Læsetid: 5 min.

Demonstrationer i Moskva har givet ridser i lakken for en af Putins mulige efterfølgere

Midt imellem de utilfredse russiske demonstranter og magthaverne i Kreml står Moskvas borgmester Sergej Sobjanin. Engang var han en del af Putins inderkreds, og han har endda været nævnt som en mulig efterfølger på præsidentposten. Men hans håndtering af protesterne kan have svækket hans position
Da der på den internationale konference i Bretton Woods i 1944 skulle forhandles et internationalt system, der kunne sikre stabile internationale relationer og økonomisk genopbygning efter Anden Verdenskrig, var der to udspil på bordet, et amerikansk og et britisk. Grundtanken i det britiske forslag var udvirket af Keynes, og vi har også i EU i dag en konstruktion af den type, Keynes anbefalede. Det såkaldte Target2-system er præcis den form for bogholderi for tværnationale betalinger, som Keynes forestillede sig. Men er det den ultimative utopi at forestille sig, at en støvet plan fra 1940’erne kan være løsningen på noget som helst i dag?

Da der på den internationale konference i Bretton Woods i 1944 skulle forhandles et internationalt system, der kunne sikre stabile internationale relationer og økonomisk genopbygning efter Anden Verdenskrig, var der to udspil på bordet, et amerikansk og et britisk. Grundtanken i det britiske forslag var udvirket af Keynes, og vi har også i EU i dag en konstruktion af den type, Keynes anbefalede. Det såkaldte Target2-system er præcis den form for bogholderi for tværnationale betalinger, som Keynes forestillede sig. Men er det den ultimative utopi at forestille sig, at en støvet plan fra 1940’erne kan være løsningen på noget som helst i dag?

Ritzau Scanpix

28. august 2019

I over en måned har Moskva været centrum for demonstrationer på op mod 60.000 mennesker. Som hovedstadens borgmester er Sergej Sobjanin ansvarlig for urolighederne, og det har svækket hans chance for at overtage præsidentposten efter Putin.

»I kraft af sin position som overborgmester er han ansvarlig for demonstrationerne. Det giver ridser i lakken i Kreml, at han ikke har styr på situationen,« siger journalist og ruslandsekspert Flemming Rose.

Borgmesterens bureaukratiske karriere er omfattende. Højdepunkterne i en lang række politiske poster er, at han har været guvernør i provinsen Tjumen, stabschef for Putin og derefter viceminister for til sidst at blive udnævnt som borgmester af Moskva i 2010.

Siden den 61-årige Sobjanin, som oprindeligt kommer fra Sibirien, trådte til som borgmester i 2010, har han gjort et stort arbejde for at gøre moskovitterne tilfredse og lukke munden på kritikerne.

I sine ni år som borgmester har han forvandlet landets hovdstad. I den store millionby med ottesporede veje og totalitær sovjetarkitektur har han anlagt parker, fortove, cykelstier og renoveret gamle bygninger. Byen er blevet menneskevenlig, og udendørslivet er vokset frem i den nye moderne metropol.

Den smukke millionby har skabt goodwill hos moskovitterne, og ifølge Flemming Rose har det netop været intentionen.

»Byfornyelsen fungerer som en måde at lukke munden på kritiske røster. Det er en social kontrakt: Vi giver jer et mere komfortabelt liv til gengæld for, at I accepterer, at I ikke er involveret i politiske beslutninger,« siger Flemming Rose.

En typisk velviljediktator

På trods af den forhøjede levestandard, som moskovitterne har oplevet i Sobjanins borgmesterperiode, kan alle byens beboere ikke forlige sig med deres manglende demokratiske rettigheder.

De går på gaderne og råber om fair og demokratiske valg, efter at flere oppositionspolitikere er blevet afvist at stille op til det kommende byrådsvalg den 8. september. Demonstranterne bliver mødt af politiet, som foretager vilkårlige masseanholdelser og bruger vold mod dem.

»Al den credit, som Sobjanin havde oparbejdet med sin byfornyelse, bliver lige nu brugt af kritikere til at sige: ’Der kan I bare se. Det var spil for galleriet. Når det kommer til stykket, er han parat til at stille sig i spidsen for undertrykkelse og underminere borgernes rettigheder og den demokratiske udvikling’,« siger Flemming Rose.

Ifølge Andrei Kolesnikov, leder af Institut for russisk indenrigspolitik og politiske institutioner ved tænketanken Carnegie Moscow Center, er det kendetegnende for den 61-årige Sobjanin som politiker, at han er gennemført teknokrat. Han får ikke noget samtykke fra befolkningen til sine beslutninger, men fører sin egen personlige byudviklingspolitik.

»Han er en typisk velviljediktator. Intet demokrati, kun velvilje i form af flotte parker og rekonstruktionsprojekter,« siger Andrei Kolesnikov.

Demonstrationerne har skabt politiske problemer for Sobjanin. Han er en tæt allieret af Putin, men han er ikke medlem af Putins parti, Det Forenede Rusland. Den strategi har betydet, at han har kunnet distancere sig fra et parti, der bliver associeret med magtfuldkommenhed og korruption, og på den måde skabe mere spillerum for sig selv.

Men demonstrationerne i byen har betydet, at han er blevet presset til at vælge side og gå ud og forsvare magtanvendelsen offentligt.

»Billedet af Moskva som en menneskevenlig og attraktiv by har fået nogle ridser i lakken, fordi politiet har brugt brutal magt,« siger Flemming Rose.

Lod Navalnyj stille op

Havde det stået til Sobjanin selv, ville han muligvis have grebet oppositionskandidaternes ønske om at opstille til byrådsvalget anderledes an.

Ved borgmestervalget i 2013 stillede den populære oppositionspolitiker Aleksej Navalnji op mod Sobjanin. I præsidentadministrationen i Kreml var der modstand, men Sobjanin var tilhænger af at lade Navalnji stille op.

Valget foregik ikke på lige vilkår. Navalnyj havde for eksempel ikke adgang til at føre valgkamp i medierne, som Sobjanin havde. Sobjanin vandt valget med 51 procent af stemmerne mod Navalnjis 27 procent. Ifølge Flemming Rose var det et strategisk valg fra Sobjanins side at lade Navalnyj stille op.

»Det gav ham en ekstra legitimitet som borgmester, fordi han kunne sige, at han havde ladet Navalnji stille op og slået ham alligevel,« siger Flemming Rose.

Flemming Rose vurderer, at Sobjanin baseret på den erfaring kunne have fundet på at lade oppositionen stille op, hvis han selv havde haft mulighed for at træffe beslutningen.

Svækket som Putins efterfølger

Borgmesterposten i Moskva er en meget magtfuld position og betragtes som et springbræt til at blive landets præsident. Sobjanin har været på tale som præsident Vladimir Putins efterfølger eller som premierminister i stedet for den nuværende premierminister Dmitrij Medvedev. Samtidig er han en del af Putins absolutte inderkreds.

Ifølge Flemming Rose er han en dygtig politiker, som betragtes som en ekstrem effektiv manager.

»I Rusland kan der være langt fra idé til handling, men Moskvas forvandling viser, at Sobjanin rent faktisk kan få folk til at gøre det, han beder dem om,« siger Flemming Rose.

Med demonstrationerne i Moskva mener politiske iagttagere, at Sobjanins position som mulig præsidentkandidat er svækket. Andrei Kolesnikov nøjes med at sige, at det er for tidligt at sige noget om det nu, fem år før Putins efterfølger skal udpeges.

Den generelle opfattelse er, at det ikke er Sobjanin, der har udelukket oppositionskandidaterne fra at stille op til valget, men at den beslutning er truffet af præsidentadministrationen i Kreml.

Da Sobjanin som borgmester er Moskvas ansigt udadtil, har demonstrationerne alligevel konsekvenser for hans image. Ifølge Flemming Rose er der i Kreml en stemning af, at det er Sobjanins opgave at løse problemerne med protesterne i hovedstaden. Det får ham til at vurdere, at Sobjanins position som Putins efterfølger har lidt skade.

»Sobjanin er Moskvas ansigt udadtil. Han er ansvarlig for urolighederne, og på den måde mener jeg, hans position er svækket, når han ikke kan løse problemet med demonstranterne,« siger Flemming Rose.

Genstand for kritik

Sobjanin har flere gange været genstand for kritik som borgmester. Kort efter sin indsættelse ulovliggjorde han prideoptog i Moskva. Under byfornyelsesprojektet har han offentliggjort planer om at rive tusindvis af gamle historiske bygninger fra Sovjettiden ned til fordel for nye skyskrabere. Det har skabt enorm kritik.

En gruppe på 10.000 mennesker på det sociale medie VKontakte forsvarede Sobjanins projekt og udgav sig for at være moskovitter, der boede i de gamle bygninger. Gruppen viste sig at være organiseret af Sobjanins egne folk. På trods af det er borgmesteren generelt populær blandt moskovitterne.

»Han er upopulær blandt gruppen, der demonstrerer, men i en by på 15 millioner er 60 tusind demonstranter plus de tavse støtter ikke i nærheden af et flertal,« siger Flemming Rose.

Der er valg til borgmesterposten i Moskva i 2023, mens den magtfulde post som præsident er ledig i 2024, hvor Putins valgperiode udløber.

Et ikonisk billede af statslederne fra USA (Franklin D. Roosevelt), Storbritannien (Winston Churchill) og Sovjetunionen (Josef Stalin), der mødtes til Jaltakonferencen i februar 1945, for at diskutere koordinationen af krigsindsatsen mod Tyskland under 2. verdenskrig.  Den russiske stat har i årevis forsøgt at renskure stalinismen og alt, der lugter af sovjetiske forbrydelser, og de bestræbelser rækker nu sine arme ind i 80-året for Anden Verdenskrig. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu