyrefoder, i Danmark er det ca. 50 pct.

Ikke kun oksekødsproduktion er en stor vandsluger. Også får og svin tager godt for sig: 9.000 og 4.500 liter vand. I bunden ligger ris (1.000 liter), hvede (900 liter), kartofler (500 liter) osv.

De fleste af os ved godt, at vandmangel er et voksende problem, og at vi skal forhindre at det bliver endnu værre. Så det gør vi ved, at købe vandsparer, opsamle regnvand til haven og lign. Kun de færreste sparer dér, hvor det virkelig batter - i kosten.
Vandkrisen kan kun løses, hvis vi skærer kraftigt ned på kødforbruget Så længe det ikke sker, vil vi fortsat bruge de mindre velstillede landes marker til at dyrke foder til vores slagtedyr. Ofte uden tanke på, at vi, takket være gode og stabile vækstforhold, kan dyrke flere mindre klimabelastende fødevarealternativer, end i "det globale syd." Gandhis udsagn om, at den rige mands ko, stjæler den fattige mands korn, gælder mere end nogensinde.

,

Trond Meiring, Jan Weber Fritsbøger, Mogens Holme og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Ikke kun palmeolie, Maya. Det er ikke kun grisene der konsumerer soya. I EU bruges 51% af al importeret palmeolie til biodiesel og yderligere 10% til andre energiformål.
Hvis emissionen fra almindelig dieselolie er 1x. Så er
palmeoliediesel 3 x
Soyaoliediesel 2 x
Rapsoliediesel 1,3 x
Gennemsnitligt er miljødiesel ca. 2x mere forurenende end almindelig diesel fra råolie.

Ergo er EUs krav om minimum 7% miljødiesel intet mindre end en skandale!
Nogen har bildt EU politikerne ind at biodiesel er en løsning, og jeg mener, at det er et eksempel på hvilke katastrofer lobbyisme kan medføre.

Tror du ikke, at det stopper sig selv, Arne Lund. Når regnskoven er fældet ophører regnen og så er det spil kørt. Og de penge som hedgefund folkene tjente, kan de så bruge til at erhverve højtliggende boliger og private vagtværn, i en ellers ødelagt verden :o( Hamptons vil snart blive oversvømmet.

Der er virkeligt tale om forbrydere i habitter. Og kampen for en bedre verden er kampen mod dem og deres politiske marionetter!

Trond Meiring og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Torben Skov - Joe du kan selvfølgelig have ret i, at når der ikke er mere regnskov tilbage, så stoppe festen, for så er der så som så med hvor meget ilt der er tilbage.

Trond Meiring, Per Torbensen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

hvorfor blive ved med at sige at problemet er for mange mennesker, ? det er jo relativt indlysende at det er overforbrug drevet af grådighed som har skabt klimabelastningen,
hvis alle var fattige på afrikansk niveau var der ingen klimabelastning,
men jeg ved godt hvorfor, man vil bare ikke erkende at det er os som er problemet, og man vil især ikke tage konsekvensen og nedsætte sit personlige klimaaftryk,
nej det er nemmere at lyve for sig selv og sige det er de andre, og selvfølgelig helst nogen som er meget anderledes end mig selv.