Analyse
Læsetid: 5 min.

Ruslands unge demonstranter husker ikke en tid før Putin

Mange af de ledende kræfter bag de ugelange protester i Moskva var kun små børn eller slet ikke født, da Putin kom til magten i 1999 – på dem gør regimets advarsler om kaostilstande som i 1990’erne ikke noget større indtryk
De mange demonstrationer i Moskva rettet mod det russiske styre irriterer utvivlsomt Kreml, men har næppe potentiale til at vælte regimet.

De mange demonstrationer i Moskva rettet mod det russiske styre irriterer utvivlsomt Kreml, men har næppe potentiale til at vælte regimet.

Gavriil Grigorov

Udland
27. august 2019

MOSKVA – Igor Sjukov er blevet ansigtet på Moskvas bølge af protester. Ikke færre end 123.000 følgere har den 21-årige frihedsaktivist på YouTube. Men da han i sidste uge dukkede op på russiske tv-skærme, var det som sigtet ved en domstol.

Sjukov, der læser politologi ved Ruslands prestigefulde Højere Skole i Økonomi, risikerer at ryge i fængsel i op til otte år for sin påståede rolle som tilskynder til »massive uroligheder«. Kremls kritikere kalder sigtelsen for en skræmmetaktik, der er har til formål at skulle knuse Ruslands største protestbølge i flere år, der i denne weekend gik ind i sin fjerde uge.

Fra sin fængselscelle affyrede Sjukov en verbal bredside imod det politiske system, som Vladimir Putin har skabt og opretholdt gennem to årtier – fredag kunne sidstnævnte markere tyveåret for sin første udnævnelse til premierminister.

»Jeg takker vores regering for den enorme indsats, den dagligt gør for at miskreditere sig selv,« udtalte Sjukov i en videotransmission torsdag.

»Det er i sandhed svært at pege på nogen, der har gjort mere end Ruslands regering for at styrke tilslutningen til oppositionen.«

Som så mange andre af de demonstrerende var Sjukov kun et ganske lille barn i 1999, da den dengang 46-årige Putin blev udvalgt til at blive Ruslands næste premierminister. Den tidligere efterretningsofficer har således styret Rusland i en hel generation og er for mange næsten smeltet sammen med den russiske stat. Snarere end at være en politiker er han blevet statens inkarnation og en historisk herskerskikkelse med magt til at udløse og bilægge konflikter.

Statens inkarnation

Men trods Putins bestræbelser på at indsætte loyale forbundsfæller på alle magtpositioner i landet har det seneste år budt på et væld af protestaktioner. Fra såkaldte skraldeprotester over giftige og gasudsivende lossepladser til voldsomme demonstrationer mod et kirkebyggeri i Jekaterinburg, den interne grænsedragning i Nordkaukasus og nu senest udelukkelsen af en række uafhængige oppositionskandidater til valget til Moskvas bystyre, deriblandt 21-årige Sjukov.

Putin har måske ikke personligt været det primære mål for den vrede, der er kommet til udtryk i den aktuelle protestbølge i den russiske hovedstad – men det har i høj grad de embedsmænd, hvis indsættelse han er ansvarlig for.

Disse omfatter Moskva-borgmester Sergej Sobjanin, der har en fortid som Putins stabschef, og forkvinde for Ruslands centrale valgkommission, Ella Pamfilova, som Putin ellers udnævnte i 2016 til denne post, idet han samtidig gjorde ’genrejsning af tiltroen til det russiske valgsystem’ til hendes mission.

Som Ljubov Sobol, en anden protestleder, påpegede i sidste uge, har den førende kustode i russisk politik, Putins første vicestabschef Sergej Kiriyenko og valgskommissionsforkvinde Pamfilova været centrale magtfigurer i russisk politik i årtier og fremstår som en slags levn fra de vanskelige 1990’ere.

»Det er altsammen hans system, ikke sandt?« sagde Mikhail Kostomarov, en 24-årig demonstrant, om Putin i sidste uge.

Forvitret pagt

Siden den sidste store protesterrunde i 2011-12 har regimet ellers søgt at pacificere moskovitterne gennem en kampagne for bymæssige forbedringer som et bytte for tab af politiske valgmuligheder – som en opdatering af Putins oprindelige pagt, der handlede om at tilbyde russerne økonomisk stabilitet frem for alt.

Men denne pagt ser nu ud til at være forvitret og ude af stand til at imødekomme kravene fra kernegruppen af vedholdende demonstranter, endsige håbet hos en yngre generation af russere.

»Livets tempo har indhentet præsidenten,« siger Konstantin Gaaze, en politisk analytiker.

»Kløften mellem, hvad der sker i politik, og hvad der sker i det virkelige liv, vokser. En slags træthed mod det bestående breder sig.«

Skræmmehistorier fra den kaotiske tid før Putin gør ikke det store indtryk på unge mennesker. På webmediet Meduza betegnede sociologen Olga Zeveleva de stadige advarsler mod en tilbagevenden til tilstande som i de lovløse 1990’ere som »en af ​​Putin-administrationens grundlæggende myter«, der ikke har den mindste appel til demonstranter født i 00’erne.

Kreml – og Putin – synes også på det kulturelle plan at have mistet grebet. Mens Moskva protesterede for to uger siden, kørte Putin på motorcykel med en aldrende biker-bande, Night Wolves, som han har forsøgt at sælge som positive forbilleder for unge mennesker. Kredsen af Kreml-tro entertainere savner unge stjerner, især dem fra de sociale mediesider som YouTube.

»Folk som bloggeren Jurij Dud kan tale med unge mennesker,« siger Gaaze med henvisning til en populær sportsjournalist og interviewer, der deltog i sidste uges protest.

»Hvem har Kreml nu udover rapperen Timati?« Oxxxymiron, en anden populær hiphopkunstner, sluttede sig også til protesterne i sidste uge og tilbød torsdag at stille kaution under Sjukovs høring.

Magtens ligegyldighed

Kreml har svaret ved at sige, at man ikke ønsker at ofre protesterne nogen større opmærksomhed.

»Vi er ikke enige med dem, der kalder det, som sker, for en politisk krise,« har Putins talsmand, Dmitri Peskov, erklæret.

Det holder muligvis stik. Ifølge insidere modtager Putin ikke daglige opdateringer om protesterne, som han gjorde i 2011-12, da demonstrationer tiltrak over 100.000 mennesker.

Men dermed risikerer Putin også at signalere ligegyldighed med, hvad der foregår i landet.

»Hans eneste plan er at klynge sig til magten og styre geopolitikken,« siger protestlederen Sobol, der også er blandt de udelukkede kandidater til byrådsvalget.

»Det ser ud til, at han er ret ligeglad med, hvad der sker internt i Rusland og ikke bekymrer sig noget særligt for Ruslands økonomiske vækst.«

Protesterne irriterer utvivlsomt Kreml, men har næppe potentiale til at vælte regimet. Ikke desto mindre mener mange, at myndighederne har håndteret dem forkert og dummet sig ved at gøre et forholdsvis obskurt lokalvalg til så stærk en mobiliseringsfaktor for oppositionen. De kommer samtidig på et tidspunkt, da Putins popularitetstal har nået et historisk lavpunkt, primært på grund af stagnerende lønninger og sidste års beslutning om at hæve pensionsalderen.

»Det ville være for meget at sige, at hans popularitetstal er i frit fald,« siger Gaaze. »Det er mere korrekt at sige, at de er under fremadskridende erosion. Men det er en erosion, som ser ud til at fortsætte.«

Der er planlagt nye store protestmarcher i Moskva 31.august og 3.september.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Andrew Roth

20 år som leder af Rusland - præsident og ministerpræsident - må være alt rigeligt.

Vi andre gad under ingen omstændigheder have samme statsminister i 20 år -
det er en vanvittig tanke.

Jens Mose Pedersen

Lille Lars fra Græstet vil ellers forfærdelig gerne fortsætte de næste 30 år

Rolf Andersen

Gu' ved om disse politifolks forældre er stolte af dem ?

Poul Erik Riis

Når folkene på The Guardian kigger på Rusland, ser de Putin overalt. Det er dårlig oplysning. Læs Moscow Times eller Bershidsky på Bloomberg i stedet. Eller læs Vibeke Sperlings vidunderlige bog "Russernes drømme" (2015), der starter med ordene: "Præsident Vladimir Putin har hovedrollen i det gængse vestlige syn på dagens Rusland. Det har han ikke i denne bog ..."