Læsetid: 4 min.

I USA kan Donald Trump lyve uden konsekvenser. Nu lyver han om CO2-reduktioner

I en timelang session hyldede Donald Trump sin regerings enestående indsats for miljøet. Han nævnte ikke klimaændringerne med et ord, men brystede sig ikke desto mindre af at have sikret større amerikanske CO2-reduktioner, end noget andet land har præsteret. Desværre er det løgn
Mens den amerikanske præsident Donald Trump mandag i Det Hvide Hus i Washington holdt en tale, der roste den store klimaindsats, han har gjort, kæmpede redningsfolk uden for imod store oversvømmelser i Washington på grund af ualmindelig kraftig regn

Mens den amerikanske præsident Donald Trump mandag i Det Hvide Hus i Washington holdt en tale, der roste den store klimaindsats, han har gjort, kæmpede redningsfolk uden for imod store oversvømmelser i Washington på grund af ualmindelig kraftig regn

Ritzau Scanpix

10. juli 2019

Mens Alaska lider under historisk hedebølge med op til 32 grader, og ekstremregn sætter store dele af Washington – herunder kælderen i Det Hvide Hus – under vand, står præsident Donald Trump i bygningens East Room og lyver for åben mikrofon om klimaet.

»Hver eneste underskriver af klimaaftalen fra Paris sakker bagud i forhold til USA, når det gælder de samlede udledningsreduktioner,« siger præsidenten i soleklar strid med fakta.

»Af den grund trak jeg under mit første år i embedet USA ud af den uretfærdige, ineffektive og meget, meget dyre Paris-klimaaftale.«

Trumps melding kom mandag eftermiddag som del af hans tale om den amerikanske regerings miljøpolitik.

 En tale, som fik de indbudte tilhørere til at klappe efter passager som den her citerede, og som efterfølgende har fremkaldt mange fortørnede reaktioner fra blandt andet amerikanske miljøorganisationer og -fagfolk.

Trump brugte kun ordet ’klima’ én gang i talen – fordi det indgår i navnet på aftalen fra Paris – og nævnte ikke på noget tidspunkt klimaændringer.

Men selv om han ofte tidligere har udtrykt skepsis omkring den globale opvarmning som menneskeskabt, fremhævede han flere gange i talen, hvor meget USA har gjort for at reducere sine CO2-udledninger.

FN’s klimasekretariat UNFCCC er den globale instans, der foretager de officielle registreringer af de enkelte landes indsats for at reducere udledningerne af drivhusgasser. Reduktionerne måles i forhold til basisåret 1990, og den seneste opgørelse medtager udledningerne til og med 2017.

Her noterer UNFCCC for USA en samlet stigning i udledningerne af drivhusgasser på 1,35 pct., mens f.eks. Danmark noteres for en reduktion på 30,19 pct. og det samlede EU for 23,48 pct. siden 1990

Det er altså decideret usandt, når Donald Trump påstår, at alle underskrivere af Parisaftalen sakker agterud for USA.

Glemte 2018

Et andet sted i sin tale siger den amerikanske præsident:

»Siden 2000 er vor nations energirelaterede kulstofudledninger reduceret mere end noget andet land i verden. Tænk lige over det.«

Her taler Trump altså alene om udledningerne af CO2 fra den fossile energisektor. Ikke andre drivhusgasser og ikke andre sektorer.

2000 er i FN- og Paris-sammenhæng et tilfældigt år, men er antagelig valgt til talen, fordi den amerikanske energisektors udledninger i netop 2000 var særligt høje og derfor giver et pænere resultat ved sammenligning med nutidens udledning, end hvis basisåret 1990 var valgt som sammenligningsgrundlag.

Det Internationale Energiagentur, IEA, har registreret CO2-reduktioner fra landenes fossile energisektor og angiver for USA en reduktion på 16 pct. siden 2000.

Reduktionen skyldes først og fremmest, at naturgas i USA delvis har fortrængt kul, som udleder mere CO2 ved afbrænding, men som præsidenten selv har ført kampagne for at bevare.

Det er rigtigt, at det samlede Europa siden 2000 har reduceret mindre end USA – med 11 pct. – men enkeltlande som Danmark og Sverige har ifølge IEA reduceret mere, med henholdsvis 34 pct. og 17 pct., ligesom nogle østeuropæiske lande har reduceret mere end USA. Trumps påstand er altså heller ikke i dette tilfælde sand.

Præsidentens udsagn baserer sig på udviklingen frem til og med 2016.

Bl.a. EU-Kommissionen har en global database over CO2-udledninger fra den fossile sektor, som også rummer 2017-data. Sammenligner man disse data, er USA’s CO2-reduktion siden 2000 på 14 pct., mens den for det samlede EU er tilsvarende 14 pct., men for f.eks. Danmark 38 pct.

Hvad Trump fortier er, at der i hans seneste regeringsår – 2018 – er sket en markant stigning i de amerikanske udledninger, ifølge den amerikanske energistyrelse EIA på 2,8 pct.

»2018-stigningen er den største i de energirelaterede CO2-udledninger siden 2010,« skriver energistyrelsen.

Tager man således 2018-data med, skrumper USA’s reduktionsindsats siden 2000 til ti pct. Og sammenligner man i stedet med Paris-basisåret 1990, er USA’s udledninger gennem den samlede periode steget med 4,6 pct.

New York Times skriver, at 20 underskrivere af Parisaftalen har reduceret udledningerne mere end USA i de år, Trump har været præsident, det vil sige 2017 og 2018. 

Det nævnte præsidenten ikke i sin miljøtale, han sagde blot, at »udledningerne (i USA, red.) forventes at falde i 2019 og 2020.«

Den værste præsident

Det gennemgående tema i Donald Trumps tale var, at »fra dag ét har min regering gjort det til en topprioritet at sikre, at USA har noget af den allerreneste luft og det reneste vand på planeten. Vi vil have den reneste luft, vi vil have krystalklart vand, og det er det, vi gør, og det, vi arbejder så hårdt for.«

Også det er udsagn, som amerikanske fagfolk underkender kategorisk.

»Luftkvaliteten er blevet værre under denne præsident efter årtier med forbedringer. Donald Trump er den værste præsident i USA’s historie, når det handler om at beskytte luften og vores klima,« siger Michael Brune, direktør for den store miljøorganisation Sierra Club, til netmediet Politico.

Donald Trump påstod også, at forslaget fra en række demokratiske kongresmedlemmer om en Green New Deal, der skal håndtere klimaudfordringen og skaffe nye grønne job via bl.a. offentlige investeringer, vil komme til at koste 100 billioner dollar.

»Et ubegribeligt beløb,« sagde Trump, og det er da også ifølge fagfolk grebet ud af luften.

En meningsmåling foretaget for The Washington Post og ABC News fortæller, at 62 pct. af de amerikanske vælgere er utilfredse med præsidentens håndtering af klimaudfordringen.

Donald Trump ved G20-topmødet i Osaka den 29. juni 2019. Her diskuterede verdenslederne blandt andet klimaforandringerne.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Kurt Nielsen
  • Gert Romme
  • Eva Schwanenflügel
Erik Karlsen, Kurt Nielsen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor er det godt, at det kun er i USA, en politiker kan lyve uden konsekvenser(:ironi:)

Tommy Clausen, Klaus Lundahl Engelholt, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Morten Balling, Mogens Holme, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Søren Bro og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

det er jo også ganske ufarligt, der er jo heller ikke nogen uden for USA, der tør sige den gale mand imod. Hvad skete der lige med: ALDRIG MERE? Jeg siger ikke, at Trump er Hitler, men førstnævntes vanvittige adfærd bliver lige så lidt modsagt, som Hitlers gjorde i '30erne.

Tommy Clausen, Søren Fosberg, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Torben Skov og John Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

‘Den stærkes ret’ er kendetegnet for global politik anno 2019.

At den stærke part i et forhold bestemmer, ene og alene i kraft af sin overlegne styrke og uanset om vedkommende har ret eller ej.
Den stærkes ret kan vinde mange tilhængere, når sult og nød kun afhjælpes af tyrannen selvom det kun er på den korte bane.

Der er frygt fra millioner af ‘working poor’ langt op i middelklassen for selv, at blive fattig, hvor nu Donald Trump i USA, er løftet om forandring, der er den enorme magtfaktor i Donald Trump disruption’ politik, om det faktisk forholder sig sådan, at Donald Trump ‘disruption’ skaber økonomisk eller social fremgang på den lange bane, er ikke længere relevant for de fattige og udsatte, de er blevet konstant fattigere i årtier, de fattige og det stigende antal udsatte, samt, de mange der ser, at de bliver udsatte på sigt, vil enhver forandring der skaber det mindste håb om hjælp og øget tryghed.

Donald Trump siger han vil skrue tiden tilbage til dengang, hvor kul afbrænding og olie afbrænding var fremtiden, hvor hvide amerikanere var en klasse for sig i samfundet, der var sikret privilegier alene af den årsag.

Denne voksende destabiliseret gruppe i befolkningen, vil have adgang til kortsigtede økonomiske gevinster, som de rige i dag høster økonomisk ubegribelige rigdomme på, ved bevist økonomisk urentable olie, gas og kul afbrænding med stor CO2 udledning i kølvandet, disse kortsigtede økonomiske gevinster drømmer de fattige og udsatte, at få en større andel af, ved bl.a. Trumps løfter om genetablering af stål, aluminium produktion og kul udvinding samt flere af de arbejdspladser der er sendt til slave løn lande i østen for profitoptimering.

EU og Danmark står med tilsvarende dårlig ledelse og lignende politisk udenomssnak.

Husk nu på at alternative fakta ‘IKKE’ er fakta, alternative fakta er altid løgn, at anset regnemodeller er energiforbruget ikke bæredygtigt.

Nu har vores politikere fortalt de samme løgne i årevis om den økonomiske væksts velsignelser, så ærlig og redelig fremlæggelse at udfordringerne forbundet med et ikke bæredygtigt forbrug uden bæredygtig energi til produktionen må gentages til den dag, hvor de hjernevaskede får bevidstheden om den virkelige verdens udfordringer genetableret.

Vores politikere her hjemme som i store dele af EU, har kollektivt opdraget befolkningen til at piske en udvalgt syndebuk i ægte Donald Trump stil, som afledning fra at vores folkevalgte burde være befolkningens tjenere.

Det er de samme problematikker i EU.

Hvis ikke EU finder en ledelsesform, der kan håndtere og forklare befolkningen behovet for handling på de stigende globale temperaturer, som vores livsstil, de afledte menneskeskabte klimaforandringer generere, håndtering af den kommende folkevandring i kølvandet på den globale opvarmning og det svindende eksistensgrundlag og samtidig får vendt den voksende økonomiske ulighed i EU, så er det kun et spørgsmål om højest få årtier, før kan krig bryder ud i Europa.

Ekstremt mange nye klimaflygtninge i Europa kan ikke undgås, men det er tydeligvis ‘MEGET’ for meget virkelighed at præsentere befolkningen som de er flest for.

Det er væsentligt nemmere for vores politikere, at stjæle deres egne børns fremtid og bevare magten, hvis der ikke der tales om konsekvenserne af det store overforbrug.

Der burde naturligvis tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Husk på ved fortsat stigende CO2 udledning og der er ‘absolut’ ikke udsigt til andet, der kommer ikke tilstrækkelig bæredygtig energi til samlet set global økonomisk vækst, herved estimere UN/FN 250 millioner nye klimaflygtninge de kommende få år, ikke kun fra og omkring ækvator, men primært der fra, da ekstremt vejr frekvensen stiger og eksistensgrundlaget forsvinder.

Philip B. Johnsen

PS.
Professor Philip Alston, United Nations Special Rapporteur on extreme poverty and human rights.

“The proposed tax reform package stakes out America’s bid to become the most unequal society in the world, and will greatly increase the already high levels of wealth and income inequality between the richest 1% and the poorest 50% of Americans.

US infant mortality rates in 2013 were the highest in the developed world.

Americans can expect to live shorter and sicker lives, compared to people living in any other rich democracy, and the “health gap” between the US and its peer countries continues to grow.

US inequality levels are far higher than those in most European countries.

Neglected tropical diseases, including Zika, are increasingly common in the USA.

It has been estimated that 12 million Americans live with a neglected parasitic infection. A 2017 report documents the prevalence of hookworm in Lowndes County, Alabama.
The US has the highest prevalence of obesity in the developed world.

In terms of access to water and sanitation the US ranks 36th in the world.

America has the highest incarceration rate in the world, ahead of Turkmenistan, El Salvador, Cuba, Thailand and the Russian Federation. Its rate is nearly five times the OECD average.

The youth poverty rate in the United States is the highest across the OECD with one quarter of youth living in poverty compared to less than 14% across the OECD.

The Stanford Center on Inequality and Poverty ranks the most well-off countries in terms of labor markets, poverty, safety net, wealth inequality, and economic mobility. The US comes in last of the top 10 most well-off countries, and 18th amongst the top 21.

In the OECD the US ranks 35th out of 37 in terms of poverty and inequality.

According to the World Income Inequality Database, the US has the highest Gini rate (measuring inequality) of all Western Countries.

The Stanford Center on Poverty and Inequality characterizes the US as “a clear and constant outlier in the child poverty league”.

US child poverty rates are the highest amongst the six richest countries Canada, the United Kingdom, Ireland, Sweden and Norway.”

To read to full report,
Link: http://www.ohchr.org/EN/NewsEvents/Pages/DisplayNews.aspx?NewsID=22533&L...

Morten Balling

Her er omtale af en anden ny FN rapport, hvor FN nu "indrømmer" at klimaet gør det "svært" at afskaffe ekstrem fattigdom og sult. No shit Sherlock!

https://apnews.com/88aa7e13071e427d9ef15ea2ac996f82

Nu har jeg i et år siddet begravet i tal og artikler og tænkt at der var meget langt fra FN's officielle mål og udmeldinger, og de empiriske fakta. Det bliver ekstremt svært (umuligt) at undgå en global hungersnød af hidtil uset omfang i dette århundrede, forudsat at FN's befolkningsprognose holder (10 milliarder i 2050). Det kan den rent biofysisk ikke gøre, men ingen tør sige det højt.

Hvis vi skal være realistiske, så vil intet ændre sig. Uligheden, sulten, rovdriften på biosfæren og ressourcerne, den religiøse tro på vækst mm. er en del af den måde menneskeheden fungerer på. Vi kan ikke ændre dette (så var det sket). I stedet kan vi forudsige, men ingen har lyst til at høre om en dyster fremtid.

Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Karsten Lundsby og Henrik Krogh anbefalede denne kommentar

Det var næsten helt rart med en præsident som Trump, så resten af verden omsider fik øje på den arrogance USA ALTID har mødt resten af verden med.

Tommy Clausen, Kurt Nielsen, Torben Skov, Søren Bro og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

At Trump er en fusker er ikke nyt.
Men hvorfor inddrage et regnvejr i Washington og varmt vejr i Alaska i artiklen?
Det er jo og bliver vejrfænomener og har INTET at gøre i en artikel om datafusk.
Det lugter lidt af samme slags fusk som Trump benytter.

Teater for folket. Amerikanerne er jo ikke dummere end andre folk.
At Trump er dukket op kan de tidligere amerikanske administrationer tage æren for.

Pia Nielsen.

I udgangspunktet er ingen mennesker dummere end andre.
Men set i fh til "opdragelsen" borgerne får fra skoler, reklamer, TV, kan nogen nationer fremstå mindre oplyste. Jeg er bange for amerikanerne ER dummere end andre. (Ha-ha)