Læsetid: 8 min.

Nyt russisk supermissil var formentlig årsag til mystisk eksplosion

En mystisk eksplosion i det nordlige Rusland med radioaktivt udslip kan være udløst af en fejlslagen test af et nyt russisk atomdrevet missil. Myndighederne tilbageholder fortsat information om ulykken, hvor mindst fem døde.
Flere apoteker i storbyer tæt på ulykkesstedet berettede efter ulykken om enorm efterspørgsel på jod, som reducerer påvirkningen fra radioaktiv stråling.

Flere apoteker i storbyer tæt på ulykkesstedet berettede efter ulykken om enorm efterspørgsel på jod, som reducerer påvirkningen fra radioaktiv stråling.

Ritzau Scanpix

17. august 2019

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Supermissilet Skyfall

Det var sandsynligvis en test af supermissilet Skyfall, der slog fejl og forårsagede en eksplosion i det nordlige Rusland og mindst fem dødsfald, vurderer udenlandske eksperter. De russiske myndigheder er dog fortsat lukkede om årsagerne til ulykken, der skete 8. august.

Indledningsvist forsikrede Ruslands Forsvarsministerium befolkningen om, at radioaktivitetsniveauet i luften var uændret. Men i byen Serevodvinsk, ca. 30 km fra ulykkesstedet, blev radioaktivitetsniveauet målt til at være 20 gange højere end normalt i et tidsrum på halvanden time. Det hang dårligt sammen med, at Forsvarsministeriet hævdede, at det var en raketmotor med almindeligt brændstof, der var eksploderet.

Efterfølgende udtalte det russiske atomagentur, Rosatom, som udførte testen, at eksplosionen skete, da man testede en »isotop kraftkilde i et flydende fremdriftssystem«, skriver The Guardian.

Russiske myndigheder har senere bekræftet, at der var radioaktivt materiale samt en reaktor involveret i ulykken, som skete på en platform i Dvinabugten i Hvidehavet.

Et prestigeprojekt

Raketten Skyfall er et russisk prestigeprojekt, og ifølge den russiske præsident Vladimir Putins præsentation af missilet i 2018 bliver raketten drevet af en lille atomreaktor om bord, som opvarmer den luft, det bevæger sig igennem. Ifølge eksperter er det denne atomreaktor, der må være eksploderet og har forårsaget et radioaktivt udslip.

På grund af atomreaktoren om bord har missilet en rækkevidde, som ikke før er set. Herudover er det særlige ved missilet, at det skulle kunne flyve en rute så uforudsigelig, at den ikke kan spores. Eksperter sår dog tvivl om, hvorvidt reaktorkernens teknologi er levedygtig, skriver The Guardian.

Det var oprindeligt USA’s projekt i 50’erne og 60’erne at udvikle et missil med en reaktor om bord. Ideen blev lagt i graven på grund af farerne og de tekniske problemer. Inden for de seneste år har Rusland forsøgt at udvikle missilet.

David Cullen, direktør for den britiske ngo Nuclear Information Service, mener, at »Rusland forsøger at rette op på den strategiske ulempe, landet mener, det har i forhold til USA, ved at udvikle ikke-konventionelle muligheder.« Han mener, at den mislykkede test er »symptomatisk for en større eskalation i atomspændinger, som bunder i et gradvist sammenbrud i relationerne mellem USA og Rusland,« siger han til The Guardian.

Evakuering afblæst

Efter eksplosionen og det radioaktive udslip kunne flere apoteker i storbyerne Arkhangelsk og Severodvinsk tæt på ulykkesstedet berette om enorm efterspørgsel på jod, som er et kemikalie, der reducerer påvirkningen fra radioaktiv stråling, skriver den russiske avis The Moscow Times.

Desuden vakte det bekymring, at russiske myndigheder fem dage efter ulykken besluttede at evakuere borgerne i landsbyen Nenoksa, fordi det indikerede, at ulykken var alvorligere end først angivet. Efter et par timer aflyste myndighederne evakueringen og afviste, at det overhovedet havde været på tale, skriver New York Times.

»Der bliver ikke nogen evakuering. Det er noget sludder,« siger Igor Orlov, guvernør i regionen Arkhangelsk, til nyhedsbureauet Interfax.

Ruslands Forsvarsministerium har nu afspærret et område i Dvinabugten i Hvidehavet, hvor ulykken skete, for al privat skibsfart den næste måned. Det er uklart, om det skyldes faren for radioaktivt udslip eller en eftersøgning af eventuelle rester efter testmissilet.

Alberto Fernández.

Evaristo Sa

  • Argentina i økonomisk uvejr efter valg

Ved første valgrunde af det argentinske præsidentvalg søndag vandt oppositionens udfordrer Alberto Fernández en overbevisende sejr med 47 procent af stemmerne over den siddende præsident Mauricio Macri, der fik blot 32 procent af de afgivne stemmer.

»Det gør ondt ikke at have fået den opbakning, som vi havde forventet. Samtlige meningsmålinger har ramt forkert,« sagde Argentinas præsident, Mauricio Macri, søndag ifølge dagbladet El País.

Mauricio Macri var i meningsmålinger spået en sikker sejr, men målingerne har entydigt ramt forkert – og det har sendt den argentinske økonomi i ekspresfart mod bunden.

Markederne reagerer negativt

Den overraskende sejr i første runde til Alberto Fernández, der stiller op som kandidat til præsidentembedet sammen med sin vicepræsidentkandidat, Cristina Fernández de Kirchner, der i perioden 2007-2015 selv var Argentinas præsident, ramte mandag de argentinske markeder stærkt negativt.

Tirsdag var den argentinske peso faldet med knap 25 procent i forhold til den amerikanske dollar, og værdien af det argentinske aktiemarked faldt samtidig med 48 procent. Inflationen forventes at ramme 50 procent i 2019, hvilket yderligere vil destabilisere den argentinske økonomi.

Markederne frygter, at Fernández og Fernández – hvis de vinder anden valgrunde – gør alvor af deres politiske løfter om at droppe tilbagebetalingen af Argentinas enorme gæld, som den nuværende argentinske regering har lavet en aftale med IMF om.

»Vi afventer stadig de første ord fra Fernández – om han vil sige noget, der kan berolige markederne. Vi er lige nu i en tilstand af chok, og regeringen kommer heller ikke med nogen meldinger om vejen frem herfra,« siger cheføkonom i konsulentfirmaet Management & Fit, Matías Carugati, til det argentinske dagblad Buenos Aires Times.

Præsidentvalget bliver afgjort 27. oktober, og vinderen indsættes som ny præsident i december i år. Det kræver blot 45 procent af stemmerne at vinde anden valgrunde.

I Yemen har De Forenede Arabiske Emirater også vendt deres saudiske allierede ryggen. I modsætning til saudierne har emirerne indset, at saudiernes mål om at nedkæmpe houthierne og indsætte en marionetregering i hovedstaden Sana er urealistisk, skriver Waleed Safi. Her ses tilhængere af Yemens FAE-støttede separatister til en demonstration i Aden.

FAWAZ SALMAN

  • De Forenede Arabiske Emirater vender sine allierede ryggen

En af Donald Trumps vigtigste allierede i Mellemøsten, De Forenede Arabiske Emirater, er ved at vende ham ryggen. I årevis har emirerne i de syv sheikdømmer ellers stået bag USA i stort og småt, men nu lader det til, at emirerne har fået nok af USA’s eskalering af konflikten med Iran og Saudi-Arabiens uendelige krig i Yemen.

Over de seneste uger har emirerne sendt en delegation til Teheran for at diskutere maritim sikkerhed ved Hormuzstrædet og dermed ignoreret Trumps forsøg på at isolere Iran. De har også nægtet at anklage Iran for at bruge sprængladninger mod skibe i Den Persiske Golf, og så har de trukket deres styrker tilbage fra Yemen, og i stedet overladt slagmarken til deres stedfortrædergrupper.

»De Forenede Arabiske Emirater bevæger sig længere væk fra amerikanske mål i Mellemøsten«, siger Theodore Karasik fra den Washington-baserede Gulf State Analytics til The Washington Post.

»Er Emiraterne det svage led i Trumps politik om maksimalt pres? Måske«.

Kursskifte kommer efter uenigheder

Analytikere har i ugevis grublet over Abu Dhabis kursskifte. Men nu står det mere klart, at emirerne over længere tid har sagt fra i forhold til Trumps eskalering i forhold til Iran og Saudi-Arabiens urealistiske mål i Yemen.

Da Donald Trump sidste år trak USA ud af atomaftalen, troede De Forenede Arabiske Emirater, at Washington ville forsøge at presse Iran til at forhandle en ny atomaftale alene via sanktioner. Emirerne havde ikke regnet med, at Washington ville eskalere konflikten med Iran i et så voldsomt omfang, at det nu kan føre til krig.

»Vi mener, at regionen er hårdt ramt af spændinger, konflikter og krige og bør få en stor chance for diplomati, dialog og håb om en bedre fremtid,« sagde Shaikh Abdullah Bin Zayed Al Nahyan, emiraternes udenrigsminister, allerede i begyndelsen af konflikten på en fælles pressekonference med sin tyske kollega, Heiko Mass.

Vendt saudierne ryggen

I Yemen har De Forenede Arabiske Emirater også vendt deres saudiske allierede ryggen. I modsætning til saudierne har emirerne indset, at saudiernes mål om at nedkæmpe houthierne og indsætte en marionetregering i hovedstaden Sana er urealistisk.

I stedet arbejder De Forenede Arabiske Emirater på en anden plan i Yemen: De har efterladt en veltrænet styrke på 90.000 mand til at forsvare den sydlige del af landet, og på sigt vil emirerne støtte yemenitiske politikere fra syd til at arbejde for løsrivelse, således at Yemen igen opdeles i syd og nord.

De Forenede Arabiske Emiraters overordnede mål er, at den sydlige del af Yemen, som ligger ud til det indiske ocean, Rødehavet og Adenbugten forbliver under deres kontrol af en simpel årsag: Strategisk vil emirerne sikre kontrollen over den maritime transport og havnebyerne i Yemen, fordi begge er afgørende for De Forenede Arabiske Emiraters økonomi.

Især kontrollen over Bab al-Mandeb-strædet er vigtig for de syv sheikdømmer.Strædet skal sikre, at De Forenede Arabiske Emiraters fastholder det maritime herredømme ved den sydvestlige arabiske halvø og Afrikas Horn.

Emiraterne først

Dybest set handler De Forenede Arabiske Emiraters seneste kursskifte om at sikre stabilitet. Emirerne vil sikre, at deres egne interesser kommer først, og her er konflikter ikke til nogen gavn.

De syv sheikdømmers økonomi, beliggenhed og især ry gør dem nemlig skrøbelig over for selv små sammenstød. En potentiel konflikt ved Hormuzstrædet, som ikke ligger ret langt fra Dubai, vil skræmme turister, investorer og andre virksomheder væk fra den ellers spektakulære skyline, som er blevet opbygget over årene.

»Der står meget på spil for De Forenede Arabiske Emirater. Et angreb, der rammer deres jord eller beskadiger infrastruktur, ville være ødelæggende. Et angreb ville smadre deres ry som et af regionens mest dynamiske lande,« siger Elizabeth Dickinson fra International Crisis Group til The Washington Post.

  • Polsk valgflæsk: Nul skat for unge

I denne uge blev det slået fast: Den 13. oktober skal polakkerne atter til urnerne og stemme til det nationale parlament, hvor det i EU omstridte PiS-parti sidder tungt på magten.

Det er næppe tilfældigt, at der få dage før det officielle startskud på valgkampen blev indført en omdiskuteret lov, som fritager omkring to millioner unge polske arbejdstagere under 26 fra at betale den polske indkomstskat, som ellers ligger på 18 procent. Det gælder for indtægter under 85.500 zloty eller ca. 150.000 kr. om året.

Fra den polske premierminister Mateusz Morawiecki har det op til skattefritagelsen bl.a. lydt, at Polen har »krævet for meget af de unge«.

Men de åbenlyse grunde er nærmere, at regeringen for det første ønsker at dæmme op for den vedvarendebrain drain og udvandring af unge polakker til mere velbetalte job især i Tyskland. Siden Polens optagelse i EU i 2004 er der udvandret omkring to millioner polakker til andre EU-lande – langt de fleste af dem i den arbejdsduelige alder.

Som en del af den polske regerings socialprogram, som bl.a. også omfatter et højere beløb i børnepenge og pensioner, er skattelettelserne desuden et stykke åbenlyst valgflæsk til de unge vælgere.

Uagtet at PiS-regeringen er under stærkt europæisk pres pga. demonteringen af den polske retsstat og det politiske pres på både medier og domstole, viser meningsmålinger, at PiS trods stærke debatter om bl.a. LGBT-rettigheder, forurening og energiforsyning kan gå ind i valgkampen med sindsro: Regeringspartiet ligger til næsten 45 procent af stemmerne, hvilket er tilstrækkeligt til et flertal i parlamentet.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Bindesbøll

@ Torben Skov:

Mere seriøst og alvorligt:

Mindst 7 mennnesker er foreløbig dræbt. formentlig øjeblikkeligt pga eksplosive dele af dette missils brændstof.
Den ubehagelige fortsættelse er, at et ukendt antal andre (typisk for Putin-regimets løgne, fordrejninger & fortielser) stadig er indlagt diverse steder, angiveligt også for stråleskader.
Et større område af havet omkring den mislykkede missil-affyring er stadig helt spærret af.

De arme flere hundrede tusinder indbyggere i det pågældende "nærområde" stoler af gode grunde ikke på myndighedernes snak om at alting er normalt, inklusive stråleniveauet. Derfor hamstrer og spiser de forbyggende jod-piller.

Den tredje meget urovækkende faktor her er, at russerne tilsyneladende her har eksperimenteret med en form for et nuklear-drevet missil, med "uendelig rækkevidde".

Ifølge en atom- og militærforsker ved den svenske forsvarsakademi betyder det i "klartext", at et sådant missil kun kan være forsynet med en totalt ubeskyttet reaktor, der under sin vej vil smide en masse radioaktivt snavs ned i hovedet på alle dem der lever under missiliets bane.
Hvis vi taler om et strategisk våben der bliver affyret under en atomkrig, der alligevel vil slå os alle ihjel, kan det "så at sige" være lige meget.

Men hvorfor sætter Putins Rusland alle disse ressourcer ind på at opnå et 1.slags-våben? Det er jo dét der er det uhyggelige perspektiv her.
At der stadig findes vanvids-typer - her i Putins kreds - af både militærfolk og forskere, der tror man kan "vinde" en atomkrig. Hvad gør man ved sådanne idioter og tåber?
Enhver der kan læse russisk, kan desværre studere russiske militærtidsskrifter, hvor man ligefrem stadig bryster sig med at være "bedst" mht. til tåbelige atomare forsøg på at være nr. 1.

Alle disse personer burde tvangsindlægges til mindst 3 daglige genudsendelser af"Dr. Strangelove", for at vågne op til virkelighedens realiteter. Suk.

Det er på tide, at også de "progressive" og "fredsvennerne" herovre - tager vanviddet i også den russiske atomare oprustning alvorligt, og ytrer en klar protest mod disse tosser. Se at kom i gang. Tak !