Indonesiens nye hovedstad skal ligge i udkanten – i Borneo, der har et mangfoldigt dyreliv og nogle af verdens største regnskovsområder

Joko Widodo, der til daglig blot kaldes Jokowi, har netop startet sin anden periode som Indonesiens præsident. Han har gjort infrastrukturprojekter i den folke- og ørige nation til sit politiske varemærke og sigter mod at sætte kronen på værket i slutningen af sin embedsperiode.

Her skal Indonesiens hovedstad – om alt går vel – flytte godt 2.000 kilometer mod nordøst til øen Borneo. Det annoncerede han tidligere på ugen på et pressemøde i præsidentpaladset.

»Vi kan ikke blive ved med at presse Jakarta og øen Java. Befolkningstæthed, trafikal belastning, luftforurening og drikkevandsproblemer ødelægger byen. Vi må håndtere situationen med det samme,« lød det fra præsidenten.

Regeringen ønsker at begynde flytningen i 2024, mens konstruktionen muligvis begynder allerede næste år. Alle officielle bygninger og institutioner skal flyttes med, hvilket ligeledes gælder halvanden millioner offentligt ansatte. Prisen bliver på omkring 220 milliarder kroner, hvoraf staten finansierer en femtedel, mens resten skal komme fra offentligt-private partnerskaber.

Jakarta synker

Andre lande har prøvet kræfter med samme øvelse – med forskellige grader af succes. Det gælder for eksempel Brasilien, Kasakhstan og Myanmar.

Der er flere forklaringer på det omfattende flytteprojekt. En af dem er, at Jakarta synker. Store dele af byen er bygget på sumpområder, der især ud mod kysten ligger lavt, og som år for år synker dybere ned. Den nordlige del af Jakarta er på ti år sunket 2,5 meter, og den tendens ser ud til at fortsætte.

Ifølge de lokale myndigheder skyldes det, at mange indonesiske virksomheder og privatpersoner i hovedstadsområdet ikke har adgang til vand af en nogenlunde kvalitet. Derfor bliver der årligt pumpet enorme mængder grundvand op, hvilket er en uheldig kombination med det sumpede terræn.

Mange af byens ti millioner borgere er allerede påvirkede af udviklingen. Også luftforurening og trafikproblemer er en voksende byrde for et urbant område, der, hvis man også medregner oplandet, i alt tæller 30 millioner mennesker.

Så er der bedre plads i Borneo, der samtidig er mindre udsat for jordskælv og vulkanudbrud end andre dele af Indonesien. Øen, som deles af Indonesien, Malaysia og Brunei, er kendt for et mangfoldigt dyreliv og har nogle af verdens største regnskovsområder.

Det har fået miljøorganisationer til at advare imod at lade private interesser drive store dele af projektet. Kritikere har også været efter regeringen for at træffe beslutningen uden at involvere lokalbefolkningen i nævneværdig grad.

Den nuværende hovedstad, Jakarta, ligger på øen Java, der er hjemsted for størstedelen af landets godt 262 millioner indbyggere. Java har historisk været nationens kulturelle, økonomiske og politiske centrum. En dominans, der har ført til konflikter og uenighed mellem den militære og politiske javanesiske elite og andre etniske og regionale grupper.

Så selv om den nye placering rent geografisk er mere i midten af det store land, er der tale om en bevægelse væk fra det traditionelle magtcentrum.

Jokowi er ikke den første indonesiske leder, der har forsøgt at flytte hovedstaden. Lykkes det for ham, kan det være med til at skabe en stærkere sammenhængskraft i en nation bestående af 17.000 øer.

Det vil dog næppe ændre ved Jakartas status som Indonesiens største og vigtigste by – så længe den holder sig oven vande.