Læsetid: 8 min.

Stigende temperaturer spreder sygdomme og giver underernærede børn, viser ny rapport

Underernæring, hæmmet udvikling, lavere intelligens og blodmangel er sygdomme, der som konsekvens af global opvarmning vil spille en større rolle – også i Vesten. En ny rapport kortlægger klimaforandringers konsekvenser for vores sundhed
Parisere køler af den 25. juli i Trocadero-springvandene ved siden af Eiffeltårnet, mens hedebølgen ligger over byen. Da en anden hedebølge i 2003 satte europæisk varmerekord i Frankrig, kostede det omkring 35.000 liv.

Parisere køler af den 25. juli i Trocadero-springvandene ved siden af Eiffeltårnet, mens hedebølgen ligger over byen. Da en anden hedebølge i 2003 satte europæisk varmerekord i Frankrig, kostede det omkring 35.000 liv.

Bertrand Guay

7. august 2019

Klimaforandringer kan have alvorlige negative konsekvenser for vores sundhed. Nye sygdomme spredes, maden bliver mere næringsfattig og den stress, som kroppen udsættes for under hedebølger, kan få fatale følger.

Det viser en ny undersøgelse, der kortlægger klimaforandringers indflydelse på menneskers sundhed og børns udvikling. Rapporten er udgivet af Monash University i Melbourne, Australien, og er en gennemgang af 120 videnskabelige peer reviewed artikler.

Rapporten, som primært har fokus på Australien og Stillehavsregionen, tegner et billede af en fremtidig generation, der risikerer underernæring, blodmangel, lavere intelligens og en generel hæmmet udvikling.

»Fremtiden ser skræmmende ud. De her børn bliver sat bagud allerede før, de er født,« siger Misha Coleman, der er forfatter til rapporten og direktør i paraplyorganisationen Global Health Alliance Australia.

Der er særligt én konsekvens af de stigende temperaturer, som vi ikke er opmærksomme nok på, mener hun. Den stigende koncentration af CO2 skaber nemlig afgrøder, der inden for de nærmeste år kan være op mod tredive procent fattigere på det vigtige vitamin folat. For andet år i træk slog CO2 udslippet i år rekord, og meget tyder på, at væksten fortsætter.

Det kan få alvorlige konsekvenser, vurderer professor i international ernæring og sundhed ved Københavns Universitet Henrik Friis.

»Hvis det går så galt med CO2-koncentrationen, som man frygter, så vil flere få mangel på næringsstoffer. Det vil bidrage til mere blodmangel, hæmmet vækst og en dårligere kognitiv udvikling hos børn,« siger Henrik Friis og forklarer, at det særligt vil gælde jern, zink, folat og andre B-vitaminer.

Rapporten trækker på undersøgelser, der viser, at vi allerede ser de første tegn på klimaforandringernes omfattende konsekvenser for menneskets sundhed. Men ifølge Misha Coleman understøtter de undersøgelser, at fremtiden ser værre ud.

Hun har taget udgangspunkt i sidste års undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, der konkluderede, at global opvarmning inden for ti til 30 år vil være årsag til yderligere 250.000 dødsfald om året. Blandt andet forårsaget af hedebølger, underernæring, malaria og diarré.

»Den virkelighed er her allerede. Der er uden tvivl dødsfald relateret til klimaforandringer,« siger Misha Coleman med henvisning til hedebølger og spredning af sygdomme.

Selv om rapporten fra Monash University har fokus på Australien og Stillehavsregionen, er der derfor ingen tvivl om, at det er en rapport af global interesse, vurderer Henrik Friis. Selv de udfordringer, der kan virke meget lokale, kan nemlig også blive realiteten på resten af kloden i fremtiden.

Kænguruer på golfbanen

I det nordlige Australien mærker befolkningen dagligt konsekvenserne af de stigende temperaturer. Dyr som vilde kænguruer lider under tørkeperioder, og når de søger græs og frodige områder, kommer de tættere på byerne. Her opholder de sig på golfbaner og i villakvarterer, men dér tager teknologien ikke højde for kænguruernes besøg. Når græsset skal slås, bliver afføring efterladt af kænguruer spredt i vinden.

»Den virus, som kænguruerne bærer, bliver nu ekstremt smitsom,« siger Misha Coleman.

Virussen, der kendes som Q-feber, bliver spredt af dyr, og kan betyde dødeligt udfald for mennesker – især mennesker med svækket immunforsvar.

»Det er især velhavende mennesker med store haver, folk, der spiller golf, og ældre, der bliver ramt. Og det ses også i landbruget hos mennesker, der arbejder tæt med dyr,« siger Misha Coleman.

Rapporten advarer også om, at de stigende temperaturer vil betyde flere myg og dermed udsætte flere for smittefare fra blandt andet denguefeber og zikavirus. Sidstnævnte er kendt for at kunne føre til et underudviklet kranium hos børn, hvis mødre smittes under graviditeten.

Rapporten peger også på den hastige udbredelse af den såkaldte Nipah-virus. Den spredes via flagermus til landbrugs- og husdyr, men kan også overføres til mennesker. Hvor der i dag ikke er et eneste dokumenteret tilfælde af virussen i Australien, forudser Misha Colemans undersøgelser, at det nordlige Australien vil være meget udsat allerede inden 2050. Men også dele af Sydamerika, Asien og det sydøstlige Afrika vil blive hotspot for virussen.

Det bringer Misha Coleman tilbage til, hvorfor hendes rapport er væsentlig for hele verden, selv om den primært tager udgangspunkt i Australien.

»Hver eneste af de udfordringer, vi ser relateret til klimaforandringer kommer til at påvirke os alle sammen. Vi ser nu konsekvenserne af manglende handling,« siger Misha Coleman.

Varmen dræber

Da Danmark og resten af Europa sidste sommer blev ramt af en hedebølge, kunne Statens Serum Institut konstatere, at der havde været en øget dødelighed blandt personer over 65 år sammenlignet med det forventede niveau for årstiden.

I august 2018 anslog de, at varmen havde været medvirkende årsag til sammenlagt 250 flere dødsfald i Danmark end forventet hen over sommeren. Da en anden hedebølge i 2003 satte europæisk varmerekord i Frankrig, kostede det omkring 35.000 liv i Europa.

»Vi ved med sikkerhed, at folk dør som fluer i varmen,« siger John Nordbo.

Han er klimarådgiver ved CARE og forhenværende klima- og miljøchef ved WWF Verdensnaturfonden. For ham, der har fulgt klimaforskningen tæt i mange år, er resultaterne i den nye rapport ikke overraskende. Det er blot mere evidens til bunken. Men hedebølger som dem, der har ramt Danmark, kan være med til at åbne øjnene hos de sidste, siger han.

»Vi troede, at de her problemer lå et stykke ude i fremtiden. Det gør de ikke. Vi skal forberede os på, at der er en helt klar sammenhæng mellem klimaforandringer, dødsfald, spredning af sygdomme og underudviklede børn,« siger John Nordbo.

Et af de studier, Misha Colemans rapport trækker på, blev publiceret i 2017 i det videnskabelige tidsskrift Nature. Ifølge studiet vil 75 procent af verdens befolkning i år 2100 være udsat for hedebølger, der er kraftige nok til at være direkte årsag til dødsfald.

Forandringerne er her

Ringere høst, forhøjede fødevarepriser, hedebølger og smitsomme sygdomme er dog bare en mindre del af de konsekvenser, vi vil mærke af de stigende temperaturer.

I Sibirien smelter permafrosten i et hidtil uset tempo, millionbyen Chennai har netop overstået 200 dage uden regn, og for nylig betød en hedebølge over den amerikanske østkyst, at det var varmere i New York end i New Delhi.

»Nogle af de første tegn på klimaforandringer er flere ekstremhændelser,« siger Sebastian H. Mernild.

Han er internationalt anerkendt som professor i klimaforandringer, og så er han hovedforfatter til den næste store IPCC-rapport fra FN’s klimapanel.

»Skybrud. Varmeekstremer. Oversvømmelser. Skovbrande. Der kommer flere af dem, og de bliver kraftigere. Det kommer til at ramme os alle sammen,« siger Sebastian H. Mernild.

Han har selv forsket i varmeekstremer og blandt andet fundet, at der over de seneste ti år har været flere tilfælde af varmeekstremer og færre kuldeekstremer end siden 1870. Udviklingen går hurtigt. For CO2-koncentration og havstigninger siden 1993 er der tale om en eksponentiel stigning.

»Hvis vi ser på stigningen i havniveauet, så var den i 1901-1910 på 1,7 millimeter om året. I 70’erne til 2010 gik den til 3,2. I dag stiger havene omkring 4,8 millimeter om året,« siger Sebastian Mernild, som henviser til data fra Det Europæiske Rumagentur (ESA).

De ekstreme vejrhændelser er skadelige i direkte form, når de er årsag til spredning af sygdomme, hungersnød, tørke og oversvømmelser. Men en gruppe forskere fra blandt andet Cambridge University har lavet studier, der peger i retning af mere skjulte konsekvenser af klimaforandringerne.

Forskerne har undersøgt, hvordan stress i graviditeten i forbindelse med ekstreme vejrhændelser, påvirker fosteret. Gruppen fra Cambridge har taget udgangspunkt i oversvømmelser i Queensland i 2011, mens forskere fra andre universiteter har taget udgangspunkt i en isstorm i Canada i 1998 og oversvømmelser i Iowa City. Børnene af mødre, der var gravide under de forhold, var i en alder af to år kognitivt bagud med mindst 14 IQ-point, havde mindre ordforråd og legede mindre fantasifuldt end jævnaldrende. Også på lang sigt var børnene mere tilbøjelige til psykiske problemer og overvægt, viste undersøgelserne.

Behov for nødberedskab

Klimaforskerne siger alle, at der er behov for handling, men også for fremtidsplanlægning. Ifølge John Nordbo vil man også i Danmark se et sundhedsvæsen og alarmberedskab, der ligesom i Frankrig ruster sig mod hedebølger og andre ekstremhændelser.

I en sådan fremtid vil man kunne få brug for den ekspertise og erfaring, som nødhjælpsorganisationer trækker på under katastrofer verden over. For Røde Kors er overvågningen af vejret en central del af arbejdet med at håndtere katastrofesituationer.

»Vi holder hele tiden øje med klimaet for at kunne handle så tidligt som muligt. Men vi er udfordret af ekstremt vejr, som kommer pludseligt og voldsomt,« siger Birgitte Ebbesen, der er international chef i Røde Kors.

Når ekstreme vejrhændelser rammer allerede svært belastede områder eller befolkninger, der i forvejen lever i fattigdom med begrænset adgang til ressourcer, så kan det blive katalysator for større konflikter.

»Nogle flygter på grund af konflikt og kan blive tvunget hen til steder, hvor klimaforandringerne har gjort det svært at leve. Andre bliver tvunget væk fra deres hjem, og det kan skabe konflikter de steder, hvor de prøver at få plads,« siger Birgitte Ebbesen.

For hende er der ingen tvivl om, at klimaforandringer vil skabe endnu flere konflikter i fremtiden.

»Vi ser allerede en kamp om ressourcerne, og det vil desværre kun blive værre,« siger hun.

Børn og ældre rammes

Mens vi i Danmark – endnu – ikke slås om ressourcerne, kan problemet med underernæring inden for en nær fremtid blive langt mere aktuelt. Lande som Canada og USA er allerede begyndt at tilføje vitaminet folat til mange basisfødevarer.

Det blev gjort på grund af utilstrækkeligt indhold i blandt andet ris. En langvarig mangel på vigtige næringsstoffer, som det er tilfældet for børn i nogle ulande, kan ifølge Henrik Friis få indgribende konsekvenser for sundheden og samfundsøkonomien.

»Børnene vil klare sig dårligere i skolen og vokse op og få en mindre indkomst. Derfor påvirker det ikke bare barnet, men økonomien i hele samfundet. Hele verden bliver fattigere, hvis der er underernæring,« siger Henrik Friis.

Nogle af de produkter, der er beriget med blandt andet folat sælges også i Danmark, hvor diskussionen har kørt blandt sundhedseksperter i flere år. Tidligere har man i Danmark vedtaget krav om tilsætning af jod til salt for at bekæmpe udbredt jodmangel hos danskere.

Tilbage hos forfatteren bag kortlægningen af de 120 undersøgelser er der ingen tvivl om, at vi skal ruste os på de problemer, eksperterne skitserer. For mens nogle undersøgelser allerede nu viser tegn på, at temperaturerne skader høsten og spreder epidemier, er der stadig meget, vi ikke ved.

»Der er ingen tvivl om, at det kommer til at tage tid. Det tager tid at opdage, at vi bør tage tilskud eller forstå, at barnets hæmmede vækst skyldes dårlig ernæring,« siger Misha Coleman.

– Du skræmmer mig lidt. Er der grund til det?

»Godt. Det er jeg glad for. Hver eneste dag er der en gletsjer, der kollapser eller en klimarelateret ekstremhændelse. Jeg tror, at folk er blevet mindre følsomme, fordi de tænker, at det er så stort og svært at gøre noget ved,« siger Misha Coleman.

Redningsarbejdere leder efter overlevende efter et jordskred i Kinas Guangdongprovins. Jordskred er en naturkatastrofe vi kommer til at se flere af i fremtiden, skriver ph.d. ved Katastrofe og Risikomanageruddannelsen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Flemming Berger
  • Thomas Tanghus
  • Katrine Damm
  • Tommy Clausen
  • erik pedersen
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Palle Yndal-Olsen
Alvin Jensen, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Katrine Damm, Tommy Clausen, erik pedersen, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arne Albatros Olsen

Det er faktisk nu at "vi" kan gøre noget for at forebygge klimaforandringer i en vis udstrækning.

Men det går alt for langsomt, men motivationen skal nok komme ,når nye og endnu mere ekstreme hændelser sætter ind. Problemet til den tid vil så være , at der skal bruge så mange økonomiske ressourser på at afbøde konsekvenserne af de ekstreme hændelser , at der faktisk ikke længere vil være økonomi til at forebygge på længere sigt.

Men motivationen skal nok komme !

Søs Dalgaard Jensen, Jens Bryndum, Alvin Jensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Jeg kunne godt tænke mig, at man overvejer lidt, hvilke ting man advarer imod. Det er klart, at når vejret/klimaet forandrer sig, så må man skifte afgrøder. Det er derfor helt uvæsentligt at nævne, at afgrøder vil give mindre af dette eller hint. I stedet skulle vi diskutere, hvordan vi finder og ikke mindst distribuerer ny såsæd, så alle bønder, også de fattige, kan klare den nødvendige omstilling.

Philip B. Johnsen

@David Zennaro
Pointen er, at der ikke er nogen politisk vilje til omstilling og ej heller for de fattige, du gentager blot dette faktum.

Michael Friis

Interessant at der er valgt et billede fra Paris mens rapporten er om Australien.
Mig bekendt har Frankrig ikke de store problemer med kænguruafføring ? :)

Interessant er det dog at konsekvensen af klimaforandringer er, at det betyder elendighed for os mennesker.... men vi er jo selv skyld i det.
Pudsigt bliver mit favoritemne befolkningstilvæksten ikke nævnt med et ord ovenfor...

David Zennaro

Hvad mener du med, at der ikke er politisk vilje til omstilling? Selvfølgelig er der vilje til det. Både blandt politikere og befolkningerne. Og bønder er ikke større idioter, end at de kan tænke sig til at dyrke andre afgrøder, når betingelserne ændrer sig. Derimod kan du måske godt have ret i, at der ikke er vilje til at undgå klimaforandringerne. Men det er et andet spørgsmål.

Problemet er alvorligt nok og det drejer sig ikke blot om at finde afgrøder der passer. Det drejer sig om at den ernæringsmæssige sammensætning i planter generelt ændrer sig med stigende koncentration af CO2 i atmosfæren. Planterne optager danner mere sukker og stivelse mens indholdet af protein, mineraler og vitaminer falder. De bliver sådan set til junk-food.
Opdagelsen og mistanken om noget sådant er beskrevet her:

https://www.politico.com/agenda/story/2017/09/13/food-nutrients-carbon-d...

Næringsindholdet i frugt og grøntsager er faldet de sidste 50-70 år og man har hidtil tillagt det valget af sorter hvor udseenet og udbytte har spillet en større rolle end kvalitet. Men det er måske ikke hele forklaringen.
Nogle har endda fremhævet at et stigende CO2 niveau ligefrem er en fordel for plantevæksten og vi derfor ikke skal bekymre os for fødevareforsyningen.
Men som forsøget med algevæksten og zooplanktonet i ovennævnte artikel mere end antyder gælder det måske kun indtil et vist niveau.

Problemet med befolkningstilvæksten vil nok løse sig helt af sig selv. Sålænge vi stikker hovedet i busken som strudsen i Australien.

Jeppe Lindholm

Der bliver fældet mere skov verden over end nogen sinde før i et rasende tempo. Der bliver brændt olie og kul af som aldrig før. Der bliver brugt af klodens ressourcer i vilden sky som aldrig nogen sinde før. Kapitalismen og profitten skal realiseres. Uanset hvad.

Det ser ikke særlig lovende ud.

Søs Dalgaard Jensen, Frederik Groth Nordstrøm, Carsten Svendsen, Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Jeppe Lindholm, du skal ikke undervurdere menneskernes evne til at tilpasse sig. Vores store styrke.
Dommedagsprofeterne bliver skuffet igen og igen.

Jeppe Lindholm

Michael Friis, selvfølgelig kan mennesket tilpasse sig. Ellers var vi her jo ikke. Spørgsmålet er under hvilke forhold det bliver for fremtiden. Og ikke mindst for hvor mange.

Frederik Groth Nordstrøm og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det er kommet bag på forskere, hvor hurtigt det går med nedsmeltning af isen på Grønland. Det stadige som er nået nu skulle først være sket omkring 2050. Golfstrømmens saltvandspumpe syd for Grøndland har i flere år allerede været påvirket af den store udstrømning af feskvand. Som en brand starter det i det små som knap nok bemærkes. Men på et ikke kendt stadige når situationen "point-of-no-return" i stilhed og knap nok bemærket. Og med et har du en ukontrollabel accelererende selvforstærkende situation som ikke længere kan stoppes.

Naturen som vi kender den gennem de seneste 1.000 sinde af år er en balance mellem alle dets elementer. Ændringer i balancen, hvad enten de er menneskeskabt eller ej, har konsekvenser.

Søs Dalgaard Jensen, Frederik Groth Nordstrøm og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar