Nyhed
Læsetid: 7 min.

Den nye regering i Italien har gjort det tidligere regeringsparti Lega til taber – og kan måske gøre klimaet til vinder

Italiens protestparti er endegyldigt blevet et magtparti. Det står klart med Femstjernebevægelsens skift fra en højrefløjspartner til en venstrefløjspartner i regeringen. Årelang bitterhed og direkte had skal lægges til side for at få den nye koalition til at fungere, men lykkes det, kan klimaet blive den store vinder
Giuseppe Conte (midten) kan stille sig i spidsen for en regering med Femstjernebevægelsen og Partito Democratico. De to partier er uenige om en del, men de kan dog blive enige om, at det højreradikale parti Lega skal holdes uden for politisk indflydelse, og at der skal mere fokus på klimaet.

Giuseppe Conte (midten) kan stille sig i spidsen for en regering med Femstjernebevægelsen og Partito Democratico. De to partier er uenige om en del, men de kan dog blive enige om, at det højreradikale parti Lega skal holdes uden for politisk indflydelse, og at der skal mere fokus på klimaet.

Cosimo Martemucci

Udland
30. august 2019

»I er mafiosoer, og I er hæslige. I er lort, der skal forsvinde og dø.«

Det var en voldsom hilsen til centrum-venstre-partiet Partito Democratico (PD). Og den blev ikke leveret anonymt på den mørke side af internettet, men i stedet fuldt offentligt af det fremtrædende medlem af Femstjernebevægelsen, Paola Taverna, der oven i købet er vicepræsident for det italienske senat.

De hårde ord er et par år gamle. Men de afspejler fortsat den generelle afsky for PD, som mange i Femstjernebevægelsen føler. Og det må mildest talt gøre situationen lidt anspændt og akavet, nu når de to politiske ærkerivalers ledere er blevet enige om at begrave deres bitre uenigheder og gå i regering sammen.

Flere ugers politisk krise i Italien kan være ved at finde sin afslutning – i hvert fald i denne omgang – efter præsident Sergio Mattarella torsdag gav grønt lys til, at femstjernebevægelsens Giuseppe Conte kan stille sig i spidsen for en Femstjerne-PD-regering. Det sker blot ugen efter, at Femstjernebevægelsens koalition med det højrenationale parti Lega brød sammen.

Femstjernebevægelsen og Lega blev set som et umage par. Men den karakteristik kan bestemt også benyttes til at beskrive den nydannede koalition. Femstjernebevægelsen blev langt hen ad vejen oprettet som parti for et årti siden i protest mod PD, der blev set som synonym med den betændte og korrupte politiske elite, som man ville gøre oprør imod.

Had mod PD’s socialdemokrater har hele tiden været et højlydt kampråb. Beppe Grillo, der er komiker og grundlægger af Femstjernebevægelsen, har beskrevet PD som »en beholder fyldt med flydende lort«.

Og Luigi Di Maio, Femstjernebevægelsens leder, har anklaget den politiske rival for at have »taget imod penge fra mafiaen«, og han har understreget, at man aldrig vil gå i regering med PD: »Jeg afviser kategorisk enhver form for samarbejde.«

Det var holdningen indtil for blot få dage siden. Nu er det tid til at finde en anden grimasse. Men Paola Taverna lader ikke til at se den nye politiske situation som anledning til at trække sine udfald mod PD tilbage:

»Jeg siger ikke undskyld for det, jeg har sagt, for det var jo det, jeg mente,« sagde hun i denne uge til italienske journalister, og hun fortsatte:

»Vi skal jo ikke giftes med Partito Democratico, men bare indgå en regeringskontrakt med dem.«

Dårlig stemning eller ej, så har begge partier erklæret, at de er klar til at danne et »stabilt« samarbejde. Luigi Di Maio siger, at de satser på en »langtidsholdbar regering«.

Og i en klar kritik af den indvandringsfjendske og EU-kritiske linje, som Lega stod for i den nu forhenværende regering, siger PD’s formand, Nicola Zingaretti, at den nye regering vil repræsentere et politisk »vendepunkt« for landet, og at den vil bringe det »had, bitterhed og frygt« til ophør, som har kendetegnet Italien under Lega.

Frygten for Salvini

Som avisen Il Fatto Quotidiano skriver i en leder, så ville en PD-Femstjerne-regering have fremstået »utænkelig, ikke bare i de seneste ti år, men for blot 20 dage siden«. Men præsident Mattarella, der har magten til at opløse parlamentet, udskrive valg og udnævne premierministre, gav de to partier en ganske kort tidsfrist til at blive enige om at samarbejde – ellers ville han udskrive nyvalg.

Ifølge meningsmålinger stod Femstjernebevægelsen til at blive halveret ved et valg – partiet fik 32 procent af stemmerne ved valget i marts sidste år – og truslen om et nyvalg fik pludselig partiets ledelse til at skubbe deres kritik af PD til side.

Dermed er Femstjernebevægelsen endegyldigt gået fra protestparti til magtparti. Førhen afviste man helt at indgå i koalitioner med andre partier – man ville undgå at blive ideologisk »forurenet«. Men efter at have udelukket et samarbejde med Lega, gik de alligevel i regering med dem sidste år.

Og nu er Femstjernebevægelsens faste principper blevet erstattet helt af en flydende politisk identitet med valget af en ny partner på den modsatte fløj.

»Vi har altid været en post-ideologisk bevægelse,« siger Di Maio denne uge som forsvar for, at partiet så let har kunnet skifte partner. »For os findes der ikke højre- eller venstrefløjsløsninger, der findes blot løsninger.«

Frygten for Legas leder, Matteo Salvini, var i stor grad det, som fik PD og Femstjernebevægelsen til at nærme sig hinanden. Det var Salvini, der udløste den politiske krise ved at trække sit parti fra regeringen, da han ønskede at nyde gavn af sin enorme folkelige popularitet og ved et nyvalg sikre sig muligheden for at danne en ren højreekstrem regering.

Salvini står dog for nuværende tilbage som den helt store taber. Efter at have været den mest toneangivende og mest magtfulde italienske politiker har han overspillet sine kort – han satsede på at få hele magten, men ender nu i opposition. Mest af alt lader hans taktiske brøler til at bestå i, at han ikke i sin vildeste fantasi kunne forestille sig, at Femstjernebevægelsen og PD ville være i stand til at bilægge deres gensidige rivalisering.

»Er der nogen, som seriøst tror på, at en regering med Femstjernebevægelsen og PD er langtidsholdbar? Det vil blive en lang lidelseshistorie,« sagde Salvini denne uge. Han mener samtidig, at den nye regering vil blive »fjernstyret af Merkel og Macron«.

Fat mod, Conte

Hvis Salvini er taberen, så fremstår 55-årige Giuseppe Conte som vinderen. For blot lidt over et år siden var han en stort set ukendt juraprofessor uden politisk erfaring, som blev hentet ind for at være den nominelle leder af Lega-Femstjerne-regeringen.

Han blev set som blot en marionetdukke, der blev styret af Salvini og Di Maio, men han formåede at stå stadig stærkere, og blev mere og mere populær i befolkningen – ikke mindst da han tidligere i august trådte tilbage som premierminister og i den anledning gik til angreb på Salvini for at være uansvarlig, uvidende og desuden en autoritær opportunist.

Hvor han i den nu afgående regering blev sat i spidsen for at implementere et regeringsprogram, som han ikke selv havde været med til at forhandle, så er han nu en central spiller i forhandlingerne mellem Femstjernebevægelsen og PD – også selv om hans navn fortsat aldrig har stået på en stemmeseddel. Avisen Il Foglio skriver, at Conte er »marionetdukken, der blev premierminister«.

Og han satser tydeligvis på, at den nye regering bliver langt mere EU-venlig, end det har været tilfældet med Lega. Torsdag erklærede han, at han ville rette op på det sidste års skærmydsler med EU med det formål »at gøre Italien, der er medgrundlægger af Den Europæiske Union, i stand til igen indtage en hovedrolle«.

Men det bliver ikke let at få det nye samarbejde mellem PD og Femstjernebevægelsen til at fungere. Som det står med store bogstaver på forsiden af avisen La Repubblica:

»Fat mod, Conte. Det bliver svært.«

Og det er faktisk endnu ikke sikkert, at regeringen overhovedet kommer op at stå. Den skal stemmes igennem i parlamentet. Og så har Femstjernebevægelsen også lagt op til, at partiets medlemmer skal have mulighed for at godkende projektet ved en onlineafstemning.

Desuden er de to partier endnu ikke helt enige om, hvilke ministerier de hver især skal bestride – og endelig skal præsidenten godkende kabinettet.

Det var først efter adskillige sværdslag, at PD accepterede Conte som premierminister. Og partiet lader nu til at gøre modstand mod, at Di Maio kan forblive som vicepremierminister.

Ej heller er der endnu offentliggjort enighed om et fælles politisk program. Femstjernebevægelsen står blandt andet for en mere højreorienteret modstand mod migration, og partiet er EU-skeptisk og mod globalisering – Di Maio har sågar tidligere sagt, at han ville stemme for et italiensk euro-exit.

På disse felter er Femstjernebevægelsen mest enig med den tidligere partner Lega, da PD modsat er ganske begejstret for det europæiske samarbejde og vil arbejde for et mindre konfliktfyldt forhold mellem Rom og Bruxelles, end det har været tilfældet det sidste år.

Desuden kræver PD også, at Femstjernebevægelsen accepterer at tilbagerulle nogle af de skrappere tiltag over for indvandrere, som partiet indførte i samarbejde med Lega.

Men på et stort område, kan Femstjernebevægelsen og PD samarbejde og skabe et nybrud i Italien, nemlig inden for miljø- og klima, som hidtil har været et meget lille tema i italiensk politik.

Climate Action Network Europe har beskrevet Femstjernebevægelsen som et af Europas grønneste partier med en markant klimavenlig politik, men samtidig beskrives Legas politik som en direkte »trussel mod klimaet«. Det førte til, at Italien ikke rykkede sig markant på området. Og her kan Femstjernebevægelsen finde det markant nemmere at skabe fremskridt sammen med PD.

Lige meget hvordan det politiske program dog ender med at se ud, så kan det vise sig yderst svært for Femstjernebevægelsens ledelse at overbevise vælgerne om, at et samarbejde med PD er klogt. På Di Maios facebookside udtrykte mange vrede, og truede med at vende partiet ryggen.

Som en af vælgerne skrev:

»Det var meningen, at du skulle forandre landet, men nu allierer du dig med dem, som vi hele tiden har kæmpet imod.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Tanghus

Stakkels land. Én kontinuerlig krise.

David Zennaro

Det er rigtigt, at der er en lang og kontinuerlig krise, men alligevel overlever landet.