Læsetid: 6 min.

Slaget om Görlitz viser, hvor langt de gamle partier vil gå for at holde AfD fra magten

Den smukke østtyske pensionistby Görlitz på grænsen til Polen bliver kaldt fremtidslaboratorie for tysk politik og for omgangen med Alternative für Deutschland: Skal man gøre alt for at holde AfD fra magten, eller vil det blot øge partiets enorme optur i Østtyskland?
Den 73-årige görlitzer Johannes Witoschek på sin lille Cafe Altstadtkrone. Efter Murens Fald var han med i de politiske slag i den kaotiske tid frem mod genforeningen, hvor de vesttyske investorer væltede ind over byen. »Meget gik skævt. Men se dig omkring, se hvor smukt her er. Her var fuldstændig slidt op og forfaldent for 30 år siden. Det er da en kæmpesucces. Alligevel proteststemmer især de ældre. Det er følelser. Frygt. Forståelse. Derfor må vi aldrig holde op med at pege på alt det positive.«

Den 73-årige görlitzer Johannes Witoschek på sin lille Cafe Altstadtkrone. Efter Murens Fald var han med i de politiske slag i den kaotiske tid frem mod genforeningen, hvor de vesttyske investorer væltede ind over byen. »Meget gik skævt. Men se dig omkring, se hvor smukt her er. Her var fuldstændig slidt op og forfaldent for 30 år siden. Det er da en kæmpesucces. Alligevel proteststemmer især de ældre. Det er følelser. Frygt. Forståelse. Derfor må vi aldrig holde op med at pege på alt det positive.«

Peter Nygaard

10. august 2019

GÖRLITZ – »Hvis Görlitz falder, falder Sachsen og derefter hele Tyskland.«

Det lyder som storpolitik fra en historiebog. Men i virkeligheden er det et af de mest brugte citater fra det mest omtalte lokalvalg i Tyskland i nyere tid: Et valg i juni til borgmesterposten i den smukke by Görlitz, der er blevet udråbt til at være et »fremtidslaboratorie« for hele Østtyskland.

Sebastian Wippel fra Alternative für Deutschland stod på nippet til at blive Tysklands første AfD-overborgmester, og det var hans egen påstand, at det kunne føre til både Sachsens og Tysklands »fald« i armene på AfD, der i meningsmålingerne også ligger til at vinde delstatsvalget i Sachsen til september.

Dernæst kommer valgene i de østlige delstater Brandenburg og Thüringen, hvor AfD også har en realistisk chance for at blive største parti. Sker det, kan det blive dødsstødet for hele den tyske regering.

Det vilde øst

Den internationale medieopmærksom om ’Görliwood’ skyldes ikke mindst, at film som Inglourious Basterds og Grand Budapest Hotel er optaget i byens pittoreske gader – og at en række Hollywood-stjerner før valget offentliggjorde et brandskrift mod AfD.

Selve borgmestervalget var også som taget ud af et filmmanuskript. Første runde gik suverænt til Wippel fra AfD, en lokalt født politimand, som op til valget talte om kriminelle polakker, gruppevoldtægter og brutale overfald. Men i anden og afgørende valgrunde droppede alle andre partier end CDU at stille med en modkandidat, og på den måde lykkedes det lige akkurat den oprindeligt rumænske trompetist Octavian Ursu, der kom til Görlitz i 1990, at slå Wippel.

Valget i det vilde øst stod med andre ord mellem en rumænsk musiker og en lokal sherif – og det afspejlede hele Tysklands dilemma: Skal vi gøre alt for at holde AfD fra magten, eller øger det bare tilstrømningen til partiet?

Det tyske regeringsparti CDU siger ligeud, at det handler om at holde os fra magten, siger Sebastian Wippel fornærmet, da vi efter borgmestervalget møder ham på AfD’s kontor på gågaden i Görlitz. Spor fra et malingangreb driver ned ad facaden.

»Vi udskammes som fascister, og det er måske det værste, man kan blive kaldt i Tyskland,« siger Sebastian Wippel.

På samme måde finder han det skandaløst at gøre AfD og partiets retorik ansvarlig for »det åndelige klima«, som førte til det højreradikale mord på CDU-politikeren Walter Lübcke tidligere på sommeren.

»Det er næppe en ulempe for os som parti at blive udskældt og behandlet så useriøst. Men det er en ulempe for demokratiet.«

Sebastian Wippel fra Alternative für Deutschland stod i juni på nippet til at blive Tysklands første AfD-overborgmester, men et bredt samarbejde blandt de andre partier var lige præcis nok til at holde ham fra magten i den østtyske by Görlitz.

Peter Nygaard

Blandt AfD’ere er det populært at kalde »systemet Merkel« for »DDR 2.0«. Den betegnelse ser Wippel som overdrevet, for Stasi er væk, og det juridiske apparat fungerer i det genforenede Tyskland.

»Men hvis man har afvigende holdninger, så må man – hvis denne holdning hedder AfD – regne med at miste sit job, at blive udgrænset, at blive overfuset og tilmed se på, hvordan det hele fordrejes i medierne. Sådan er det allerede. Det er da ikke en fri stat!«

Hårdt arbejde

Ved efterårets delstatsvalg kan dramaet fra Görlitz meget vel brede sig til det meste af Østtyskland: Kun en meget bred koalition vil kunne danne regering uden AfD. Det sætter Merkels CDU i den modbydelige situation, at det skal vælge mellem at gå i regering med AfD eller at prøve at isolere dem ved at slå sig sammen med SPD, De Grønne og måske endda Die Linke på den alleryderste venstrefløj.

Fra partitoppen har CDU afvist at samarbejde med AfD. Men ifølge meningsmålinger er kun 46 procent af østtyskerne enige i den konklusion. Blandt vesttyskerne gælder det 68 procent.

I sin hyggelige boghandel i Görlitz udlægger Jana Krauss dilemmaet. Hun er opvokset i østtyske Brandenburg, og efter en længere årrække i Vesttyskland flyttede hun tilbage til Görlitz i 2014, hvor hun nu er talskvinde for De Grønne.

»AfD samarbejder ikke bare med De Identitære og har højreradikale tråde. De dyrker også antiflygtningeretorik, borgerkrigsretorik, udrensningsretorik. Undskyld, men det er der, det begynder,« siger hun og nævner Sachsens ry som højreradikalismens vugge med optøjer og afbrændinger af asylcentre.

»Selvfølgelig kan De Grønne eller CDU ikke danne regering med sådan et parti. Men vi er nødt til at samarbejde med AfD, når det repræsenterer næsten halvdelen af befolkningen. Og vi skal permanent tale om, hvad konsekvenserne af AfD’s protestsnak ville være for vores udvikling, økonomi og samliv i en grænseby som Görlitz,« siger hun.

Hun påpeger, at AfD altid fremhæver den negative udvikling, selv om der sker mange positive ting i Görlitz og Sachsen.

»Det understøtter den østtyske stemning af, at det ikke nytter noget at tage sin skæbne i egen hånd. Det skal den stærke stat og den stærke leder gøre for os.«

Jana Krauss har en boghandel og er lokal talskvinde for De Grønne. Hun er opvokset i østtyske Brandenburg, og efter en længere årrække i Vesttyskland flyttede hun tilbage til Görlitz i 2014. »Selvfølgelig falder Tyskland ikke i de højreradikales arme, fordi Görlitz eller Sachsen en dag måtte falde,« siger hun. »Men den tyske splittelse må vi ikke bare slå hen. Den skal vi da kæmpe for at overvinde.«

Peter Nygaard

Det har i boghandlerens øjne direkte rødder i DDR.

»I genforeningen var den helt store misforståelse, at nu kommer demokratiet til os, og vi skal bare tage imod det. Demokrati er hårdt arbejde. Det nytter ikke noget at råbe: ’Vi er folket.’ De mennesker burde hellere råbe: ’Vi er staten.’ Det er jo os, som skal og kan flytte noget.«

Følelse, angst og forståelse

Et stenkast derfra sidder den 73-årige görlitzer Johannes Witoschek foran sin lille Cafe Altstadtkrone, som han efter 20 år i restaurationsbranchen driver som sit »alderdomsprojekt«.

Over en apfelschorle fortæller han hele historien om de stærkt politiske fredsbønner i den lokale kirke i 1989, om Stasi-overvågningen, og om hvordan langt de fleste af hans venner rejste til Vesttyskland, da muren endelig faldt.

Witoschek blev derimod og var med i alle de politiske slag i den kaotiske tid frem mod genforeningen, hvor de vesttyske investorer væltede ind over byen.

»Meget gik skævt. Men se dig omkring, se hvor smukt her er. Her var fuldstændig slidt op og forfaldent for 30 år siden. Det er da en kæmpesucces. Alligevel proteststemmer især de ældre. Det er følelser. Frygt. Forsmåelse. Derfor må vi aldrig holde op med at pege på alt det positive.«

Den udlægning køber AfD’eren Sebastian Wippel ikke. Han peger på prekære arbejdsforhold og en lokal arbejdsløshed på over ti procent som én grund til AfD’s optur.

»Mange siger, at sådan havde vi ikke forestillet os socialstaten ved genforeningen,« siger han.

Den fornemmelse blev boostet, da landet i 2015 blev oversvømmet med flygtninge.

»Ligegyldigt om de var forbrydere eller ej, så fik de lige så meget som görlitzerne – uanset om de gad arbejde eller ej. Det gav en fornemmelse af uretfærdighed.«

Wippel taler videre om mangel på lærere og politifolk og om slidt infrastruktur, om landflugt og østtyskernes tætte forhold til Rusland. Og om, at CDU efter 30 år som den afgørende politiske faktor i Sachsen stadig ikke har fået løst alle disse problemer, men tværtimod drømmer om et Europas Forenede Stater, hvor tyskerne komme til at betale for festen.

»På det punkt har Østtyskland ligheder med Visegrad-landene, fordi vi også har tilkæmpet os vores frihed. Nu har mange fornemmelsen af, at vi skal afgive denne frihed til EU. Men vi har jo ikke kæmpet for vores frihed for atter at miste vores land.«

For grønne Jana Krauss at se har højrepopulisternes fremgang haft én positiv effekt: at görlitzerne er blevet mere politiske.

»Da jeg kom til Görlitz for fem år siden, virkede det mærkeligt at gå op i politik. Nu har de fleste en holdning. Vi skal være meget mere politiske – og diskutere alle ambivalenserne, alt det, der er opstået, og alt det, der stadig kan opstå,« mener hun.

»Selvfølgelig falder Tyskland ikke i de højreradikales arme, fordi Görlitz eller Sachsen en dag måtte falde,« siger hun.

»Men den tyske splittelse må vi ikke bare slå hen. Den skal vi da kæmpe for at overvinde.«

Tre skæbnesvangre delstatsvalg i AfD’s tegn

Delstaterne Sachsen, Brandenburg og Thüringen skal til valg i september og oktober. I de seneste meningsmålinger tegner det til vælgerprygl til SPD og et triumftog for Alternative für Deutschland (AfD), som kan ryste tysk politik på forbundsniveau og gøre regeringsdannelse uden om AfD meget svært.

Sachsen (valg 1. september)

  • AfD: 26 %
  • CDU: 26 %
  • SPD: 9 %
  • De Grønne: 12 %
  • Linke: 15 %
  • FDP: 5 %

Brandenburg (valg 1. september)

  • AfD: 19 %
  • CDU: 18 %
  • SPD: 19 %
  • De Grønne: 16 %
  • Linke: 16 %
  • FDP: 6 %

Thüringen (valg 27. oktober)

  • AFD: 24 %
  • CDU: 21 %
  • SPD: 8 %
  • De Grønne: 11 %
  • Linke: 25 %
  • FDP: 5 %

Kilde: wahlrecht.de/ Infratest dimap

 

Serie

Muren i hovedet vil ikke gå væk

30 år efter Berlinmurens fald og den tyske genforening er Tyskland stadig splittet i øst og vest. Vesttyskerne styrer landet – og østtyskerne vælger Alternative für Deutschland i protest. Informations tysklandskorrespondent er rejst mod øst for at undersøge, hvorfor der stadig står en mental mur i hovedet på tyskerne.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Erik Karlsen
  • Christian Mondrup
Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Erik Karlsen og Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Okay - det er vist tid at snakke klartekst.

Der var en grund til, at Tyskland blev delt i 1945: Ethvert halvvejs fornuftigt menneske kunne se, at Preussen og Ruhrdistriktet helst skulle ligge i forskellige lande. Preussen, med hele egnens kadaverdisciplinerede, demokratiforagtende og bundreaktionære kultur egner sig perfekt til et diktatur. Hvad var det franskmanden Mirabeau sagde i 1700-tallet: - Andre lande har en hær. Preussen er en hær med et land.

Prøjserne arrangerede sig fint med kejserdømmets vanvid, de hyggede sig glimrende i det 3. rige, kaldte sig selv de røde preussere, da die Heimat var en arbejder- og bondestat. Og de vil, selvfølgelig, have det fint med et AfD-regime.

Vi, i Danmark, har til gengæld et problem med Afd. Hvad stiller vi op med et ekstremt tysk parti, hvor der i topledelsen er folk, hvis familie i århundreder har villet gøre os til en tysk delstat? Som har fået foragten for Danmark ind med modemælken? Og som nu er på vej tilbage til magten...

Jørn-Erik Rasmussen

"....franskmanden Mirabeau sagde i 1700-tallet: - Andre lande har en hær. Preussen er en hær med et land." Indsigtsfuldt sagt - som optakt til Napoleon´s totale krig i Europa!
Her for en let nuancering af det tidligere Preussen: https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/frederik-den-store-oplysnings...
Du kan ogå læse lidt af preusseren Kant. F.eks "Hvad er oplysning" og "Til den evige Fred"
Bare for at se en anelse mindre fordomsfuldt og entydigt på historien (om Preussen)

Morten Hjerl-Hansen

Jeg ved ikke hvad jeg finder mest morsomt. De tyske intellektuelle som river sig, totalt humorforladt, i håret over AfD foran det såkaldt dannede tyske borgerskab eller de danske puslingestudenter, også humorberøvede og i designertøj, der valfarter til Berlin. Tyskland skal kontrolleres af udenlandske NGOer. Stålunionen EU har ikke den mulighed. Jeg anbefaler uddeling af prisen for *mest tyske idé*.

Morten Hjerl-Hansen

Undskyld til alle med tyske venner og familiemedlemmer for ovenstående indlæg. Jeg lider vist af den vrangforestilling at den tyske nationalkarakter er hovedårsagen til "det hele" og det var ikke meningen at puste til det tyskerhad mange andre danskere desværre også lider under. Jeg tror tyskere har humor og jeg har dummet mig gevaldigt. Det må man i øvrigt gerne når man husker at sige undskyld bagefter.

jens christian jacobsen

Mig ik forstå. Hvad er det egentlig du undskylder? At tyskere alligevel har humor? At danskere valfarter til Berlin? At Afd findes? At Tyskland findes ?

René Arestrup

Gør som i Danmark, luk dem ind i varmen. Det gør ond et stykke tid, men på et tidspunkt vil de uvægerligt udstille deres egen uformåenhed - og blive sablet ned af vælgerne.