Nyhed
Læsetid: 3 min.

De syrisk-kurdiske krigere trækker sig fra den tyrkiske grænse

I sidste weekend blev forskansninger afmonteret, tunge våben fjernet og krigere forflyttet. Men selv om amerikanerne i sidste øjeblik har afværget en tyrkisk invasion, og alle nu udtrykker optimisme, går kurderne en usikker fremtid i møde
Målet med, at USA og Tyrkiet opretter en sikker militærzonen, er at få skabt afstand mellem den tyrkiske grænse og de syriske kurderes YPG-milits. På billedet er syrisk-kurdiske demonstranter, der demonstrerede i Qamishli tidligere på ugen under en protest mod tyrkiske trusler om at invadere den kurdiske region.

Målet med, at USA og Tyrkiet opretter en sikker militærzonen, er at få skabt afstand mellem den tyrkiske grænse og de syriske kurderes YPG-milits. På billedet er syrisk-kurdiske demonstranter, der demonstrerede i Qamishli tidligere på ugen under en protest mod tyrkiske trusler om at invadere den kurdiske region.

Delil Souleiman

Udland
31. august 2019

Den kurdiskledede administration i det nordøstlige Syrien har trukket de kurdiske YPG-krigere tilbage fra både Tal Abyad og Ras Al-Ain: to vigtige grænsepunkter langs den tyrkiske grænse.

Det sker som led i en aftale mellem USA og Tyrkiet om en sikkerhedszone, hvor begge lande har styrker i grænseområdet. Målet er at få skabt afstand mellem den tyrkiske grænse og de syriske kurderes YPG-milits.

Over flere måneder har præsident Recep Tayyip Erdogan ellers truet med at sende tyrkiske styrker ind over grænsen for at knuse YPG, som Ankara betragter som terrorbevægelsen PKK’s forlængede arm, men det lader til, at invasionen nu er afblæst.

Både Ankara, Washington og kurderne i Qamishli lader til at være optimistiske efter aftalen.

»Tilbagetrækningen blev gennemført for at sikre vores engagement og for at vise, at vi er interesseret i at nå til en løsning gennem en fredelig dialog med nabolandene,« lød den officielle melding fra den kurdiskledede administration i det nordøstlige Syrien i tirsdags.

Aftalens indhold ukendt

Aftalen mellem USA og Tyrkiet om kurderne kommer efter en længere periode med uendelige diplomatiske stridigheder mellem de to NATO-lande. Tyrkerne har blandt andet været vrede over USA’s støtte til kurdiske YPG samt Washingtons manglende lyst til at sælge tyrkerne et antiluftsystem.

Mange iagttagere ser den seneste aftale om sikkerhedszonen som den første gode nyhed i længere tid. Ifølge flere arabiske medier er aftalen kommet i hus efter hårdt arbejde fra James Jeffrey, USA’s særlige Syrienudsending, som engang var ambassadør i Ankara. En mand, som angiveligt har en direkte linje til præsident Erdogan.

Men spørgsmålet er, hvad aftalen i virkeligheden går på. Hverken Washington eller Ankara har endnu offentliggjort, hvad den såkaldte sikkerhedskorridor mellem Syrien og Tyrkiet præcis indebærer.

Tyrkiet har længe presset på for en 30-40 kilometer bred sikkerhedszone ind i Syrien for at sikre, at YPG ikke opererer langs Tyrkiets grænser, mens USA hele tiden har forsøgt at begrænse zonen til to kilometer. Ingen ved, hvor mange kilometer de to lande er blevet enige om.

Ifølge de uofficielle meldinger vil zonen blive inddelt i tre striber. Tyrkiet vil patruljere de første fem kilometer langs sin grænse, USA vil være ansvarlig for at patruljere en bufferzone i midten, mens kurderne og amerikanerne sammen vil patruljere striben langs de kurdiske byer. Men alt dette er blot spekulationer indtil videre.

Uvis fremtid i møde

Selv om de involverede aktører har udtrykt optimisme oven på aftalen, står kurderne stadig i en prekær situation. I Qamishli er der en frygt for, at tyrkerne i fremtiden vil presse for yderligere krav, nu hvor de har fået deres vilje. Især fordi ingen kender aftalens indhold.

»Alle aktører lader til at være positive udadtil, men mange i de kurdiske områder ved ikke helt, om de skal være optimistiske. Mange føler ikke, at aftalen er oprigtig,« skriver Baran Dawas, en kurdisk læge fra Qamishli, over Whatsapp.

Samtidig er kurderne presset på andre fronter. Syriens Bashar al-Assad ser stadig kurderne som en stopklods for hans ambitioner om at genvinde kontrollen over hele Syrien, mens Islamisk Stats sovende celler konstant er en trussel mod kurderne indefra.

I deres seneste analyse i The National Interest opsummerer mellemøsteksperterne Dakota Wood og James Phillips meget godt synet på aftalen mellem USA og Tyrkiet, og den situation kurderne er havnet i.

»Frustrerende, langtrukken og utilfredsstillende. Men det er det mindste onde. Det er et resultat, som er langt at foretrække frem for slagtning, etnisk udrensning, ødelagte alliancer og en region i dybere kaos.«

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her