Optakten til lørdagens præsidentvalg i Afghanistan minder om situationen forud for tidligere valg i landet: Alt er skæmmet af vold, frygt og beskyldninger om svindel.
Søndag blev mindst 40 mennesker dræbt ved et bryllup, da amerikanskstøttede regeringsstyrker bombede Taleban-krigere, der holdt til i bygningen ved siden af.
Ugen inden – den 17. september – blev mindst 26 mennesker dræbt, da en Taleban-selvmordsbomber detonerede midt i en forsamling til støtte for præsident Ashraf Ghani i Parwan-provinsen.
Og netop Ashraf Ghani – den nuværende amerikanskstøttede præsident – bliver anklaget for svindel. Hans kritikere siger, at han vil forsøge at manipulere stemmerne i de områder, hvor han står svagest.
Samtidig har Taleban – som allerede har angrebet både hospitaler og valgmøder – svoret at gå direkte efter valghandlingerne. Bevægelsen har advaret afghanerne mod at opholde sig i forsamlinger for ikke at blive potentielle mål for angreb.
»I en sådan utilregnelig atmosfære er der mange, der ikke har lyst til at stemme,« siger den 33-årige Habib Rahman fra Kabul, der til daglig arbejder i lufthavnen.
»Hvorfor risikere liv og lemmer, når det hele er så dysfunktionelt alligevel? Det er ikke det værd, tænker folk.«
2019 værre end 2018
Men selv om optakten til præsidentvalget minder om tidligere valg, er der alligevel en del, som er anderledes denne gang. For det første kommer valget på et tidspunkt, hvor krigen raser med en længe uset intensitet.
I 2018 blev 3.804 civile dræbt ifølge FN, heraf 930 børn, mens 7.189 blev såret.
2019 ventes at overgå 2018.
For det andet kommer valget efter et sammenbrud i forhandlingerne om den tilbagetrækningsaftale, som USA og Taleban har forhandlet i Qatar siden oktober 2018. En aftale, som den afghanske regering har været ekskluderet fra at deltage i af forhandlingsparterne.
»Ingen ved jo, hvad der foregår. Ingen ved, hvad der skal ske i den kommende tid. Skal folk stemme på en regering, der ikke sidder med ved forhandlinger, der vedrører landets fremtid? Det er jo meningsløst,« siger Habib Rahman.
Annulleret i et tweet
Forhandlingerne mellem USA og Taleban er blevet kritiseret voldsomt for ikke at inkludere den afghanske regering. Eksklusionen skete efter talebanernes ønske, da de ikke anerkender regeringen som legitim.
I slutningen af august så det ud til, at Washington var meget tæt på at afslutte aftalen. Topembedsmanden Zalmay Khalilzad erklærede, at forhandlingerne »i princippet var ovre«.
Men den 7. september annullerede Donald Trump det hele i et tweet efter en Taleban-selvmordsbombe i Kabul, hvor en amerikansk soldat var blandt ofrene.
Annulleringen af aftalen er stadig omgærdet af mystik, men det var angiveligt planen, at Donald Trump skulle tage imod repræsentanter fra Taleban ved Camp David.
I Washington brød man sig dog ikke om ideen.
»Mange omkring Trump var imod invitationen. De ville ganske enkelt ikke se Taleban i Camp David og slet ikke så tæt på den 11. september,« siger Daniel Sewer, forsker i amerikansk udenrigspolitik ved John Hopkins School of Advanced Internationale Study, til podcasten Global Dispatches.
Trumps vilje
Eksperter siger, at forhandlingerne for Washington først og fremmest handlede om at redde ansigt efter tilbagetrækningen af amerikanske soldater fra Afghanistan. Ifølge aftalen skulle USA trække 14.000 tropper ud, og Taleban skulle til gengæld give nogle garantier om ikke at markere »sejren« med det samme. Det var med andre ord hverken tale om en reel fredsaftale eller en aftale, der ville sikre stabilitet i Afghanistan.
»Det var i bund og grund en exitaftale. Den handlede ikke om at bevare staten eller om at bevare de få demokratiske fremskridt, som landet har opnået de seneste årtier,« siger Daniel Serwer til Global Dispatches.
Om de kollapsede forhandlinger bliver genoptaget i de kommende uger eller måneder, ved ingen med sikkerhed. Men Donald Trump har desperat brug for en udenrigspolitisk sejr inden valget i USA i 2020. Den eneste, der tilsyneladende er mere ivrig end Taleban efter at få amerikanske tropper ud af Afghanistan, er Donald Trump. Og eksperter vurderer, at sandsynligheden for, at den amerikanske præsident får sin vilje i Afghanistan, er stor.
»Trump er villig til at give talebanerne rigtig, rigtig meget for at trække soldaterne hjem inden valget,« siger Daniel Serwer.
»Alle regner med borgerkrig«
I Kabul håber mange, at der kommer stabilitet efter valget. Men reelt forventer de fleste, at det værste stadig er i vente.
Valgets to hovedkandidater – Abdullah Abdullah og Ashraf Ghani – som har dannet regering sammen siden 2014, fører nu en hadefuld kampagne mod hinanden.
Da Ashraf Ghani stillede op i 2014, lovede han at modernisere det traditionelle afghanske samfund, men i år fører han selv en traditionel valgkamp iført turban, mens hans taler om Afghanistans fortid i et forsøg på at samle det splintrede land.
Ghanis modstander, Abdullah Abdullah – engang en del af Den Nordlige Alliance, der bekæmpede Taleban – har tabt to præsidentvalg i 2009 og 2014, og mange giver ham kun en spinkel chance for at opnå de 50,1 procent, der skal til for at vinde første runde ved valget.
»Alle, jeg kender, mener, at de begge er korrupte. Ingen ved rigtig, hvad de står for, og ingen tror, at de vil løse landets problemer,« siger Habib Rahman fra Kabul.
Vinderen ved valget på lørdag står under alle omstændigheder over for massive udfordringer. Ingen af kandidaterne kan ændre på, at ’centralmagten’ i Kabul har mistet en tredjedel af Afghanistan til Taleban, efter at USA trak sig fra de landbaserede operationer og overlod kampen til regeringsstyrkerne.
Efter præsidentvalget – og især når USA trækker sig helt – vil den, der sidder på magten, være ladt i stikken. Mange i Washington sammenligner planen om tilbagetrækningen fra Afghanistan med tilbagetrækningen fra Irak i december 2011.
Dengang overlod Washington magten til premierminister Nouri al-Maliki, der ikke evnede at opretholde sikkerheden. Sikkerhedsvakuumet resulterede som bekendt i, at Islamisk Stat stormede en tredjedel af Irak. Eksperter og diplomater siger, at et lignende scenarie i Afghanistan er meget sandsynligt.
»Alle går og regner med en borgerkrig i løbet af et års tid,« siger en diplomat i Kabul, som ønsker at være anonym, fordi vedkommende ikke er autoriseret til at udtale sig til medierne.
»Når man læser om Afghanistan i vestlige medier, handler frygten ofte om, at Taleban måske en dag vil erobre Kabul. Men ved du hvad? Taleban er allerede i Kabul. De går bare ikke og skilter med det endnu.«
