Læsetid: 9 min.

Russisk professor: Demonstranter kræver ikke demokrati og skoler, men en ny revolution

Demonstranterne i Moskvas gader ønsker statsmagtens sammenbrud. Koste, hvad det vil. I første omgang er oppositionen i virkeligheden ligeglad med befolkningens ve og vel, borgerinddragelse og demokrati, siger en af Ruslands fremtrædende samfundsforskere i et interview med Information
Hele sommeren har der fundet demonstrationer sted hver lørdag i Moskva. Politi og sikkerhedsstyrker har reageret på de store demonstrationer ved at tilbageholde i alt flere end 3.000 mennesker, det højeste antal i nyere russisk historie. De mange tilbageholdelser virker som en overilet reaktion, mener den fremtrædende russiske samfundsforsker Iosif Diskin, som tror, at årsagen er, at demonstrationerne er kommet bag på myndighederne.

Hele sommeren har der fundet demonstrationer sted hver lørdag i Moskva. Politi og sikkerhedsstyrker har reageret på de store demonstrationer ved at tilbageholde i alt flere end 3.000 mennesker, det højeste antal i nyere russisk historie. De mange tilbageholdelser virker som en overilet reaktion, mener den fremtrædende russiske samfundsforsker Iosif Diskin, som tror, at årsagen er, at demonstrationerne er kommet bag på myndighederne.

Yury Martyanov/Ritzau/Scanpix

20. august 2019

I mere end en måned har moskovitter i stort tal demonstreret for mere fair lokalvalg og for retfærdighed for de oppositionskandidater, der er blevet udelukket fra valget til Moskvas duma den 8. september.

Men i virkeligheden handler det for store dele af oppositionen ikke om at blive valgt, mener den russiske samfundsforsker Iosif Diskin.

»Bliver de valgt, er det fint. Så har de en platform. Men det vigtigste for dem er ikke at blive valgt, hvilket nok også vil være svært for mange af dem, nej, det vigtigste for dem er at skabe opmærksomhed og støj. Deres handlinger er en del af en gennemtænkt strategi, der har til formål at nedbryde den føderale regerings autoritet og også Putins autoritet.«

Professor Iosif Diskin er russisk økonom og sociolog, og i en alder af 71 år kan han stadig dele vandene i Rusland. Hans synspunkter deles af mange russere, der stiller sig kritiske over for både Putin og oppositionen med blandt andre Aleksej Navalnij, Ljubov Sobol og Ilja Jasjin i spidsen.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • David Zennaro
  • Jakob Trägårdh
  • Poul Erik Riis
Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Jakob Trägårdh og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

Jeg mistænker at en del af oppositionens manglende entusiasme for at indgå aftaler og kompromisser med Putin skyldes at mange års erfaringer fortæller dem, at Putin ti minutter senere vil plante en kniv i ryggen på dem -- han tolererer ikke udfordringer af sin magt.

Thomas Bindesbøll, Karsten Aaen, Birte Pedersen, René Arestrup, Søren Jensen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Demonstranterne vil have mere politisk frihed. Det støttes af kunstnere og andre berømtheder. Magthavere og konservative er bange for, at det vil undergrave staten som dengang i 90’erne under Jeltsin, men de er også bange for, at deres egne interesser bliver ramt. Større politisk frihed vil altså undergrave magten i mini- og maxibetydning. Rusland har brug for større politisk frihed, men det er ikke oligarkerne, der skal have større politisk indflydelse.

Karsten Aaen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

Det er bare skidetræls at bo i Rusland i 2019 og glo ud på den vestlige verden og se hvordan man kunne have haft det, hvis det ikke var for Putin.

Poul Erik Riis

Ifølge russerne er det snarere regeringsleder Medvedev end Putin, der er årsag til Ruslands dårligdomme. Godkendelsesraten for Putin er 68% med 31% imod. Medvedev er derimod nede på 34% for og 64% imod. Medvedev står værre end Trump, der har 41 mod 54. Medvedevs godkendelsesrate har haft en stærkt nedadgående tendens i næsten 5 år.

Hvis der var valg nu, ville 28% af russerne stemme på Forenet Rusland, som Medvedev er formand for. Det stærkeste oppositionsparti, som er kommunistisk, får støtte fra 11% af de spurgte. Dernæst følger de liberale demokrater med 10%. Ca. 40% er mere eller mindre indifferente eller negativt oppositonelle, ville ikke stemme, ved ikke hvem de ville stemme på, ville rive stemmesedlen i stykker o.s.v. Mit indtryk er, at russernes politiske engagement er lavt. De er gennem årtier blevet opdraget til, at politik er noget, partiet tager sig af. Hvis de kan vækkes til politisk dåd, må der være et stort potentiale for forandring, for der er stor utilfredshed med økonomi, beskæftigelse, social sikkerhed, sundhedsvæsen o.s.v.

http://www.levada.ru/en/

https://news.gallup.com/poll/203207/trump-job-approval-weekly.aspx

https://www.levada.ru/en/2019/08/19/the-state-duma-election/

Thomas Bindesbøll, Karsten Aaen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar