Al-Sisis sikkerhedsstyrker arresterer 2.000 egyptere efter protester

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

• 2.000 egyptere arresteret efter protester

Protesterne, der begyndte sidste weekend i hovedstaden Kairo og siden spredte sig til andre byer, er de største siden Abdel Fattah al-Sisi overtog magten efter et militærkup mod Det Muslimske Broderskabs nu afdøde Mohamed Morsi i 2013.

»Råb det højt, vær’ ikke bange, Sisi skal træde tilbage,« lød slagordene i det centrale Kairo.

Protesterne var relativt små, men de er signifikante, fordi al-Sisis regime ikke har tolereret nogen form for kritik. Siden 2013 er fængslerne i Egypten blevet overfyldt med aktivister, akademikere og journalister.

Omfanget af weekendens masseanholdelser – 2.000 indtil videre – tyder på, at regimet ikke føler sig sikkert, siger eksperter.

»Denne bølge af anholdelser i Egypten skyldes den panik og paranoia, der karakteriserer militærregimet i øjeblikket, samt regimets mangel på forståelse af, hvad der foregår i landet,« skriver Egypten-specialisten Michael Hanna på Twitter.

Det hele begyndte i fredags, da en egyptisk entreprenør med tætte forbindelser til staten begyndte at offentliggøre en række videoer fra sit selvpålagte eksil i Spanien, hvori han beskyldte de øverste lag af magteliten i Egypten for korruption.

Beskyldningerne – som blandt andet omhandler al-Sisis forkærlighed for at bygge personlige paladser – kommer i en tid, hvor store dele af det egyptiske samfund kæmper for at overleve økonomisk. En rapport fastslog for nylig, at en tredjedel af egypterne nu lever under fattigdomsgrænsen.

Al-Sisi har indrømmet, at paladserne er under opførelse, men insisterer på, at paladserne bliver bygget til det egyptiske folk.

»Al-Sisi er en stor leder«

De egyptiske myndigheder har siden weekenden begrænset adgangen til internettet flere steder i landet. Det er især gået ud over BBC News og Facebook Messenger.

Da protesterne fandt sted, var præsident Abdel Fattah al-Sisi til FN’s generalforsamling i New York. Her fik han stor ros af præsident Donald Trump, som kaldte al-Sisi for en »stor leder«. Journalister fra The Wall Street Journal overhørte i august Trump kalde al-Sisi for sin »favoritdiktator«.

Michele Dunne, direktør for Mellemøst-programmet ved tænketanken Carnegie Endowment for International Peace, siger til The Washington Post, at hun er bekymret over Trumps retorik, når det gælder al-Sisi, da den kan forstås som en blåstempling af de egyptiske myndigheders undertrykkelse.

»USA kan ikke kontrollere, hvad al-Sisi gør, eller hvad der sker inde i Egypten, men USA kan kontrollere det standpunkt, den amerikanske regering tager i forhold til Egypten,« siger Dunne.

Katastrofale forhold i fængslerne

Blandt de anholdte er Khaled Dawoud, journalist og tidligere leder af det Liberale Forfatningsparti, oplyser repræsentanter for Egyptian Center for Economic and Social Rights.

Siden weekenden er hundredvis af tilbageholdte allerede blevet anklaget for at sprede fake news, mens status på andre, som deltog i protesterne, fortsat er ukendt. Menneskerettighedsorganisationer regner med, at mange fortsat er i detention.

Egyptiske fængsler er berygtede i Mellemøsten. Over de seneste måneder er der blevet skrevet talrige rapporter om Egyptens overfyldte fængsler, hvor tortur, overgreb og mangel på medicin er udbredt. Forskere har desuden påpeget, at overfyldte fængsler er en af årsagerne til radikalisering i Egypten.

»Undertrykkelse fremmer radikalisering blandt den egyptiske ungdom, og krænkelser af menneskerettighederne i Egypten har alvorlige negative konsekvenser for kampen mod ekstremisme og terrorisme,« siger Michele Dunne til The Washington Post.

• Rumæniens ypperste korruptionsjæger skal bekæmpe svindel i EU – men ikke i Danmark

Rumæniens modigste kvinde, korruptionsjægeren, jagthunden, den rumænske regerings skræk.

Den 46-årige stjernejurist og tidligere professionelle basketballspiller Laura Kövesi har fået mange øgenavne og endnu flere fjender, siden hun i 2013 overtog ledelsen af de rumænske myndigheder for korruptionsbekæmpelse, DNA. Det er ikke så mærkeligt, for indtil sin stærkt politiske fyring i 2018 nåede hun og DNA at rejse mere end 4.000 retssager, der også har rettet sig mod tidligere og siddende ministre, parlamentsmedlemmer og borgmestre. Selv den rumænske regerings uformelle leder Liviu Dragnea udsoner nu en dom på godt tre års fængsel i en korruptionssag, som Laura Kövesi har indledt.

Selv efter fyringen af Kövesi som DNA-leder har den rumænske regering fortsat sin smædekampagne mod hende. Og den har først og fremmest bekæmpet det, som blev bekræftet i denne uge: At Kövesi indtager den nyoprettede stilling som EU’s chefanklager, når den nye europæiske anklagemyndighed EPPO tager fat på sit arbejde i 2020. Her skal Kövesi stå i spidsen for EPPO’s arbejde med at undersøge og sagsøge europæisk hvidvask, momssvindel og korruption med EU-midler.

Til forskel fra i dag kan EU dermed egenhændigt rejse sager på dette område – en kompetence, som hidtil kun har ligget ved nationale myndigheder. Indtil videre omfatter EPPO 22 EU-lande, herunder Rumænien, hvormed Kövesi kan rejse europæiske sager i hjemlandet uden om den rumænske regerings kontrol.

Med sit retsforbehold er Danmark ligesom fem øvrige EU-lande derimod ikke med i EPPO. Den europæiske anklagemyndighed kan altså hverken efterforske eller rejse sager om hvidvask, momssvindel eller fusk med EU-midler i Danmark.

Udpegelsen af den rumænske jagthund kommer efter et halvt års tovtrækning mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet, der repræsenterer EU’s medlemsstater. Her havde Rumænien allieret sig med bl.a. østeuropæiske lande og Frankrig til fordel for den franske kandidat til jobbet. Da han trak sig, var vejen banet for Kövesi.

I en pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet kalder formanden for borgerrettighedsudvalget i Europa-Parlamentet, Juan Fernando López Aguilar, Kövesi for »et perfekt valg til jobbet«. Formelt skal Kövesi også godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet, men det ligner en formsag.

I et andet nederlag for den rumænske regering afviste Europa-Parlamentets retsudvalg torsdag landets kommissærkandidat Rovana Plumb på grund af potentielle interessekonflikter. Der skulle angiveligt være en million euro til forskel på, hvad hun har opgivet af værdier over for EU og over for de hjemlige myndigheder, skriver Euractiv. Også den ungarske kommissærkandidat, Orbans tidligere justitsminister, blev afvist.

• Franco skal graves op

Den tidligere spanske diktator Francisco Francos lig skal graves op og fjernes fra det pompøse mausoleum, hvor han har ligget siden sin død for 44 år siden.

Det afgjorde Spaniens højesteret tirsdag og kan dermed have sat punktum i en yderst følsom politisk sag, som i årtier har splittet den spanske befolkning.

Gravmælet, der ligger i De Faldnes Dal – Valle de los Caidos – nær Madrid, har udviklet sig til en pilgrimsdestination for højreradikale, som ærer den fascistiske leder. Men Spaniens fungerende premierminister, Pedro Sánchez, har givet som løfte, at han vil flytte diktatorens lig som led i et forsøg på at hele fortidens sår.

Højesterets beslutning ses netop som en politisk sejr for Sánchez og hans socialistiske parti PSOE, kort før landet skal afholde parlamentsvalg den 10. november.

»Det er en historisk dag for det spanske demokrati,« siger Adriana Lastra, talskvinde fra PSOE.

»At diktatorens grav har så prominent en beliggenhed, er ikke blot forkert i et demokrati, men det er også en fornærmelse mod mindet om dem, som blev forfulgt, fængslet og dræbt af diktatoren.«

Francos grav er blevet en pilgrimsdestination for højreradikale, som ærer den fascistiske leder.

Oscar Del Pozo

Francos familie har forsøgt at blokere for gravflytningen ved at appellere den politiske beslutning til domstolene. Men i en enstemmig afgørelse besluttede de seks højesteretsdommere at afvise de pårørendes indsigelser. Og retten gik også imod familiens ønske om, at Franco alternativt kunne begraves i Madrids katedral, La Almudena.

Den spanske regering siger nu, at den så hurtigt som muligt – formentlig før parlamentsvalget – vil flytte Francos jordiske rester til en mere anonym kirkegård nord for Madrid, hvor hans kone også ligger begravet.

Det var Franco selv, der efter den blodige spanske borgerkrig, gav ordre til opførelsen af mindekomplekset De Faldnes Dal, hvor et 150 meter højt kors tårner sig over en gigantisk kirke og det omkringliggende område, som blandt mange ses som en hyldest til fascismen og diktatoren, selv om man her officielt ærer faldne fra begge sider i Den Spanske Borgerkrig.

Der ligger over 30.000 ofre for krigen, hvor Franco sejrede og i 1939 kom til magten. Han forblev Spaniens leder frem til sin død i 1975.

I alt mistede omkring en halv million mennesker livet i Den Spanske Borgerkrig, og Francos tid ved magten var præget af en brutal undertrykkelse. Det vurderes, at titusinder af politiske modstandere blev dræbt.

Spanske politikere har været stærkt uenige om, hvordan man skal håndtere Franco-tiden. Efter hans død, hvor landet overgik til demokrati, indgik man en såkaldt ’glemslens pagt’, og ingen af diktaturregimets militære eller politiske ledere blev retsforfulgt.

Den konservative regering, som var ved magten, før Sánchez og PSOE kom til i juni 2018, ville ikke flytte Francos lig, da man ikke ville »genåbne gamle sår«.

Det ultranationalistiske og indvandrerfjendske parti Vox har som mål at afskaffe love, der forbyder symboler fra Franco-tiden. Og partiets leder, Santiago Abascal, reagerede skarpt på tirsdagens dom og socialisternes ønske om at flytte Francos grav.

»Det er sådan, den socialistiske kampagne begynder. Ved at skænde gravpladser, vække had og stille spørgsmålstegn ved monarkiet. Det er kun Vox, der har modet til at forsvare friheden og fornuften over for denne totalitarisme,« skrev Abascal på Twitter.

Da Vox tidligere i år gjorde sit indtog i parlamentet, efter at det havde opnået ti procent af stemmerne ved et valg, var det første gang siden tiden umiddelbart efter Francos død, at et stærkt højreorienteret parti blev repræsenteret i det nationale parlament.

• Tunesisk tv tilbyder at sende valgduel fra fængslet

Tunesiens præsidentvalgkamp er gået ind i anden runde, der står mellem Kaïs Saïed, 61 – en socialkonservativ professor i forfatningsret, der stiller op som uafhængig – og forretningsmanden og tv-magnaten Nabil Karoui, 56.

I første runde den 15. september stillede ikke færre end 26 kandidater op. Saïed klarede sig bedst med 18,4 procent af stemmerne, mens Karoui fik 15,6 procent. At akkurat disse to kandidater gik videre, afspejler en omfattende folkelig desillusion over for den prodemokratiske jasminrevolutions uindfriede løfter om økonomisk fremgang og bedre livskvalitet, skriver The Guardian.

Ingen af dem tilhører de traditionelle magtgrupperinger i Tunesien. Valgresultatet blev dermed et nederlag for de to hovedfraktioner, der har domineret tunesisk politik siden 2011, det islamistiske Ehnnada og det sekulære Nidaa Tounes.

Bemærkelsesværdigt har Karoui, som er blevet kaldt Tunesiens svar på Berlusconi, i over en måned siddet fængslet for at have ladet en af sine tv-kanaler sende uden tilladelse. Han efterforskes desuden for hvidvask og skatteflugt – anklager, der ifølge hans tilhængere er politisk motiverede.

Ifølge hans advokat vil der blive truffet afgørelse om mulig løsladelse 2. oktober, skriver Le Monde. Sker det ikke, har det tunesiske stats-tv erklæret sig parat til at sende via et videolink fra hans celle, således at han kan deltage i to dueller med sin modkandidat.

Karoui blev fængslet, ti dage før tuneserne stemte i første runde. Han var tidligere kampagneleder for Nidaa Tounes, der vandt parlamentsvalget i 2014. Ved dette valg stiller han op for sit eget nystiftede parti, Qalb Tounes (’Tunesiens hjerte’).

Tuneserne går desuden til parlamentsvalg den 6. oktober. Ni partier, herunder flere uafhængige koalitionsgrupper og lister, stiller op. Præsidentvalget menes ifølge Le Monde at blive afviklet 13. oktober, men datoen er ikke endeligt sat.