I dyb frustration over en stedse strøm af mellemamerikanske flygtninge og immigranter, der krydser grænsen mellem Mexico og USA, vil Trump-regeringen nu have Guatemala og Mexico til at tage imod asylsøgerne – i hvert fald i en første fase.
Den præsidentielle forordning, som blev offentliggjort af Det Hvide Hus i mandags, betyder, at alle flygtninge fra El Salvador og Honduras først skal søge om asyl i Guatemala og kunne bevise, at deres ansøgning er blevet afvist, inden de får lov til at søge om asyl ved den mexicansk-amerikanske grænse.
Tilsvarende skal flygtninge fra Guatemala gennemgå samme forløb i Mexico. Rækkefølgen er dikteret af geografi. Honduranere og salvadoranere skal i transit gennem Guatemala for at rejse via Mexico til den amerikanske grænse. Guatemalaneres transitland er Mexico.
Ideen er baseret på EU’s asylpolitik, hvor det første land, en flygtning ankommer til, er forpligtet til at tage imod og behandle en asylansøgning. Det er en ordning, som frontlinjestaterne i Middelhavet, frem for alt Italien, har protesteret heftigt imod gennem flere år. Disse lande har forgæves fremsat krav om vedtagelse af en byrdefordeling på EU-plan.
Men situationen i Mexico og Mellemamerika adskiller sig på væsentlige punkter fra EU. Guatemalas regering har afvist USA’s krav om at opbygge et ressourcestærkt asylsystem. Præsident Jimmy Morales måtte aflyse et besøg i Det Hvide Hus mandag under pres fra landets parlament. Så vidt vides har USA indtil videre ikke lovet økonomisk bistand til Guatemala.
Mexico har endnu ikke imødekommet Trump-regeringens krav om at tage imod guatemalanske asylsøgere. Forhandlinger er fortløbende. Men selv for Sydamerikas næstrigeste land kan den finansielle byrde forbundet med modtagelse af titusinder af nye flygtninge blive for meget.
USA’s grænsemyndigheder vurderer, at det månedlige gennemsnit i det sidste års tid for ulovlige krydsninger af grænsen mellem Mexico og USA er omtrent 100.000. I maj blev 144.000 migranter stoppet af det amerikanske grænsepoliti. Det drejer sig for langt størstepartens vedkommende om familier fra de tre mellemamerikanske lande.
Et ukendt antal enkeltindivider – primært mænd – sniger endvidere over grænsen uden at melde sig til myndighederne. De leder efter arbejde i USA.
Frigives efter 20 dage
Siden september sidste år har op til 700.000 søgt om asyl på den amerikanske side af grænsen. Trods Trump-regeringens mange forskellig tiltag rettet mod at stoppe tilstrømningen, fortsætter migranter i de tre mellemamerikanske lande flugten fra bandekriminalitet, tørke forårsaget af klimaforandring og dyb fattigdom.
For migranter, der melder sig frivilligt til myndighederne på den amerikanske side af grænsen, er den normale procedure et ophold på maksimalt tre døgn grænsepolitiets begrænsede faciliteter. Herefter bliver de overført til lejre drevet af Sikkerhedsministeriets immigrationsenhed (Immigration and Customs Enforcement, ICE), hvor familier i henhold til en dommerkendelse fra 1990’erne højst må opholde sig i 20 dage.
Det er forholdene i disse lejre, demokratiske politikere fornylig har kritiseret som »umenneskelige«.
Kun få bliver deporteret på stedet, og de fleste af dem er enkeltindivider – ikke familier. Langt de fleste bliver frigivet efter at have færdiggjort deres asylansøgning, de udstedes en midlertidig opholds- og arbejdstilladelse og kan rejse hvorhen i USA, de ønsker. De fleste har enten familie eller venner i landet, de kan henvende sig til.
Herefter starter en venteperiode, som på grund af ressourcemangel kan vare op til tre-fire år, indtil asylsøgerne indkaldes til en særlig immigrationsdomstol. Op til 90 pct. møder op. Gennemsnitligt bliver kun 20 pct. af ansøgningerne godkendt, men det er muligt at anke dommen, hvilket forlænger forløbet yderligere.
På dette tidspunkt har langt de fleste migranter slået rødder i USA. De har måske fået børn, købt hus eller startet en virksomhed. Ikke overraskende vælger de at blive i landet uden dokumenter, hvis deres asylansøgning bliver afslået.
USA’s store økonomi er således i stand til at rumme de mange flygtninge – ca. 1 mio. om året. Hertil skal lægges en årlig flygtningekvote på 50.000 og de mange hundredtusinder immigranter, der hvert år ad lovlige kanaler slår sig ned i USA.
Studier har dokumenteret, at dokumentløse immigranter såvel som flygtninge på midlertidigt ophold bidrager med betragtelige beløb til USA’s BNP og forbundsstatens skatteindtægter.
Domstolene
Ikke desto mindre har præsident Trump gjort det til sit mantra at stoppe tilstrømningen af flygtninge og migranter fra Mellemamerika (en lille men voksende andel kommer fra Cuba og Afrika), og flere gange antydet, at hans regering foretrækker hvide indvandrere fra kristne lande.
Præsidentens svigersøn Jared Kushner bakser for tiden med et 600 sider langt lovforslag, som i store træk har til formål at opfylde præsidentens ønske om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til USA fra udviklede lande frem for ufaglærte arbejdere fra Mellemamerika.
Trump-regeringens nye asylpolitik levnes ikke en særlig stor chance for at overleve en tvist ved de amerikanske forbundsdomstole. Tirsdag lagde flere organisationer, anført af American Civil Liberties Union, sag an ved en forbundsdomstol i San Francisco (hvor de fleste dommere er udnævnt af demokratiske præsidenter).
I søgsmålet hævdes det, at afvisningen af migranter ved grænsen, der ikke på forhånd har søgt om asyl i det første transitland, er i strid med USA’s indvandrerlov. I denne lovgivning hedder det nemlig, at asylsøgere kun kan afvises ved grænsen, hvis de allerede er emigreret til et andet land, eller hvis USA har indgået en bilateral aftale med et transitland, der garanterer en forsvarlig behandling af ansøgningen.
Indtil videre har hverken Guatemala eller Mexico ønsket at indgå en sådan bilateral aftale. Det anses for sandsynligt, at forbundsdomstolen i San Francisco vil omstøde Trumps nye asylpolitik, og at den inden kendelsen formentlig beordrer regeringen til at suspendere de nye asylregler.
Trump har i et tidligere tilfælde forsøgt at ændre USA’s asylpolitik på mindre radikal vis. Den sag ligger hos en ankedomstol og kan gå hele vejen til højesteret.
