Læsetid: 4 min.

77-årige Hans-Ulrich stemmer Alternative für Deutschland, barnebarnet Tom stemmer De Grønne

Den smukke østtyske pensionistby Görlitz kaldes et fremtidslaboratorie for tysk politik, hvor det bliver sværere og sværere for de andre partier at ignorere Alternative für Deutschland. Demokrati er ikke noget man får, men noget man skaber, lyder det i byen 30 år efter genforeningen
For fem år siden var 77-årige Hans-Ulrich Lehmann overbevist tilhænger af FDP, Tysklands liberale parti. Men ved de seneste to valg har han sat sit kryds ved Alternative für Deutschland (AfD). Barnebarnet Tom Lehmann på 19 år stemmer på De Grønne og er meget uenig med sin bedstefar.

For fem år siden var 77-årige Hans-Ulrich Lehmann overbevist tilhænger af FDP, Tysklands liberale parti. Men ved de seneste to valg har han sat sit kryds ved Alternative für Deutschland (AfD). Barnebarnet Tom Lehmann på 19 år stemmer på De Grønne og er meget uenig med sin bedstefar.

Peter Nygaard

10. august 2019

»Det er ikke bare Tyskland, der stadig er splittet i øst-vest. Østtyskland er også splittet. Og der er familier, hvor de ikke kan snakke sammen på grund af spørgsmålet ’for eller imod AfD’.«

Den pensionerede håndværksmester Hans-Ulrich Lehmann griner og læner sig tilbage i sofaen i et villakvarter i udkanten af provinsbyen Görlitz på grænsen til Polen. Han dasker til sit 19-årige barnebarn Tom Lehmann.

»Så slemt er det ikke i vores familie.«

For fem år siden var Hans-Ulrich Lehmann overbevist tilhænger af FDP, Tysklands liberale parti. Men ved de seneste to valg til Europa-Parlamentet og den lokale borgmesterpost har han sat sit kryds ved Alternative für Deutschland (AfD), som i dag er det parti i delstaten Sachsen med størst opbakning. Det nægter han at skamme sig over. Derfor har han hjerteligt inviteret til en politisk snak med barnebarnet Tom, der stemmer på De Grønne og er stærkt politisk uenig med sin 77-årige bedstefar.

Det bliver hurtigt klart, at Hans-Ulrichs stærkeste drivkraft til at vælge AfD er selve isoleringen af partiet.

»Når et lovligt parti behandles på den måde, bliver jeg trodsig. De tales ned, og der spredes løgne om dem i medierne. Det vil østtyskerne ikke finde sig i,« siger Hans-Ulrich, mens hans kone Christa byder på kaffe, kage og kirsebær fra haven.

»CDU (de konservative, red.) har svigtet i forhold til sikkerhedspolitik og industripolitik. Befolkningstallet i området er permanent gået nedad, landbrugspolitikken og hele forureningsproblemet sejler …«

»Jamen, det bliver da kun værre med AfD,« afbryder barnebarnet Tom, der til daglig går på teknisk gymnasium.

»Ja, måske, men CDU sidder deroppe og dømmer og gør heller ikke noget. CDU skulle gøre meget mere for, at tyskerne får flere børn, og skabe bedre forhold for børnefamilierne som i DDR. Ellers er de fremmede snart i overtal,« svarer Hans-Ulrich.

At redde verden med snak

For Tom er AfD til at holde ud som protestparti. Men tanken om, at delstaten Sachsen skulle regeres af AfD, giver ham gåsehud.

»Det vil afskrække både investorer og kloge hoveder, hvis vi skal styres af et parti med højreradikale tendenser,« siger Tom.

Han ser derimod miljø og klimabeskyttelse som sin generations største udfordring – ikke mindst hvis Tyskland vil forhindre endnu større flygtningebølger.

»Der sker alt for lidt til at nå Parisaftalen, og AfD vil gøre endnu mindre. Det fatter jeg ikke.«

Han bedstefar er med ham et stykke ad vejen.

»Vores velstand er allerede for stor, når jeg sammenligner vores ressourceforbrug i dag med dengang i DDR. Der bar vi skrald ud en gang om ugen. Nu er det hver dag,« siger han.

»Men hvis vi bare øger skatterne på forbrug og ressourcer, så ødelægger vi vores konkurrenceevne. Og jeg må indrømme, at jeg ikke forstår den her stemning af verdens undergang, som de unge mennesker spreder med klimademonstrationerne. De vil redde verden med snak – som De Grønne. Men i sidste ende er det jo ikke Jorden, der går under. Det er bare mennesket, der uddør.«

Peter Nygaard

Hans-Ulrichs barnebarn kigger på ham med et forundret blik.

»Men vi skal nok finde nogle teknologiske løsninger,« skynder bedstefaren sig at tilføje.

Huskekage i stemmeboksen

Samtalen går slag i slag over emner som #MeToo, homoseksuelle ministre og børneopdragelse, hvor CDU åbenlyst er blevet lidt for progressive for den ældre Lehmann.

»Okay, min AfD-stemme var nok især en huskekage,« siger Hans-Ulrich. »Vi skal presse CDU fra højre, så de tager sig lidt mere sammen.«

Tom tror derimod ikke på at uddele huskekager i stemmeboksen. Heller ikke, når det gælder EU.

»Jamen, når jeg ser på det møg, som Juncker og hans slags har lavet – bureaukrati, krumme agurker, detaljestyring – så kan jeg godt stå inde for en stemme på AfD,« lyder svaret fra hans bedstefar.

»Selvfølgelig skal Tyskland ikke ud af EU. Det tror jeg heller ikke, at AfD har ment helt alvorligt. Men EU skal gøres mere fair og effektivt.«

Barnebarnet Tom kan derimod fint forestille sig et Europas Forenede Stater.

»Vi lever i en tysk-polsk grænseby, hvor åbne grænser og et godt forhold er altafgørende. Jeg spiller for eksempel fodbold med mange polakker,« siger han. »De taler så godt tysk, at der ikke rigtig er nogen forskel.«

Den socialistiske ballast

Hverken Tom eller hans 14-årige kusine Neele, som også er kommet forbi, kan mærke den mindste forskel på øst- og vesttyskere her 30 år efter genforeningen. For nyligt har Tom cruiset rundt i sin onkels cabriolet i Baden-Württemberg i Vesttyskland, og her havde han oplevelsen af, at vejene var langt mere slidte end omkring Görlitz.

»Det med en mental Berlinmur i hovedet er overdrevet, selv om medierne elsker den historie,« mener Hans-Ulrich Lehmann, der ikke ser Murens Fald for 30 år siden som en heltemodig folkerevolution, men nærmere som et system, der gik bankerot.

Bedstefar Lehmann tænker sig om. Så reviderer han sit synspunkt lidt.

»Der skete en stærk opblødning af mennesket i DDR. Initiativet gik tabt. Derfor er der så mange østtyskere, der råber på staten i dag. Det kommer til at tage nogle generationer at komme af med den socialistiske ballast. Men selv er jeg stadig helt igennem liberal: Mennesket før staten, vær ordentlig, flittig og disciplineret.«

– Men AfD råber jo også på en stærk stat?

»Ja, det er måske rigtigt. Men AfD’s optur er især en reaktion på mediernes hetz mod AfD. Hvis CDU igen svingede til højre og omfavnede AfD, så kunne de sagtens presse livet ud af AfD,« siger han.

»Undskyld, men prøv at kigge på landsbyerne her omkring Görlitz. De stråler. Det er de blomstrende landskaber, som Kohl lovede.«

Han kigger på sin kone med et stort smil.

»Vi har aldrig haft det så godt som i de sidste 30 år.«

Serie

Muren i hovedet vil ikke gå væk

30 år efter Berlinmurens fald og den tyske genforening er Tyskland stadig splittet i øst og vest. Vesttyskerne styrer landet – og østtyskerne vælger Alternative für Deutschland i protest. Informations tysklandskorrespondent er rejst mod øst for at undersøge, hvorfor der stadig står en mental mur i hovedet på tyskerne.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Bjørn Pedersen
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
Christian Mondrup, Bjørn Pedersen, Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Hjerl-Hansen

Der er mange træer i Tyskland, hvilket Peter Nygaards ovenfor foto indikerer. Kunne AfD vælgerne ikke kravle op i dem?

Jørgen Mathiasen

Ifølge de aktuelle meningsmålinger for Sachsen ligger CDU og AfD lige højt, die Linke står til en tredjeplads, og dermed ser en regeringsdannelse i Sachsen ud til at blive vanskelig, men der er endnu tre ugers valgkamp.

Hvis meningsmålingerne på forbundsplan ("søndagsspørgsmålet") blev omsat til mandater i Forbundsdagen, fik vi i morgen en regering bestående af unionen og De Grønne. På forbundsplan er AfD det dårlige selskab.