Læsetid: 6 min.

Macrons yndlingsøkonom: Er man først endt på toppen af samfundet, er det næsten umuligt at glide ned igen

Det går forbløffende dårligt med den sociale mobilitet i Frankrig. Især forskellene mellem land og by er slående, viser en ny undersøgelse fra den anerkendte økonom og tidligere Macron-rådgiver, Philippe Aghion. I årevis har han skændtes med Piketty om venstrefløjens politiske retning. Nu mener han selv, at han har vundet diskussionen
Mens antallet af gule veste i de franske gader falder lørdag efter lørdag – i sidste weekend blev det kun til knap 6.000 demonstranter ifølge det franske indenrigsministerium – giver de nye tal altså demonstranterne ret i mange af deres kampråb.

Mens antallet af gule veste i de franske gader falder lørdag efter lørdag – i sidste weekend blev det kun til knap 6.000 demonstranter ifølge det franske indenrigsministerium – giver de nye tal altså demonstranterne ret i mange af deres kampråb.

Ritzau Scanpix

12. august 2019

Man kan høre i telefonen, at Philippe Aghion er stolt.

Mens han går ned ad en larmende gade i det centrale Paris, forklarer den 62-årige økonomiprofessor på College de France om sit nye forskningsprojekt:

Sammen med en flok kolleger har han fået adgang til en masse franske skatteoplysninger, og selv om den slags i Frankrig bliver opgjort på familieniveau og i øvrigt er ganske rodet, har Aghion og kolleger formået at bygget en computeralgoritme, der kan koble skattedata med oplysninger om job, bolig, fødested og fødselsår.

»Så nu kan vi rent faktisk følge enkeltpersoners indkomstudvikling over tid,« siger han og understreger, at vi ikke snakker navne og konkrete personer – det er statistik.

Det er aldrig set før i Frankrig, og det er den gode nyhed – vi får mere viden. Den dårlige nyhed er resultaterne af den nye forskning: At den økonomiske mobilitet i Frankrig er forbløffende svag.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Steen K Petersen
Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Man kan sætte skatte op og op, HVIS man sørger for, at der ikke er steder, man kan søge hen med tilnærmelsesvist ligeså gode forhold.
Skatten skal omlægges, så man slet ikke i Europa kan drive virksomhed uden at betale en betydelig afgift af sin omsætning - uden at kunne tørre den af på forbrugerne. Det betyder, at der i den anden ende også skal være en formuegrænse.

Morten Lind, Minna Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Ib Gram-Jensen, Karsten Aaen, Henrik Leffers, Michael Waterstradt, Steen K Petersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Steffen Gliese
Det er vigtigt, at få en økonomi der i modsætning til den nuværende, har det formål at tjene befolkningens interesse, så forklaringen på den nødvendige omlægningen, for at opnå folkelig opbakning, må være veldokumenteret og logisk.

Det er ikke det forhold, at nogle få rige snyder de mange som ikke er rige, der er problemets kerne, så længe at det skaffer brød på bordet til alle, det er det uholdbare i globalt samlet set forbrugsdrevet økonomisk vækst, der er kernen, det skal med andre ord kunne betale sig at omlægge økonomien og det skal have folkelig opbakning, der kun skaffes ved en tro på der kommer en forandring.

Fornuft, logik og langtidsholdbarhed er ikke tilstede i traditionelle vækst økonomers arbejde, den manglende omfordeling af købekraft, er et kerne område for den manglende logik, en omfordeling der ‘ikke’ må skabe samlet set vækst, så den samlede købekraft må samtidig ned i vores del af verden, det ligner umiddelbart en spare øvelse, men giver det bedste samlede afkast.

Der må etableres tro på handling vil virke, at logik og fornuft for første gang i mands minde, bliver indført i økonomi og blandt traditionelle vækst økonomer.

Hvis ikke der kommer fornuft og logik i traditionelle vækst økonomers arbejde, får ingen omlægning af økonomien befolkningens opbakning og vi bevæger os ud over kanten sammen.

Morten Lind, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Philip B. Johsen, vi skal af med det, der er kapitalismens kerne: at alting koster noget, altså noget-for-noget. Vi må indse, at det er et forestillet forhold, at tandlægens kronearbejde har relations til bondens korn! Begge dele er vigtige, men kun i det forhold, at de begge nivelleres i værdi til ’omsættelighed’ imod hinanden, hænger de sammen.

Philip B. Johnsen

Tillid er vigtigt, at uanset der ikke er samlet set økonomisk vækst i økonomien, vil alle velfærds opgaverne være sikret borgerne ‘inklusive’ tandlæge.

Et trygt sikkerhedsnet under alle.

Henrik Plaschke

Det er svært at tage det helt alvorligt, når Philippe Aghion i ramme alvor hævder, at formueskatten hverken har ”teoretisk begrundelse eller empirisk nytteværdi”.

Argumentet er tilsyneladende, at man kan konstatere, at det i en vis periode er forsøgt at hæve formueskatten uden en tilsvarende stigning i skatteindtægter fra beskattede formuer. Hvad årsagen til dette er, ved Macrons yndlingsøkonom ikke, erkendes det åbent, og det er helt ok, men det får ham alligevel ikke til at tøve med at konkludere, at så har formueskatten åbenbart ingen ”empirisk nytteværdi”. Hvis man kun har en hammer, ser man som bekendt søm alle vegne.

Man kunne jo også drage andre konklusioner af dette eksperiment, f.eks. at en stigende beskatning af de høje indkomster skal udformes på en anden måde, og at der er behov for stærkere og mere forpligtende internationalt samarbejde (f.eks. gennem EU) på skatteområdet. Præcis sådan som Piketty og andre har argumenteret for det, og som Steffen Gliese også påpeger det ovenfor.

Ifølge den høje herre findes der heller ikke en teoretisk begrundelse for en formueskat. Deraf kan man vist først og fremmest konkludere, at Aghion er en dårlig teoretiker. Eller måske blot og bart en økonom, der lider af kikkertsyn. Vores yndlingsøkonom har åbenbart kun blik for sammenhængen mellem beskatning af samfundets velhavere og udviklingen af innovationer i samfundsøkonomien (hans forskningsfelt), og selv her forekommer hans synspunkter ganske simplistiske på det fagøkonomiske plan. Men desuden glemmer han helt de samfundsmæssige og/eller politiske aspekter: en høj koncentration af formuer indebærer tendentielt også en koncentration af uformel politisk magt, der i sin yderste konsekvens er uforenelig med et demokratisk politisk system - eller som i hvert kan undergrave et sådant gennem den magt, som besiddelse af kapital giver.

Morten Lind, Minna Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Henrik Plaschke
Du har naturligvis ret set ud fra et traditionelt vækst økonomisk perspektiv, men er det værd at reflektere over denne pseudo økonomiske mangel på logik?

Tillid til økonomien må genetableres.

Henrik Plaschke

Philip B. Johnsen

Når jeg skriver et indlæg, er det naturligvis, fordi jeg synes, det spørgsmål, der berøres, er værd at reflektere over. Det behøver du og andre så ikke at være enige i.