Analyse
Læsetid: 4 min.

Salvini vil have den fulde magt, men kan ende med at miste alt

Med et voldsomt frontalangreb på sin banemand, Matteo Salvini, træder Giuseppe Conte tilbage som Italiens premierminister. Det bringer Salvini på kurs mod magten, men han kan meget vel have overspillet sin hånd og risikerer at stå tilbage med ingenting, da en fælles front af politiske fjender kan forpurre hans kroning
Inden premierminister Giuseppe Conte indgav sin afskedsbegæring i det italienske senat tirsdag, beskyldte han Matteo Salvini, der sad lige til højre for ham, for at være uansvarlig og uvidende og desuden en autoritær opportunist.

Inden premierminister Giuseppe Conte indgav sin afskedsbegæring i det italienske senat tirsdag, beskyldte han Matteo Salvini, der sad lige til højre for ham, for at være uansvarlig og uvidende og desuden en autoritær opportunist.

Valerio Portelli

Udland
21. august 2019

Premierminister Giuseppe Conte gav smilende hånden til sin indenrigsminister Matteo Salvini, da han tirsdag eftermiddag ankom til det italienske senat. Men det skulle bestemt ikke ses som et udtryk for varme følelser.

Det blev tydeligt, så snart Conte tændte for sin mikrofon og gik i gang med et brutalt verbalt frontalangreb på Salvini, den stærkt kontroversielle leder af det højrenationale parti Lega, som har sat alt ind for at vælte sin premierminister med det mål selv at overtage posten som Italiens leder.

»Kære Matteo,« sagde Conte, inden han beskyldte ministeren, der sad lige til højre for ham, for at være uansvarlig og uvidende og desuden en autoritær opportunist, der sætter sine egne interesser over landets ve og vel – og som er direkte farlig for det italienske demokrati og landets udvikling.

»Du siger, at du vil have den fulde magt til at lede landet. Det bekymrer mig,« konstaterede Conte. »Vi har ikke brug for folk, som er magtfuldkomne, men for folk som er ansvarsbevidste.«

Det var et langt anklageskrift, læst op med fattet mine, men vreden og frustrationen over et blot 14 måneder langt fejlslagent regeringssamarbejde mellem Lega, Femstjernebevægelsen og løsgængeren Conte lyste ud af sidstnævnte.

Contes tale blev skiftevis afbrudt af buh-råb fra Legas medlemmer af senatet og klapsalver fra den anden side af salen.

Imens sad Salvini og himlede med øjnene, grinte ironisk og rystede på hovedet af premierministerens ord. Da Conte kritiserede ham for hans konstante brug af krucifikser og andre religiøse symboler i sit politiske teater, reagerede Salvini med at kigge provokerende på Conte, mens han kyssede en rosenkrans.

Til sidst fik Salvini den sætning, han havde ventet på:

»Vores regering stopper her,« erklærede Conte.

Conte lagde sig ikke ned uden at sparke fra sig. Men han lagde sig til sidst ned. Senere tirsdag, sagde han, ville han officielt indgive sin afskedsbegæring til landets præsident.

Det er den foreløbige kulmination på den dybe politiske krise, der startede, da Salvini i starten af august trak tæppet væk under sin egen regeringskoalition med Lega og Femstjernebevægelsen ved at kræve, at den skulle igennem en mistillidsafstemning. Men selv om Conte nu kom afstemningen i forkøbet med sin afskedsbegæring, og regeringen nu er død, så er Salvini endnu ikke i mål.

Fælles afsky

Han vil et nyvalg, hvor han kan udnytte sin enorme popularitet i befolkningen til at overtage premierministerposten og danne en ny regering styret af Lega.

Salvini har bedt folket om at give ham »den fulde magt« ved et valg. Men han kan meget vel have forregnet sig og ende med ingenting. For fælles afsky for Salvini kan være tæt på at forene ellers politiske arvefjender i parlamentet, som vil gå langt for at begrave deres forskelle i et forsøg på at bremse Salvinis vej mod magten. Det drejer sig om Femstjernebevægelsen og centrumvenstrepartiet Partito Democratico (PD), som forhandler med hinanden om at danne et alternativt flertal og en ny regering – uden et nyvalg.

Fokus er derfor nu på Italiens præsident Sergio Mattarella fra PD, som har magten til at udskrive valg eller afsøge muligheden for en regering bestående af PD og Femstjernebevægelsen.

Risikoen for, at Salvini ikke blot mister muligheden for at nå topposten, men også mister sine nuværende poster som indenrigsminister og vicepremierminister, har fået ham til at skumme af raseri. Han kalder en mulig PD-Femstjerne-regering for et »demokratisk tyveri«, som »forråder folkets vilje«, og han truer med protester i gaderne, hvis det alternative flertal realiseres.

Ved parlamentsvalget i marts sidste år blev Femstjernebevægelsen det klart største parti med 33 procent af stemmerne, mens Lega lå på 17 procent. Nu er styrkeforholdet dog fuldstændig vendt på hovedet, og ifølge meningsmålinger kan Salvini og Lega forvente helt op mod 40 procent i opbakning.

Specielt Femstjernebevægelsen og partiets leder, Luigi Di Maio, vil gå langt for at undgå et valg, da partiet står til at blive halveret.

Ledende medlemmer af Femstjernebevægelsen – blandt andet partiets grundlægger, komikeren Beppe Grillo, der beskriver Salvini som en »utroværdig forræder« – mener ligesom tidligere premierministre fra PD, at det er det værd at begrave stridsøksen for at få stoppet Salvini.

PD’s nuværende leder, Nicola Zingaretti, siger dog, at hvis man ikke kan få dannet en »stærk regering«, så foretrækker han et nyvalg.

Uhørt efterårsvalg

Salvini vil håbe på, at Femstjernebevægelsen og PD ikke kan blive enige om et regeringsgrundlag, hvilket kan få præsident Mattarella til at udskrive valg til afholdelse i oktober eller november. Det vil dog være uhørt. Italien har ikke afholdt valg i løbet af efteråret siden før Anden Verdenskrig, da årstiden forbeholdes finanslovsforhandlinger – en tradition, som præsident Mattarella formentlig vil overholde, især i et år, hvor der venter yderst svære budgetforhandlinger med EU. Det kan yderligere blokere for Salvinis ambitioner om et hurtigt valg.

Da det blev tydeligt, at det er en reel mulighed, at PD og Femstjernebevægelsen kan indgå i et politisk samarbejde, lod Salvini til at komme med mildere udmeldinger i et forsøg på at reparere på – og måske redde – forholdet til Femstjernebevægelsen.

Men Femstjernebevægelsen lader ikke til at være klar til at genoptage forholdet. Som den forsmåede regeringspartner erklærede Di Maio om Salvini:

»Nu fortryder han, men skaden er allerede sket.«

Den politiske krise i Italien har skabt store bekymringer for, hvordan det kan påvirke Italiens allerede stærkt gældsplagede økonomi. Hvis Salvini ender med at sidde på magten, så vil EU stå over for en italiensk regeringschef, som tidligere har leget med tanken om at trække Italien ud af eurosamarbejdet, og som forventes at ville udgøre en voldsom udfordring for valutazonens fælles regler.

Romano Prodi, tidligere premierminister fra PD, skriver i avisen Il Messaggero, at efter et år med heftig anti-EU-retorik fra Salvinis side, så kan et regeringssamarbejde mellem PD og Femstjernebevægelsen derimod bane vejen for, at »Italien bliver reintegreret i Den Europæiske Union som et aktivt medlem«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det var jo den regering, der skulle have været dannet fra første færd.

David Zennaro

Ja, hold da op, hvor har Conte ret. Der er virkelig brug for politikere, som vil arbejde for Italien i stedet for deres egne små interesser.

Steffen Gliese

Hvis CinqueStelle ikke havde så travlt med populismen, ville der være rødt flertal - og dermed for den politik, Italien har brug for.

For en del år siden arbejdede jeg i en årrække for en stor italiensk dækfremstillers hovedkontor. Og jeg kan i hvert fald vidne om, at der findes borgere - også veluddannede og veletablerede, der absolut ikke er modne til at deltage i et lands demokratiske udvikling. De er utroligt bevægelige og påvirkelige, og de tager simpelt hen ikke hensyn til landets bedste.

Indtil starten af 2000-tallet var den gennemsnitlige regeringstid for en italiensk regering på 312 dage. Og det siger vel lidt om stabiliteten.

I øvrigt blev det store pavelige parti, De Kristelige Demokrater, tvangsopløst i 1992 efter de omfattende korruptionsskandaler blev afsløret af "Rene Hænder" i 1992, og at lederen af "Rene Hænder" gentagne gange blev forsøgt myrdet.

I øvrigt anslår EU, at den politiske del af korruptionen realistisk set "omsætter" for mere 60 mia. EUR om året. Det mener man i Italien dog er lidt overdrevet, men erkender dog samtidig, at der er indkasseret op til 75 mio. EUR i bøde til korrupte.

Jes Enevoldsen

Ja, det var bestemt en imponerende tale Conte holdt, men man skal altså ikke glemme, at han er ansvarlig for de uhyrligheder, der er blevet gennemført i hans tid som premier. Også selv om de blev opfundet af Salvini og La Lega.
Steffen Gliese, det er store ord at kalde et regering med deltagelse af PD (socialdemokraterne) for "rød", men bevares det er da bedre end La Lega. Det ser ud til at det kunne gå forholdsvis let med at danne en regering 5Stjerner/PD. Det havde allerede været en realitet efter valget sidste år, hvis Renzi ikke havde nedlagt veto for PD. På det tidspunkt havde han og hans fløj magten i partiet og havde fået langt de fleste pladser i PDs parlamentsgruppe. Nu har de mistet magten til den nye partisekretær, Zingaretti, som ligger længere til venstre. Et valg nu ville betyde at Renzis fløj ville miste de fleste af deres parlamentarikere. Derfor har de travlt med at undgå valg før det naturlige udløb af perioden i 2022. En af Renzis folk har lige sagt, at de stemmer for et tillidsvotum til en 5Stjerme/PD regering - før forhandlingerne overhovedet er startet! Sidste år lød det: "Aldrig med 5Stjernerne"