Læsetid: 10 min.

IMF advarer: Det rammer de fattigste lande hårdest, når vi sænker selskabsskatten

IMF ønsker et opgør med det globale skattesystem, som følge af at selskabsskattesatserne de seneste 30 år er faldet til meget lave niveauer. Det udfordrer især lavindkomstlande uden for OECD, der mister cirka 200 milliarder dollar i omsætning om året forårsaget af kampen om at tilbyde lukrative forhold for virksomheder. Dansk Industri ser gerne den danske selskabsskattesats blive sænket endnu mere af hensyn til vores konkurrenceevne
Direktør for IMF, Christine Lagarde (billedet), opfordrer verdenssamfundet til at gentænke international skat, fordi den aktuelle skattesituation er skadelig for lande med lav indkomst.

Direktør for IMF, Christine Lagarde (billedet), opfordrer verdenssamfundet til at gentænke international skat, fordi den aktuelle skattesituation er skadelig for lande med lav indkomst.

Shawn Thew

5. august 2019

Det er et ræs mod bunden.

De seneste 30 år er de nominelle selskabsskattesatser i alle lande faldet, og faldet som følge af kampen for at tilbyde lukrative skattefordele for multinationale selskaber. Tilbage står især verdens fattige lande som de store tabere.

For de europæiske OECD-lande er selskabsskattesatsen i gennemsnit reduceret fra 42 pct. i 1990 til knap 23 pct. i 2018, mens den for lavindkomsstlandene er faldet fra 46 pct. til 29 pct. I Danmark er beskatningen af virksomhederne reduceret fra 34 pct. i 1995 til 22 pct. i dag.

Den Internationale Valutafond (IMF) advarer i ny publikation om, hvordan lavindkomstlande uden for OECD mister cirka 200 milliarder dollar i omsætning om året, som følge af at virksomheder  vælger at betale skat i lande med mere lukrative skattefordele end i eksempelvis mange af de afrikanske lande. En udvikling der allerede i marts fik Christine Lagarde, direktør for IMF og kommende chef for Den Europæiske Centralbank, til at opfordre verdenssamfundet til at handle.

»Vi har tydeligvis brug for en fundamental gentænkning af international skat,« lød den kritiske røst fra Christine Lagarde under hendes åbningstale i forbindelse med offentliggørelsen af et nyt større studie af international beskatning på Peterson Institute for International Economics den 25. marts.

»Den aktuelle situation er især skadelig for lande med lav indkomst, idet de fratager dem meget nødvendige indtægter, der skal hjælpe dem med at opnå højere økonomisk vækst, mindske fattigdom og opfylde 2030-målene for bæredygtig udvikling. Avancerede økonomier har længe formet internationale selskabsskatteregler uden at overveje, hvordan de vil påvirke lavindkomstlande,« sagde Lagarde.

Udviklingslandene taber

Ifølge Niels Johannesen, professor MSO i økonomi på Københavns Universitet og forsker i beskatning af multinationale virksomheder, skal faldet ses i forlængelse af, at mange lande har fået en bredere skattebase – altså er de fleste indtægter og gevinster skattepligtige.

»Den generelle trend er, at satserne falder for både høj-, mellem- og lavindkomstlande. Men det, der samtidig er sket, er, at rigtig mange lande har gjort deres baser bredere. Det vil sige, at hvor der tidligere var en højere selskabsskattesats, men samtidig også en masse undtagelser, har man i dag fået lukket for disse undtagelsesmuligheder samtidig med, man har sat satsen ned. Så faldet i satsen sker samtidig med en udbredelse af selve skattebasen,« siger Niels Johannesen.

Et ræs mod bunden

Selskabsskattesatsen er faldet markant over de seneste 30 år. Lavindkomstlande uden for OECD er særligt afhængige af selskabsskatten, da den udgør en større andel af det samlede skatteprovenu, IMF anslår, at lavindkomstlande mister cirka 200 milliarder dollar i omsætning om året, som følge af at virksomheder vælger at betale skat i lande med mere lukrative skattefordele.

Ifølge Lars Koch, politisk direktør for Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark, bliver de fattige lande særligt hårdt ramt, når der – foruden presset mod at sænke selskabsskatten for at tiltrække investeringer – er bevidste, forkerte transfer prices (prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner, red.), hvor selskaber uretmæssigt flytter overskud fra et land til et andet, for at få det til at se ud, som om de i virkeligheden ikke tjener så meget i ét land, men tjener mere i et andet.

»For nogle år siden lavede vi en beregning, der viste, at udviklingslandene i Afrika årligt taber 38 milliarder dollar i skatterabatter, som man laver for at tiltrække selskaber. Det er enormt omkostningsfuldt,« siger han.

»I Danmark udgør selskabsskatten omkring syv procent af det samlede skatteprovenu, mens det i mange udviklingslande udgør 15 procent eller mere – det vil sige, at selskabsskatten er vigtigere for udviklingslandene. Så hvad angår flytning af selskabers skattepligtige indkomst taber udviklingslandene relativt mere af deres provenu, end de rige lande.«

Han mener ligesom Christine Lagarde, at de internationale skatter skal gentænkes, hvis suveræniteten over vores skat skal genvindes. Og det skal ifølge Lars Koch ske gennem globalt samarbejde.

»Det er en illusion at tro – som eksempelvis inden for EU – at skat er et suverænitetsspørgsmål for de enkelte lande. Det er noget vrøvl. I bund og grund mister vi suveræniteten, fordi vi ikke samarbejder.«

Bund på selskabsskat

Men hvad er det så for en skattemodel, vi skal arbejde hen imod for at modvirke nutidens ræs mod bunden? 

»På kort sigt kan man håbe, at der kommer en bund under selskabsskatten i Europa, som regeringen også er gået til valg på. I virkeligheden bør man lægge den bund globalt, for udfordringen ved skattely er, at lande som Mauritius tilbyder, at man kan placere sit selskab dér med en selskabsskat, der er nede omkring to-tre procent, som alternativ til, at du i Sydafrika eller Mozambique skal betale 20-30 procent,« siger Lars Koch.

»Og hvis landene verden over ikke vil samarbejde om det, så kunne man overveje at lægge en skat på handler med de lande, som ikke vil.«

Udvikling i Europæiske selskabskatter

Den danske selskabsskat er gået fra at ligge ca. 3 procentpoint under den gennemsnitlige skattesats i EU’s indre marked i 1995 til nu at ligge knap 0,5 procentpoint over gennemsnittet og ca. 1 procentpoint over gennemsnittet blandt de små og mellemstore lande.

Niels Johannesen har dog sin tvivl om for virkningen af en fælles bund.

»Jeg er en smule skeptisk over for at lave en bund under selskabsskattesatsen, fordi der er en række af de allerværste skattely som eksempelvis Luxembourg, der faktisk har en ret høj selskabsskattesats på næsten 30 procent, som er en del højere end den danske,« siger han.

Det, der gør dem til skattely, er ifølge Niels Johannesen ikke, at landene har en lav sats, men nogle »bevidst udtænkte smuthuller med fradrag og andre åndssvage ting«, som gør, at man kan slippe afsted med en »meget, meget lille« skat i for eksempel Luxembourg.

»Hvis man så laver et EU- eller FN-initiativ, der siger, at skatten skal være på 25 procent eller sådan noget, så kan man stadig forestille sig skattelylande, der siger: ’Jamen, vi beskatter kun ti procent af selskabernes indkomst reelt set’, hvilket resulterer i, at den effektive skattesats kun udgør 2,5 procent. Og det er nogle små hjørner af selskabsskattelovgivningen, som er svære at komme rundt om. Måske vil en sådan model kunne lade sig gøre inden for EU.«

Beskat overskud

Det er således meget vanskeligt at harmonisere hele basen og sikre en reel effektiv skattesats på eksempelvis 25 procent på tværs af EU eller globalt set. Og fagfolk som Lars Koch er da også opmærksomme på, at selve den måde, vi beskatter selskaber på, er 100 år gammel og bør ændres fundamentalt for at tilpasse sig en globaliseret økonomi, hvor selskaber agerer på tværs af grænser.

»Systemet trænger  på længere sigt til at blive udskiftet, frem for at man bliver ved med at reparere på det,« lyder det fra Lars Koch.

Særligt den digitale sektor udfordrer det globale skattesystem, hvor det ifølge Lars Koch er så nemt at manipulere og omgå skattesystemet.

Økonomiordbog

  • Skattebase: den del af den samlede indkomst, som beskattes
  • Lavindkomstland: et land med en relativt lavt bruttonationalindkomst per indbygger
  • Provenu: statens indtægter
  • Ræs mod bunden: en nedadgående tendens i selskabsskattesatserne, som vi har observeret de sidste 30-40 år
  • Selskabsskattesats: den andel af selskabers skattepligtige overskud, som de betaler i skat

»I bund og grund bør man i stedet indføre det, vi på engelsk kalder unitary taxation – en skattemodel, hvor man beskatter det samlede overskud for eksempelvis Google, som er på omkring 50 milliarder dollar,« siger han. 

»Her ser man efter, hvor firmaet skaber deres værdi – det kan man gøre ud fra en formel, som eksempelvis indeholder arbejdslønninger, salg og værdier i selskabet – og så kigger man simpelthen på virksomhedens globale overskud og fordeler det til beskatning i de lande, hvor virksomheden skaber deres værdi.«

Den model tror professor Niels Johannesen også, »der er mere musik i«, omend han gerne ser en tilføjelse til Lars Kochs udlægning, så pengene fordeles efter, hvor omsætningen genereres.

»Der findes en mere moderne udgave af det forslag, hvor man fordeler en virksomheds skattebase ud fra, hvor dens omsætning er. Hvis eksempelvis Apple sælger to procent af deres telefoner i Danmark, så får Danmark retten til at beskatte to procent af Apples globale overskud,« siger han. 

»Det vil skabe andre udfordringer, men det vil komme problemet med de her profit shifting-udfordringer til livs.«

’Danmark bør følge med ned’

I dansk erhvervsliv er der også forlydender om, hvordan selskabsskatten er under »stigende pres«. Her skal det dog forstås sådan, at den danske konkurrenceevne er udfordret af, at den danske selskabsskattesats i dag er på 22 procent, hvilket er lige over gennemsnittet i EU’s indre marked og noget over gennemsnittet blandt de øvrige små og mellemstore lande.

Derfor opfordrer Dansk Industri politikerne på Christiansborg til at handle, så Danmark fortsat kan være konkurrencedygtig på det indre markedmed de øvrige små og mellemstore lande .

»Man bør lave en bred politisk aftale hen over midten med nogle benchmarks i forhold til udlandet om, hvor vi bør ligge. En aftale som fremadrettet vil pålægge en til enhver tid siddende regering at følge med ned, hvis udlandet stikker af fra os,« mener Jacob Bræstrup, skattepolitiske chef i Dansk Industri.

»Vi behøver som sådan ikke være front runner, men vi bør følge med andre lande ned, så virksomheder kan føle sig trygge ved, at forholdene i Danmark følger landene omkring os.«

Sidst Danmark sænkede selskabsskattesatsen, var under SRSF-regeringen, som bragte den ned på de nuværende 22 procent.

»Vi skal gerne ned omkring 20 procent på den korte bane, så vi kommer ned på niveau med Sverige og Finland,« siger Jacob Bræstrup.

Hvad angår lavindkomstlandenes relativt større afhængighed af selskabsskatterne foreslår den skattepolitiske chef, at disse lande i stedet tænker i andre skatter:

»Det er meget uheldigt, at de lande, der har allermest brug for vækst og udvikling, er så afhængige af selskabsskatten, for ved gentagne studier er det blevet påvist, at selskabsskatten er en af de mest vækstdræbende skatter,« siger Jacob Bræstrup.

»Selskabsskatter er samtidig en af de skatter, der kræver nogle af de allermest sofistikerede skattevæsner at kontrollere. Du er i den grad afhængig af, at du har topkompetencer i dit skattevæsen, og derfor bør lavindkomstlande ikke være afhængige af en sådan skat. De bør i stedet gå over til skatter, der er væsentligt nemmere at inddrive og kontrollere, og som samtidig er mindre skadelige for deres økonomier.«

Ingen fælles sats uden fælles regler

Hvad angår ændringer i EU-regi, er det for Dansk Industri vigtigt, at man først bliver enige om »fælles, ens regler« for, hvordan selskabsskattegrundlaget udregnes, før man kan etablere en bund under skattesatsen.

»Før vi har det, giver en bund ingen mening,« siger Jacob Bræstrup med henvisning til Luxembourg og Malta, der på papiret har nogle af EU’s højeste selskabskattesatser.

Dansk Industri støtter sådanne ens selskabsskatteregler i EU-regi, fordi det vil gøre det væsentligt nemmere at drive virksomhed på tværs af EU-landene. Dansk Industri vil dog fraråde Danmark at gå ind i et arbejde om at lave en bund, fordi Danmark har et behov for at konkurrere med de større lande om satsen.

»Danmark har traditionelt haft en lavere sats end Tyskland, og det er utænkeligt, at det ikke skulle være sådan, for hvad skulle pointen så være i at investere i Danmark, når man kan investere i et land meget tæt på og med en meget, meget større befolkning og arbejdsmarked. En bund vil således kun være i de store landes interesse,« siger han.

For at gøre forvirringen total – i forhold fremtidige muligheder for at gøre op med skatteunddragelse og skattely – supplerer skattechefen med at beskrive endnu et af de værktøjer, der er på den internationale skatteagenda:

»For tiden ses der også på en anden model, som sætter ind, hvis et selskab har et datterselskab i et land, hvor skatten er for lav, i forhold til hvad der er internationalt acceptabelt. Modellen giver så moderlandet lov til at ’toppe op’ til dette minimum,« siger han og tilføjer:

»For selskabet fjerner det noget af incitamentet til at lægge aktivitet i et land, der opkræver en skat, der er lavere end det fastsatte minimum. Den sparede skat skal alligevel betales i moderlandet. Og for landene betyder det tilsvarende, at ideen ved at gå under dette minimum forsvinder. Det er faktisk i høj grad det, USA indførte med deres seneste selskabsskattereform.«

Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra skatteminister Morten Bødskov (S) samt Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn, om den nye S-regerings syn på selskabsskatten. Det har ikke været muligt grundet sommerferien.

Tilbage i januar har Peter Kofoed (S) og Peter Hummelgaard (S) dog i et debatindlæg i Altinget slået på tromme for, at vi skal have en fælles bund under selskabsskatten for at undgå, at store selskaber unddrager sig at betale skat i Europa, samtidig med at den reelle selvbestemmelse skal tilbage til medlemslandene.

Virksomheden er en organisation, som påvirker trivslen i samfundet, ligesom den påvirker planeten. Men denne påvirkning måles ikke, og det er en blind plet i den nuværende økonomi, mener Christian Felber
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Marianne Stockmarr
  • Peter Beck-Lauritzen
  • David Zennaro
  • Carsten Munk
Johnny Christiansen, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen, David Zennaro og Carsten Munk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Camilla Jensen

Er det ikke en afstumpet retorik der foregår omkring virksomhedsbeskatningen, der er jo store fordelingsmæssige konsekvenser ved at acceptere at virksomhederne skal betale mindre i skat af deres surplus value end andre. Selvfølgelig beskattes kapitalejerne, men det er kun af den andel af deres surplus value, som kommer til udbetaling. Den surplus value der forbliver i virksomheden og f.eks. geninvesteres eller henlægges til fonde bliver ikke beskattet. Dvs. det er resten af samfundet, der skal betale den ekstra skatteregning for at de kan generere yderligere vækst ved hjælp af de offentlige goder, som vi alle er med til at finansiere. Samtidig kan vi gå og se hvordan virksomhederne i stigende grad investerer i prestigeagtige projekter under overskriften social ansvarlighed. Det minder i nogen grad om de problemer der var ved de store statsejede virksomheders investeringsprogrammer under socialisme, hvis man læser Janos Kornais mesterværk. Desværre giver alt for mange økonomer markedet skylden!

Jeppe Lindholm

Intet samfund kan fungere uden skatteindtægter. Selv i USA, hvor de rige har brug for politi og militær til beskyttelse af deres formuer mod folket.

Estermarie Mandelquist, Peter Beck-Lauritzen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hele ideen med virksomheder er at tilvejebringe en velstand i samfundet, der sikrer velfærd og udvikling for befolkningerne. Intet andet.

Anders Reinholdt og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Jes Enevoldsen

Steffen Gliese
Nå, jeg var ellers så naiv at tro at virksomhederne først og fremmest gjorde det for at tjene penge til sig selv. Synes du Danske Bank har sikret "velfærd og udvikling for befolkningerne" eller VW med deres svindel eller de store It virksomheder med deres skattetænkning/-unddragelser?

Allan Stampe Kristiansen, Peter Beck-Lauritzen, Torben Skov, Jørgen Larsen, birgitte andersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Intet samfund kan fungere uden pengeskabelsen ud af den tomme luft. Tænk lige den i bund.
Hvorfor betale skat. Er det for at afbalancere et budget hvor udgifter og indtægter kan udlignes?

Ideelt skal man fremme foretagender der skaber værdier for samfundet - nu med tilføjelsen bæredygtige, miljørigtige. Banker og investerinsselskabers fidusmageri hører ikke til blandt disse.

Krister Meyersahm

Fravær af selskabsskat kunne også få den positive konsekvens, at lønningerne blev noget højere. Lande, specielt lande der er under udvikling, kunne få noget positivt ud af at tilbyde skattefritagelse for selskaber, mod at disse betaler en fastsat minimumsløn. Dette ud fra den betragtning, at flere og bedre lønmodtagere kaster mere skat af sig end store virksomheder, der formår at minimere beskatningsgrundlaget.

Philip B. Johnsen

Pseudo økonomi af Christine Lagarde selskabsskatten er ikke problemet, den er for lav mange steder, men er ikke årsagen til stigende ulighed, det er et stråmandsargument, på et bagtæppe af flygtninge og migranter udsættes for tortur, voldtægt og slaveri i Libyen, som EU samarbejder med for at holde folk væk fra Europa.

Ifølge FN’s særlige rapportør for tortur er det, EU foretager sig, i strid med internationale konventioner, skriver Inge Genefke og Tue Magnussen fra Anti-Tortur Støttefonden.

Pseudo økonomi på olie, gas og kul afbrænding og måden demokratier politikere i EU og USA udnyttet vores demokratiske frihed til, at udføre terror i demokratiets navn.

“Hvad sker der?
En udskiftning af det danske folk??”
Citat den ekstreme højrefløjs Dansk Folkepartis stifter Pia Kjærsgaard.

Ideologien der ligger bag EU og USA økonomisk vækst på ikke bæredygtig økonomi, denne pseudo økonomisk global vækst mobiliseret i kølvandet på fattigdom i EU og USA og understøttet af vores politiske terror.

Der findes kun evidens for samlet set globalt mindre forbrug og omfordeling af købekraft skaber global bæredygtig velstand.

Alt andet accelerere fattigdom, de menneskeskabte klimaforandringer og fjerner klodens befolknings samlede eksistensgrundlag, der eksistere ingen videnskablig evidensbaseret konsensus for anden løsning i tide.

Faktum er:
“Verdensøkonomien er ikke i stand til at vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.

Sådan lyder konklusionen i et omfattende internationalt studie, der dermed gør op med forestillingen om grøn vækst.

I de rige lande må der søges veje til mindre produktion og forbrug.”

Information 16 juli 2019
Link: https://www.information.dk/udland/2019/07/nyt-omfattende-studie-skyder-f...

Nogle påstår bæredygtighed ikke er et dansk problem, den side af sagen løses globalt ikke lokalt, men det er naturligvis vigtigt at reducere CO2 udledningen i Danmark set med globale øjne, hvis verdens største forbrugere og mest CO2 udledende lande målt på den enkelte borger ikke reducere CO2 udledningen, hvem skulle så?

United Nations/FN
15. juli 2019
Der er 815 millioner i dag, to milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.

World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.

United Nations
“A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Christine Lagarde taler aldrig for de fattige i EU, ikke om substansen i spørgsmålet om den stigende ulighed, Christine Lagarde har aldrig bidraget til en bedre verden.

Hvorlænge kan løgnen om vores forbrugersamfundsmodels overlevelsesevne, med den selvskabte bl.a. danske politiske klimaforandringsfornægtelse, fra et samlet dansk folkevalgt folketing og EU overleve?

Det er desværre pinligt, at være bl.a. dansker anno 2019, med en flok folkevalgte notorisk løgnagtige politikere på borgen og i EU, med totalt manglende evner til at forstå og formulere de underliggende økonomiske vækst problematikker.

At tænkes sig, at CO2 udledning fra skibstransport, flytrafik og de vare der forbruges i f.eks. Danmark, men hvor produktionen er udflyttet til lavløns områder, hvor der ikke betales skat, ikke tæller i klimaregnskabet.

Det kan ikke undre på den baggrund, at det eneste EU kan finde enighed om politisk fremgang for er højre ekstremisme, hvid nationalisme og hvid overherredømme.

Ib Christensen

Når de nu gerne vil have selskabsskatten væk med henvisning til konkurrence evnen så er det ved at være på tide de fortæller hvilken konkurrence.
Da vi havde krisen, var de samme mennesker ude og melde, at nu skulle vi alle være mere tilbageholdende, alt imens de selv sad og lagde budgetter med fortsat stor vækst og ingen tilbageholdenhed.
Eller den jammer og skrigen om manglen på kvalificerede danskere, blandt folk der selv fortalte os de slet ikke har brug for lærlinge, og nu skal vi betale løntilskud over skatten der går til konkurenters omkostninger.
Hvorfor er jeg endt med, at knokle hos min private arbejdsgiver, for at hente skattekroner hjem, der så går til vores konkurrents løn omkostninger, og må undvære mad på det hospital mit arbejdsliv sikkert giver mig brug for.?
Der må være grænser for hvor mange gange, nogen kan bilde os ind, at vi skulle spille på samme hold!

Carsten Wienholtz, Peter Beck-Lauritzen, Torben Skov og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Vores lokale og EU politikers magtmisbrug er pointen intet andet.
Christine Lagarde er blot en magt misbrugende demagogisk løgner i rækken af magt misbrugende demagogiske løgner i EU.

Der findes kun videnskablig evidensbaseret konsensus for samlet set globalt mindre forbrug og omfordeling af købekraft skaber global bæredygtig velstand.
Ikke at acceptere dette faktum, ændre ikke ved dette faktum.

Alt andet accelerere fattigdom, de menneskeskabte klimaforandringer og fjerner klodens befolknings samlede eksistensgrundlag, der eksistere ingen videnskablig evidensbaseret konsensus for anden løsning i tide.

Hvad er det nu økonomisk vækst handler om?

“Is it possible to enjoy both economic growth and environmental sustainability?

This question is a matter of fierce political debate between green growth and post-growth advocates. Over the past decade, green growth clearly dominated policy making with policy agendas at the United Nations, European Union, and in numerous countries building on the assumption that decoupling environmental pressures from gross domestic product (GDP) could allow future economic growth without end.

Considering what is at stake, a careful assessment to determine whether the scientific foundations behind this “decoupling hypothesis” are robust or not is needed. This report reviews the empirical and theoretical literature to assess the validity of this hypothesis.

The conclusion is both overwhelmingly clear and sobering:

Not only is there no empirical evidence supporting the existence of a decoupling of economic growth from environmental pressures on anywhere near the scale needed to deal with environmental breakdown, but also, and perhaps more importantly, such decoupling appears unlikely to happen in the future.

An infinitely growing circular economy is an arithmetical impossibility, and a contradiction in terms.

Recycling is itself limited in its ability to provide resources for an expanding material economy. In the end, our point is not to question the usefulness or relevance of recycling, which could on the contrary play a crucial role in a non-growing economy, but merely to point to the fact that hopes of decoupling based on recycling are misinformed.

The reality is that recycling rates are currently low and only slowly increasing, that recycling processes generally still require a significant amount of energy and virgin raw mateials, and that it is mathematically impossible for recycling to match rates of replacement in a context of increasing consumption.”

Link: https://mk0eeborgicuypctuf7e.kinstacdn.com/wp-content/uploads/2019/07/De...

Peter Beck-Lauritzen

La Garde er nok ikke den rette til at forfægte disse skattesynspunkter, med hendes baggrund, selvom synspunkterne er relevante. Beskatning skal ske, hvor værdierne skabes. Transferpriser er uigennemskuelige, så der må der en omsætningsskat på (olieselskaber, internationale virksomheder etc), opfulgt af boykot af skattely-lande, Luxemburg, Malta, Delaware etc.

Henrik Brøndum

Skattelylandene er der fordi de store lande ser en fordel i at de er der. Frankrig lod engang som om de var ved at få nok af Monaco, men nøjedes naturligvis med at rasle med sabelen.

Philip B. Johnsen

Politisk beskyttet international kriminalitet.

Mord for dollars, bonus og resultatløn til de centralt placerede i Danske Bank.
Link: https://youtu.be/2KnR0lOH1dk

Ingen straffet!

Malta car bomb kills ‘Panama Papers journalist’ Daphne Caruana Galizia.
“The journalist who led the Panama Papers investigation into corruption in Malta was killed on Monday in a car bomb near her home.”
Link: https://www.theguardian.com/world/2017/oct/16/malta-car-bomb-kills-panam...
Link: http://www.bbc.com/news/world-europe-41637730

Ingen straffet!