Baggrund
Læsetid: 5 min.

Kampen om magten i Moskva handler om at udfordre Putin på længere sigt

De mange demonstrationer i Moskva handler ikke bare om, at kandidater fra oppositionen er blevet udelukket fra at stille op til byrådsvalget i hovedstaden. Det handler også om, at byrådsvalget kan blive en platform for at stille op ved det nationale valg og udfordre Putin på landsplan, mener iagttagere. Den risiko vil præsidenten ikke løbe
Russiske specialstyrker anholdt den 10. august demonstranter, der demonstrerede for mere fair lokalvalg og for retfærdighed for de oppositionskandidater, der er blevet udelukket fra valget til Moskvas duma den 8. september. Putin har ikke oplevet så lav opbakning siden kort før annekteringen af Krim.

Russiske specialstyrker anholdt den 10. august demonstranter, der demonstrerede for mere fair lokalvalg og for retfærdighed for de oppositionskandidater, der er blevet udelukket fra valget til Moskvas duma den 8. september. Putin har ikke oplevet så lav opbakning siden kort før annekteringen af Krim.

Vasily Maximov

Udland
21. august 2019

Når almindelige russere og oppositionspolitikere går på gaderne i Moskva, demonstrerer de både for demokratiske valg og bedre levevilkår. Når de bliver mødt af politiet med vold og masseanholdelser handler det om, at de udgør en trussel mod Putin.

»Hvis først oppositionspolitikere får foden indenfor og kommer til at stå på den platform, som Moskva-dumaen er – altså den lokale folkevalgte forsamling – så har de en chance for at bruge det som trampolin til at komme ind i den nationale duma, og det kan Putin ikke acceptere,« siger Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og ekspert i russisk politik.

Den 8. september afholdes en lang række valg på forskellige niveauer i Rusland, men det er særligt valget til Dumaen i Moskva, som inden for den seneste måned har givet anledning til adskillige demonstrationer i hovedstaden. Op mod 60.000 almindelige mennesker og oppositionspolitikere har været samlet på gaderne. Demonstrationerne blev udløst af, at oppositionspolitikere er blevet udelukket fra at stille op til lokalvalget.

Flere af de underskrifter, oppositionspolitikerne har indsamlet for at bliver opstillingsberettigede, er blevet erklæret ugyldige af valgmyndighederne i Moskva. Det betyder, at kandidaterne ikke er at finde på stemmesedlerne på valgdagen. Politiet har foretaget masseanholdelser og sat ind med vold over for demonstranterne. Blandt andet er oppositionslederen Aleksej Navalnij samt oppositionspolitikeren Ljubov Sobol blevet anholdt.

Valg i Rusland

  • 8. september afholdes en lang række valg på forskellige niveauer i Rusland. Der er byrådsvalg 13 steder, heriblandt i Moskva, Tula og Krim. Samme dag er der fire regionsvalg og 16 guvernørvalg.
     
  • Moskvas duma har 45 folkevalgte medlemmer. De vælges ved flertalsvalg i enkeltmandskredse og sidder i fem år.
     
  • Byrådsvalget og borgmestervalget er to separate valg. Der er valg til borgmesterposten i Moskva i 2023.

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen er det Putin og hans parti, Det Forenede Ruslands, måde at lukke ned for oppositionspolitikernes mulighed for at få adgang til Moskvas duma, og dermed på sigt blive en trussel mod Putin og hans parti, hvis de også formår at blive valgt til den nationale duma i 2021.

Det nationale valg er blevet ligegyldigt 

Med Putin ved magten er adgangen til den nationale duma, som er det russiske underhus, meget begrænset for oppositionspolitikerne. Mette Skak, Rusland-ekspert og lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, mener, at valget til den nationale duma er blevet mere ligegyldigt for oppositionspolitikerne, fordi der er et tydeligt aftalt spil.

»Kandidater, som kan true Putins position som valgets vinder, bliver erklæret ugyldige, og der spændes ben for de oppositionspartier, der kunne gå hen og tiltrække for mange stemmer og dermed være en trussel mod Putins parti, Det Forenede Rusland,« siger Mette Skak.

De mange demonstrationer handler ikke kun om, at valget til Moskva-dumaen ses som en vej ind i den nationale duma. Ifølge Mette Skak spiller det kommende præsidentvalg i 2024 også ind. Her udløber Putins præsidentperiode, og protesterne er oppositionens opvarmning til magtskiftet.

»Politiske iagttagere tolker urolighederne i Moskva, som om oppositionelle kræfter arbejder på at gøre Kreml det temmelige hedt fra nu og indtil deadline i 2024. De vil sørge for, at det ikke bare bliver en sejlads i smult vande,« siger Mette Skak.

Opbakningen til Putin daler

Mens demonstranterne går på gaden for at forsvare oppositionspolitikernes ret til at stille op, så handler demonstrationerne også om, at der begynder at sive en utilfredshed med levevilkårene ned gennem befolkningen. Det forklarer Flemming Splidsboel Hansen.

Realindkomsten er faldet for femte år i træk, hver ottende russer lever under fattigdomsgrænsen, afstanden mellem rig og fattig er vokset, og med den pensionsreform Putin gennemførte sidste år, bliver det indfaset, at russerne nu også skal være fem år længere på arbejdsmarkedet.

Landet står i den situation, at der for første gang i ti år er flere, der forlader arbejdsmarkedet, end der kommer ind. Kombineret med den stigende gennemsnitlige levealder fik det Putin til at gennemføre pensionsreformen. Den blev mødt af så massive protester, at den har resulteret i faldende opbakning til præsidenten lige siden, han vedtog den.

»Putin er nødt til hele tiden at tale om økonomiske og sociale problemer, for han ved godt, det er det, der fylder hos folk. De er sure over det, de er ved at være trætte af det,« siger Flemming Splidsboel Hansen.

Putin har ikke oplevet så lav opbakning siden kort før annekteringen af Krim. I en serie af artikler beskrev Information hen over sommeren, hvordan russernes tålmodighed er ved at løbe op, i takt med at uligheden stiger, og Putin ikke kan levere de økonomiske resultater, han lover.

Den store utilfredshed kan resultere i en vælgerlussing til Det Forenede Rusland ved lokal- og regionsvalgene i september.

Opsparet frustration i befolkningen

Langt de fleste lokale og regionale valg ender med valgsejr til Det Forenede Rusland, men inden for de seneste år har der været tilfælde, hvor partiet har oplevet valgnederlag. For et år siden så en kandidat fra Kommunistpartiet ud til at blive guvernør i provinsen Primorskij i Ruslands Fjernøsten, da en kandidat fra Det Forenede Rusland pludselig fik så mange stemmer, at han vandt valget. Efterfølgende blev der rapporteret om massivt valgfusk. Valget gik om, og Det Forenede Rusland vandt guvernørposten i sidste ende.

»Et tilfælde som det i Fjernøsten, hvor en kandidat fra Kommunistpartiet har held til at ydmyge en kandidat fra Det Forenede Rusland, viser, at der er en opsparet frustration og aggression i befolkningen, som retter sig mod Putins parti,« siger Mette Skak.

Der er 45 pladser i dumaen i Moskva. Lige nu sidder Det Forenede Rusland på 28 af dem. De partier som stiller op ved valget ud over Det Forenede Rusland, betragtes ikke som reel modstand til Putins parti.

Krav for at stille op

Moskvas duma har 45 deputerede. De vælges ved flertalsvalg i enkeltmandskredse. Den uafhængige kandidat, der ønsker at stille op til Moskvas duma, har som loven ser ud i dag en måned til at indsamle underskrifter fra, hvad der svarer til tre pct. af de stemmeberettigede i den valgkreds, hvor kandidaten ønsker opstilling. Det vil i langt i de fleste tilfælde sige, at der skal indsamles mellem 5.000 og 6.000 underskrifter. Blanketten, der skal underskrives, er officiel og har et bestemt format.

Uafhængige kandidater er kandidater, der ikke er medlemmer af et parti i Moskvas duma.

»Det er det samme billede, som vi har i den nationale duma, hvor vi har en opposition, som vi ikke betragter som en reel opposition,« siger Flemming Splidsboel.

Med stor sandsynlighed er løbet allerede kørt for de afviste oppositionspolitikere. De vil ikke kunne nå at blive godkendt til at stille op inden valget, og de har dermed ikke en chance for at få politisk indflydelse i byrådet før næste valgperiode om fem år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her