Læsetid: 8 min.

I en flygtningelejr i Bangladesh er rohingyaerne ikke længere kede af det – de er vrede og kræver handling

Frustrationerne vokser i verdens største flygtningelejr i Bangladesh, hvor rohingyaerne strømmede til for to år siden på flugt fra etnisk udrensning i Myanmar. Fremtidsudsigterne er dystre. De er de facto statsløse og uønskede på begge sider af grænsen
911.113 muslimske rohingyaer er til dags dato flygtet fra etnisk vold i Myanmar til flygtningelejre i Bangladesh.

911.113 muslimske rohingyaer er til dags dato flygtet fra etnisk vold i Myanmar til flygtningelejre i Bangladesh.

Jacob Ehrbahn

6. august 2019

Ro Sawyedullah retter på klumpen af tyggede betelblade i mundhulen og sender saften mod jorden med en spytklat. Han er rohingya og en del af en politisk bevægelse, der er spiret frem i verdens største flygtningelejr i Bangladesh.

»Vores problem er et politisk problem, så vi besluttede at stifte et parti. Vores mål er at vende hjem hurtigst muligt,« siger han.

911.113. Så mange medlemmer af den muslimske rohingya-minoritet har til dato søgt over på den bangladeshiske side af grænsen fra Myanmars vestlige Rakhine-stat. Og tallet vokser. Størstedelen er børn. Mange er underernærede og traumatiserede efter at have flygtet for livet fra nogle af de værste overgreb mod en civilbefolkning i nyere tid.

Rohingyaerne har i årtier været udstødt og undertrykt i det primært buddhistiske Myanmar, hvor den militære og politiske ledelse ser dem som illegale immigranter fra Bangladesh. Men den systematiske udrensning, landets hær gennemførte i august 2017, var langt mere brutal end tidligere. På få uger ankom flere end 700.000 til lejrene i Bangladesh, der allerede var begyndt at vokse sig store i årene forinden.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Viggo Okholm
David Zennaro og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Her er så en tragedie som ikke involverer vores olie-og vækstinteresser, så derfor ingen dybe og seriøse tiltag.
Herhjemme har vi en større og andre steder har vi en del muslimskeptikere,for at sige det pænt,hvilket jo nok i høj grad er med til at vi ikke er solidariske der- så hellere fokusere på Iran og andre steder,hvor vores "tryghed" udfordres.
Jeg er buddhist og må ærligt tilstå at "trosfællerne" i Myanmar bestemt ikke følger en af de større budskaber: Levende væsener er utallige-jeg lover at frelse dem og en anden som oftest bliver ønsket når vi samles: Gør intet ond og gørkun hvad der er godt!

Jan Kauffmann

Det kan vel ikke altid være vestens ansvar at redde hele verden, hvor er alle de muslimske lande, hvor er de hovedrige muslimske lande, ja sågar hvor er det mest folkerige muslimske land Indonesien der nemt kunne tage dem alle, aldrig ser vi muslimske lande yde hjælp og komme med løsninger, selvom de snildt kunne modtage samtlige og aflaste Bangladesh.

Else Marie Arevad, christian christensen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

Jan Kaufmann:
Du har da en pointe her, men måske det ville være på sin plads så i detmindste anmode disse lande om at træde til fra vi "verdens herskere" FN burde nok her være mere fremme. Men det er jo så myanmars styre som burde have "kniven" altså overført betydning.

Jan Kauffmann

Viggo Okholm
Hvem er det så der, i overført betydning, skal saette Myanmar kniven for struben? Naar der er i den islamiske del/omraader af verden er problemer, jo saa modtager de direkte naboer godt nok flygtninge (Eks.tyrkier og bangladseh), men det larmende fravær. fra særligt de ekstremt rige islamiske lande og deres modvilje mod at tage flygtninge fra deres egen religiøse kreds, er da tankevækkende. Ikke meget solidaritet at finde hos dem, nærmere som boern, mon ikke vesten kommer og fikser det hvis vi forholder os passive laenge nok.

Jan Kaufmann:
Et meget svært spørgsmål og jeg kan ikke svare på det,men du har ret i at der er en del rige stater,som burde kunne tage deres del og FN og de stærke burde presse Myanmar, men her er dette land nok ikke interessant nok til at gribe ind.
Vi i vores kreds snakker jo også meget om at mennesker skal hjælpes i nær området og her er det
så Bangladesh som i forvejen er i dyb fattigdom bl.a. grundet vores brug af billig arbejdskraft, men undlader vi at bruge det så har de intet.

Jan Weber Fritsbøger

måske burde vesten lade være med at sælge våben og insistere på at alle andre gjorde det samme, for våben er problemet overalt hvor flygtninge opstår.