Læsetid: 4 min.

Skæbnevalg i Østtyskland: AfD står til at give den tyske regering to blå øjne – men næppe knockout

Alternative für Deutschland står til solid fremgang ved søndagens østtyske delstatsvalg i Sachsen og Brandenburg, mens de tyske regeringspartier CDU og SPD kan slippe med grimme prygl. Situationen er et tilspidset udtryk for fragmenteringen i tysk politik
Ministerpræsidenten i østtyske Sachsen, Michael Kretschmer, bruger i valgkampen alle tricks for at komme i snak med borgerne og overbevise dem om, at de skal stemme CDU i stedet for Alternative für Deutschland. Her griller han pølser i provinsbyen Arnsdorf. Men hans forehavende ser kun ud til at få middelmådig succes i det ene af søndagens to skæbnevalg i Østtyskland, som vil undergrave magten og autoriteten yderligere i Merkels parti og regering.

Ministerpræsidenten i østtyske Sachsen, Michael Kretschmer, bruger i valgkampen alle tricks for at komme i snak med borgerne og overbevise dem om, at de skal stemme CDU i stedet for Alternative für Deutschland. Her griller han pølser i provinsbyen Arnsdorf. Men hans forehavende ser kun ud til at få middelmådig succes i det ene af søndagens to skæbnevalg i Østtyskland, som vil undergrave magten og autoriteten yderligere i Merkels parti og regering.

Sebastian Kahnert

31. august 2019

Michael Kretschmer griller pølser til borgerne i en saksisk landsby. Michael Kretschmer diskuterer med højreradikale i Chemnitz. Michael Kretschmer taler med forbipasserende på torvet i en tysk-polsk grænseby.

Michael Kretschmer taler kort sagt med alle. Midt i valgkampen når han endda at ryste hånd med Putin i Moskva, hvorefter billedet til hans store fornøjelse ryger rundt i pressen i Østtyskland, hvor et tættere forhold til Rusland står højt på højrefløjens ønskeseddel.

Den 44-årige Michael Kretschmer er fra Merkels CDU – og han er ministerpræsident i den østtyske delstat Sachsen.

Det er ikke overdrevet at sige, at Kretschmer i slutspurten op til søndagens to skæbnevalg i de østtyske delstater Sachsen og Brandenburg har kæmpet røven ud af bukserne. Han er fast overbevist om, at den direkte kommunikation med borgerne er den eneste måde at vinde nogle af de 25 procent østtyske protestvælgere tilbage, som agter at stemme på valgets store sejrherre: Alternative für Deutschland (AfD).

Sikker nedsmeltning

Kretschmers arbejde ser ud til at give pote i Sachsen.

Hele sommeren har CDU og AfD ligget side om side, men i de seneste meningsmålinger nærmer CDU sig 30 procent, mens AfD ligger på 25. Med et fald på ti procentpoint i forhold til delstatsvalget i 2014 er det stadig en syngende lussing til CDU.

Alligevel kan Kretschmer formentlig regere videre – sandsynligvis i en besværlig trekløverregering med f.eks. SPD eller FDP eller nødtvungent med valgets anden store favorit: De Grønne.

Både AfD på højrefløjen og Die Linke på den yderste venstrefløj har Kretschmer derimod på forhånd afvist som regeringspartnere.

Delstatsvalg i Sachsen – seneste prognoser

  • CDU: 29 procent.
  • SPD: 8 procent.
  • De Grønne: 11 procent.
  • FDP: 5 procent.
  • Die Linke: 15 procent.
  • AfD: 25 procent.
  • Freie Wähler: 4 procent.

Kilde: Insa, 27.08.2019

 

Situationen i Sachsen er et tilspidset udtryk for fragmenteringen i tysk politik: CDU smelter moderat, men sikkert. SPD nærmer sig opløsning og spærregrænsen på fem procent. Yderfløjene styrkes kraftigt. Og De Grønne oplever et stærkt boom i byerne med deres pragmatiske postmaterialisme, som omvendt foragtes i de store affolkede landområder i Østtyskland, hvor 50 procents opbakning til AfD ikke er et særsyn.

Dette billede afspejler også CDU’s dilemma og tiltagende splittelse. Jo mere Merkels parti læner sig mod højre for at samle tabte AfD-vælgere op – som den medieombruste CDU-gruppe Werte Union højlydt kræver det op til søndagens valg – desto flere CDU-vælgere flygter til De Grønne på midten.

Blødende hjertekammer

For de ’gamle’ partier ser det endnu værre ud i Brandenburg, som siden den tyske genforening har været SPD’s røde hjertekammer i Østtyskland. Med den undseelige ministerpræsident Dietmar Woidke i spidsen ligger det hidtil suveræne SPD i Brandenburg på bare 21 procent, side om side med AfD.

At Der Spiegel fredag kunne afsløre, at AfD’s partileder, den tidligere højreradikale soldat Andreas Kalbitz, deltog i en nynazistisk gruppe i 2007, vil næppe gøre indtryk på vælgerne.

Delstatsvalg i Brandenburg – seneste prognoser

  • CDU: 17 procent.
  • SPD: 21 procent.
  • De Grønne: 14 procent.
  • FDP: 5 procent.
  • Die Linke: 15 procent.
  • AfD: 21 procent.
  • BVB/ Freie Wähler: 5 procent.

Kilde: Insa, 27.08.2019

 

Men trods AfD’s triumftog og øretæverne til SPD kommer resultatet formentlig til at ligne Sachsens: SPD kan blive siddende på magten i en regering med mindst tre partier. En realistisk mulighed er en såkaldt R2G, hvis navn er frækkere end indholdet: En rød-rød-grøn regering med SPD, Die Linke og De Grønne. En kombination med CDU er også en mulighed. Måske endda sammen med Die Linke, der oplever en kontinuerlig nedtur, efter AfD har overtaget rollen som det parti, der bekymrer sig om den utilfredse østtysker.

På den lange bane vil den slags ultrabrede regeringer uden om AfD dog kun fremme én part: protestpartiet AfD.

’Merkel muss weg’

At AfD vil trække de store overskrifter mandag, er givet på forhånd. Op til 30-årsjubilæet for Berlinmurens fald er og bliver det en god historie, at de etablerede partier ikke har fundet svar på den fortsatte tyske splittelse mellem Øst og Vest og på den højrepopulistiske fremmarch, hvor AfD nådesløst misbruger arven fra DDR, revolution i 1989 og de mange problemer i genforeningen.

Desuden spøger flygtningekrisen stadig stærkt i Østtyskland, hvor AfD-tilhængere gerne betegner Merkel som »folkeforræder« og har Merkel muss weg som vigtigste slogan. At man på delstatsplan ikke må straffe CDU for Merkels politik, som den mere konservative Michael Kretschmer fra Sachsen bliver ved med at betone, køber de færreste vælgere på højrefløjen.

Sidste år oplevede vi, hvordan CDU/CSU’s elendige valg i Bayern og Hessen tvang Merkel til at trække sig fra partilederposten for at redde posten som kansler. Således er alle delstatsvalg blevet til skæbnevalg for Merkels tyndslidte regering.

Men selv om to AfD-blå øjne ved søndagens valg vil skære endnu en skive af Merkels autoritet og magt, vil det formentlig heller ikke føre til et direkte oprør mod Merkel i denne omgang. Det vil nærmere gå ud over CDU-leder Annegret Kramp-Karrenbauer, som de tyske medier tvivler stadig mere højlydt på som partileder og kanslerkandidat.

Heller ikke SPD vil trække i nødbremsen som konsekvens af to dårlige valg i Østtyskland. Et tysk nyvalg har heller ikke kønne udsigter for socialdemokraterne, som famlende leder efter en egnet partilederduo. I den proces vil nederlag i Sachsen, Brandenburg og også Thüringen senere på efteråret formentlig gå hårdest ud over den charmeforladte partisoldat og formandskandidat Olaf Scholz, der med sin magtorienterede midterkurs står for business as usual i partiet.

Udadtil skal den tyske GroKo-regering mellem CDU og SPD nok finde på gode grunde til at fortsætte et stabilt regeringssamarbejde og holde Merkel i sædet: et omfattende tysk klimaudspil i september, Brexit i oktober, en truende tysk recession, tysk EU-formandskab i 2020 osv.

Men om Merkels tyndslidte koalition har slagkraft til at tackle disse udfordringer, er tvivlsomt. Og det vil formentlig virke endnu mere usikkert efter søndagens valg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

30 år uden mur er dæleme nok. Muren må genopbygges. Mutti udvises til Uckermark og AfD til det 3. rige.

Hvordan var det nu Hacks digt var?

Wer kann die Pyramiden überstrahlen?
Den Kreml, Sanssouci, Versailles, den Tower?
Von allen Schlössern, Burgen, Kathedralen
Der Erdenwunder schönstes war die Mauer.
Mit ihren schmucken Türmen, festen Toren.
Ich glaub, ich hab mein Herz an sie verloren.

Jørgen Mathiasen

Brandenburg og Sachsen har tilsammen godt 5 mio. indbyggere, mens det største forbundsland, Nordrheinvestfalen har godt 18 mio. Allerede af den grund kommer de to landdagsvalg ikke til at bestemme tysk politik, men da vælgerne i øvrigt gjorde henholdsvis SPD og CDU til største parti er det en anden grund til, at Berlin ikke kommer til at ligge søvnløs over valgresultaterne.

De to største skrumper dog, mens de grønne vokser. Det er en anden tendens i valget, og hvis disse partier, som antageligt komme til at danne regering i det mindste i Sachsen kunne sørge for, at fornemmelsen i de to forbundslande af at være anden klasses borgere blev reduceret, så ville det også reducere AfD.