Nu fordømmer Trump racisme og hvidt overherredømme. Men vil han holde fast i det?

BOSTON – Præsident Trump valgte mandag at korrigere kurs og i en tale fra sin golfklub i New Jersey i skarpe vendinger at fordømme »racisme, bigotteri og hvidt overherredømme«.

»Disse ideologier skal besejres. Had hører ikke hjemme i Amerika,« sagde præsidenten i en tv-tale efter weekendens massemord i El Paso, Texas og Dayton, Ohio, der i alt krævede 29 menneskeliv.

Donald Trumps ubetingede fordømmelse af unge hvide mænd, der føler sig kaldet til kamp for at bevare et hvidt overherredømme i USA, står i kontrast til hans kommentar til massemordet på muslimske troende i en moské i Christchurch i New Zealand tidligere i år.

Dengang sagde præsidenten, at »USA har ikke nogen problemer med folk, der slår til lyd for hvidt overherredømme«.

Og i august 2017 afviste Trump at fordømme hvide racister, der under en march i Charlottesville, Virginia ytrede slogans som, »jøder skal ikke udskifte os« (hvide, red.), og som stødte sammen med sorte og hvide moddemonstranter. Efterfølgende blev en ung kvinde kørt over og dræbt af en hvid racist.

»Der var pæne mennesker på begge sider,« sagde præsidenten på en pressekonference i Trump Tower dagen efter, at han formelt havde fordømt voldsudøvelsen fra Det Hvide Hus.

Med den hændelse in mente er det et åbent spørgsmål, hvorvidt Trump i den kommende tid vil holde fast i sin fordømmelse af et lille mindretal af voldeligt anlagt hvide racister. Deres syn på sorte og immigranter adskiller sig nemlig ikke væsentligt fra et stort flertal af præsidentens kernetilhængeres.

Akademiske studier har påvist, at jo mere fjendtlige vælgere forholder sig til afroamerikanere og immigranter, desto mere tilbøjelige er de til at stemme på Trump.

Det er en omstændighed, præsidenten er udmærket bekendt med. Under adskillige valgmøder har han i sin retorik flirtet med tilskyndelse til voldshandlinger.

»Skyd dem ned!«

En af de mest eklatante episoder skete i maj i det nordvestlige Florida, der sidste efterår blev ramt af en ødelæggende tropisk orkan. Som Trump har for sædvane ved den slags lejligheder, slog han ind på sit foretrukne emne – en »invasion« af immigranter ved USA’s sydlige grænse mod Mexico.

»Hvordan stopper vi disse her mennesker,« spurgte han de flere tusinde tilhængere i Panama City.

En tilskuer havde et svar:

»Skyd dem ned,« råbte han.

Ifølge tilstedeværende journalister grinede tilskuerne. Trump smilede og sagde:

»Sådan noget kan I kun komme afsted med her i nordvestlige Florida.«

20 timers kørsel direkte vest for Panama City ligger El Paso tæt op ad grænsen mod Mexico. Sidste år var denne storby med 600.000 indbyggere med 18 mord tæt på at ligge rekordlavt i sammenligning med tilsvarende storbyer i USA. Lørdag mejede en 21-årig hvid mand fra Dallas 20 mænd, kvinder og børn ned i et Walmart-varehus.

I et manifest offentliggjort på et internetforum kort forinden havde gerningsmanden med en vending, der minder om hans præsidents ordbrug, skrevet:

»Dette angreb er et svar på latinoers invasion af Texas.«

Han blev arresteret uskadt og risikerer dødsstraf.

Natten mellem lørdag og søndag slog en anden ung hvid mand til i Dayton, Ohio. I løbet af et minut myrdede han ni mennesker, herunder sin egen søster. Endnu mandag havde efterforskere ikke fundet et motiv til massenedskydningen. Gerningsmanden blev dræbt.

Efter weekendens massemord har flere demokratiske præsidentkandidater beskyldt Trump for at være medansvarlig for at opildne hvide racister til at gribe til våben og begå terrorhandlinger.

En af dem er tidligere kongresmedlem fra El Paso, Beto O’Rourke, der i sin valgkampagne har gjort Trumps behandling af immigranter og flygtninge fra Mellemamerika til et hovedemne.

»Trump er uundgåeligt viklet ind i, hvad der skete her i El Paso,« sagde O’Rourke til CBS News.

»Hans retorik om immigranter og asylsøgere har bidraget til at skabe den frygt, der lå bag mordene i El Paso. Det er på tide, vi sætter en stopper for denne racisme og acceptere forskelligartethed som en kilde til nationens styrke og vores succeser.«

Den sorte præsidentkandidat Cory Booker, senator fra New Jersey, gik videre end O’Rourke og lagde ansvaret for hvide racisters terrorisme direkte i præsidentens skød.

»Jeg vil gerne fastslå med moralsk klarhed, at Trump er ansvarlig,« udtalte Booker til CNN søndag.

»Trump er ansvarlig, fordi han opildner til frygt, had og bigotteri, fordi han undlader at fordømme dem, der slår til lyd for et hvidt overherredømme, og som begår en stor del af terrorangrebene.«

En anden sort præsidentkandidat, senator Kamala Harris fra Californien, valgte en blødere formulering.

»En præsidents ytringer har konsekvenser. Han bærer et ansvar for at løfte den offentlige samtale op på et højt niveau og udfordre os alle til at finde godhed i vores sjæl frem for at ligestille folk på begge sider og undlade at appellere til had og splittelse,« sagde Harris.

Mentalt forstyrrede

Senator Bernie Sander valgte at kæde præsidentens benyttelse af racisme sammen med mentalt forstyrrede individer.

»Når man benytter racistisk sprog, der er så indvandrerfjendsk, er der uundgåeligt mentalt forstyrrede mennesker, der tolker det som en opfordring til at begå horrible handlinger,« sagde Sanders til CNN søndag.

Eksponenter for Det Republikanske Parti valgte i deres reaktion at fokusere på et mangelfuldt opsyn med mentalt ustabile mennesker, der kan rekvirere våben uden indgriben fra FBI. De nævnte også voldelige videospil, der skulle påskynde unge mænd til at imitere det fiktive i virkeligheden.

I sin tv-tale fra golfklubben i Westminster, New Jersey, fremhævede præsident Trump også disse to forklaringer på det voksende antal massemord i USA, der bliver defineret som terror begået af hvide racister.

Kort inden sin tale havde Trump i et tweet foreslået, at Kongressen trods republikanske lovgiveres modstand gennem lovgivning styrker myndighedernes autoritet til at tjekke våbenkøberes identitet og baggrund. Mange våben bliver solgt uden baggrundstjek på såkaldte våbenmesser eller ganske enkelt via private transaktioner.

Men et forslag om at styrke baggrundstjek gennem FBI dukkede ikke op på den liste over initiativer, præsidenten bebudede i sin tv-tale.

Der er imidlertid ikke tvivl om, at et voksende antal amerikanere – herunder tilhængere af Trump og generelt republikanske vælgere – er nået til et kritisk punkt, hvor de kræver handling her og nu fra de folkevalgte.

»Do something!«

Under en mindetale for ofrene holdt af den republikanske guvernør Mike DeWine i Dayton, Ohio – en rød delstat i Midtvestens industribælte – råbte en deltager med adresse til guvernøren: »Do something!« Kort efter kunne man høre et kor råbe: »Do Something!« i deres dybe frustration over manglen på politisk handling. Andre deltagere blev af journalister beskrevet som stående stille med fastfrosne ansigtsudtryk.

Guvernør DeWine er formelt tilhænger af at vedtage en delstatslov, der har til formål at føre opsyn med mentalt forstyrrede mennesker med henblik på at hindre dem i at købe våben. Lovinitiativet kendes under navnet »red flag«.

Det er foreløbig strandet på indvendinger fra guvernøren selv og det republikanske flertal i Ohios delstatsparlament. De hævder, at en berøvelse af mentalt ustabile amerikaneres ret til at købe våben undergraver deres retssikkerhed.

Der synes også at være en voksende frustration blandt amerikanere over FBI’s indsats mod den hjemmebryggede terrorisme. Statistik viser, at antallet af denne type angreb – planlagte eller udførte – er steget i de seneste år.

Mellem oktober 2018 og juni 2019 blev 100 amerikanere arresteret og sigtet for at have planlagt eller udført terrorhandlinger. I finansåret 2017/18 var antallet 120 og i 2016/17 150. FBI vurderer, at 2018/19 vil slå rekord. Generelt kategoriseres 40 pct. af de arresterede som racister og eksponenter for hvidt overherredømme i USA.

Ngo-gruppen Anti-Defamation League har endvidere i en rapport dokumenteret, at amerikanske terrorister er ansvarlige for langt flere mord på amerikanere end internationale terrorister. Mellem 2009 og 2018 skal hvide nationalister have stået for 73 procent af mordene og internationale terrorister for kun 23 procent.

Det paradoksale er, at FBI vier 80 procent af sine agenter til at bekæmpe internationale terrorisme, herunder islamistisk ekstremisme, mens kun 20 pct. af agenturets ressourcer sættes ind mod hjemlige terrorister, herunder det ekstreme højre og fortalere for hvidt overherredømme, oplyste det førende demokratiske kongresmedlem Jamie Raskin under en kongreshøring i foråret.

Tidligere FBI-agenter mener, den ulige fordeling af ressourcerne er en konsekvens af et bevidst valg taget af Trumps justitsministerium, hvorunder FBI hører.

»Jeg anser FBI-chef Christopher Wray for at være en ærefuld mand, men han er blevet forhindret i at gå efter bevægelsen bag det hvide overherredømme,« siger David Gomez, tidligere inspektør for FBI’s kontraterrorkontor, til The Washington Post.

»FBI-agenter er tilbageholdende med at starte politimæssige undersøgelser af folk, der af denne præsident bliver anset for at være hans kernetilhængere. Den slags er tabersager for agenter og inspektører.«