Læsetid: 6 min.

Ny klimarapport fra FN: Klimakrisen kræver massiv omlægning af landbrug og mindre kød

Det er ikke nok med CO2-reduktioner inden for transport- og industrisektoren, hvis den globale opvarmning skal bremses. Der skal også ske markante forandringer i vores fødevareproduktion og arealanvendelse, understreger FN’s klimapanel, IPCC, i ny rapport. Rapporten bør få Danmark til at øge fokus på brugen af landbrugsjorde, siger formand for Klimarådet
»Stigende befolkningstal og ændringer i indbyggernes forbrug af fødevarer, tøj og energi har skabt en belastning på arealer og ferskvand uden fortilfælde,« hedder det i klimapanelets seneste rapport. Her fremviser turkanakvinder i det nordlige Kenya husdyr, som er døde på grund af langvarig tørke.

»Stigende befolkningstal og ændringer i indbyggernes forbrug af fødevarer, tøj og energi har skabt en belastning på arealer og ferskvand uden fortilfælde,« hedder det i klimapanelets seneste rapport. Her fremviser turkanakvinder i det nordlige Kenya husdyr, som er døde på grund af langvarig tørke.

Tony KARUMBA

9. august 2019

Det er under et år siden, at en alarmerende konklusion fra FN’s klimapanel, IPCC, satte verdenssamfundet under massivt pres for at bremse konsekvenserne af den globale opvarmning.

At nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader vil kræve »hastige og vidtrækkende omstillinger uden fortilfælde af enhver side af samfundet«, advarede klimapanelet sidste efterår.

På den baggrund understreger FN’s klimapanel nu i en ny rapport, som blev offentliggjort torsdag formiddag i Genève, at der skal ske seriøse forandringer i den måde, hvorpå verden producerer fødevarer og i øvrigt udnytter planetens arealer.

Store arealudvidelser inden for landbrug og skovbrug samt øget produktivitet har understøttet fødevaresikkerheden for det stadig stigende befolkningstal, skriver klimapanelet. Men »disse ændringer har medført øgede globale udledninger af drivhusgasser, tab af naturlige økosystemer og faldende biodiversitet«, fortsætter forskerne.

»Tidlige, vidtrækkende handlinger på tværs af flere områder er nødvendige,« siger Hans-Otto Pörtner, som er medansvarlig for klimapanelets arbejdsgruppe II.

Det er første gang nogensinde, at FN’s klimapanel foretager en omfattende analyse af sammenhængen mellem arealanvendelse og klimaforandringer.

Rapporten viser, hvordan en mere bæredygtig udnyttelse af jordens ressourcer kan hjælpe med at bremse de globale temperaturstigninger.

FN’s klimapanel har tidligere konkluderet, at de globale udledninger skal reduceres med omkring 45 procent inden 2030 målt i forhold til 2010-niveau og gå i nul omkring 2050, hvis vi skal overholde klimaaftalen fra Paris. Og i den forbindelse er reduktioner i udledningerne fra transport, industri og kraftværker altså ikke nok, fastslår IPCC.

Der er også brug for omfattende forandringer i den måde, hvorpå verden producerer fødevarer og udnytter jordens areal på.

Kødforbruget er fordoblet

Ifølge IPCC udnytter menneskeheden mere end 70 procent af den globale, isfri overflade, hvilket skaber en »udbredt jordforringelse«. Samtidig udgør landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse omkring en fjerdedel – 23 procent – af det samlede menneskeskabte drivhusgasudslip på verdensplan.

»Data fra 1961 og frem viser, at stigende befolkningstal og ændringer i indbyggernes forbrug af fødevarer, tøj og energi har skabt en belastning på arealer og ferskvand uden fortilfælde,« skriver klimapanelet.

En mere bæredygtig udnyttelse af planetens overflade er derfor central, hvis det skal lykkes at bremse klodens temperaturstigninger, skriver klimapanelet.

I den forbindelse kan en massiv omlægning til en mere plantebaseret kost være et vigtigt værktøj.

Kostændringer kan ifølge rapporten frigøre »flere millioner kvadratkilometer jord« og medføre en reduktion i udledningerne af drivhusgasser på mellem 0,7 og 8,0 gigaton CO2-ækvivalenter årligt i 2050.

Til sammenligning var verdens samlede udledninger af drivhusgasser i 2017 på 53,5 gigaton CO2-ækvivalenter.

Men de hårde fakta er, at tendensen går den modsatte vej. Siden 1961 er verdens kødforbrug pr. indbygger fordoblet.

Det betyder, at metangasudslippet, der er en af de mest klimaskadelige gasarter, fra kvæg og får er steget med 70 procent i samme periode, fremgår det af rapporten. Og ifølge klimapanelet ser udviklingen ud til at fortsætte.

»Udledningerne fra landbrugsproduktion vurderes til med stor sandsynlig at ville stige som følge af befolkningstilvækst, stigende indkomster og ændrede forbrugsmønstre,« skriver forskerne.

Debra Roberts, som er medansvarlig for IPCC’s arbejdsgruppe II, siger i den forbindelse:

»Balancerede diæter, der indeholder plantebaseret fødevarer såsom grovkorn, bælgplanter, frugter og grøntsager samt animalske fødevarer produceret i bæredygtige lavemissionssystemer udgør store muligheder for tilpasning til og begrænsning af global opvarmning.«

Trussel mod fødevaresikkerhed

IPCC nævner i rapporten en lang række tiltag, der kan skabe reduktioner i udslippet af drivhusgasser, øge optaget af CO2 fra atmosfæren og bremse eller helt forhindre klimaforandringernes katastrofale konsekvenser for økosystemer og biodiversitet.

Samtidig gør klimapanelet det klart, at stadig stigende udledninger truer fødevaresikkerheden på kloden. Den globale opvarmning gør mange steder jorden udyrkelig, og i dag bor omkring en halv milliard mennesker i ørkenlignende områder.

Effekterne vil være forskellige rundt om i verden, men konsekvenserne vil være størst i lavindkomstlande i Afrika, Asien, Latinamerika og Caribien.

»Ny viden viser en øget risiko for vandmangel, skovbrande, fødevareusikkerhed og nedbrydning af permafrost, selv med en global opvarmning omkring 1,5 grader,« siger Valérie Masson-Delmotte, medansvarlig for IPCC’s arbejdsgruppe I.

Hun tilføjer, at IPCC har identificeret »meget store risici for fødevareusikkerhed« ved to graders global opvarmning«.

Ud over kostomlægninger skal der ske drastiske forbedringer inden for madspild. Klimapanelet anslår, at omkring 25-30 procent af verdens fødevareproduktion i dag går tabt eller spildt.

»En reduktion i madspild vil reducere udslippet af drivhusgasser og forbedre fødevaresikkerheden,« skriver forskerne.

Ekstreme hændelser

IPCC’s rapporter er blandt de mest autoritative værker inden for klimavidenskaben.

I den nye specialrapport, som fokuserer på menneskets udnyttelse af jordens landareal, har mere end 100 forfattere fra 52 lande undersøgt og sammenholdt den seneste forskning om forholdet mellem klimaforandringer, afskovning, jordforringelse og landbrug.

Formålet er at give beslutningstagere verden over et solidt videnskabeligt fundament, så de fremover kan træffe de nødvendige beslutninger inden for udnyttelse og dyrkning af jordens ressourcer, som kan bremse den globale opvarmning i tide.

Kloden er allerede blevet opvarmet med én grad, mens en femtedel af planetens overflade i 2018 passerede 1,5 graders opvarmning.

På den baggrund konkluderede FN’s klimapanel sidste år, at »den globale opvarmning vil nå 1,5 grader mellem 2030 og 2052, hvis temperaturen fortsætter med at stige med samme hastighed«.

Samtidig har verden for nylig været vidne til en række ekstreme meteorologiske hændelser. Permafrosten smelter hurtigere end antaget, hedebølger raser over Europa, og juli måned blev den varmeste måned nogensinde med en temperatur på 1,2 grader over det førindustrielle niveau.

I den forbindelse påpeger rapporten et urovækkende perspektiv. Hidtil er den globale opvarmning blevet bremset af, at planetens arealer har optaget flere drivhusgasser, end de udleder. Men på grund af klimaforandringerne er det »usikkert«, om den dynamik vil fortsætte, advarer forskerne. 

Det skyldes, at jordens CO2-absorberende evne svækkes som følge af de nuværende dyrkningsmetoder og klimaforandringer.

Hovedkonklusioner i IPCC’s rapport

  • Klimaets påvirkninger på landarealer er allerede alvorlig. Hedebølger og tørke bliver mere hyppig og intens, og fødevaresikkerheden er flere steder blevet forværret.
  • To graders global opvarmning medfører en trussel om fødevarekrise. Havstigninger og mere intense cykloner vurderes at true liv og levevis i områder, hvor cykloner hyppigt forekommer.
  • Landbrug, fødevareproduktion og afskovning bidrager betydeligt til klimaforandringer og står for 23 procent af menneskeskabte udledninger.
  • I modsætning til den fossile sektor kan mere bæredygtigt landbrug være en del af løsningen på global opvarmning. Men jordens mulighed for at opsuge CO2 mindskes i takt med stigende temperatur.

Danmarks rolle

Klimapanelets rapport bør få Danmark til at øge fokussen på brugen af landbrugsjorde, skovenes udbredelse og sammenhængen med fødevareproduktionen. Det siger professor Peter Møllgaard, der er formand for den danske regerings ekspertorgan, Klimarådet, til Information.

»IPCC-rapporten viser tydeligt, at den globale risiko for ørkendannelse, udpinte jorde og fødevaremangel stiger voldsomt, hvis ikke temperaturstigningen holdes under 1,5 grader,« siger han.

»Men rapporten gør det også sandsynligt, at en fornuftig arealforvaltning kan medvirke til at reducere udledninger af drivhusgasser og styrke økosystemernes modstandskraft over for klimaforandringerne.«

Selv om IPCC-rapporten har globalt udsyn, vil en opfyldelse af dens anbefalinger utvivlsomt også få konsekvenser i dansk sammenhæng.

Danmark har nemlig den højeste fødevareproduktion pr. indbygger i verden, og omkring to tredjedele af vores areal udnyttes til landbrug.

Omkring 80 procent af landbrugsarealet bruges til at dyrke dyrefoder, og i det store perspektiv stammer godt 60 procent af landbrugets udledninger fra husdyrhold – særligt køer og svin. I alt står landbruget for op mod 30 procent af Danmarks klimabelastning, arealanvendelse medregnet.

I en analyse, der udkom tidligere på sommeren, fremlagde Greenpeace nogle anbefalinger til at omstille dansk landbrug. Her kom organisationen blandt andet frem til, at antallet af køer og svin skal halveres gradvist frem mod 2030, hvis 1,5 gradersmålet fra Paris skal overholdes.

Ud over at nedbringe udslippet af drivhusgasser fra dyreproduktionen vil det frigøre arealer til udtagning af lavbundsjorde, CO2-opsugende skov, spiselige planteafgrøder og mere natur. Altså netop den omstilling, som klimapanelet understreger er nødvendig i den nye klimarapport.

»Vi er allerede vidne til konsekvenserne af én grads global opvarmning i form af bl.a. mere ekstremt vejr, stigende have og en arktisk havis, der svinder,« advarede formanden for FN’s klimapanel ved offentliggørelsen af den ny rapport
Læs også
Vi har lavet det formelle forarbejde, så du på få minutter kan formulere og indgå din egen, personlige klimaaftale. Nu er det tid til at være ærlig: Hvor meget er du villig til at gå på kompromis med for at begrænse klimaforandringerne?
Læs også
stormflod oversvømmelse danmark
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Tommy Clausen
  • Ervin Lazar
  • Dina Hald
  • Dorte Sørensen
  • Estermarie Mandelquist
  • Eva Schwanenflügel
  • Esben Lykke
  • Niels-Simon Larsen
  • Flemming Berger
  • John Hansen
  • Ejvind Larsen
  • Palle Yndal-Olsen
Morten Lind, Tommy Clausen, Ervin Lazar, Dina Hald, Dorte Sørensen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Esben Lykke, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, John Hansen, Ejvind Larsen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian de Coninck Lucas

UFO = Alternative Energy & Propulsion System.

Vi har allerede Star Trek teknolog. Desværre er de begravet i USAPs (Unacknowledged Special Access Program). Bare spørg Cheney.

Jeppe Lindholm

Det bliver da interessant at høre hvad Landbrug & Fødevare, samt Bæredygtig Landbrug finder på i den situation af argumenter, dementier og andet fornægtende når deres markedsmekanisme af Spindoktorre og lobbyister har fået den "regnet" ud nu hvor 80% af den danske svineproduktion går til eksport. Det bliver sikkert noget med at hvis vi ikke gør det gør andre det.

John Andersen, Tommy Clausen, Rikke Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Ervin Lazar, Dina Hald, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, jens christian jacobsen, John Hansen, Ejvind Larsen, Mogens Holme, Palle Yndal-Olsen, Andreas Lykke Jensen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

når helvede fryser over (helt bogstaveligt), ja, så kommer der til at ske noget, tror de virkeligt at de kan få danskerne til at opgive bøffen og bilen frivilligt? Og politikerne tør/kan eller vil ikke røre landbruget, der jo heller ikke vil gøre noget frivilligt. Der er kun een vej, det er afgifter, og da det jo er upopulært, så kommer det heller ikke til at ske. Vi venter nu bare på at Golfstrømmen går i stå eller noget andet spektakulært, for før sker der ikke noget.

Dina Hald, John Hansen, Ejvind Larsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Er der en klog person, der kan forklare mig, hvordan udledningen af klimagasser kan formindskes væsentlig ved at ændre vores adfærd, uden at vi ændre mængden af den mængde olie og naturgas vi brænder af?

Per Knudsen, Dina Hald og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Karsten Vedel Johansen

Selvfølgelig skal der skæres ned på det galoperende forbrug af olie, gas og kul. Forslaget til hvordan det kan gøres effektivt og socialt retfærdigt er forlængst fremsat af den verdensledende amerikanske klimaforsker James Hansen. Det kaldes på engelsk "carbon fee and dividend" og kan fordanskes til karbonafgift til fordeling. En variant af ideen er indført i hele Canada fra i år. Der er startet en underskriftindsamling i EU for at få forslaget op til behandling i EU-parlamentet, skriv under her: https://eci.ec.europa.eu/007/public/#/initiative

Grundig gennemgang af forslaget se her (teksten er oversat af undertegnede til norsk i 2012): https://naturvernforbundet.no/hordaland/fylkeslag/hordaland/nyheter-og-p...

Morten Lind, Dina Hald, Lars Jørgensen, John Hansen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jan Kauffmann

I Indien gaar ca. 40% af fødevareproduktionen til spilde, hovedsagelig grundet dårlig infrastruktur og manglende køle muligheder, det er godt nok en ordentlig mængde der gaar til spilde i et land med 1.3 milliarder indbyggere at føde. Indien er blot et eksempel, men der skal investeres kraftigt i infrastruktur med mere for at faa bugt med dette spild.

@ Jan, Dette er ikke særegent for Indien. I DK og resten af Vesten går enorme mængder frugt og grøntsager til spilde, fordi de ikke ser godt nok ud.

Morten Lind, John Andersen, Tommy Clausen, jens christian jacobsen, John Hansen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jan Kauffmann

Søren Bro, der kunne købmændene maaske finde paa nogle løsninger evt. saelge dem billigere hvis de ikke lever op til kvaliteten. Det korte af det lange er, at der er det de forretningsdrivende der maa paa banen, og mindske spildet i deres forretninger

En konsekvens må være i al sin brutalitet, at verdens handel med organiske stoffer forbydes. Alle lande må klare sig med, hvad de har. (inkl EU !)
Eksempel : Vi må ikke importere soja fra Brasilien, og vi må ikke eksportere det, vi ikke selv fortærer.
Vi kan derefter selv tilrettelægge vores fordeling mellem kød og planteføde.

Nå ikke - hvad så ?

Morten Lind, Per Knudsen, Peter Knap, Niels-Simon Larsen, John Hansen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jan Kauffmann

Leo Nygaard, (Vi må ikke importere soja fra Brasilien, og vi må ikke eksportere det, vi ikke selv fortærer.)
Der er en del lander der ikke er og nok heller ikke kan blive selvforsynende med foedevare. Hvis vi implementere din plan og ikke maa eksportere fødevarer og der heller ikke maa importeres fødevarer, skal mennesker i lande som ikke er tilstrækkeligt selvforsynende saa sulte ihjel? Naa men dit forslag vil da goere lidt ved overbefolkningen i saa fald.

Aleksander Laursen

Christian de Coninck Lucas:

Præcis. De leger med os.

Dog er Steven Greer som står bag "Unacknowledged" på Netflix i gang med indsamling til næste dokumentar som vil løfte sløret for hvordan 1 million menneskers bevidsthedsmeditation kan sende et budskab til de ydre civilisationer om at vi ønsker fredelig sameksistens. Det vil kunne revolutionere verden som vi kender den og skabe en fremtid med fred, økologi og overlevelse for menneskeheden.

https://ce5film.com/index.php#donate

Der er indsamlet over en halv million dollars til projektet.

Philip B. Johnsen

Hvorfor vil ingen tale om substansen ved problemet?

Hvor er der ‘en’ ærlig politiker, hvor er der en fremtid, når alle vores folkevalgte politikere lyver?

Hvad er omdrejningspunktet for økonomien?
Frihandel og/eller bilaterale handelsaftaler er omdrejningspunkt for økonomisk vækst for vores politikere, det er motoren i økonomien, der skal skaffe de penge politikere vil bruge til at drive udvikling og bevare det der er vundet.

Men faktum er, at frihandel eller bilaterale handelsaftaler til fremme for økonomisk vækst, ikke er afgørende for velstand i verden, det findes der absolut ‘ingen’ videnskabelig evidens for.

Der findes kun videnskablig evidens for mindre forbrug og ny fordeling af købekraft skaber velstand.

Alt andet viser den bedste forhåndenværende videnskablige evidens vil accelerere fattigdom.

Faktum er:
“Verdensøkonomien er ikke i stand til at vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.

Sådan lyder konklusionen i et omfattende internationalt studie, der dermed gør op med forestillingen om grøn vækst.

I de rige lande må der søges veje til mindre produktion og forbrug.”

Fra link:
“Is it possible to enjoy both economic growth and environmental sustainability?
This question is a matter of fierce political debate between green growth and post-growth advocates.
Over the past decade, green growth clearly dominated policy making with policy agendas at the United Nations, European Union, and in numerous countries building on the assumption that decoupling environmental pressures from gross domestic product (GDP) could allow future economic growth without end.
Considering what is at stake, a careful assessment to determine whether the scientific foundations behind this “decoupling hypothesis” are robust or not is needed.
This report reviews the empirical and theoretical literature to assess the validity of this hypothesis.
The conclusion is both overwhelmingly clear and sobering:
Not only is there no empirical evidence supporting the existence of a decoupling of economic growth from environmental pressures on anywhere near the scale needed to deal with environmental breakdown, but also, and perhaps more importantly, such decoupling appears unlikely to happen in the future.”
Link: https://mk0eeborgicuypctuf7e.kinstacdn.com/wp-content/uploads/2019/07/De...
Information 16 juli 2019
Link: https://www.information.dk/udland/2019/07/nyt-omfattende-studie-skyder-f...

PS.
Til ‘White supremacy’ segmentet på konspirationsteorier.

Hvis ikke man politisk ønsker, at forholde sig til bl.a. et stigende antal klimaflygtninge, burde politikere stoppe med, at producere klimaflygtninge.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige pseudo økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og pseudo økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og pseudo investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Nogle påstår bæredygtighed ikke er et dansk problem, den side af sagen løses globalt ikke lokalt, men det er naturligvis vigtigt at reducere CO2 udledningen i Danmark set med globale øjne, hvis verdens største forbrugere og mest CO2 udledende lande målt på den enkelte borger ikke reducere CO2 udledningen, hvem skulle så?

United Nations/FN
15. juli 2019
Der er 815 millioner i dag, to milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.

World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.

United Nations
“A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Morten Lind, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Esben Lykke, John Hansen, Nils Lauritzen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jan Kauffmann

EN OVERVURDERET ART | ARTE
Menneskeheden er kun en lille del af universet og ikke så unik som vi tror. Fra universets uendelige vidde til mikroskopiske enheder, fra jordens økosystemer til den menneskelige krop, gør hver episode af denne animerede serie ting forståeligt ud over vores fantasi. Fordi, mennesket ikke er verdens navle.
https://youtu.be/nLEtkmVUMfU

Jan Kaufmann, 14.38 - Du forstod den umulige karikatur.
Mere realistisk kunne gennemføres tvungen abort - 1 barns politik - er prøvet, men opgivet igen.
Måske bilaterale venskabslande af passende størrelse. Kunne betyde mange andre gode ting.

Jeppe Lindholm

I USA er der nogen, som har regnet på, hvad det vil få af betydning, hvis alle amerikanere stoppede med at spise kød https://ing.dk/artikel/nature-forskere-her-gevinsterne-ved-at-droppe-al-... . Endelig en artikel, som viser muligheder.

Personligt har jeg igennem et langt liv vennet mig til at tilberede mad bestående af kød. Og jeg gør det fortsat. Mest fordi jeg ikke aner, hvordan jeg kan tilberede mad uden kød. Er man oppe i alderen kan det være vanskeligt at omstille sig og lære nye veje. Ikke for at det skal være en dårlig undskyldning, men fordi sådan er det nu en gang. Men indtag af kød er vel stort set bare en vane. Det samme kan vel også siges om ovendreven forbrug af mejeriprodukter.

I folkeskolen har de hjemmekundskab om tilberedning af mad. Her kunne undervisningen jo passende åbne vegetar universet for vores børn og dermed fremtidens spisevaner. Så også gerne diverse foreninger, aftenskoler dog emnet op for at indvie os der er lidt mere tunge i det end vores børn. I børnenes hverdag bør der være kødfrie dage i alle institutioner. Ligesom i landets kantiner passen kunne udskifte pølsemix og pomfritter med mere sunde og vegansk orienterede retter. Ikke mindst for at skabe inspiration til de hjemlige gryder. For hvad vi spiser er stort set kun vaner. Tænker de fleste familier sortere mellem en håndfuld retter ugen efter uge. Op igennem 60erne kom der flere penge mellem folks hænder og dermed krav om kød på bordet daglig, som eller før var forbeholdt de velstillede. Her startede kødvanen, som har bidt sig fast. De samme er nu ved at gentage sig verden over, hvor der dagligt kommer ca. 432.000 økonomisk købestærke og dermed potentielt nye kød spisere på daglig basis. Udelukkende fordi de endelig har fået råd. Præcis som os i 60erne.

Men det er kun vaner. Ligesom cigaretter, som jo er under kraftig afvikling i stort set alle lande med solide indkomster. Så det kan godt lade sig gøre.

Jeppe Lindholm

Da Uffe Elbæk og Alternativet for et par år siden foreslog kødfrie dage i landet børnehaver blev han jo nærmest vist ud af landet :-)

Sidste år anbefale FN´s klimapanel at de enkelte lande så vidt muligt skulle overgå til selvforsyning i det omfang at dette var muligt. Det er muligt i en lang række lande. Men der skal åbenbart et politisk pres til for at realisere det.

@John H. men hvad så med vores eksport af grisetryner til Kina? Nå, spøg til side: hvis man gennemført lavede et ærligt regnskab på nettoindtægten på dansk landbrug, ville det gå i minus. Det bedste vi kan gøre, er at blive selvforsynende med økologisk produktion.

Morten Lind, Torben Bruhn Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

Når emnet er om menneskelige aktiviteter har konsekvenser, så burde en faktor være lige for: antallet.

Antallet er under alle omstændigheder tabu.

Men lad mig benytte mig af et enkelt land som eksempel: Ægypten.

Da Napoleon var der omkring år 1800 var der anslået 3 mil. Indbyggere.
Ved århundrede skiftet til år 1900 var der anslået 10 mil. Indbyggere.

Men nu er der knap 100 mil. Indbyggere.

Og de fleste har sikkert som mig, lært i skolen, at nok er der meget ørken i Ægypten, men at det landbrug som ligger ved Nilens bredder, er meget frugtbart.

Og i al historisk tid har Ægypten været selvforsynende med fødevarer.

Men det er de ikke længere.

I de senere år har det stigende befolkningstal i stor stil bosat sig umiddelbart uden for de store byer.
Det har resulteret i at byerne har bredt sig ud i det omgivende landbrugsland.

Men Ægypten kan bare ikke udvide landbrugsarealet, da det er betinget af Nilens regelmæssige oversvømmelser.

Så resultatet er, at Ægypten nu dyrker mindre land end da Napoleon var der, men i mellemtiden er de blevet mere end 20 gange så mange indbyggere.

Så hvor Ægypten før hen var selvforsynende med fødevarer, er Ægypten nu den største importør af blandt andet hvede.

Derfor, - antallet har faktisk betydning.

Det groteske er jo den massive virkelighedsfornægtelse, der finder sted alle steder i samfundet. Og journalisterne er helt ude af stand til at stille de relevante spørgsmål.

Hver gang en politiker/lobbyist/younameit bruger ordet "vækst" som argument for noget som helst, så burde det næste spørgsmål være noget i stil med: "Er økonomisk vækst ikke det største problem vi har i verden i dag, når man ser på verdens begrænsede ressourcer og uligheden i forbrug globalt set?"

John Andersen, Per Knudsen, Torben Bruhn Andersen, Palle Yndal-Olsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

@Esben: enig, og det strækker sig endda så vidt, som at nogle politikere og eksperter udtrykker bekymring for, at vi nu ikke producerer børn nok til at holde en fremtidig vækst, det, til trods for, at børn jo er den størst co2 belaster, vi kender til.

Jeppe Lindholm

Svaret fra Landbrug & Fødevare kom så i går på DR2 Deadline. Og svaret er det forventelige og forudsigelige hævet ud af skuffen og støvet af efter at have ligget i skuffen i årevis klar til anledningen.

"Da Uffe Elbæk og Alternativet for et par år siden foreslog kødfrie dage i landet børnehaver blev han jo nærmest vist ud af landet :-)"

Det er fordi han er en tøsedreng. Han skal foreslå mælkefri dage. Det meste oksekød der spises i Danmark er restprodukt fra mælkeprodukltionen

Ud over mælkeproduktionen er der en hel del kvæg der græsser og sørger for biodiversiteten. Tilbage er en ganske lille del egentlig kødkvæg. Og de gange jeg har købt 1/4 tyrekalv er det fra kvæg der er brugt som afgræssere. Der udover bruger vi kvæg til bekæmpelse af bjørneklo og andre invasive arter. (dexter kvæg, små, hårdføre og velsmagende)

Karsten Vedel Johansen

Forslaget om karbonafgift til fordeling, som jeg omtalte kort her ovenfor, har den store fordel, at det vil løse langt de fleste af de problemer som tages op i mange indlæg her. På en enkel måde, nemlig ved en styring af markedsmekanismen. Som forslagets ophavsmand, den amerikanske klimaforsker James Hansen, siger i sin begrundelse for det, er den grundlæggende årsag til at klimagasudslippene fortsætter med at vokse til himmels, trods alle aftaler om at begrænse dem, simpelthen at de fossile energikilder er for billige i pris. Som en anden amerikansk klimaforsker, Wally Broecker, viste for nogler år siden, udgjorde de fossiles andel af det totale globale energiforbrug i 1975 ca. 85 pct. Hvad er denne andelen idag? Temmelig nøjaktig den samme! Det fremgår også af denne figur:
https://i0.wp.com/runelikvern.online/wp-content/uploads/2018/06/fig-1-wo...

Problemet med de fossile er, at den allerstørste del af omkostningerne ved at bruge dem, indtræffer længe efter at de er brændt af. Dette kan markedsmekanismen aldrig løse, fordi den fastsætter prisen udfra omkostningerne ved at producere disse energiråstoffer, ikke udfra hvad brugen koster samfundet senere. Da der er mere end nok tilbage af dem til at det ikke vil blive ulønsomt at producere dem før længe efter at klimaet er bragt fatalt ud af den tilstand som har begunstiget fremvæksten af menneskelige civilisationer gennem de sidste titusind år, og som tillader vort nuværende komplicerede og folkerige globale samfund at overleve, kan markedsmekanismen ikke løse klimaproblemet alene. Vi er nødt til at gribe politisk ind for at hæve prisen på de fossile energikilder drastisk og tvinge energiforbruget over på de fornybare.

Da al olie osv. som er produceret, vil blive brugt, må prisen hæves i produktionsleddet. Forslaget fra Hansen går derfor ud på at staten indfører en afgift på alt fossilt ved kilden (oliebrønden, kulminen osv.) når denne ligger indenfor landets grænser, og tilsvarende en toldafgift på samme ved importstedet (havnen osv.), der hvor det importeres. Denne afgift skal fastsættes således at den øger med energiproduktets udslip af CO2 ved brugen. Den skal øges årligt. Systemet vil nu gradvis fordyre alle varer og tjenester i forhold til hvad der medgår af fossil energi til deres produktion. Jo mer fossilt energindhold, jo dyrere. Og dyrere og dyrere år for år. Dette betyder et stadig stigende incitament til at forbruge varer og tjenester som ikke fremstilles med brug af fossil energi.

For at dette ikke skal ramme socialt skævt, skal pengene som kommer ind ved afgiften ikke ind i statskassen, men i stedet deles ligeligt ud til borgerne med samme beløb per hoved til alle (halvt beløb per barn). Dette betyder at folk på den nedre del af indtægtsstigen som bruger mindre fossil energi i sit forbrug af varer og tjenster, netto vil tjene på dette, mens de rigere, som har et højt fossilt energiforbrug, taber.

Dermed slår vi alle de forskellige problemer/fluer som er drøftet her ovenfor, ihjel med et smæk. F. eks. vil bøfkød som fremstilles med højt forbrug af foderstoffer som fremstilles fossilintensivt (kraftfoder), blive dyrere. Alt som går med fossilintensiv langtransport bliver dyrere og dyrere ift det som er "kortrejst" som vi kalder det på norsk. Osv. Gradvis.

Lande som ikke indfører systemet vil gradvis falde i konkurrencen, fordi de hæmmer sin tekniske udvikling og taber eksport til landene som har indført systemet.

Forslaget er som sagt grundig omtalt her: https://naturvernforbundet.no/hordaland/fylkeslag/hordaland/nyheter-og-p... og her:
https://eci.ec.europa.eu/007/public/#/initiative .

En variant af systemet blev ved starten af 2019 indført i hele Canada efter at have fungeret i flere delstater fra 2008 med succes. Det er beregnet at de nederste ca. 70 pct. på den canadiske indtægtsstige tjener på det, se: https://canada.citizensclimatelobby.org/media-release-canada-adopts-carb... og https://www.theguardian.com/environment/climate-consensus-97-per-cent/20...

I Tyskland går SPDs miljøminister Svenja Schulze ind for ideen og har stillet et forslag om dette, se: https://m.spiegel.de/wirtschaft/soziales/svenja-schulze-will-co2-steuer-... . Det støttes af De Grønne og så vidt jeg forstår flertallet i Die Linke, men støder ikke overraskende på modstand fra fossillobbyisterne på højrefløjene i SPD og CDU. Flere i SPD og også i CDU og CSU støtter dog ideen, bl.a. med henvisning til at Schweiz har indført noget lignende. I USA støttes ideen av en række demokrater og også af en del republikanere, mest kendt af dem den tidligere centralbankchef Henry M. Paulson. En resolution som støtter forslaget blev i fjor sommer forkastet med knebent flertal i Repræsentanternes Hus. Nu kommer en ny snart til afstemning. Jeg har nylig i et brev til Informations klimaredaktion foreslået at man tager temaet op til grundig behandling. Jeg håber stærkt at de vil følge mit forslag. Det kunne være meget spændende at høre hvad danske partier og miljøorganisationer, fagforeninger osv. mener om dette. Her i Norge er forslaget vedtagen politik i Naturvernforbundet, i Miljøpartiet de Grønne (som nu ligger på syv pct. på Gallup), og partiet Rødt, som svarer til Enhedslisten i Danmark. I Sosialistisk Venstreparti er ideen i stærk fremgang og støttes af flere af afdelingerne i de store byer.

Så hvad bliver det til, Information? Jeg venter spændt!

Arne Albatros Olsen

For 3 år siden i 2016 så jeg dette legendarisk absurde interview med Guy McPhersson i et australsk tv.studie for første gang, og blev ikke mindre en stærkt chokeret. Jeg dog at Guy Mc Phersson ikke er ufejlbarlig i sine prognoser, idet han har taget fejl et par gange tidligere, men han har en pointe her. Under klimakonferencen i 2009 talte man meget om at co2 indholdet i atmosfæren ikke mååte overstige 400 ppm.
Sært nok taler ingen om det tal idag, og nu er det ca. 440ppm.
Og det er nok ikke det eneste tipping point, som er oversteget.

Her er et link til det omtalte interview:

https://www.youtube.com/watch?v=zqIt93dDG1M

Philip B. Johnsen

@Karsten Vedel Johansen

Arthur Pigou in 1920.

“Carbon pricing solves the economic problem that CO2, a known greenhouse gas, is what economics calls a negative externality a detrimental product that is not priced (charged for) by any market.

As a consequence of not being priced, there is no market mechanism responsive to the costs of CO2 emitted. The standard economic solution to problems of this type, first proposed by Arthur Pigou in 1920 is for the product in this case, CO2 emissions to be charged at a price equal to the monetary value of the damage caused by the emissions.”
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Carbon_price

"Da Uffe Elbæk og Alternativet for et par år siden foreslog kødfrie dage i landet børnehaver blev han jo nærmest vist ud af landet :-)"

Han skulle have foreslået mælkefrie dage. Størstedelen af det oksekød vi speser i Danmark er restprodukt eft mælkeproduktionen.