Læsetid: 9 min.

I Brandenburg går en soldat med højreradikal fortid i front for ’det østtyske oprør’

Andreas Kalbitz fra Alternative für Deutschland står til at blive den store sejrherre ved delstatsvalget i Brandenburg. Han har en højreekstrem fortid, og han repræsenterer AfD’s radikale højrefløj. Selv ser han sin succes som et symptom på de andre partiers svigt siden genforeningen mellem Øst og Vest
Andreas Kalbitz er spidskandidat for Alternative für Deutschland til delstatsvalget i Brandenburg den 1. september, hvor partiet fører i meningsmålingerne.

Andreas Kalbitz er spidskandidat for Alternative für Deutschland til delstatsvalget i Brandenburg den 1. september, hvor partiet fører i meningsmålingerne.

Hermann Bredehorst

19. august 2019

En partileder med højreradikal fortid, som er ved at gøre en nationalistisk bevægelse til det største parti? Og så i Tyskland, der om noget land er blevet vaccineret mod højreradikalisme og nationalisme?

Jo, den er god nok: Med omkring 24 procents opbakning ligger Alternative für Deutschland til at blive det største parti ved delstatsvalget den 1. september i Brandenburg, der ellers har været socialdemokratisk højborg siden genforeningen. Og i spidsen for AfD-Brandenburg står den mangeårige faldskærmsjæger, Andreas Kalbitz, der tilhører AfD’s radikale fløj, som kort og godt kaldes Fløjen, og som der hersker en bitter kamp mod i partiets borgerlige kredse.

Stemningen er heller ikke just varm, da Kalbitz tager imod Informations udsendte og en flok andre udenlandske journalister i AfD’s beskedne lokaler i Berlin.

Indledningsvist skitseres Kalbitz’ biografi og karriere:

Kalbitz er opvokset i Bayern som ’Wossi’ med en Wessi-far og en Ossi-mor. Ved siden af sin uddannelse og sit ca. 12-årige virke som soldat har Kalbitz været leder af den højreekstreme forening Kultur- und Zeitgeschichte, han har været skribent for højreradikale tidsskrifter, og han har deltaget i lejre ved den højreekstreme organisation »Hjemstavnstro tysk ungdom«, som nu er forbudt, da foreningen med den tyske efterretningstjenestes ord »i sit væsen er beslægtet med nazismen«.

Desuden har Kalbitz sammen med sin svigerfar, der var britisk soldat, været med til at lave to film om Hitler og den tyske værnemagt, som en historieprofessor sidenhen har vurderet som »historieforfalskende« og på grænsen til at glorificere Hitler og relativere værnemagtens forbrydelser.

Og ikke mindst: Siden 2014 har Kalbitz siddet i landdagen i Brandenburgs hovedstad Potsdam for AfD. At han her bl.a. har haft en assistent, som er tidligere medlem af det højreradikale NPD, hører til i småtingsafdelingen.

Bevinget af nazikøllen

»I mangel af substantielle spørgsmål begynder journalister gerne at læse op af Wikipedia-artikler om min person,« lyder det fra Andreas Kalbitz efter denne indledning.

– Men Wikipedia eller ej. Passer det?

»Jeg siger ikke, at det ikke passer. Jeg siger bare, at det er forkert at reducere min biografi til disse nedslag. Jeg er ikke højreekstrem,« siger Kalbitz med et koncentreret blik bag de små briller.

»Og hele interessen for de her film ligger kun i, at I journalister vil smække navnene Kalbitz og Hitler sammen i én overskrift.«

Det er måske ikke helt forkert. Men når man sidder over for Kalbitz, er det tydeligt, at han ligesom sit parti nærmere får vinger af, at nogen trækker nazikortet og giver ham øgenavne som ’lille Himmler’.

For med en fjerdedel af vælgerne i ryggen sidder han med et godt argument for, at han er den rette mand på rette tid og sted, nemlig Østtyskland anno 2019. Ved sit årlige sommermøde i Kyffhäuser valgte AfD-’Fløjen’ mottoet »Oprør fra øst« til at beskrive efterårets valg i Brandenburg, Sachsen og Thüringen.

Det er nu Kalbitz’ mission, fortæller han.

»Med ’oprør’ mener vi ikke en fysisk revolution, men at vi med fredelige midler skaber de nødvendige omvæltninger i Tyskland,« siger Kalbitz. »Vi vil tage vores land tilbage.«

Perfid historieforfalskning

Når man kører rundt i Brandenburgs flade og sørige landskab omkring Berlin, er det budskab svært at overse. På sine knaldblå valgplakater bruger AfD slogans som »Hol Dir dein Land zurück« (Tag dit land tilbage) og »Vollende die Wende« (Fuldend genforeningen).

Her spiller partiet åbent på, at de østtyske delstater på den ene side føler sig hægtet af, og på den anden side, at rettigheder som ytringsfrihed i dag skulle være truet ligesom i DDR. Med budskabet »Wir sind das Volk« gør partiet indirekte deres vælgere til en del af borgerbevægelsen fra 1989, mens det konstant antydes, at det genforenede Tyskland under »Merkels regime« er et »DDR 2.0«.

På grund af AfD-kampagnen har den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier i den forgange uge anklaget partiet for »perfid historieforfalskning« af tiden omkring genforeningen.

Den kritik giver Kalbitz ikke en fløjtende fis for.

»Se på det store udsalg af Østtyskland med Treuhand. Østtyskerne kan altså godt huske, hvordan vesttyskerne kom med deres fede biler og ryddede det konkurrerende marked, så der var bedre plads til dem selv,« siger han.

»Eller se på ytringsfriheden. AfD-vælgerne er bange for, hvad de siger til deres kolleger eller børn. Det minder dem om DDR-tiden.«

Heldigvis er der stadig en anden mentalitet i de nye forbundslande, mener Kalbitz.

»Folk kan bedre omgås forandringer. De er mindre bange og tør omvæltninger. De har gjort det før, og med AfD gør de det igen.«

At AfD skulle være årsag til en splittelse af det tyske samfund, afviser Kalbitz på det skarpeste.

»AfD er ikke årsag til noget som helst. AfD er et produkt, nemlig produktet af de andre partiers svigt siden genforeningen. Tag SPD. De har helt tabt deres klientel af syne ved hele tiden at fokusere på minoriteter og hele flygtningecirkusset.«

Tæt på Putin

AfD er imod mange ting, ikke mindst »den etablerede politik« og »systempartierne«. Det bedste spørgsmål til Kalbitz er derfor: Hvad vil AfD selv? Hvordan vil Tyskland og Europa se ud, hvis AfD for alvor kommer til magten?

I formfuldendte sætninger leverer Kalbitz en række bud på en bedre verden. I det store perspektiv har Europa først og fremmest et langt bedre forhold til Rusland – et udpræget vinderemne i Østtyskland, hvor tre fjerdedele ønsker et tættere forhold til Putin.

»Uden fordragelighed med Rusland er der ingen varig fred i Europa. I AfD tror vi ikke på militære konfrontationer, men på diplomati,« siger Kalbitz.

»Bismarck har sagt: Stater har ingen venner, stater har interesser. Vi skal netop udligne vores interesser med Rusland. Og vi må se i øjnene, at handelssanktionerne ikke har virket. De har bare skadet den tyske og især den østtyske handel.«

Hermann Bredehorst

Et andet perspektiv er en demokratisering af EU i et »fædrelandenes Europa«, hvor Australien skal virke som forbillede for vores flygtningepolitik. Herunder skal udrejsepligtige asylansøgere varetægtsfængsles.

»Vi vil overholde de internationale konventioner og tillade rigtige asylansøgere at komme til Tyskland,« siger AfD’eren.

»Men alle, der kun kommer for at få sociale ydelser, skal holdes ude.«

Kalbitz leverer en stærk ros til italienske Lega og deres leder, Matteo Salvini, som har gjort op med den »helt forfejlede flygtningepolitik« i Europa.

»Italien er så politisk modent, at de endelig gør noget mod asylindustrien og de her NGO’er, der støtter den,« siger Kalbitz.

»Med debatten om fordelingen skubber andre bare symptomerne rundt i stedet for at bekæmpe årsagerne.«

Pengene findes

Indenrigspolitisk er der også nok at tage fat i, mener Kalbitz.

Det undrer ikke, når man kigger på det tyndt befolkede Brandenburg. Mobildækningen er elendig, den offentlige transport hænger dårligt sammen, læge- og lærermanglen er dramatisk, og kun i det berlinske spækbælte, som er den tyske pendant til det danske whiskybælte, er der en mærkbar vækst i befolkningen og økonomien. Ellers står den på aldring og affolkning i delstaten, som i dag har ca. 2,5 mio. indbyggere.

Til Kalbitz’ løsninger hører »en gennemgribende reform af uddannelsesområdet med fokus på klassisk læring, en helt ny familie- og socialpolitik samt en langt mere målrettet støtte af vores industri«.

Han vil aflaste familier med plejekrævende pårørende, styrke børnepasning og politi, og med skattelettelser vil han og AfD hjælpe med at gøre flere familier til boligejere, så de sikres mod alderdomsfattigdom.

At det lyder pænt venstreorienteret, afviser Kalbitz prompte.

»Jeg tror ikke på de her højre-venstre-koordinater. Vi vil hjælpe dem, der har arbejdet i 40 år, til at få en anstændig alderdom. Men vi er ikke venstreorienterede, for vi står helt fast på en social markedsøkonomi.«

– Mere velfærd – og skattelettelser. Det lyder lidt for godt. Tror vælgerne på det?

»Hvis der er noget, vi har lært af den såkaldte flygtningekrise i 2015, så er det, at pengene findes. Der stod pludselig 80 milliarder euro til rådighed til flygtninge! Så er der også penge til rimelige sociale ydelser.«

Grøn selvdestruktion

At CDU oplever en hidtil uset nedtur, og at SPD er halvt i opløsning selv i Østtyskland, ser Kalbitz som selvfølgeligt. De Grønnes optur ser han derimod som en billig døgnflue.

»Vi springer ikke på Greta-toget. Klimahypen vil forsvinde igen, så vi har ikke i sinde at kopiere noget fra De Grønne,« siger han.

»Den hidtidige politiske stabilitet i Vesttyskland skyldes jo også den økonomiske stabilitet og fremgang. For at hente alle stemmerne på De Grønne tilbage er Merkels regering begyndt at skabe en dekarboniseringspolitik. Men det er også et stykke afindustrialisering, der vil ødelægge den tyske bilindustri og alle underleverandørerne og de tyske maskinbyggere. Vi taler om titusindvis af arbejdspladser, der går tabt. Så må vi se, hvilke politiske konsekvenser det vil få,« siger Kalbitz.

Et tilfredst smil afslører, at han ser endnu bedre dage for AfD for sig.

»Det er ren selvdestruktion, hvad De Grønne bedriver. De sætter en dato for udfasningen af brunkul uden at have nogen plan for, hvordan det skal foregå. Så skal alle kularbejderne være bademestre i de kunstige søer (i brunkulsbruddene, red.), eller hvad?«

At det er lidt af en tilsnigelse, springer Kalbitz let hen over. For sammen med »kulkompromiset« om udfasningen af den stærkt CO2-forurenende brunkul frem mod 2038 er der sat svimlende 17 mia. euro af til den brandenburgske kulregion Lausitz, hvor der står titusindvis af arbejdspladser – og vælgere – på spil.

Fjenders fjender

I over en time holder Andreas Kalbitz sig på måtten rent retorisk. Han bruger hverken udtryk som »afrikansk invasion«, »tysk selvudslettelse« eller »multikultipropaganda fra de grønne tysklandshadere«, som han ellers plejer, når han giver den gas over for sine kernevælgere i Brandenburg.

Debatten om ’Fløjen‘ gør han også alt for at nedtone. I juli protesterede 100 højtstående AfD-medlemmer ellers mod ’Fløjen’ og dens uformelle leder, AfD-chef i østtyske Thüringen, Björn Höcke. Ved årets Kyffhäuser-møde var hardlineren Höcke ifølge de moderate AfD’ere »faldet partiet i ryggen«, og han skader partiet med sine rabiate holdninger og opfordringer til oprør. Med andre ord: Den radikale fløj, som Kalbitz også tilhører, risikerer at smadre AfD som borgerligt og regeringsdueligt parti.

»Al den her snak om fløjene overdrives af medierne for at skade AfD,« mener Kalbitz.

»’Fløjen’ er nationalkonservativ, men ikke radikal. Jeg er glad for, at der bliver diskuteret i AfD, og at vi ikke befinder os i en ensrettet kanslervalgforening som CDU.«

Men det store spørgsmål forbliver: Vil AfD’s optur forblive et rent østtysk fænomen, som resten af Tyskland her i 30-året for Murens fald bør ignorere, som DIE ZEIT har opfordret til? For der er nu engang næsten fire gange så mange vesttyskere som østtyskere.

»Vores valgsucceser vil under alle omstændigheder smitte af på hele Tyskland,« siger Kalbitz.

Men i Brandenburg får AfD næppe regeringsmagt. I modsætning til Sachsen vil de øvrige partier formentlig finde sammen og regere uden om AfD. Det er i Kalbitz’ øjne bare ikke et argument mod AfD’s fortsatte fremmarch. Tværtimod.

»Appellerne fra Merkel, AKK og Seehofer bliver stadig mere paniske. De vil end ikke drikke kaffe med os fra AfD, siger de udadtil. Men ude i kommunerne er vi for længst accepteret. Og når kameraerne ikke kører, føres der allerede samtaler med os, også fra CDU’s side,« siger Andreas Kalbitz.

Med tydelig tilfredshed beskriver han, hvordan Merkels CDU har gang i en uopholdelig nedsmeltning – og hvordan CDU nu er villig til at samarbejde med Die Linke på den yderste venstrefløj for at holde AfD ude i kulden.

»Når ens fjenders fjender pludselig bliver ens venner, er det virkelig et skråplan,« mener AfD-manden.

»Bare vent. Når CDU’s vælgere oplever, at en stemme på CDU også er en stemme på Die Linke, så kommer det til at gå hurtigt nedad for CDU. Rigtig hurtigt.«

Serie

Muren i hovedet vil ikke gå væk

30 år efter Berlinmurens fald og den tyske genforening er Tyskland stadig splittet i øst og vest. Vesttyskerne styrer landet – og østtyskerne vælger Alternative für Deutschland i protest. Informations tysklandskorrespondent er rejst mod øst for at undersøge, hvorfor der stadig står en mental mur i hovedet på tyskerne.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Steffen Gliese
  • Christian Mondrup
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Erik Karlsen, Steffen Gliese, Christian Mondrup, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Her til lands er det blot et spm. om tid inden Lars Uløkke kryber til køjes med Nye Tarvelige.
Søren Pap har jo allerede åbnet døren for et samarbejde med NT. Og med den højre-nationalistiske drejning som Labil Alliance er i gang med - anført af vendekåben Henrik Dahl - så varer det ikke længe førend Vermund og hendes danske filial af Pegida er inde i varmen.

På et enkelt punkt kan jeg gide Andreas Kalbitz fra Alternative für Deutschland i Brandenburg ret, og det er, at de andre partiers svigt af DDR-borgerne, siden genforeningen mellem Øst og Vest,

Jeg vil dog modificeret det til et svigt fra kansler og dr. Helmut Kohl samt CDU, CSU og FDP. Og at svigtet fandt sted i perioden umiddelbart efter at DDR blev integreret.

Fra den ene dag til den anden kostede varerne hos Aldi og andre præcis det samme i Øst som i Vest, medens den økonomiske formåen var nærmest ikke eksisterende i Øst.
Vesttyske virksomheder overtog videre deres østtyske konkurrenter for stort set ingen ting, hvorafter de fjernede varelagre og maskiner, og som regel sendte de ansatte på gaden.
Og spekulanter fra vest overtog østtyske boliger for småpenge, og satte lejen op så mange måtte bo på gaden.

For os der var i landet, var det absolut ikke noget kønt syn. Og mange butiksejere i øst fortsatte med de lave øst-priser af humanitære grunde indtil de gik konkurs. Og så var der jo lige dette med den lavere løn i øst, der opretholdes i nutiden.

Hans Larsen, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Henrik Peter Bentzen, Steffen Gliese, Erik Karlsen, Jan Damskier og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Philip B. Johnson, jeg har faktisk hørt Rasmus Jarlov udtrykke udskiftningsteorien på P1, uden at den blev opfanget af andre i debatten.

Morten Hjerl-Hansen

Den her slags mennesker er kolde. Det er ikke sådanne typer som initierer eller vedligeholder venskabelig, hyppig, bilateral kontakt på den modne og i virkeligheden smukt slidte måde som jeg personligt foretrækker og synes er så skøn og som jeg kender fra mine egne gode venskaber hvor vi bruger ordene præcist, underfundigt, store og små ord. De er ”friske” de her typer. Der er masser af hurtige ting de gerne lige vil sige.

Dialogkaffe? Nej tak. Jeg har stor respekt for Özlem Cekic og dialogkaffe, men jeg orker det ikke.

Læs mere:

https://www.othernewspaper.com/da/2019/08/19/den-her-slags-mennesker-er-...

Hans Larsen, Steffen Gliese og Achim K. Holzmüller anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

@Gert Romme,
du skriver "Vesttyske virksomheder overtog videre deres østtyske konkurrenter for stort set ingen ting, hvorafter de fjernede varelagre og maskiner, og som regel sendte de ansatte på gaden. Og spekulanter fra vest overtog østtyske boliger for småpenge, ...". Da jeg var til dels involveret i sagen, kender jeg også bedre til realiteten end du udtrykker.
Dertil kan bemærkes, at de maskiner og udstyr, der fandtes i de østtyske firmaer, der mest gik rabundus, har været for det meste i en sådan elendig tilstand, at inventar m.m. oftest endte direkte på skrot-pladsen. Netop den elendige tilstand af produktionsmidlerne var årsag til, at firmaerne ikke var i stand til at konkurrere med de vesttyske. Endvidere har Kohl & Co., som du rigtigvis bemærkede, foregøglet den østtyske befolkning og dermed lagde bund til vrede, der fortsætter til idag, idet de med det falske håb "om kort tid vil landet bestå af blomstrene haver", osv., osv., satte en lavine igang, som indtil idag bidrager til det, vi oplever i de østtyske, de nye delstater. I rusen af eufori troede man på det! Og nu er AfD ved at fortælle folket en anden usand historier, som nok medfører sejre den 1.9.19 i Brandenburg og Sachsen til denne løgne-parti, som har deres pendant i DF og NB i Danmark! De stakkels Østtyskere, og til dels også Danskere!

Og hvad angår "... spekulanter fra vest overtog østtyske boliger for småpenge, ...", så var det for Berlins velkommende i de første år netop danske borgere, der var den største internationale investor-skar der købte lejlighederne, særligt Marzahn's "Plattebauten". Og nu på det seneste bl.a. PFA, der var på storindkøb (https://m.ejendomswatch.dk/article/11063949).

Og ham, nynazisten Andreas Kalbitz fra Alternative für Deutschland, som nok bliver den store vinder blandt den vildledte befolkning den 1.9.19, kan, ligesom de højrenationale populister i Danmark, ikke realisere det, han lover.

Jeg synes, Gerd Ronne, dine til dels for populistiske bemærkninger var værd at rykke lidt til rette.