Note
Læsetid: 3 min.

Tysk skovdød skaber alarmstemning efter endnu en tørkesommer og IS' genopståen i Syrien

Ikke kun tørke, men også skadedyr, monokultur og alt for intensiv skovdrift har skabt en nødsituation i de tyske skove. Et nationalt skovtopmøde skal finde løsninger for at gøre skovene kompatible med klimaforandringerne
Skov ødelagt af barkbiller i Oderbrück.

Skov ødelagt af barkbiller i Oderbrück.

Julian Stratenschulte

Udland
10. august 2019

Her er to vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

Tysk skovdød skaber alarmstemning efter endnu en tørkesommer

Visne graner med ræverøde toppe, tørre fyrstammer gennemgnavet af barkbiller og bøgetræer med påfaldende tynde kroner. Hvem der er kørt gennem Tysklands skove denne sommer, kan formentlig nikke genkendende til formand for Forbundet for tyske skovfogeder (BDF), Ulrich Dohles, indtryk fra Mecklenburg i nord til Bayern i syd:

»På min sommertur så jeg den katastrofale tilstand i skovene. (…) Der er døende træer af alle slags, både i nationalparkerne og i driftskovene. Fyr, gran, bøg, eg – alle væsentlige træsorter er ramt. Det er en national katastrofe,« skriver han på forbundets hjemmeside.

Også fra Deutscher Forstverein, det tyske skovbrugs brancheorganisation, er der siden sommerens hedebølge med over 40 grader blevet talt højt om en »omsiggribende tysk skovdød«.

Alene siden tørkesommeren 2018 er der således omkring 120.000 hektar tysk skov, der er ødelagt – et område svarende til halvdelen af Fyn. Dertil kommer alle de mere spredte skader, som især rammer de tyske fyr- og granskove, der generelt er hurtigtvoksende og indbringende, men som med deres flade rodnet også er særligt sårbare over for lange tørkeperioder som de to sidste somre.

»Først kom plantagerne, så kom skadedyrene, og nu kommer også de lange tørkeperioder,« sammenfattes situationen i magasinet Der Spiegel, hvor eksperter taler om en ond cirkel mellem global opvarmning, tørke, intensiv skovdrift og billeangreb. Især fyr- og grantræerne, som udgør knap halvdelen af de tyske skove, er langt mere udsatte for barkbilleangreb som følge af tørken.

Desuden virker døende træer, som vælter i storm, som en katalysator for udbredelsen af skadedyr som barkbiller, mens den intensive skovbrug er med til at ødelægge rodnettet.

Flere eksperter peger på, at der nærmere er tale om en omfattende trædød end en decideret skovdød. For strengt taget er det ikke så meget skovene, der er i fare, men i højere grad de monokulturelle plantager, som ifølge naturbeskyttelsesorganisationen BUND udgør mindst en fjerdedel af de tyske skove.

Som en konsekvens af »de massive skader på vores skove« har den tyske landbrugsminister Julia Klöckner (CDU) nu indkaldt til et nationalt ’skovtopmøde’ i september. Her vil hun tage fat på den nødvendige »generationsopgave« at skabe »langsigtede omlægninger og klimatilpasninger af de tyske skove«.

Allerede nu foreligger der handlingsplaner for at omdanne monokulturel skov til blandet skov, men der mangler både midler og personale til at omsætte dem. Desuden kræver omlægningen en langt mindre intensiv skovdrift – et krav, som vil gå ud over indtjeningen i hele skovbranchen i Tyskland, hvor knap halvdelen af skovene er i privat besiddelse.

Pentagonrapport: IS er ved at genopstå i Syrien

Blot fem måneder efter Donald Trumps erklæring om, at IS er 100 procent besejret, slår en ny rapport fra Pentagon fast, at IS nu har konsolideret sit oprør i Irak, og at bevægelsen ovenikøbet er ved at genopstå i Syrien.

»På trods af at IS har mistet sit territoriale kalifat, har bevægelsen konsolideret sine oprørsmæssige kapaciteter i Irak og er ved at genopstå i Syrien igen,« advarer rapporten, der blev offentliggjort tirsdag.

IS’ genkomst i Irak og Syrien er i sig selv ikke en nyhed. Eksperter har siden terrorbevægelsens tab af territoriale besiddelser advaret om, at der endnu ikke er fundet løsninger på de grundlæggende årsager til bevægelsens opståen – såsom undertrykkelsen og eksklusionen af de arabiske sunnimuslimer.

Det nye er derimod, at Pentagon nu selv indrømmer problematikken i egen rapport. Ifølge rapporten handler IS’ genopståen groft sagt om to ting. En af dem er, at USA har gennemført en delvis tilbagetrækning af soldater og personale fra Irak, Syrien, og Jordan. Det har efterladt USA’s allierede uden den nødvendige knowhow til at konfrontere IS.

»Den delvise tilbagetrækning har fundet sted på et tidspunkt, hvor disse styrker har brug for yderligere træning og udstyr til at opbygge tillid til lokalsamfundene og for at udvikle efterretningsarbejdet, der er nødvendig for at konfrontere IS-celler«, slår rapporten fast.

Den anden ting er den eskalerende konflikt mod Iran. De øgede spændinger i Hormuzstrædet har angiveligt ført til, at USA har nedprioriteret kampen mod IS.

»På grund af et øget behov for at overvåge Irans aktivitet og andre prioriteringer har koalitionen reduceret antallet af overvågningsmateriel til rådighed mod IS,« konkluderer rapporten.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Waleed Safi

Altså - det er ikke USA, der skal bekæmpe ISIL i hverken Iraq eller Syrien.

Hvis ikke de lokale indbyggere kan finde ud af det,
så må de indstille sig på at leve under ISIL's Kalifat.

Det var en fejl, at USA invaderede Iraq -
og fejlen bliver ikke gjort god igen ved at blive hængende i området med kamptropper.

Hva' så med EU ?? - Kan EU mon gøre noget ??
Glem det - EU bliver aldrig enige om nogen som helst militær indsats uden amerikansk lederskab.

EU kan yde en humanitær indsats ved at rydde miner f. ex. i Angola, der åbenbart flyder med miner efterladt fra diverse krige.

OK, Danmark kan så ikke være med, hvis PESCO beslutter at gå i gang med minerydning - vi har jo vore Forsvarsforbehold - men så sparer vi da de penge !!

Philip B. Johnsen

@Torben Lindegaard
Du er vel klar over at det var Danmark, Storbritannien og USA der oprindeligt skabte grundlaget for ISIL?

Fra /ritzau/ link
"Tony Blair er den først af de ledere, som stod i spidsen for beslutningen om at gå i krig, som nu erkender, at krigen delvist har været med til at forme Islamisk Stat.

/ritzau/ link:
http://www.information.dk/telegram/549767

Det såkalte Islamisk Stat (IS, DACH, ISIL) og andre al qaeda relaterede grupperinger blev skabt og/ eller styrket, som konsekvens af den ulovlige invasion af Irak i 2003.

Fra link:
"MALCOLM NANCE:
The biggest misperception that the media has certainly fostered is that ISIS is this new group, which has appeared out of nowhere, they have blitzed across the Middle East, and they have managed to take large swaths of Iraq and Syria and when, in fact, ISIS is the same group and a conglomeration of groups that we’ve been fighting since the day we invaded Iraq in 2003.

The Terrorists of Iraq, is that the former regime loyalists, almost 100,000 of them, who were all taken away from their jobs by Ambassador Bremer’s General Order Number Two, went underground and have been fighting us for the last 13 years, nonstop.

However, al-Qaeda in Iraq, which started in 2003, as well, has taken over the upper-level management of these groups.

And so, what we have is we have, technically, a mega group of all the former regime loyalist insurgent groups, all of the Iraqi Islamic insurgent groups and the foreign fighters who have used Syria as a base camp.”

Link: http://www.democracynow.org/2015/6/10/war_for_decades_to_come_1

Malcolm Nance is an American author and media commentator on terrorism, intelligence, insurgency and torture.
He is a former United States Navy senior chief petty officer.

Nance is an intelligence and foreign policy analyst who frequently discusses the history, personalities, and organization of jihadi radicalization and al-Qaedaand the Islamic State of Iraq and Levant (ISIL); Southwest Asian and African terror groups; as well as counterinsurgency and asymmetric warfare.

Schooled in Arabic, he is active in the field of national security policy particularly, in anti- and counter-terrorism intelligence, terrorist strategy and tactics, torture and counter-ideology in combating Islamic extremism.

Philip B. Johnsen

Der er grund til at huske på vores veteraner i denne forbindelse, mange er efterladt med konsekvenserne på krop og sjæl i kølvandet på denne danske forbrydelse.

Et par vigtige linjer fra ‘The Iraq Inquiry’ i Storbritannien.

UK chose to join military campaign before "peaceful options for disarmament" exhausted.

Tony Blair told Georg Bush "I will be with you, whatever" 8 months before invention.

There was no "imminent threat "from Saddam Hussein in March 2003.

Claims of weapons of mass destruction were made "with a certainty that was not justified"

Victims’ lawyer:
The families are saddened to have learned that their loved ones died unnecessarily and without cause.

Link: https://webarchive.nationalarchives.gov.uk/20171123123237/http://www.ira...

Torben Lindegaard

@Philip B. Johnsen

"@Torben Lindegaard
Du er vel klar over at det var Danmark, Storbritannien og USA der oprindeligt skabte grundlaget for ISIL?" citat fra læserbrev 11. august, 2019 - 19:37

Jo, det anerkender jeg - især overdragelsen i 2003 af magten i Iraq til shia-muslimerne kombineret med opløsningen af den sunni-muslimske hær gav grobund for dannelsen af ISIl.

Men hvor vil du hen med al det .... ??

Philip B. Johnsen

@Torben Lindegaard
Syrien er fortsat vores problem.

Fremtidens klimaflygtninge i kølvandet på vores historiske og fortsatte pseudo økonomiske vækst politik, lader sig ikke stoppe af nogen eller noget, det lille skvulp vi så i 2015 er intet imod det der er under opsejling.

Husk på hvad det var der udløste borgerkrig i Syrien.
Borgerkrigen i Syrien begynde med en folkevandring ind til byerne, forårsaget, af tørke sultende syere, uden noget sted at være, de hoppede sig op i gadebilledet, Bashar al-Assad kunne tillade det store sammenrend mellem demonstranter og klimaflygtninge og det resulterede i den ulmende uro, der nu er borgerkrig mm.

The Center for American Progress The Arab Spring and Climate Change.
According to a special case study from last year’s United Nations’ 2011 Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction, of the most vulnerable Syrians dependent on agricultureparticularly in the northeast governorate of Hassakeh (but also in the south) nearly 75 percent suffered total crop failure.

Herders in northeast Syria also lost around 85 percent of their livestock, affecting 1.3 million people.
The human and economic costs of such shortages are enormous.

In 2009 the United Nations and the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies reported that more than 800,000 Syrians had lost their entire livelihood as a result of the droughts.
Link: https://climateandsecurity.org/tag/arab-spring/