Russisk professor: Demonstranter kræver ikke demokrati og skoler, men en ny revolution

I mere end en måned har moskovitter i stort tal demonstreret for mere fair lokalvalg og for retfærdighed for de oppositionskandidater, der er blevet udelukket fra valget til Moskvas duma den 8. september.

Men i virkeligheden handler det for store dele af oppositionen ikke om at blive valgt, mener den russiske samfundsforsker Iosif Diskin.

»Bliver de valgt, er det fint. Så har de en platform. Men det vigtigste for dem er ikke at blive valgt, hvilket nok også vil være svært for mange af dem, nej, det vigtigste for dem er at skabe opmærksomhed og støj. Deres handlinger er en del af en gennemtænkt strategi, der har til formål at nedbryde den føderale regerings autoritet og også Putins autoritet.«

Professor Iosif Diskin er russisk økonom og sociolog, og i en alder af 71 år kan han stadig dele vandene i Rusland. Hans synspunkter deles af mange russere, der stiller sig kritiske over for både Putin og oppositionen med blandt andre Aleksej Navalnij, Ljubov Sobol og Ilja Jasjin i spidsen.

Siden 1980’erne med perestrojka og glasnost har Diskin i sin forskning, sine artikler, foredrag og interviews markeret sig som en magtkritiker med stor interesse for borgerinddragelse samtidig med, at hans cv vidner om et imponerende karriereforløb. Han er svær at sætte i bås.

Som så mange andre højtuddannede i Rusland har han mange kasketter.

Han er professor ved Den Højere Økonomiske Skole i Moskva, han er næstformand for det videnskabelige råd for VTsIOM, et af Ruslands førende analyseinstitutter, og han er medlem af Ruslands Videnskabernes Akademi.

Hertil kommer, at han er udnævnt som medlem af Ruslands Civilkammer, der blev oprettet i 2005 for at forbedre forholdet mellem myndigheder på forskellige niveauer og især deres samspil med borgerne.

Fokus er på borgernes rettigheder i forhold til myndigheder. Godt og vel en fjerdedel af medlemmerne, deriblandt Diskin, er udpeget af Putin.

I de seneste måneder har han ved flere lejligheder givet udtryk for, at Rusland befinder sig i en forventningskrise, forstået som et stigende gab mellem befolkningens forventninger til udviklingen i levestandard og virkelighedens verden.

Lov er lov

Udgangspunktet for interviewet med Diskin er de demonstrationer i Moskva, der har fundet sted hver lørdag i løbet af sommeren. Først med nogle få tusinde deltagere og forrige weekend med omkring 50.000-60.000 deltagere, det største antal i årevis.

Denne weekend holdt oppositionen stort set pause fra de store demonstrationer for første gang i fem uger, mens 4.000-5.000 kommunister demonstrerede i Gorkijparken.

Ud over demonstrationerne i Moskva har der også været protester i Jekaterinburg i Ural-regionen og Skt. Petersborg. Alt sammen fordi oppositionskandidater er blevet nægtet opstilling til nogle af de mange lokalvalg, der finder sted den 8.september.

Iosif Diskin er dog ikke overbevist om, at der er tale om urent trav, når flere end 50 af oppositionens kandidater har fået at vide, at de ikke havde tilstrækkeligt med gyldige blanketter til at blive opstillet til Dumaen i Moskva.

»Lov er lov, og alle er lige for loven. Jeg er så godt som sikker på, at valgkommissionen har ret, når den hævder, at mange af de indsamlede blanketter har været behæftet med fejl,« siger Iosif Diskin.

»Hvis valgkommissionen begyndte at bøje loven, så ville det for alvor undergrave tilliden til myndighederne.«

Han tilføjer, at der de seneste seks-syv år er gjort meget for at få øget tilliden til valgkommissionen, der er valgkommission for hele Rusland. Blandt andet er hele ledelsen blevet skiftet ud.

»Det er da bemærkelsesværdigt, at valgkommissionen selv har været ude og sige, at man bør overveje nogle lovændringer, så det bliver lettere at indsamle det nødvendige antal underskrifter,« nævner han.

»De regler, vi har i dag, gør, at der er opstået en hel industri omkring indsamlingen af underskrifter for uafhængige kandidater. Flere små virksomheder og bureauer er skudt op og har lavet en forretning ud af det. Det har to konsekvenser. En er, at det er dyrt for kandidaterne. En anden er, at risikoen for fejl øges. Bureauerne bliver ikke aflønnet efter antallet af godkendte blanketter.«

Ifølge netavisen RBK har de uafhængige kandidater betalt 2-2,5 mio. rubler hver for indsamlingen af underskrifter (svarende til 200.000-250.000 kr.).

»Og glem så ikke,« tilføjer han, »at ikke alle oppositionens kandidater er blevet nægtet opstilling. En af dem er prorektoren her på Den Højere Økonomiske Skole, Valerija Kasamara. Nu får vi at se, men jeg vil tro, hun har gode chancer for at blive valgt. Ligesom en håndfuld andre af oppositionens kandidater.«

Meget lidt vold

Politi og sikkerhedsstyrker har reageret på de store demonstrationer ved at tilbageholde i alt flere end 3.000 mennesker, det højeste antal i nyere russisk historie. Nogle af dem er efterfølgende blevet sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

»Nogle er blevet tilbageholdt på forkert grundlag, ingen tvivl om det,« siger Iosif Diskin, der kender flere kolleger og studerende, der har deltaget i demonstrationerne.

»Andre er nu sigtet for medvirken til ’masseuroligheder’. Det er noget blandt andre formanden for Rådet for Menneskerettigheder under Præsidenten, Mikhail Fedotov, har kritiseret.«

Umiddelbart virker de mange tilbageholdelser for Iosif Diskin som en overilet reaktion.

»Årsagen er nok, at demonstrationerne er kommet bag på myndighederne, og at der er forskellige holdninger til, hvordan de skal tackles,« tilføjer han.

»Nogle mener, at der skal føres en skræmmetaktik.«

I samme åndedrag iler han til med at sige, at det mest påfaldende måske er, at de er forløbet så forholdsvist fredeligt.

»Det er noget, rapperen Miron Fedorov også bemærkede. Der har været meget lidt vold. På begge sider. Det har slet ikke været som i Frankrig med De Gule Veste.«

»Det hører også med til en forståelse af, hvad det er for et spil, der kører, at demonstranterne har sat sig rigtig godt ind i lovgivningen og brugt den meget dygtigt,« siger Diskin.

»De har kendt deres rettigheder til punkt og prikke. Og de har vidst, hvordan de skulle bruge deres mobiltelefoner.«

'Navalnij er ny-nihilist'

Mange mener, at de russiske myndigheder med den hårdhændede behandling af demonstranterne har begået selvmål og blot været med til at puste til utilfredsheden i befolkningen. Men Iosif Diskin mener, der er en god forklaring på, at man ikke har forsøgt sig med et mere subtilt modsvar, hvor man samtidig forsøger at komme demonstranterne i møde, såkaldt repressiv tolerance.

»Brug af repressiv tolerance kræver, at modparten er interesseret i et kompromis. Det er demonstranterne ikke. De vil kun opleve en udstrakt hånd som udtryk for svaghed og hæve barren yderligere. Nye krav vil følge,« siger Diskin.

Han nævner som eksempel Majdan-opstanden i Ukraine i 2014, hvor myndigheder og demonstranter efter hans mening kom ind i en negativ konfliktspiral, som demonstranterne også bar deres del af ansvaret for.

»Oppositionen med Navalnij, Sobol og Jasjin er ny-nihilister,« slår han fast.

»Det handler ikke om mere demokrati, liberale reformer, bedre skoler, bedre hospitaler eller højere levestandard. Det er ikke en diskussion, de føder ind i. De vil en revolution. De vil statsmagtens sammenbrud. De ser det som en forudsætning for ny orden.«

– Hvad forstår De ved »ny-nihilister«?

»De vil den eksisterende ordens fuldstændige sammenbrud. De mener, at målet helliger midlet. Prisen er underordnet. Skulle sammenbruddet, som vi så det i 1990’rne, medføre flere selvmord, mere kriminalitet og lavere fødselstal, så er de parate til at betale den pris,« lyder svaret.

»De ser ikke nogen anden vej til frihed og demokrati i Rusland end gennem statsmagtens sammenbrud. Hvad de præcist mener med en ny orden er uklart.«

– Det er vel blandt andet et Rusland uden korruption? Har Navalnij ikke en pointe, når han på YouTube maner til kamp mod korruptionen?

»Hvad er årsagen til korruptionen? Staten! Vi har ikke en effektiv, velfungerende stat, som borgerne har tillid til. Det er et langt større problem end korruptionen. Eller sagt på en anden måde: Hvis staten fungerede, så ville der ikke være korruption i forbindelse med offentlige udbud, alskens kontrol ville handle om det, den skal handle om, og loven ville gælde for alle. Korruptionen skal bekæmpes ved hjælp af åbenhed, bedre kontrol og, helt generelt, et andet og bedre forhold mellem stat og borgere. Alt det har Navalnij ikke øje for.«

Brug for russiske borgerting

Indtil videre kan Iosif Diskin ikke få øje på en opposition, der har en mere opbyggelig vision for det russiske samfund og for at gøre op med den teknokratiske tilgang, der dominerer Kreml.

I og omkring Kreml er kampen om magten efter Putin til gengæld allerede gået ind, selv om præsidentperioden løber indtil 2024. På twitter og bag kulisserne er alle i færd med at positionere sig.

Mange af de uenigheder, der tager overskrifter i de russiske aviser – for eksempel en åben uenighed mellem Økonomiministeriet og Centralbanken om finanspolitikken – er efter Diskins mening et udtryk for den magtkamp.

»Men det er ikke en kamp, der for alvor indebærer et opgør med den teknokratiske tilgang, der ignorerer befolkningens håb og forventninger.«

– Hvad skal til for at sikre et sådant, tilbundsgående opgør?

»Befolkningen skal ikke kun informeres. Den skal involveres. Den skal være med til at formulere og gennemføre de nødvendige forandringer, der gør, at de nationale projekter vedrørende sundhedssektoren, boligpolitikken osv. bliver en succes. I dag er politikerne blevet rene administratorer uden særlige visioner eller blik for befolkningens behov og krav.«

Den russiske regering har i kølvandet på Putins Maj-dekret fra 2018 lanceret en lang række nationale projekter frem til og med 2024. De er for øjeblikket under udarbejdelse.

»Dialog er et nøgleord. Kun på den måde kan befolkningens tillid til magten vokse,« fortsætter Diskin.

»Dialogen skal sikre og sikres ved en bred borgerinddragelse«.

– Og hvad betyder det så konkret?

»Der skal etableres en platform for dialog mellem staten og civilsamfundet om økonomiske, sociale og politiske prioriteringer,« siger Diskin.

»I Ruslands Civilkammer er vi lige nu ved at lægge sidste hånd på et dokument med forslag til, hvordan en sådan platform kan se ud. Med en borger- eller civilsamfundskongres og meget mere. Dokumentet bærer titlen ’Russisk gennembrud og civilsamfundets udfordringer’. Det vil blive sendt til Putin i september.«

Han henviser til erfaringer fra andre lande med indførelse af borgermøder og borgerting, der har tjent som inspiration.

Selv regner Iosif Diskin med, at Putin vil tage godt imod forslagene. Ikke mindst fordi alternativet er så lidt attraktivt.

»Hvis ikke vi finder en måde at sikre borgerinddragelse på, så er der en risiko for, at »ny-nihilisterne«, selv om de i dag ikke nyder stor opbakning, vinder kampen om hjerterne, navnligt blandt de aktive i storbyerne. Med uoverskuelige konsekvenser.«