Læsetid: 4 min.

Trump tror, han kan styre USA’s økonomi. I stedet har han sluppet tøjlesløse kræfter fri

De seneste dages turbulens på børsmarkederne og meldinger om svækket global økonomisk reflekterer ifølge flere amerikanske økonomer en omsiggribende økonomisk nationalisme, protektionisme og USA’s angreb på internationale økonomiske institutioner. Og det mest foruroligende: at Trump øjensynligt vil spalte USA’s økonomi fra Kinas
17. august 2019

I de gode, gamle dage – dengang Tyskland var Vesttyskland og Kina en middelstor økonomi – var alle øjne rettede mod USA, når en økonomisk recession truede i horisonten.

Som et lokomotiv forventedes det store amerikanske marked med forbrugernes glubende appetit på materielle goder at ville holde verdensøkonomien på skinner. Det er ikke længere tilfældet.

I dag geråder de to største økonomier, USA og Kina, i en ødelæggende handelskrig, og Tyskland har med ét opdaget skyggesiderne ved at leve højt på en eksportdrevet økonomi. Storbritanniens økonomi er alvorligt svækket af udsigten til Brexit uden nogen aftale, og politisk ustabilitet holder investeringslyst i italiensk industri tilbage.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kan det også have betydning, at Trump regimet har fjernet alle de bremseklodser, der skulle bremse spillelidenskabelige ved aktieruletten?
At de rige gennem skattelettelser har fået lov at usuge det amerikanske samfund til sidste blodsdråbe.
Det er så rart med enkle forklaringer, men grundlæggende er vores problem, at de økonomiske teorier repræsenterer en forfejlet forståelse af menneskets samspil med vores omgivelser. Trump er vækstfilosofiens barn, et sundt samfunds moderne udgave af en skiftning. Vi skal ændre vores verdensforståelse fra hvordan vi kan bruge naturen til hvordan vi kan være i naturen.

jørgen djørup, Espen Bøgh, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Efter 2, verdenskrig stod USA med en forholdsvis intakt produktionsapparat. Så amerikanerne havde en betydelig interesse i frihandel. Der blev vist indgået aftaler under de særlige Bretton Woods aftaler, ligesom IMF blev en institution i det finansielle system. På samme måde skal den amerikanske Marshall hjælp til Europa også ses lidt i lyset af amerikanske interesser i afsætningsmarkeder. Så hele i hele efterkrigsperioden har internationalisering af handel været en tendens.

Og frihandel var vel også en del af indholdet i de neoliberale doktriner som blev introduceret under Reagan.

Ikke alt ved globaliseringen har været udelukkende fordele. Forleden var der jo en artikel om nogle oplagte ubalancer i USA. Landet her jo dels et stort handelsunderskud og et stort underskud på statsbudgettet. Og med den økonomiske politik der føres i USA er der jo ingen grund til, at tro at det ikke også skulle række et godt stykke ud i fremtiden, hvad gæld i sig selv jo ofte gør.

Så man kan stille spørgsmålstegn ved om USA kan vedblive med verdens økonomiske lokomotiv. Og det skal jo ses i lyset af, at andre økonomier vokser f.eks. er den kinesiske økonomi nu tæt på, at være lige så stor som den amerikanske, og vækstraterne ligger på et markant højere niveau der.

Nu skyldtes finanskrisen jo til dels et overvurderet amerikansk ejendomsmarked og urealistiske kreditvurdering. I en global verden fik det betydning world wide.

Man kan synes det er en lidt ejendommelig politik som Trump fører. Det kan synes, at han et eller andet sted tror, at "bøllemetoder" kan presse andre til, at give efter i handelsmæssig sammenhæng..

Men det jo en ejendommelighed, at ønske at kineserne skal købe flere amerikanske varer, samtidig med, at der førers straftold på kinesiske varer.

Protektionisme rammer ofte også hvor den ikke var tilsigtet, og naturligvis må den logiske konsekvens være når man sanktionerer andre landes varer, at disse lande må svare igen. Og hvad mere er, kan beskyttelse af egen produktion medføre, at den egen produktion ikke længere vil udvikle sig til, atvære videre konkurrencedygtig set i forhold til verdensmarkedet. Men nu er USA jo en stor økonomi, så naturligvis kan det holde et stykke af vejen.

At "make America great again" kan vise sig, at blive til noget helt andet på den lange bane. Og man har jo kunnet læse andet steds, at de skattelettelser som Trump gav for et 1½ års tid siden vil medføre en betydelig forøgelse af den amerikanske statsgæld inden for en overskuelig årrække. Men det varmer selvfølgelig dejligt i første omgang når man pisser i bukserne.

Jeppe Lindholm

Noget tyder på, at der er behov for en anden valuta ind US dollaren som den styrende mønt enhed. USA har grundet dollarens styrende position haft en enorm økonomisk fordel. Bl.a. gør det det muligt for USA at have en nærmest grænseløs mulighed for at have en statsgæld som ingen andre økonomier kan tillade sig det. USA har den anden største økonomi i verden kun overgået af EU og med en kinesisk økonomi, som inden for får årtier sandsynligvis vil overhale USA. Senest på det tidspunkt vil dollaren begynde at miste betydning som den alt dominerende valuta. Det er sikkert ikke mindst derfor USA og Trump handler som de gør ved at forsøge at skabe økonomisk kaos i verden. Hvad være er, at næste skridt efter økonomisk kaos kan betyde krig som en forlængelse af økonomisk og politisk virkemiddel. Og kobles det op med den kaotiske situation, som klimaforandring og ressource knaphed for fremtiden ser det ikke alt for godt ud. Som en klog mand engang sagde vil 4. verdenskrig blive udkæmpet med køller.