Læsetid: 8 min.

Det er ubekvemt at blokere veje, gå i sultestrejke og blive arresteret – det er mere ubekvemt ikke at gøre noget

På ingen tid og til de flestes overraskelse er Extinction Rebellion blevet et verdensomspændende netværk af mange tusinde mennesker, der med massiv civil ulydighed insisterer på mere politisk klimahandling
»Ikkevoldelig civil ulydighed er en dokumenteret måde at skabe samfundsforandring til det bedre,« siger Tamsin Omond fra Extinction Rebellion. »Det handler ikke om enkeltpersoner eller heroisme, men om at foretage en selvransagelse omkring, hvad det reelt vil sige at være borger og tage ansvar som borger,« siger hun om aktionerne.

»Ikkevoldelig civil ulydighed er en dokumenteret måde at skabe samfundsforandring til det bedre,« siger Tamsin Omond fra Extinction Rebellion. »Det handler ikke om enkeltpersoner eller heroisme, men om at foretage en selvransagelse omkring, hvad det reelt vil sige at være borger og tage ansvar som borger,« siger hun om aktionerne.

30. august 2019

Midt i juli sagde vicepolitikommissær Laurence Taylor fra Londons Metropolitan Police, at man ikke fremover vil acceptere store klimaaktioner med civil ulydighed som dem, der i april lammede dele af Londons centrum i 11 dage.

Her blokerede tusinder af aktivister fra miljøbevægelsen Extinction Rebellion veje, broer og officielle bygninger ved ikkevoldelige aktioner for at sætte vægt bag kravet om klimahandling nu.

»Det overskred i udpræget grad grænserne for det rimelige, og vi vil ikke tolerere det niveau af forstyrrelser igen,« sagde Laurence Taylor til avisen The Independent.

Men bevægelsen Extinction Rebellion – XR – planlægger en ny storstilet og ikkevoldelig ulydighedsaktion i London til oktober, ligesom man allerede i ugen 20.-27. september deltager i omfattende klimastrejker i en lang række lande.

Det sker i samarbejde med skolebørnenes Fridays for Future, mere end 30 internationale miljøorganisationer og endnu flere nationale grupper, og det sker for at lægge pres på verdens ledere, der den 23. september samles til klimatopmøde i FN i New York.

Ovenpå vicepolitikommissærens udmelding er det dog usikkert, hvad der sker, hvis denne form for klima- og miljøaktivisme tager til i omfang, sådan som meget tyder på i øjeblikket.

Det er desuden blevet et særligt aktuelt spørgsmål, efter politiet i Paris i juni brugte peberspray direkte i ansigtet på XR-aktivister, der sad og blokerede en bro over Seinen. Og i en bredere kontekst har mindst 18 amerikanske stater siden 2017 kriminaliseret ikkevoldelige aktioner mod f.eks. planlagte olierørledninger og skærpet strafferammen for deltagelse i den type civil ulydighed.

Clare Farrell er 36 år og var med til at starte Extinction Rebellion sidste år. Hun fortæller, at bevægelsen indtil videre har fået »en ret venlig behandling af politiet«.

»En del af forklaringen er, at vi har sørget for at have en meget direkte kontakt til dem. Vi har før aktioner haft møde med politiets forbindelsesofficer, hvor vi fortæller i detaljer, hvad vi vil gøre.«

»Hvis politiet rykker ind for at fjerne en gruppe, og alle i gruppen råber ’vi elsker jer, vi elsker jer, vi elsker jer’, så ender de typisk med at se ned på deres sko i stedet for at se folk i øjnene. Nogle i det radikale venstrefløjsmiljø har kritiseret, at vi er så venlige mod politiet – politiet er jo en voldelig institution, siger de. Men vores opgave er ikke at kritisere politiet. Vi prøver at tale til deres hjerte, én person ad gangen.«

Men XR-aktivisterne er også godt klar over, at de fortsatte aktioner ikke nødvendigvis vil blive modtaget lige så positivt som de hidtidige.

Egentlig var det for sent

Udover at have startet Extinction Rebellion er Clare Farrell også modedesigner, uddannet fra Middlesex University. Tamsin Omond, der også var med til at stifte Extinction Rebellion, er 34 år og uddannet fra Cambridge University og Open University med bl.a. økologi og socialvidenskab som fag.

Begge kvinder har i en årrække og i forskellige sammenhænge været aktive i kampen for klima, miljø og social retfærdighed. De har også begge været arresteret for deltagelse i protester mod udvidelse af London-lufthavnen Heathrow, Clare Farrell valgte at sultestrejke i den forbindelse.

Information har talt med dem om, hvad der driver dem og andre til radikal, ikkevoldelig aktivisme, og hvad de tror, Extinction Rebellion og lignende initiativer kan opnå via storstilet civil ulydighed.

»Tamsin og jeg er gamle venner. År tilbage brugte vi megen tid på at tale om, at det egentlig var for sent at afværge klimaændringerne. Der manglede tydeligvis vilje til at gøre noget,« fortæller Clare Farrell.

»Jeg har selv læst en masse om emnet, jeg har holdt foredrag, og jeg har forsøgt at forme min karriere i modeindustrien efter at skabe bæredygtighed. Men jeg har oplevet det som en endeløs kamp – det har ikke påkaldt sig interesse fra branchen og nærmest heller ikke fra den akademiske verden, jeg kommer fra.«

»Jeg prøvede og prøvede at gøre, hvad der var muligt for mig som enkeltperson, men på et tidspunkt følte jeg, at jeg ingen muligheder havde for at ændre noget.«

Så fik Clare Farrell øje på folkene i netværket Rising Up!, der med happenings og civil ulydighed ville skabe en social bevægelse for bæredygtig forandring. Netværket lavede blandt andet protester mod Heathrow-udvidelsen og aktioner for at få britiske universiteter til at afhænde aktier i fossile selskaber.

»Det er det rigtige at gøre, tænkte jeg. Det er selvfølgelig ubekvemt at sidde på vejene i blokade, at sultestrejke, at blive arresteret – men det er ikke så ubekvemt som ikke at gøre noget.«

Så Clare Farrell blev del af netværket, som i løbet af 2018 blev fødselshjælper for Extinction Rebellion, der i dag er et verdensomspændende netværk, angiveligt med over 560 lokale grupper i godt 50 lande, heraf mere end 300 grupper i Storbritannien. Også i Danmark er der flere XR-grupper.

De historiske kampe

– Er i ikke bekymrede for, at jeres metoder kan skabe modvilje og risikerer at marginalisere kampen for klimaet?

»Ikkevoldelig civil ulydighed er en dokumenteret måde at skabe samfundsforandring til det bedre,« siger Tamsin Omond.

»Extinction Rebellion baserer sig på research omkring sociale bevægelser, der gennem historien har ændret verden. Tænk på indernes kamp for uafhængighed af Storbritannien, på de sortes bevægelse for borgerrettigheder i USA, på homoseksuelles kamp for anerkendelse – disse gruppers interesser blev ikke tilgodeset takket være de magtfuldes omsorg for dem, men gennem brug af ikkevoldelig civil ulydighed. Da bevægelsen for borgerrettigheder i USA startede, var Martin Luther King en af de mest hadede personer – i løbet af ti år blev han en international helteskikkelse.«

»Det handler ikke om enkeltpersoner eller heroisme, men om at foretage en selvransagelse omkring, hvad det reelt vil sige at være borger og tage ansvar som borger,« siger Tamsin Omond.

Hun fortæller, at det er kommet bag på XR’s initiativtagere, hvor bred og hurtig tilslutning bevægelsen har fået.

»Når civil ulydighed tages i anvendelse, bliver folk ofte vrede på én, fordi man skaber forstyrrelse. Så da vi i foråret sagde, at vi ville lukke London ned så længe, vi kunne, regnede vi ikke med, at Londons indbyggere ville lytte, tage del og ligefrem hylde den opstand, vi har skabt. Men det har de i meget høj grad gjort. Folk er bevidste om, at noget er alvorlig galt, og de fornemmer, at politikerne svigter massivt. Vi kunne nærmest registrere en følelse af lettelse, da Extinction Rebellion dukkede op.«

Foruden opbakning fra tusinder af aktivister har Extinction Rebellion oplevet at få støtteerklæringer fra grupper af forskere, læger og erhvervsfolk, og man har sågar oplevet, at det britiske parlament efter aktionerne i april enstemmigt vedtog et af bevægelsen krav: At erklære Storbritannien i klimamæssig nødstilstand.

Heathrow-debatten

Tamsin Omond og Clare Farrell fortæller om nogle vanskelige diskussioner i bevægelsen om, hvorvidt man skulle bruge droner til i denne sommer at lukke for flytrafikken ind og ud af Heathrow-lufthavnen.

»En sådan aktion kan indebære, at man ender med en lang fængselsstraf, men det har nogle været villige til. Det siger noget om den desperation, folk føler,« siger Tamsin Omond.

Clare Farrell (tv), Tasmin Omond og de andre Extinction Rebellion-aktivister forbereder på den situation, at politiet måske ikke bliver ved at udvide tolerance og tilbageholdenhed. »Det er virkelig vanskeligt at fastholde ikkevold, hvis man konfronteres med vold,« konstaterer Clare Farrel.

Niels Ole Sørensen

Clare Farrell tilføjer:

»Når man oplever, at udviklingen i samfundet er umoralsk, og ikke ved, hvordan man skal leve i det, så kan man ende med den konklusion, at fængslet er bedre end at tage del i business as usual, som leder til skæbnesvangre konsekvenser.«

De interne diskussioner om den påtænkte droneaktion over Heathrow endte i juni med, at de unge i bevægelsen overtalte de ældre til at droppe aktionen – konsekvenserne af at stoppe lufttrafikken var simpelthen for voldsomme og farlige og uegnede til at vinde bred forståelse.

Men andre typer aktioner mod lufthavnsudvidelsen kan myndighederne roligt regne med.

Fællesskabets betydning

Det er slående og lidt overrumplende, hvor stålsatte – ikke blot Clare Farrell og Tamsin Omond er – men også bevægelsens mange andre aktivister.

Man mærker en undertone af desperation over, at udviklingen bliver ved at løbe den forkerte, klimaødelæggende vej, og samtidig en kollektiv beslutsomhed, som får tusinder af mennesker i mange lande og fra mange samfundslag til at gøre ting – for eksempel løbe risikoen for at blive arresteret – som de færreste havde set komme.

– Jeg synes ikke, desperation er den bedste drivkraft. Er I desperate?

»Vi lever i en verden præget af stadig mere gennemtrængende individualisme, hvor vi får at vide, at vi skal stræbe efter succes for at blive lykkelige. Jeg har levet det liv, og det har i perioder beruset mig, men det har også gjort mig elendig tilpas,« siger Tamsin Omond.

»Der eksisterer denne dybe længsel efter noget andet og mere, og selve den længsel giver mig håb for menneskeheden. Men jeg forbereder også mig selv på den fremtid, der er på vej. Hvad enten den bliver lidt værre eller meget værre, så vil den være meget anderledes end i dag, og det er vi nødt til at finde styrke til – både følelsesmæssigt og praktisk.«

Både hun og Clare Farrell betoner, at selve fællesskabet i bevægelsen er det, der i dag giver dem mest glæde i tilværelsen.

»Det er skræmmende at være i live i denne tid, men derfor har det så stor værdi at være i et fællesskab med andre, der tager ansvar, og som man respekterer, og hvor man oplever, at både menneskene og netværket vokser i styrke.«

Extinction Rebellion-aktivisterne bruger megen tid og mange kræfter på de indre linjer, både i form af oplæg og diskussioner om miljøkrisens og den sociale kamps historie og i form af ikkevoldstræning, konfliktløsning, og heling efter belastende aktioner og oplevelser. De forbereder sig også på den situation, at politiet måske ikke bliver ved at udvide tolerance og tilbageholdenhed.

»Det er virkelig vanskeligt at fastholde ikkevold, hvis man konfronteres med vold. Vi har af samme grund grupper, der bærer hvide tørklæder, og som er trænet i under aktionerne at træde ind og neutralisere situationer, hvor vreden flammer op,« siger Clare Farrell.

Før aktionerne i april deltog 2.000 mennesker i en weekend-lang træningsfestival om ikkevold i Bristol.

Hvor initiativtagerne for et år siden brugte måneder sammen på at uddanne og forberede sig og på at forankre fællesskabet, er det i dag i kraft af netværkets hastige, internationale ekspansion blevet en betydelig udfordring at sikre, at nye grupper forbereder sig tilsvarende grundigt.

Af samme grund har Clare været med til at redigere bogen This is not a drill, an Extinction Rebellion Handbook, der blev udgivet i juni og tjener som manual og inspiration for nye aktivister.

Et af bevægelsens krav til politikerne er etablering af citizen’s assemblies, borgerting, hvor borgerne inddrages aktivt i at formulere løsninger på klima- og miljøkrisen. I den forstand er Extinction Rebellion nok så meget en kamp for at udvide og reaktivere, hvad man oplever som et skrantende demokrati.

»Det værst tænkelige fremtidsscenarie er en situation med ubeboelige områder på planeten og med krige, sult og flygtningestrømme – ingredienser der baner vej for det yderste højres opstigning omkring os og demokratiets suspendering. Derfor mener jeg, at man skal se en stærk bevægelse med indsigt om fremtiden og appel om direkte demokratiske processer som også en forebyggende bevægelse mod fascisme,« siger Clare Farrell.

Studiestart 2019

Man skal vælge sin kampe med omhu – men der er masser af kampe at kæmpe som studerende. Klimakampen f.eks. I tillægget ’Studiestart’ kan du møde aktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse og høre, hvorfor de er gået ind i klimakampen. Og du kan også møde humanister og velfærdsmedarbejdere, der har trodset deres fags omdømme og er vilde med det, de laver.

Andre artikler i dette tillæg

  • »Vi humanister har glemt vores værdi og solgt os selv for billigt«

    30. august 2019
    Humaniora kæmper stadig med faldende optag og højere arbejdsløshed end andre fagområder. Men mange af vores moderne samfunds udfordringer – uanset om de handler om teknologi, klimakrise eller politisk ekstremisme – kræver faktisk humanistiske løsninger, påpeger forskere
  • »Vi får at vide, at der ikke er behov for os. Det, mener jeg, er decideret forkert«

    30. august 2019
    Antallet af ansøgere til humanistiske uddannelser falder år for år – måske på grund af nedskæringer og den udbredte snak om ledighed og begrænsede muligheder efter studiet, måske på grund af familiemedlemmers evigt tilbagevendende spørgsmål: Hvad kan man bruge det til?
  • Sprogfagene svinder ind, og det udfordrer vores verdenssyn

    30. august 2019
    Igen i år er sprogfagene hårdt ramt af lave optagelsestal på de videregående uddannelser, som blandt andet kommer som følge af mange års negativ italesættelse af sprogfagene, lyder kritikken fra fagfolk. S-regeringen er klar til at tage en »dialog« med universiteterne
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu