Læsetid: 6 min.

Ursula von der Leyen vil give EU’s forsvar og militærinvesteringer topprioritet

Og Tyskland bliver i stigende grad en central magt i den europæiske sikkerhedspolitik
Ursula von der Leyen kommer fra en stilling som forsvarsminister i Tyskland og – helt i tråd med denne stilling – ønsker hun, at EU accelererer opprioritering af forsvarsområdet.

Ursula von der Leyen kommer fra en stilling som forsvarsminister i Tyskland og – helt i tråd med denne stilling – ønsker hun, at EU accelererer opprioritering af forsvarsområdet.

MICHAEL KAPPELER

22. juli 2019

Står det til Ursula von der Leyen, der kommer fra en post som forsvarsminister i Tyskland, bør EU accelerere den opprioritering af forsvarsområdet, som blev indledt under Juncker-kommissionen.

I sin tale i tirsdags til Europa-Parlamentet lovede den kommende formand for EU-Kommissionen at arbejde for, at de ca. 8.500 ekstra grænsevagter, som Jean-Claude Juncker har lovet som led i oprustningen af EU’s forsvar, vil stå klar allerede i 2024 – tre år før tid.

Hun talte for at styrke investeringerne i forskning og udvikling af militær teknologi og understregede vigtigheden af, at EU danner fælles udenrigspolitisk front.

Ursula von der Leyen ønsker, at regeringslederne fremover skal tage udenrigspolitiske beslutninger med kvalificeret flertal i stedet for ved konsensus. Selv om dette forslag om at fratage regeringslederne vetoret i udenrigspolitiske spørgsmål nok vil vise sig svært at implementere, illustrerer hendes forslag, at den aktivistiske linje på forsvarsområdet, der er lagt af Juncker, vil forsætte under von der Leyens lederskab.

Håbet om styrket forsvar og militærindustri

Ideen om en EU-hær dukker op med jævne mellemrum. Men hvor den tidligere har været fremført af mere perifere grupper, diskuteres det i dag som et praktisk – måske nødvendigt – tiltag både i EU’s institutioner og blandt statsledere. Øget usikkerhed i det sikkerhedspolitiske landskab i kraft af spændinger mellem EU og Rusland, et stærkt Kina og en stækket NATO-alliance har reaktiveret debatten om et fælles europæisk forsvar.

Debatten er dog ikke kun drevet af frygt for, at EU vil ende i en svækket og isoleret sikkerhedspolitisk situation, men også af ønsket om en mere effektiv ressourceudnyttelse og en styrket markedsposition inden for militærteknologi.

Man håber, at kunne indfri løftet om at få mere militær for færre penge ved gennem integration og arbejdsdeling at lette de europæiske stater fra at skulle varetage alle militære funktioner, ligesom der ved stærkere integration kan skabes en bedre forhandlingsposition ved materielindkøb.

Man håber også på, at øget forskning og innovation kan styrke den europæiske militær- og forsvarsindustri og give den en stærkere konkurrencefordel på det globale marked.

Hvis en styrket fælles indsats både vil give et stærkere forsvar, større effektivitet og en styrket militærindustri, hvorfor har man så ikke for længst sat ind?

En central grund er koblingen mellem militær kompetence og statsbegrebet. For mange er evnen til at forsvare sin befolkning synonym med suverænitet. EU’s medlemmer udgøres til dels af gamle fjender, der finder det svært at overgive eget militær til en fælles organisation.

Dertil har en række neutrale lande erklæret, at de ikke vil indtræde i militære konflikter mellem andre lande. Tilsammen har dette mindsket integrationslysten på forsvarsområdet. Det kan være ved at ændre sig.

Flere penge til militærinnovation i EU

EU’s næste langsigtede budget viser tydeligt, at EU er på vej i en ny retning. EU-budgettet for 2021-2027 bliver det første nogensinde med et særskilt forsvarsafsnit.

Ifølge budgetudkastet vil EU afsætte 13 mia. euro til forskning og udvikling i forsvar og militærudstyr under den Europæiske Forsvars Fond, som støtter udvikling af militær teknologi og udstyr på tværs af medlemsstaterne.

Rådet og parlamentet ønsker begge at styrke udviklingen af konkurrencedygtig og innovativ militærteknologi, gerne den slags der kan disrupte markedet. Udover de 13 mia. euro er der stillet forslag om 6,5 mia. euro til forbedret militær mobilitet i Europa.

Endelig bør man medregne forslaget om en European Peace Facility til finansiering af de fælles eksterne operationer med et budget på 10,5 mia. euro over de næste syv år. European Peace Facility kommer dog til at ligge uden for EU’s budget, da dette ifølge traktatens artikel 41 ikke må finansiere udgifter med militære eller forsvarsmæssige implikationer.

Kritikere af EU’s stigende engagement på det militære område har indvendt, at artikel 41 også bør afholde EU fra at medfinansiere forskning i militærteknologi, eftersom denne – når det rammer markedet – er tiltænkt at have militær eller forsvarsmæssige implikationer.

Kritikken afvises med begrundelsen, at den Europæiske Forsvars Fond kun finansierer udvikling op til certificering af produkter, mens selve produktionen stadig skal finansieres af industrien eller medlemsstaterne.

Selve debatten om, hvad der kan finansieres inden for rammerne af traktaterne, viser, at EU er slået ind på en retning langt fra de oprindelige tanker om en ikkemilitær, men lovbunden union med militær og forsvar udelukkende som medlemsstaternes domæne.

Struktur på det militære samarbejde indenfor EU

Det er ikke kun i budgettet, at EU styrker den fælles indsats, EU har allerede søsat en stærkere organisation på det forsvarspolitiske område. 25 medlemsstater har siden 2017 deltaget i det permanente og strukturerede samarbejde kaldet PESCO, der har til formål at etablere fælles forpligtelser – særligt at hæve forsvarsbudgetterne – og styrke fælles kapacitetsopbygning. PESCO’s arbejde er defineret i 34 projekter om alt fra cybersikkerhed, udviklingen af en europæisk prototype på et pansret køretøj og fælles systemer for krisehåndtering. Alle EU-lande undtagen Danmark, Malta og Storbritannien er med.

I tråd med dette har Europa-Parlamentet foreslået at undersøge mulighederne for et forsvarsgeneraldirektorat, altså en søjle i EU-Kommissionen, der varetager forsvarsområdet.

Ifølge parlamentet er muligheden for frit at kunne flytte tropper og militærtudstyr på tværs af Europa en forudsætning for at opnå strategisk autonomi. Der er behov for et forsvarsgeneraldirektorat til at sikre dette ved at fjerne de administrative og juridiske barrierer for troppernes frie bevægelighed i Europa samt til at koordinere EU’s arbejde på forsvarsområdet.

Det er uvist, om det kommer til at ske, men også disse tanker viser, hvordan EU’s organisation i stigende grad forbereder sig på at kunne håndtere et område, der tidligere var forbeholdt medlemsstaterne.

Integration uden om EU – med Tyskland i centrum

Det er ikke kun på EU-plan, at udviklingen mod et mere integreret forsvar er i gang. I starten af året underskrev Angela Merkel og Emmanuel Macron under stor bevågenhed Aachentraktaten. Ud over symbolpolitik om vigtigheden af den fransk-tyske alliance indeholder den en erklæring om, at de to parter vil arbejde for EU som selvstændig aktør på forsvarsområdet.

Merkel benyttede lejligheden til at understrege, at det stærke fransk-tyske samarbejde på forsvarsområdet vil bidrage til dannelsen af en europæisk hær.

Interessant er det også, at Tyskland de seneste år har arbejdet for at styrke integrationen af det tyske Bundeswehr og andre militære enheder under NATO’s Framework Nation Concept. Dette initiativ giver større nationer mulighed for at integrere dele af mindre nationers militær under en rammestruktur.

Formålet er fælles brug af militære ressourcer for at sikre sig bedst muligt i en fremtid, hvor det bliver svært for de enkelte stater at opretholde en hær, der kan adressere alle tænkelige scenarier.

Tyskland er i dag ’rammenation’ for den største klynge under Framework Nation Concept med deltagere som Polen, Holland, Belgien, Danmark, Kroatien, Norge og Sverige. I 2017 blev det annonceret, at rumænske og polske divisioner integreres under det tyske Bundeswehr, og i 2018 besluttede Sverige at tilslutte sig det tyskledede netværk.

Formålet er at sikre kapacitetsopbygning gennem fælles øvelser og uddannelse, stærkere regionale bånd samt ikke mindst, at nationale militære enheder kan operere sammen – skulle det blive nødvendigt.

Samarbejdet orkestreret omkring Tyskland forstærker Tysklands rolle som en uundværlig magt i de komplekse netværk, der indtil videre udgør det fælles europæiske militære samarbejde.

Tyskland er af historiske årsager ikke gået forrest, når det kommer til snak om at opruste og investere i militær teknologi, men arbejdet mod en øget integration på tværs af Europa viser, at tyskerne i stigende grad påtager sig en rolle som en central magt i Europas sikkerhedspolitiske organisering.

Hvad betyder det for forsvarsforbeholdet?

Aktivismen viser, hvordan det forsvarspolitiske område de seneste år har bevæget sig væk fra den mellemstatslige arena mod den supranationale.

Spørgsmålet er, hvad det betyder for Danmark? I 2018 fredede Mette Frederiksen (S) de danske forbehold, herunder forsvarsforbeholdet, og hvis statsministeren holder fast, skal vi derfor ikke forvente en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet i umiddelbar fremtid.

Når EU rykker sig og søsætter nye initiativer for det forsvarspolitiske samarbejde, ændres konsekvenserne også af det danske forbehold. Det har allerede haft konsekvenser: Danmark kan f.eks. ikke være med i PESCO. Men med en ny kommissionsformand, der ser ud til at ville accelerere udviklingen mod en ny fælles forsvarspolitik, trænger debatten sig på om forsvarsforbeholdet og om, hvor Danmark skal stå i forhold til den fælleseuropæiske indsats.

Ditte Maria Brasso Sørensen forsker i blandt andet europæisk demokrati, EU-parlamentet og EU-demokrati ved Københavns Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Riis
  • Jakob Trägårdh
  • Thorkil Søe
Poul Erik Riis, Jakob Trägårdh og Thorkil Søe anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Ditte Maria Brasso Sørensen

Jeg kan da godt se komikken i, at Danmark kan deltage i Framework Nation Concept under tysk ledelse; men ikke i PESCO under EU ledelse; men .... ikke desto mindre, så orker jeg bare ikke en lang & bøvlet valgkamp om at ændre eller ophæve forsvarsforbeholdet.

PESCO klarer sig sikkert udmærket uden dansk deltagelse - og det er det vigtigste - og vi danskere er tilfredse med NATO og Trump.

Konen har ret; vi har brug for langt mere militære, hvem ved, om der pludseligt er nogen at bekæmpe, så er det jo godt at være klar.

Jan Weber Fritsbøger

ØV til den nye militærglade formand,
jeg kan slet ikke se noget morsomt i dansk deltagelse i noget som helst militært, faktisk håber jeg på at danmark kan blive et fredeligt land igen, slippe ud af nato og stritte imod når EU vil have eget militær,
der er alt for meget militær i verden og i lyset af klimaproblemet og det deraf følgende behov for mindre forbrug og mindre produktion ville det være rigtig genialt at se på om vi ikke kunne afmilitarisere verden,
det eneste militær jeg vil kunne acceptere er en UN hær som skal håndhæve et globalt forbud imod enhver form for nationalt militær i et UN helt uden vetoret,
dette ville også gøre verden mere sikker,
når magthaverne bruger udtrykket sikkerhedspolitik om militære spørgsmål så er det jo et forsøg på at dække over virkeligheden,
for militær er jo årsagen til den manglende sikkerhed som risikoen for krig udgør det er absolut IKKE løsningen, og den dag den sidste soldat har skiftet til et civilt job vil verdens sikkerhed være optimal,
Militær, fremstilling og salg af militære våben, er alt sammen forbrydelser imod menneskeheden, og bør selvfølgelig være totalt forbudt, og ingen juridiske krumspring kan ændre eller rokke ved dette faktum.
og så gør det mig virkelig vred når jeg tages til indtægt for syge ideer, jeg er dansker og der er ikke noget her i verden jeg ønsker mere end at NATO nedlægges og jeg bliver også rigtig vred når danmark deltager i militære overfald besluttet i USA, og de danske politikere som synes NATO er et gode repræsenterer IKKE mig

Mikael Velschow-Rasmussen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Alt hvad der kan frigøre os fra USAs imperiale aspirationer er et skridt i den rigtige retning.

Per Torbensen, Pietro Cini og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Det kræver klart mere militær og hardware for at sikre frihed og retfærdighed for alle medmennesker. EU tror på at en militær opbygning skræmmer vores naboer til at respektere os. En solid militær opbygning klarede os igennem den kolde krig, og det skal den så gøre igen. Og endelig skal mere militær få emigranter til at forstå, at vi gør det af hensyn til deres egen sikkerhed. De har intet at opnå, men alt at tabe ved at søge mod vores grænser.

Kort sagt EU viil klare sig selv. Med franske a-våben og en tysk krigsminister vil EU's interesser få det bedste forsvar.

niels astrup

Hold Von der Laien laaaangt væk fra militære beslutninger. Også, og ikke mindst, for soldaternes skyld.

Lad mig sige det på denne måde: Der var et sted i Forbundsrepublikken, hvor forflytningen af Laien til EU blev hilst med klapsalver. Og det var i Bundeswehr. Sjældent har nogen minister, noget sted, været så uduelig og så ligeglad med de mænd hun er minister for.

En forsvarsminister der ikke en gang kan styre reparationen af et skoleskib - eller overser, at soldaternes geværer ikke rigtig duer i en skarp situation - døm selv, om hun skal i nærheden af Europas forsvar.

I øvrigt - personligt - har jeg det skidt med, at en kvinde, hvis efternavn er knyttet så tæt sammen med Holocaust i Polen, overhovedet når en toppost i EU. Jeg ved godt at fædrenes synder osv - men skulle der ikke lige være et par generationer i skammekrogen for den slags forbrydelser.

Torben Lindegaard

@niels astrup

Hva' Dælen snakker du om ?? - .... von der Leyen & Holocaust i Polen ??

Men selvfølgelig skal forfædrenes synder ikke sones af efterkommerne.

Henriette Bøhne, Ib Gram-Jensen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Arvesynd er en undervurderet størrelse. Historien ser ud til at træde sig selv i hælene.
Og danskerne er som sædvanligt ubekymrede og naive.
Vi skal naturligvis ud af EU, inden der for alvor går ild i lokummet.

Ib Gram-Jensen

Niels Astrup og Steen Piper, inden vi kommer ud i de rene tosserier, så er Ursula von der Leyen født Albrecht, og hendes far, Ernst Carl Julius Albrecht var født i 1930. Navnet von der Leyen kommer fra hendes mand.

Henriette Bøhne, Jørgen Mathiasen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Danmark er udenfor European Defence Agency (EDA) og naturligvis skal vi ikke deltage i forsvarssamarbejde under EU fane eller betale til samme.
Jeg troede EF og siden EU var et fredens projekt....men det kræver muligvis en hær for at sikre freden? Det er fandme uhyggeligt.

Ib Gram-Jensen

Niels Astrup, det virker ærligt talt temmelig søgt at tale om fædrenes synder og arvesynd på baggrund af, at en person er gift med et medlem af en familie, af hvis medlemmer nogle har en odiøs fortid. Det skal for en ordens skyld med i historien, at Ursula von der Leydens mand, Heiko, er søn af en læge, Ulrich von der Leyden, ikke af krigsforbryderen fra samme familie von der Leyden.

Hvorvidt Ursula von der Leyden, konservativ som hun er, har arvet nogen uheldige sympatier fra sin far (i det omfang han måtte have haft sådanne) er et andet spørgsmål, men at belaste hende med Joachim Freiherr von der Leydens forbrydelser, som du gjorde, er at stramme den en hel del for meget. Der kan blive nok at kritisere hende for, men hun skal retfærdigvis ikke stå på mål for andres gerninger.

Henriette Bøhne, René Arestrup, Torben Lindegaard og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Vi må give mennesker nogle chancer og plads. Uanset om navnet er von der Leyden, Frederiksen, Trump, Johnson, Hønge, Thunberg o.s.v.
Ikke kun de Radikale kan ændre holdning. Rigtigt og forkert bestemmes af hvem der skriver historien.

niels astrup

Ib Gram-Jensen - det er muligt at jeg er for skrap. Står nok mere på den latinamerikanske "ni olvido, ni perdon" - hverken glemme eller tilgive - linje.

Men til gengæld virker der som om, du komplet negligerer, at nogle tyske adelsfamilier og nogle tyske industrihuse var dunket så grundigt i brun sovs, en menneskealder og en lastvogn Persil ikke er nok til at hvidvaske skylden.

Og de tyske adelsfamiler er pokkerme blandt de værste og mest ækle i deres "schwamm darüber" - mantra.

Ib Gram-Jensen

Niels Astrup, ingen kan være ansvarlig for, hvad personer, hvadenten man er i familie med dem eller ej, gjorde i forrige generation. Lad Ursula von der Leyden stå på mål for, hvad hun selv mener og gør. Det kan sikkert give hende rigeligt at se til.

niels astrup

Ib Gram:

Der er vi så uenige. Tag en anden prominent tysk adelig politiker - Beatrix von Storch fra AfD. Bør man kun bedømme hende på hendes egen, hårrejsende opførsel og ytringer - eller skal man, i sandhedens interesse, også se på hendes afskyelige familie-historie.

Emmanuel Macron er kommet et godt stykke videre med ideen om ”en europæisk superstat”, nu da den internationale orden er i opløsning. Til en stat hører naturligvis et stærkt forsvar og den tyske måske kansler AKK ønsker en stærk europæisk hær, der kan forsvare ”den europæiske måde at leve på”, selv ikonet Habermas kræver det. Hun har tilbudt at bygge et hangarskib på linje med Frankrigs. Frankrig bruger allerede 2 % på A-våben og skibet, når det ellers sejler. Når Tyskland kommer op på 2 % af BNP vil det bruge 40 % mere end Rusland og det vil kun være konventionelle styrker (af historiske grunde). Frankrig som sidder på A-våbnet og i Sikkerhedsrådet vil have bukserne på i EU, når det gælder udenrigspolitik (og det passer Macron ganske godt). Vores danske Morten Messerschmidt må være rasende, for han får ikke et ben til jorden. Vi har jo to gigantiske fjender Rusland og Kina, så ideen bliver nem at sælge.
Vi og EU vil kunne hjælpe Frankrig i Afrika og Mellemøsten med at sikre råstoffer, for det bliver noget af en styrke vi får på benene.

slettet profil

Prøv at tænke det til ende, Stig Bøg. Hvordan kan atomvåben bruges offensivt?.. Hvis de kunne bruges som du antyder, hvorfor har atommagterne så ikke det totale verdensherredømme?
Atombomben er et defensivt våben, som sikrer “mutual assured destruction” i tilfælde af en nations risiko for udslettelse. Det har ingen offensiv værdi, hvilket også er ret tydeligt, taget de store nationers antal af manøvre brigader i betragtning. Hvorfor har USA, Kina og Rusland millioner af aktive soldater når de bare kan trykke på knappen hvis andre ikke makker ret?
Som sædvanlig er kommentarsporet på Information plastret til af pacifister, der mener, at man kan nedruste sig til fred. Det ville jo være så enkelt, hvis ellers de andre bare fulgte efter. Men hånden på hjertet - det sker jo aldrig. Hvorfor lade som om, at vores sikkerhed afhænger af, at vi afvikler Danmarks eller de øvrige europæiske landes militære kapaciteter?. Det er komplet idiotisk at holde fast i den tanke.

Allan Petersen
Tanken er tænkt helt til ende. Det franske A-våben er afskrækkelse og de konventionelle styrker leveret af Tyskland og andre lande i EU kan bruges i Mellemøsten og Afrika, da den internationale orden er brudt sammen. Der hvor hunden ligger begravet er optakten til Europas forenede Stater.

Og alt det til trods har damen ingen aktier, andel eller skyld i noget folkemord.

Skal vi gradbøje alle på den måde er du Niels Astrup, som dansker, medskyldig i dit militærs medvirken til over 1 million døde irakere i den seneste Irak-krig. Så hvem kan ærligt talt tage dine beskyldning mod von der Leyen alvorligt?

Er det i øvrigt kun tyske politikeres familier der skal granskes? Har du mon lige så ondt i røven over potentielle efterkommere efter russernes ondskabsfulde kommunist-regime der underlagde sig over 100 mio. Central- og Østeuropæere i et halvt århundrede? For slet ikke at tale om russiske officerer der tillod voldtægten af Berlins kvinder og piger og den etniske udrensning af 11 mio. etniske tyskere fra Østpreussen?

Churchills efterkommere må ligeledes være skyldige i hans udsultning af indiske bønder der kostede adskillige millioner livet.

For slet ikke at tale om dem der sad med ved bordet da fatman og little boy skulle afprøves på civile japanere?

Ib Gram-Jensen

Niels Astrup, ikke for at trække uenigheden i langdrag, men ideen om kollektiv eller nedarvet skyld er irrationel. Beatrix von Storch kunne have haft holdninger og adfærd direkte modsat sine forældre/forfædre, og skulle hun så hæfte for deres? Naturligvis skal hun kun bedømmes på, hvad hun selv faktisk, som individ, gør, mener og ytrer - hvilket jo så også i hendes tilfælde kan være rigeligt at fordømme hende for.

niels astrup

Gram: Eller - måske er von Storch og von der Leyen NETOP produkter af en lang tradition for en slags herrefolksmentalitet, som stadigvæk eksisterer hos mange tyske borgerlige. Vores eget land har da - mere end andre - mærket konsekvenserne af dette "Am deutschen Wesen mag die Welt genesen"-mantra.

Jeg tror - i modsætning til dig - ikke at mennesker vokser op og danner sig et eget verdenssyn og en egen moral i et eller andet underligt vacuum.

Det er forresten ikke mange år siden, at chefen for CDU. Volker Kauder, på en partidag i Leipzig brølede en sætning ud over tilhørerne, som burde have fået København, Prag og Warszawa til at høre efter: "Nu bliver der atter talt tysk i Europa"

https://www.spiegel.de/politik/deutschland/kauders-euro-schelte-jetzt-wi...

Gad vide, hvor det kom fra.

Ib Gram-Jensen

Niels Astrup, jeg har ikke påstået, at mennesker vokser op og danner sig et egen verdenssyn og en egen moral i noget vacuum. Selvfølgelig gør de ikke det. Men de udvikler (eller overtager) ikke nødvendigvis det samme verdenssyn og den samme moral som forældre og forfædre, og under alle omstændigheder må de vurderes på, hvad de selv står for og gør, ikke hvad andre, de være sig mere eller mindre nære slægtninge eller ej, står for og gør. Alt andet er meningsløst.