Baggrund
Læsetid: 5 min.

Italiens præsident skal finde landets politiske retningssans

Italiens præsident Sergio Mattarella er alt det, som italiensk politik og landets politikere ikke er. Han er fåmælt, tilbagetrukket og en rolig hånd. Nu afgør han, om der skal udskrives nyvalg eller findes en alternativ regering. Om Italien skal ledes af højreekstreme eller centrumvenstre. Og hvor Italien skal stå i Europa
Italiens præsidetn Sergio Mattarella er ikke højtråbende, som italienske politikere er flest. I stedet er han blevet beskrevet som grå, usynlig og mild - og den tidligere italienske premierminister, Silvio Berlusconi har sammenlignet ham med »en munk«.

Italiens præsidetn Sergio Mattarella er ikke højtråbende, som italienske politikere er flest. I stedet er han blevet beskrevet som grå, usynlig og mild - og den tidligere italienske premierminister, Silvio Berlusconi har sammenlignet ham med »en munk«.

Pedro Nunes

Udland
27. august 2019

Politik var ikke noget for Sergio Mattarella. Alt pegede i retning af et liv som juraprofessor, men en morgen i januar 1980 blev de planer skudt i stykker.

Her var han på vej til kirkemesse i hjembyen Palermo på Sicilien.

Ligeså var hans bror, Piersanti, der var den kristendemokratiske guvernør på den syditalienske ø. Han kørte i sin Fiat med sin kone og tre børn, da en attentatmand fra øens magtfulde mafia, Cosa Nostra, kørte op på siden af bilen og affyrede otte skud.

Da Sergio som en af de første kom hen til gerningsstedet, trak han sin blødende og dødeligt sårede storebror ud og sad med ham i sine arme – et øjeblik, der blev foreviget af en italiensk fotograf – indtil ambulancen ankom.

Broren døde kort efter. Han blev dræbt for sit forsøg på at begrænse mafiaens politiske indflydelse. Og kort efter den traumatiske oplevelse traf Sergio Mattarella en skæbnesvanger beslutning om at skifte livsbane. Han ville ind i politik, erklærede han, for at bekæmpe den organiserede kriminalitet.

»Jeg havde ingen intention om at blive politiker,« sagde han mange år senere, »men begivenhedernes kraft førte mig i den retning.«

Den i dag 78-årige Mattarella er nu som republikkens præsident for alvor kommet helt ind i centrum af italiensk politik. Det er ham, som skal angive retningen ud af det kaos, landet nu befinder sig i, efter regeringskoalitionen med Femstjernebevægelsen og Lega kollapsede i sidste uge.

Han skal afgøre, om landet skal ud i et nyvalg, som næsten med garanti vil bane vejen for en højreekstrem regering, der vil føre en endnu mere indvandrerfjendsk og EU-skeptisk linje. Eller om der er mulighed for en stabil, alternativ regering bestående af Femstjernebevægelsen og centrum-venstre-partiet Partito Democratico (PD), som kan give Italien et mere moderat, EU-venligtsindet ansigt – og sende Legas stærkt kontroversielle leder, Matteo Salvini, ud i oppositionen og mørket.

Og tirsdag kan blive afgørende for Italiens fremtid. Det er den dag, Mattarella har sat som deadline for, at PD og Femstjernebevægelsen skal fremlægge resultaterne af deres indbyrdes forhandlinger, og hvor han vil vurdere, om de to partier reelt ser ud til at kunne danne en langtidsholdbar regering, som kan bringe en smule tiltrængt stabilitet til Italien.

Eller om italienerne skal tilbage til valgurnerne allerede igen, blot halvandet år efter de sidst var der.

Det er »en beslutning, man ikke skal tage let på«, sagde Mattarella i sidste uge, men han understregede samtidig, at den nuværende situation »kræver en hurtig afklaring«, da betydelige deadlines nærmer sig hastigt, især vedtagelsen af en uhyre vigtig finanslov for næste år, som er afgørende for et Italien, der ligger nær nulvækst, og samtidig risikerer at blive straffet af EU-Kommissionen for at forbryde sig mod eurozonens skrappe finansregler.

Stille, men stålsat

Mattarella, der bl.a. er tidligere undervisningsminister, forsvarsminister og dommer ved Forfatningsdomstolen, har som præsident magten til at opløse parlamentet, udskrive valg, udnævne premierministre og godkende ministre.

Midt i den tumultariske politiske situation fremstår Mattarella – der blev valgt af parlamentet som præsident for en syvårig periode i 2015 – for mange italienere som en rolig hånd. Meningsmålinger viser ofte, at han betragtes som en af de mest populære og troværdige politikere i landet. Han var tidligere medlem af kristendemokraterne, indtil partiet kollapsede i 1990’erne i en giftig sky af korruption, og han var i 1990’erne med til at danne partiet PD.

Han er ikke højtråbende, som italienske politikere er flest. I stedet er han blevet beskrevet som grå, usynlig og mild. Den tidligere italienske premierminister, Silvio Berlusconi, har sammenlignet ham med »en munk«.

Men han fremstår også for de fleste stålsat og principfast. I 1990 trådte han tilbage som uddannelsesminister i protest over en ny lov, der banede vejen for, at den så skandaleombruste Silvio Berlusconi kunne opbygge et medieimperium, som han misbrugte til sin egen politiske fordel.

Og sidste år blev den ellers så stille Mattarella en af Italiens mest kontroversielle politikere, da han i første omgang blokerede for dannelsen af en ny populistisk regering med Lega og Femstjernebevægelsen ved at nedlægge veto mod en kandidat til finansministerposten, der stod for en politik, som – frygtede præsidenten – »formentlig eller ovenikøbet uundgåeligt ville føre til et italiensk euro-exit«.

Blandt venner blev Mattarella hyldet for at stå vagt om Italiens grundlov og for at beskytte landets position i Europa. Men blandt fjender blev han anklaget for at være forræder. Luigi Di Maio, lederen af Femstjernebevægelsen, truede med en rigsretssag mod Mattarella, og Legas Salvini mente, at præsidentens træk var »et angreb på demokratiet«.

Men Mattarella holdt fast. Og de to partier fik først lov til at danne regering, da de fandt en ny kandidat til finansministerposten.

Den store garnnøgle

Nu har Mattarella igen givet de store partier et ultimatum: Bliv enige om en alternativ regeringskoalition. Ellers bliver der nyvalg.

Det har fået Femstjernebevægelsen og PD til febrilsk at forsøge at begrave årelangt fjendskab. Begge partier er motiveret af et ønske om at undgå et valg, som vil give Salvini magten.

Men ifølge italienske medier gik det mandag trægt med forhandlingerne. De to partier kan ikke blive enige om, hvem der skal være premierminister i en eventuel fælles regering. Femstjernebevægelsen insisterer på, at det skal være Giuseppe Conte, der også var premierminister i Lega-Femstjerne-regeringen, og som trådte tilbage i sidste uge.

Men det modsætter PD sig, da de ifølge partiets formand, Nicola Zingaretti, ønsker et markant brud med den netop sammenbrudte regering. Samtidig kræver PD, at Femstjernebevægelsen vil være med til at annullere de hårde, indvandrerfjendske love, som partiet har været med til at gennemføre sammen med Lega, og at partiet samtidig dropper sin hidtidige EU-kritiske retorik.

»En ny regering skal udgøre et vendepunkt for Italien, ellers vil det være bedre at gå tilbage til valgurnerne,« siger Nicola Zingaretti ifølge avisen Corriere della Sera.

Som avisen La Repubblica skriver i en leder mandag, så er Italien i den nuværende politiske situation »desorienteret«, og det er op til Mattarella at sikre, at landet finder sin retningssans.

»Vi ønsker ikke at være i præsident Mattarellas sko, men det er nu hans opgave at rede garnnøglen ud,« skriver avisen og slår fast, at Mattarella nu er »en mand, der står helt alene« med en enorm opgave.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her