Læsetid: 3 min.

Boris Johnson tog til Paris og fik en frist på 30 dage

Boris Johnson har været i Berlin og Paris med en besked om, at det irske backstop skal væk, hvis ikke Brexit skal ende med no deal. Men Merkel og Macron vil ikke genforhandle aftalen. Vi har hørt det hele før. Mange gange. Og nu har briterne fået 30 dage til at finde den magiske løsning på det nordirske grænseproblem, som ingen andre har kunnet finde
Boris Johnson har været i Berlin og Paris med en besked om, at det irske backstop skal væk, hvis ikke Brexit skal ende med no deal. Men Merkel og Macron vil ikke genforhandle aftalen. Vi har hørt det hele før. Mange gange. Og nu har briterne fået 30 dage til at finde den magiske løsning på det nordirske grænseproblem, som ingen andre har kunnet finde

Chine Nouvelle

23. august 2019

»Wir schaffen das, som jeg mener, man siger,« mumlede Boris Johnson, da han onsdag aften stod ved siden af Angela Merkel i Berlin på sit første besøg på kontinentet, siden han blev premierminister.

Alle journalisterne lo, og Johnson forsikrede, at briterne skam gerne vil forhandle en aftale med EU.

»Men det er klart, at vi ikke kan acceptere den nuværende udtrædelsesaftale,« sagde Johnson.

»Vi skal have det backstop ud.«

Backstoppen. Igen.

Siden EU og briterne for snart et år siden blev enige om en skilsmisseaftale, har der været skænderier om det backstop, og det er altså stadig det, det hele handler om.

Og hvad er det nu lige, det er …?

Jo, hvis briterne og EU vedtager en skilsmisseaftale, har parterne knap to år til at blive enige om fremtidens forhold. Hvis de ikke kan blive enige om en model for fremtiden, der kan holde den irske grænse åben (det kunne f.eks. være en kontrolgrænse i Det Irske Hav), så står der i den nuværende skilsmisseaftale, at backstoppet træder i kraft.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tiden skrider konstant fremad, og det bliver snart oktober.

Boris Johnson har påtaget sig et ansvar, selv om det egentlig ikke ser sådanne ud. men måske ved han slet ikke, hvad et ansvar er?

Så måske bør Boris Johnson snart begynde at finde ud af, hvad han, og måske et lille flertal i UK, egentlig vil i denne - også omkring Nordirland. I stedet for at konstant berette, hvad han absolut ikke vil, og hvem der har skylden for dette.

Så længe han ikke har lagt noget som helt på bordet, der kan forhandles om, er det i hvert fald helt rigtigt at Markel og Macron at ignorere hans forsøg på at tage aftalen op til forhandling igen.

Rolf Andersen

Vi må stå last og brast med Republikken Irland - og i øvrigt holde døren åben på vid gab for et selvstændigt Skotland, når den tid kommer.

Resten af 'Stor'britannien må jo så bare klare sig, så godt de nu mener at kunne ... ;)

Philip B. Johnsen

Det der bekymre undertegnede er at ingen taler om fattigdom!

Der er ikke mulighed for samlet set global økonomisk vækst, der er ikke bæredygtig energi til formålet og ingen udsigt til, at der vil kunne skaffes tilstrækkelig bæredygtig energi til formålet.

Udviklingen som den ser ud til i dag, med ikke bæredygtig økonomisk vækst vil accellere den globale overophedning og effektuere den klimatiske undtagelsestilstand.

EU og resten af verden står over for recession og sansynligvis nært forestående global depression, der kan få Wall Street-krakket i 1929 i USA til at ligne en sommer fest på Bornholm.

Verdens samlede offentlige og private gæld udgør nu 318 procent af GWP.
Link: https://www.axios.com/global-debt-increase-q1-2019-92ef0a63-b86e-471d-84...

Child proverty
2.300.000 children classed as living in relative proverty in the UK.

Briternes børn sulter, når de ikke får skolemad i sommerferien!

Food banks scramble to stop a million children going hungry over holidays.
Link: https://www.theguardian.com/society/2019/jul/21/food-banks-scramble-stop...

Der er frygt fra millioner af ‘working poor’ langt op i middelklassen for selv, at blive fattig, hvor nu Brexit er løftet om forandring, der er den enorme magtfaktor i den markante kampagne for at få vælgerne til at forlade EU.

Om det faktisk forholder sig sådan, at Brexit skaber økonomisk eller social fremgang på den lange bane, er ikke længere relevant for de fattige og udsatte, de er blevet konstant fattigere i årtier, de fattige og det stigende antal udsatte, samt, de mange der ser at de bliver udsatte på sigt, vil enhver forandring der skaber det mindste håb om hjælp og øget tryghed.