Feature
Læsetid: 9 min.

Russernes indestængte vrede tyder på, at Putins greb om magten er begyndt at smuldre

De store demonstrationer i Moskva begyndte med utilfredshed hos en relativt begrænset gruppe borgere over de kommende lokalvalg, men har bragt en bredere, indestængt vrede op til overfladen. Styrets gamle kontrakt med moskovitterne synes brudt
Politiet er faret hårdt frem mod demonstranterne i Moskva de seneste uger.

Politiet er faret hårdt frem mod demonstranterne i Moskva de seneste uger.

Vasily Maximov

Udland
14. august 2019

MOSKVA – På terrassen til en nyligt renoveret markedshal med udsigt til Moskvas Trubnaya-plads sidder velklædte kunder og drikker mikrobryg og Aperol Spritz til tonerne af loungemusik. Under dem, hvor aftensolen skinner på betonen, jagter hundredevis af urobetjente grupper af unge hen over pladsen og ind i nabogaderne. Dem, de fanger, bliver hårdhændet kastet ind i ventende salatfade.

En høj stemme fra en af politivognenes højtalere skærer gennem musikken på tagterrassen og truer demonstranterne med anholdelse.

Scenen udspillede sig under forrige lørdags demonstrationer i Moskva, og oppositionens krav om fair adgang til de forestående lokalvalg fører fortsat til sammenstød med politiet og det højeste antal anholdelser i nyere russisk historie.

Episoden på terrassen indkapsler de bemærkelsesværdige modsætninger, der udfolder sig i hverdagen under borgmester Sergej Sobjanin, som i de seneste år har præsenteret moskovitterne for et imponerende byfornyelsesprogram, mens den politiske frihed fortsat er yderst begrænset.

Demonstrationerne er de største i hovedstaden i næsten et årti. Sagen om udelukkelse af uafhængige kandidater og kandidater fra oppositionen ved valget til Moskvas byråd i september optager indtil videre kun en mindre del af indbyggerne, men en bredere og mere eksistentiel utilfredshed er kommet op til overfladen.

Nye oppositionsledere træder frem

Sidste lørdag var demonstranterne igen på gaden i Moskva, selv om de ved, at de risikerer anholdelse, retsforfølgelse og fængselsdomme.

Sergej Orlov, en 33-årig it-arbejder fortæller, at han ikke har været med til ret mange demonstrationer i sit liv, men at forrige weekends angreb på demonstranterne havde gjort ham vred.

»Min mor lærte mig, at jeg skulle bruge min stemmeseddel. Det kommende valg viser, at det ikke engang giver mening,« siger han, mens han går sammen med hundreder af demonstranter nær Pusjkin-pladsen med uropolitiet som tilskuere.

Den hårde regn kombineret med politiets voldsomme reaktion på demonstrationen forrige weekend gjorde, at færre demonstranter end ventet mødte op. Denne weekend steg antallet til 60.000. Den indestængte vrede tyder på, at den studehandel, præsident Vladimir Putin indgik med Sobjanin om Ruslands hovedstad er ved at gå i opløsning, ligesom Putins popularitet i Rusland daler.

Myndighedernes hårde linje kan meget vel vise sig at give bagslag. Omvendt vil indrømmelser måske kunne sætte gang i en dominoeffekt, som yderligere vil svække Kremls greb om magten.

Blandt lederne i protestbevægelsen er allierede af Aleksej Navalnij, hvis hold af undersøgere er i gang med at belyse den omfattende korruption blandt den russiske elite.

Deres veldokumenterede og veltilrettelagte videoer rummer beskyldninger, der er vanskelige for Kreml blot at affeje. Som straf for sin aktivisme er Navalnij blandt andet blevet bandlyst fra statsligt tv og trukket i retten adskillige gange, hans bror har været fængslet i årevis, han fik kastet grøn maling i ansigtet, der nær havde kostet ham synet på det ene øje, og han blev forhindret i at stille op til præsidentvalget i 2018.

I sidste måned blev han fængslet i 30 dage med det formål at forhindre ham i at deltage i de seneste demonstrationer, og for to uger siden blev han ifølge sine advokater forsøgt forgiftet i fængslet.

Nu er en gruppe af hans allierede trådt ud af skyggerne og har vist sig lige så problematiske for myndighederne. Lyubov Sobol, en 31-årig advokat, der har arbejdet sammen med Navalnij siden 2011, havde planer om at stille op som uafhængig i Moskva-valget og indsamlede de tusindvis af påkrævede underskrifter til sit kandidatur, men blev – som mange andre – afvist af en ’ekspertkomité’, der havde kendt underskrifterne ugyldige og dermed forhindret hendes kandidatur.

Da hun nægtede at acceptere afgørelsen, blev hun båret ud af valgkomitéens kontor på den sofa, hun havde slået sig ned i. Videoer af hende, hvor hun skælder valgembedsfolkene ud for deres korruption, er gået viralt.

»De er naturligvis klar over, at hvis de lader så meget som en eneste uafhængig kandidat komme ind i Moskvas byråd, så bliver det et helt andet sted,« udtalte hun til The Observer i sidste uge.

»Som det foregår lige nu, diskuterer de absolut ingenting af væsentlighed derinde.«

Sobol har i tre uger sultestrejket i protest mod ikke at kunne stille op og lod sig interviewe i sin feltseng i de uafhængige kandidaters hovedkvarter.

Da hun indledte sin sultestrejke, syntes selv mange af hendes tilhængere, at det var en underlig kamp at tage, men nu handler protesterne om mere end bare lokalvalget, og Sobol er blevet en central figur. Forrige lørdag havde hun samlet kræfter til at gå med i demonstrationen, men blev anholdt, før den overhovedet gik i gang.

»Hvem er I bange for? Er I bange for jeres egne borgere, for en kvinde, der sultestrejker på 20. dag?« råbte hun, mens uropolitiet bar hende ud i en ventende politibil.

De sidste store protester

Den politiske stemning minder om sidste gang, store demonstrationsbølger ramte landet. Det var i slutningen af 2011 og i 2012, da illusionen om, at Rusland ville blive liberaliseret under Dmitrij Medvedev brast med Putins bekendtgørelse om, at han vendte tilbage til Kreml.

Siden da fik Putin styrket sin popularitet med lanceringen af en ny konservativ ideologi og senere med annekteringen af Krim i 2014. Demonstranter blev nu fremstillet som antipatriotiske og som femte-kolonne.

Med pisken kom også en gulerod i form af et nyt Moskva: Landskabsarkitekter renoverede parkerne, der kom fortove langs vejene og nye restauranter og barer til de mange fodboldfans, der deltog i VM sidste sommer.

For mange af hovedstadens indbyggere blev dagliglivet vitterlig mere behageligt. Men hvis 2018 var året for fodboldfester i gaderne, international forbrødring og stolthed over det nye Moskva, så ser 2019 ud til at blive politivoldens år.

»Krim-euforien er gået over; de fem år, hvor befolkningen var mobiliseret omkring den sag synger på sidste vers,« siger Lev Gudkov, leder af Levada-centeret, Ruslands eneste uafhængige meningsmålingsinstitut.

Flertallet af russerne ser stadig Vesten som fjende, siger han, men stadigt færre er villige til at bringe personlige ofre for at opretholde modsætningsforholdet.

Realindkomsten i Rusland er gennemsnitlig faldet med mere end ti procent over de seneste fem år, og en upopulær pensionsreform fra sidste år har fået opbakningen til Putin til at falde med 20 procent. Mange af de 64 procent, der stadig støtter ham, gør det fordi, de ikke kan se nogen troværdige alternativer, og det er vanskeligt at forestille sig et ’nyt Krim’, som kan give Putin det nødvendige rygstød.

Forskellige motiver

I landområderne er utilfredsheden vokset på grund af økonomiske vanskeligheder og manglende fremtidsmuligheder, men i mangel på organiseret opposition handler de sporadiske protester, der dukker op rundt omkring, ofte om lokale sager som affaldshåndtering eller byplanlægning snarere end om konkrete politiske krav.

I Moskva er det anderledes. Kræfterne bag demonstrationerne denne sommer er bemærkelsesværdigt yngre, end det var tilfældet i 2012. Mange af demonstranterne er unge, som klarer sig rimeligt økonomisk, men ønsker sig et andet land.

»Jeg har været til masser af demonstrationer, men denne gang lagde jeg virkelig mærke til generationsfaktoren,« siger Yevgenia Albats, en erfaren journalist, som redigerer magasinet New Times.

»Der var ikke mange på min alder; de var alle sammen unge, og de er ikke bange.«

AA/ABACA

Unge i Putins Rusland klarer sig generelt bedre end deres forældres generation og deres jævnaldrende i Vesteuropa, siger Gudkov. Mens den rigeste befolkningsgruppe i de fleste vestlige samfund skal findes blandt folk lige under pensionsalderen, så er det i Rusland dem omkring de 35, som har flest penge.

De har i højere grad haft mulighed for at gøre karriere under vækstperioden i Rusland og er rigere end deres sovjetuddannede forældre. I mange år var der en udbredt følelse af stolthed over det nye Rusland, den stabile vækst og forbedringerne i hverdagslivet, som holdt denne gruppe unge i byerne tilfredse.

Nu er mange blevet trætte af antivestlig retorik og er sultne efter forandringer. De er også skeptiske over for de mange vilkårlige regler og de fangarme, staten kan sende ud – midt i al Moskvas nye urbane liv af cykelstier og lækre restauranter – for uden varsel at gribe sine ofre.

De første tegn

De omfangsrige demonstrationer tidligere på året i protest mod tilbageholdelsen af journalist Ivan Golunov og de tydeligvis opdigtede narkoanklager mod ham var tegn på en dybere frustration over noget, som engang mere var et nichespørgsmål, der kun optog rettighedsaktivister og andre journalister.

Myndighederne slap sagen og lod Golunov gå, og de har også gjort en række indrømmelser i andre nylige sager. Det er imidlertid vanskeligere at gøre i forbindelse med Moskva-valget, da det ville blive set som et tegn på svaghed, der ville kunne true Kremls magtmonopol. På den anden side kan det give bagslag at slå for hårdt ned.

»Der er meget panik, og de ved ikke, hvad de skal gribe og gøre i,« siger Sobol. »De har ingen gode løsninger.«

Demonstranterne har generelt forholdt sig fredeligt. Den mest voldelige situation i sidste weekends demonstrationer var, da en mand kastede en skraldespand i retning af urobetjentene. Myndighederne derimod er faret hårdt frem. Folk er blevet slæbt afsted skrigende og sparkende og smidt ind i salatfade; nogle er blevet tævet med stave, en mand fik brud på benet. Han sagde, at han havde været ude at løbe og ikke engang deltog i demonstrationen, da politiet skubbede ham ned i asfalten.

Det var givetvis kun en forsmag på, hvad der kan være i vente, hvis demonstranterne selv optrapper. Myndighederne har advaret om, at selv fredelige demonstrationer kan få alvorlige, langvarige konsekvenser.

I et interview med den tv-kanal, som er ejet af Moskva-bystyret, takkede borgmester Sobjanin politiet for at have »gjort sin pligt« og anklagede demonstranterne for at ville starte masseoptøjer. Han anklagede, uretmæssigt, oppositionsledere for at have opfordret demonstranterne til at storme rådhuset og påstod, at dette kun var blevet forhindret af politiets gode arbejde.

Myndighedernes modangreb

I sidste uge var der hver dag et nyt angreb på oppositionen, et tegn på, at myndighederne er desperate efter at kvæle protesterne. Angrebene bestod blandt andet i at sende skattemyndighederne efter den uafhængige tv-station Regn, og i at true med efterforskning af Navalnijs antikorruptionsorganisation for hvidvask.

Ni personer blev anholdt for »masseoptøjer«, hvilket kan give op til 15 års fængselsstraf. Med fuld kontrol over alle dele af staten kan Putin skabe en verden vendt på vrangen, hvor anti-korruptionsaktivister bliver efterforsket for korruption, og de, som bliver tævet af politiet, bliver anklaget for at anspore til vold.

Demonstrationerne kan imidlertid allerede have spoleret de formodede planer om at køre Sobjanin i stilling som en national figur og måske endda en kompromisløsning på det vanskelige spørgsmål om, hvem der skal tage over, når Putins præsidentperiode udløber i 2024. Ved at gå i dialog med demonstranterne ville Sobjanin tabe ansigt over for Putins inderkreds af sikkerhedsfolk, som står for en hård linje.

»De er bange for at blive opfattet som forrædere, fordi ethvert forsøg på at tale sig til rette med demonstranter bliver set som potentiel politisk kapitulation,« siger samfundsforsker Jekaterina Schulmann.

»Deres målsætning var at holde folk politisk loyale, eller i det mindste passive, ved at skabe et funklende nyt Moskva. Hvis de ikke lykkes med det, hvilken nytte er de så til?«

Diskussionen om, hvad næste skridt er, foregår ikke blot blandt myndighederne, men også blandt demonstranterne. Det er blevet tydeligt, at den officielle reaktion formentlig vil være øget undertrykkelse og måske langvarige fængselsdomme også til fredelige demonstranter.

Ingen kan være i tvivl om, at en decideret opstand på linje med Majdan-revolutionen i Ukraine i 2014 vil blive slået hårdt ned. Nu hvor Putin har banket enhver reel opposition af banen, er hans profeti om, at forandring i landets regering vil føre til kaos og uro, blevet selvopfyldende.

Og mens Navalnij ganske vist er en karismatisk politiker med bred appel, er hans opbakning begrænset på landsplan. Selv mange af Moskva-demonstranterne hører ikke til hans støtter, men er blot utilfredse med Putins kyniske Kreml.

Hvis Putin vitterligt mister sit greb om magten, vil truslen formentlig snarere komme fra inderkredsen i Kreml end fra gaden. Sobol har talt om »et vidunderligt fremtids-Rusland« – hvor domstolene og pressen er frie og korruptionen inddæmmet – men det er vanskeligt at forestille sig dette blive en realitet uden omfattende og voldeligt statssammenbrud.

»Jeg har ingen illusioner, men alt kan ske,« siger Sobol med en stemme, der er svag, men beslutsom.

»Ting vil forandre sig før eller siden. Vi gør alt, vi kan, for at det skal ske snart. Hvis vi ikke vil tage væk, og vi heller ikke vil leve i dette samfund, så bliver vi nødt til at kæmpe for vores rettigheder.«

© The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karsten Vedel Johansen

Selvfølgelig har det for længe siden begyndt at smuldre. Den oligarkisk reformerede statskapitalisme som USA med EU lydigt på bagsmækken fik indført med den let demokratisk opsminkede liberalstalinist Jeltsins kup og påfølgende hyperliberalistiske chockterapi kunne på sigt ikke få annet resultat end den hybrid af stalinistisk statskapitalisme og oligarkisk nostalgisk feudalkapitalisme som Thatcher, Bushemanden og co hilste velkommen i skikkelse af Putins politiregime og tsaristiske stinkbarok.

At dette regimet økonomisk og militært, bortset fra sine atomvåben, styrkemæssigt er på niveau med det saudiske oliedespoti (som det strukturelt som fossilmonopolist ligner og derfor driver maskepi med i lighed med USAs globaloligarki), er selvfølgelig en omhyggeligt bevaret hemmelighed i NATO og NATOs medier. Der som i alle andre imperialistiske regimer fra Rusland til Kina og Indien er naturligvis enhver trussel om fredeligere forhold det værste man ved, da det vil true ens propagandistiske greb på egne og de militær- og fossilindustrielle kompleksernes vegne, kort sagt hele den kapitalistiske verdensuorden og den urokkelige kurs mod klimatisk, økologisk, socialt og kulturelt sammenbrud https://www.bbc.com/news/world-asia-india-49232374 https://www.wri.org/our-work/topics/water man fører for at sikre sin egen uendelige økonomiske ekspansion til Månen og Mars og videre ud mod Andromedatågen osv.

Det eneste som ser ud til at ville afbryde dette rutinemæssigt galopperende vanvid er den dybe ignorance og senile dekadence det avler i sine protagonister. Med Trump, Clintons, deres pædofile ven og mæcen Epstein, Putin, prins Salman osv. og alle disses mafiøse dunstkredse. Efterhånden som situationen, trods medieindustriens anstrengelser, uundgåeligt begynder at dæmre for folk flest med ekstremvejr osv.

Røgskyen fra dette års enorme skov- og tørvebrande over det meste af Arktis dækker nu et areal større end hele Europas og end treds pct. af USAs areal. A spate of huge fires in northern Russia, Alaska, Greenland and Canada discharged 50 megatonnes of CO2 in June and 79 megatonnes in July, far exceeding the previous record for the Arctic.

The intensity of the blazes continues with 25 megatonnes in the first 11 days of August – extending the duration beyond even the most persistent fires in the 17-year dataset of Europe’s satellite monitoring system.

Mark Parrington, a scientist in the Copernicus Atmosphere Monitoring Service, said the previous record was just a few weeks. “We haven’t seen this before,” he said. “The fire intensity is still well above average.”

He said the affected regions previously registered unusually high temperatures and a low level of soil moisture, which created the perfect conditions for ignition. Globally, June and July were the hottest months ever measured.

Russia has suffered most. Last month, the president, Vladimir Putin, mobilised the army to fight the blazes and four Siberian regions declared a state of emergency. But fires continue to rage. The Earth observation scientist Josef Aschbacher said that in Siberia alone, the two-month inferno had destroyed 4.3m hectares of taiga forest."

https://www.theguardian.com/world/2019/aug/12/arctic-wildfires-smoke-cloud

Omfanget er ifølge forskningen større end noget tilsvarende på mindst titusind år: https://www.pnas.org/content/110/32/13055.abstract . Og brandene viser ingen tegn på at aftage i styrke og omfang, tværtimod. I Alaska er allerede et større areal end alt som brændte i hele fjor i Californien nedbrændt. Samtidig vil den Trump-orienterede guvernør i Alaska i fuld gang med at nedlægge verdens ledende forskningsmiljø på Arktis ved universitetet i Fairbanks: https://insideclimatenews.org/news/19072019/alaska-university-budget-cut... - ren censur af forskning som er livsvigtig for hele menneskehedens umiddelbare og længere fremtid - noget som i virkeligheden er identisk med hvad alle totalitære regimer før også har bedrevet.

Brandene i Sibirien vokser trods at Putin har erklæret undtagelsestilstand, men her er jo Putin også sammen med det saudiske oliedespoti og alverdens andre regimer helt på linie: alle er i praksis glødende klimaignoranter og kører os mod afgrunden med sin business as extremely usual. Alt hvad de siger er, som den verdensledende klimaforsker James Hansen slog fast ved indgåelsen af Paris"aftalen" i november 2015: "Pure bullshiit". Næsten ingen politikere følger bare fjernt med på de helt grundlæggende klimatiske og en lang række dermed nært sammenhængende og lige alvorlige miljømessige kriseudviklinger. De glider rundt i medienes nyliberalistiske fatamorganaer og kommer med udspil af symbolsk valgflæsk, hvis realvirkning er forsvindende overfor de problemer vi står med. De eneste undtagelser fra dette er den canadiske regering som har indført karbonafgift til fordeling som jeg før har skrevet om her https://www.theguardian.com/environment/climate-consensus-97-per-cent/20... . Den tyske miljøminister Svenja Schulze fra SPD støtter denne ide sammen med et flertal blandt De Grønne og Die Linke og enkelte i hendes eget parti og i CDU-CSU. De Grønne og partiet Rødt (tilsv Enhedslisten) gør det samme her i Norge sammen med Naturvernforbundet. Det er alt. Al symbolsnakken giver jeg intet for, det er bare sjælestøj. Naturlovene reagerer ikke på andet end reelle og omfattende forandringer i energibrugen mv.

Jan Fritsbøger, Niels Duus Nielsen, Arne Albatros Olsen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Karsten Vedel Johansen: Sikkert interessant, men åbenlyst forkert genre du skriver dig ind i. Kan du lave en pixi?

Bjørn Pedersen

Jeg tænker at netop de unge og unge voksne russere, der er opvokset med "Nashi", Forenet Ruslands ungdomsorganisation, og i den organisation har lært sig at de kan organisere og mobilisere sig og hjælpe deres lokale og nationale samfund, har rystet den ideologiske overbygning og ukritiske loyalitet mod Putin og den måde den russiske stat drives på af sig.

På YouTube findes en russisk YT kanal der, måske temmelig banalt fra et anti-regeringssynspunkt, går op i at filme bilister og motorcyklister der ikke respekterer færdselsreglerne (man kører f.eks. på fortovene) og simpelthen at stille sig i vejen for disse bilister. Kanalen er af en forening, i dag landsdækkende, der kalder sig "Stop Kham" (oversættes på YouTube til Stop a Douchebag, men "kham" kan oversættes til "grov og respektløs uforskammethed". )

Foreningens medlemmer har i overvejende grad, og åbent, været tidligere Nashi'er, men i deres videoer er de ligeså kritiske overfor de oligarker, sikkerhedsfolk og "chekister" (en klasse bestående af medlemmer af efterretningstjenesterne) der får lov at parkere og køre på fortove bare fordi de er af en højere eller beskyttet klasse.

Putin har gjort én ting godt for russerne. Givet dem troen på sig selv og deres egen værdighed som russere tilbage. Han frygter de farvede revolutioner, men hvis han var smart ville han løsne grebet og holde op med at tro at man bør skabe stabilitet via stærk, centraliseret sindelagskontrol.

Poul Kristensen

Er der nogen der kan forklare mig hvad Karsten Vedel Johansen siger? Han er imod noget, klimaforandringer såvidt jeg kan se, men så kan jeg ikke følge det mere. Det er jo nærmest poesi: "Selvfølgelig har det for længe siden begyndt at smuldre. Den oligarkisk reformerede statskapitalisme som USA med EU lydigt på bagsmækken fik indført med den let demokratisk opsminkede liberalstalinist Jeltsins kup og påfølgende hyperliberalistiske chockterapi kunne på sigt ikke få annet resultat end den hybrid af stalinistisk statskapitalisme og oligarkisk nostalgisk feudalkapitalisme som Thatcher, Bushemanden og co hilste velkommen i skikkelse af Putins politiregime og tsaristiske stinkbarok." Og ligeså uforståeligt. Og så er der sådan vendinger som
"mafiøse dunstkredse" og "den dybe ignorance og senile dekadence det avler i sine protagonister."
Altså! Må jeg foreslå Karsten Vedel at han er mindre poetisk, mere konkret og mere forståelig.

Thomas Bindesbøll

Bjørn Pedersen,

For en gangs skyld er jeg ikke enig ganske med dig.

Putin har ikke bragt russerne noget godt. Spørg også lige i anledning af 20-året for mandens blodige debut, f.eks. i Tjetjenien, til de mange ødelagte, overlevende sjæle dernede, der nu kun kan gemme fortsat egen, personlig sorg over massive tab i alle familier, forårsaget af Putins krigsforbrydergeneraler under "ildstormen" mod Groznyj 1999-2000, kombineret med den nuværende daglige overvågnings-terror mod alle civile, hvis de blot vover at ytre mindste kritik, under Quisling-psykopat og Putin-ven nr. 1: Ramzan Kadyrov...

Eller blandt familerne / efterladte til dræbte kritiske stemmer, andre steder i Rusland. De sidste 20 år.

Det er blot et ekkokammer af mandens egen retorik at tale om russerens nu genetablerede "værdighed". Hm ? (Den er der ingen der har taget fra dem, nogensinde. Det er jo derfor de er seje, som folk, trods Stalin, trods Putin).

Derimod kan jeg godt følge dig i din drøm om at det er via Putins egen organisationsiver som f.eks. "Nashi" at der i nu udvikles en opposition, blandt tidligere medlemmer.
De findes, men de er ikke mange.
Ifølge mine forbindelser i Rusland og blandt flygtninge, er det positive nu, at der ud af "ingenting" udspringer en helt ny, meget ung protestbevægelse. Vi får se hvor langt det kan bære. Jeg er ikke optimist. Men demonstranterne fortjener al mulig støtte, så meget desto mere !

Putin vil slå ned på alt og alle der for alvor kan true hans mafia-oligark-fsb-stat, tilsat alle de ny-eller gammel-nationalistiske poper rundt omkring. og den undertrykkelse vil fortsætte. Mens Vesten stadig kun vil komme med et "Fy".

PS: Som du og et par måske andre læsere ved, prøver jeg altid om at minde om glemte Tjetjenien. Men de ER jo glemt. Af uforståelige årsager, ift til de utrolige krigsforbrydelser de blev udsat for af først Jeltsin, siden Putin (og trods terror også fra egne rækker).

For alle interesserede, der ikke ønsker at "glemme" her lige et link til en af få sjældne film, der drejer sig om uhyrlighederne dernede, inklusive det uhyggelige moralske forfald af elendighed i de russiske styrker. Også her bliver en sød knægt forvandlet til en morder
Instruktøren er berømt franskmand bag ved den prisbelønnede film "The Artist" og filmen optaget i Georgien.
Det er barsk kost - som virkeligheden.
Putin burde tvangsindlægges til selv at se den:

"The Search":
https://youtu.be/8VcX8R2Sb4w

Poul Kristensen

@Thomas Bindesbøll: Jeg er helt enig med dig i at russernes angreb på Tjetjenien var helt vildt og vanvittig brutalt og helt ekstremt voldeligt. Men grunden til at Tjetjenerne er glemt - og det er de jo - er at de opførte sig mindst lige så frygteligt som russerne. Tjetjenien er et lillebitte land - under 1,5 mill. indbyggere - men på trods af det optræder de voldsomt meget som terrorrister og rædselsfuldt voldelige muslimske krigere. Husk besættelsen af teatret i Moskva. Som stort set alt hvad tjetjenerne gør, meget tappert men vildt brutalt.

Jan Fritsbøger

Tjetjenien var et af utallige eksempler på krigens væsen, krig er ikke en ædel dyst med heltemodige vindere og tabere, og uddannelsen til soldat er en slags prædæmonisering af mennesker, som gøres i stand til at kaste deres menneskelighed bort, og begå uhyrligheder på samlebånd,
egentlig er det uforståeligt at noget sådant kan forekomme, og det kan det da også kun fordi der fortælles en masse løgnehistorier,
i virkeligheden handler det om at magtmennesker korrumperes af deres magt, og ønsker sig magtmidler med det ene formål at kunne begå overgreb og udøve den ultimative magt,
og dette fører i mine øjne til en konklusion om at vi skal skabe samfund hvor magt ikke er acceptabel,
flade samfund uden ledere men hvor alle til gengæld har indflydelse på egne vilkår men ikke på andres, der skal være regler men de skal alle opstå i konsensus, og ud fra et udgangspunkt om at magt ikke må kunne opstå,
men det samfund er langt langt ude i fremtiden, lige nu må vi bare sørge for at vores retning fører derhen, og det vigtigste her er at forbyde og afskaffe militær globalt og dermed afskaffe krig, lykkes det er vi på vej.

Poul Kristensen

@Jan Weber Fritsbøger: Altså en slags anarkister? Ligesom i stenalderen, hvor alle sloges med alle hele tiden? Alle stenaldersamfund udviklede sig til de voldelige samfund vi har i dag. Næh, jeg tror desværre ikke en hylefis på at folk opfører sig ordentligt medmindre de bliver tvunget til det. Folks umiddelbare reaktion er vi tager bare det vi vil have. Og hvis vi ikke kan få lov, så banker vi bare dem der er imod os. Det kræver mange filosofiske overvejelser og rigtig megen opdragelse og træning før vi forstår hvorfor det er slemt at opføre sig dårligt og hvordan man opfører sig ordentligt.
Jeg læste fornyligt at tilliden mellem mennesker er enestående lav i Rusland. Ikke alene stoler folk ikke på hinanden, de forventer at alle andre er ude på at snyde og bedrage dem. Hvor kommer det fra? Ja, det er den flade struktur man forsøgte at indføre efter revolutionen. De troede at selve strukturen ville forvandle samfundet. Men det fungerer omvendt. En flad struktur er fin, hvis alle er enige om ikke at udnytte den. Hvis ikke, gør det bare alting nemmere for skurkene.