Analyse
Læsetid: 4 min.

Er Boris Johnson på vej i fængsel?

Det parlamentariske kaos i Storbritannien spidser yderligere til. Endnu en britisk minister forlader regeringen, og premierministeren meddeler, at han ikke vil følge parlamentets ordrer
Arbejdsminister Amber Rudd (til højre) valgte lørdag aften at forlade sin post, samt at forlade det konservative parti. Tiltroen til Boris Johnson internt i partiet er kraftigt nedadgående, og det forlyder, at flere udmeldelser fra regeringen og partiet kan følge mandag

Arbejdsminister Amber Rudd (til højre) valgte lørdag aften at forlade sin post, samt at forlade det konservative parti. Tiltroen til Boris Johnson internt i partiet er kraftigt nedadgående, og det forlyder, at flere udmeldelser fra regeringen og partiet kan følge mandag

Andy Rain

Udland
9. september 2019

Arbejdsminister Amber Rudd er den seneste fra det konservative partis inderkreds, der har undsagt premierminister Boris Johnson. Lørdag aften valgte hun at forlade sin post, samt at forlade partiet.

»Jeg tilsluttede mig regeringskabinettet i god tro med en accept af, at muligheden for et no deal måtte være på forhandlingsbordet, fordi det ville give os de bedste muligheder for at sikre en aftale, så vi kunne forlade EU den 31. oktober. Men jeg tror ikke længere på, at en sådan aftale er regeringens egentlige mål,« skrev Amber Rudd på Twitter.

Rudds beslutning øger ustabiliteten i Boris Johnsons allerede gyngende jolle. Ikke at den i sig selv ændrer det store i forhold til magtbalancen i parlamentet: Regeringen havde, allerede før Rudd forlod kabinettet, et massivt mindretal på 43 i Underhuset.

Men det viser, at tiltroen til Boris Johnson internt i partiet er for kraftigt nedadgående, og det forlyder, at flere udmeldelser fra regeringen og partiet kan følge mandag.

»Fritstillingen af mine kolleger fra deres roller har berøvet partiet sine åbensindede og dedikerede konservative politikere, og jeg kan ikke slutte op om den slags politisk vandalisme,« skrev Rudd som et ekko af den besked, premierministerens egen bror gav Boris Johnson, da broren forlod regeringen i sidste uge.

The New York Times fortæller, at Boris Johnson havde tårer i øjnene, da han fik beskeden om brorens farvel.

Boris prøver lykken igen.

Fredag aften godkendte House of Lords lovforslaget, der vil tvinge Boris Johnson til at søge om udsættelse af Brexit med minimum tre måneder.

Mandag forventes Boris Johnson at søge at fremtvinge et parlamentsvalg den 15. oktober, men det er op ad bakke.

Samtlige oppositionspartier har meddelt, at de ikke vil medvirke til at give Johnson det to tredjedeles flertal, et sådant valg i utide kræver, og dermed er vi i den bizarre situation, at oppositionen med alle midler holder en regering, der ikke kan stå selv, ved magten.

Det er første gang i mands minde, at noget sådant er sket.

Der er andre måder, Boris Johnson kan prøve at fremprovokere et valg på – inklusive et mistillidsvotum til ham.

Men meget tyder på, at han må affinde sig med at tage til topmødet i Bruxelles i oktober med hatten i hånden. Johnson har selv udtalt, at han »hellere ville ligge død i en grøft end at søge om udsættelse hos EU«.

Det forlyder fra kilder i Downing Street, at man arbejder på en plan, ifølge hvilken man simpelthen overhører parlamentets dekret.

Efter sigende skulle Boris Johnsons særlige rådgiver, Dominic Cummings, have sammensat et hold, der i den britiske højesteret vil anfægte validiteten af parlamentets handlinger.

Det er en yderligere eskalering af Boris Johnsons udfordring af Storbritanniens parlamentariske tradition.

Hvor langt tør premierministeren gå?

Storbritannien har ikke en nedskrevet grundlov, men beror i stedet på århundreders uafbrudt demokratisk tradition. Denne øvelse har traditionelt indbefattet stor respekt for politisk præcedens, og det er denne, Boris Johnson og Dominic Cummings med flere nu forsøger at rykke ved.

At sidde parlamentets instrukser overhørig er uden sidestykke, og konsekvenserne kan blive alvorlige.

I avisen The Observer fortæller en række førende advokater, at Boris Johnson betræder farlig grund. Advokater fra firmaet Matrix Chambers siger:

»Hvis premierministeren nægter at udføre denne ordre, så er vi på historisk uprøvet område. Juridisk er bedømmelsen klar – premierministeren vil udvise foragt for retten og vil følgelig kunne straffes.«

En af sanktionsmulighederne, hvis Boris Johnson forsætter som premierminister, mens han overhører parlamentets dom, er fængselsstraf.

Foruden det absurde scenarie, at en siddende premierminister tvinges bag tremmer, så frygter kommentatorer langtidsvirkningen på det politiske system, når landets premierminister på denne vis kun vil anerkende systemet, han tjener under, når det behager ham.

Der er med andre ord lagt op til et show down uden sidestykke. Parlamentet går tirsdag på ufrivillig ferie, påtvunget af Boris Johnsons stærkt kontroversielle fem ugers suspension. Når det vender tilbage, vil knivene utvivlsomt være blevet slebet yderligere.

Paradokset er, at mens Johnsons radikale adfærd splitter det konservative parti indefra, så ser det ud til at behage de konservative vælgere. En dugfrisk meningsmåling fra YouGov giver Boris Johnsons parti 12 procent føring over Labour.

Dominic Cummings, der af mange anses for at være manden med planen og overblikket i Downing Street 10, har sagt, at den historisk uforsonlige politiske linje i Johnsons regering »kun er begyndelsen«:

»Når vi er nået til vejs ende, vil de, der modsætter sig Johnsons planer, være smeltet væk,« skulle Dominic Cummings, ifølge The Observer, have fortalt andre rådgivere i nummer 10 i fredags.

Havde dette været en tv-serie, ville den med rette være blevet kritiseret for at overdramatisere helt ude af proportioner. Men det er den skinbarlige virkelighed, der udspiller sig, mens vi ser måbende på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kenneth Jacobsen

Man bliver efterhånden overbevist EU-tilhænger i takt med at modstandere af unionen ter sig så gennemført hjernedødt og farligt...

Arne Lund, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Anders Reinholdt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det minder jo ret meget om det dilemma, Schlüterregeringerne befandt sig i med fodnotepolitikken, hvor man blev tvunget af et folketingsflertal til at handle imod regeringens vilje. Forskellen er, at man rent faktisk accepterede flertallet og tog de krævede forbehold.

Boris- modstanden blandt remainerne i Parlamentet er gennemført hyklerisk. Hvis man er så dybt skeptisk overfor hans vilje og evne til at opnå en tilfredsstillende aftale med EU, hvorfor har man så ikke for længst stillet ham et mistillidsvotum? I stedet for at vedtage love, der befaler ham at gøre dit og forbyder ham at gøre dat ved forhandlingerne. Det tyder bare på, at han er den forkerte mand.

De konservative afhoppede/udsmidte remainers kan alligevel ikke holde ud, at Corbyn skulle blive premierminister i stedet. Men når de er gået mod partilinien, så må de også tage et ansvar og gøre det helt af med kongen i stedet for at stoppe på halvejen, som Lord Macbeth, der tøvede på dørtærsklen til magten.

Flemming Olsen: Der er vel ikke flertal til et mistillidsvotum. Dem, der er smidt ud/ gået, er svjv. ikke kun remainere, men vil ikke acceptere Johnsons klare kurs mod et no-deal. Men, som du skriver, hvis alternativet er Corbyn, som ved $DEITY heller ikke har hjulpet...

Det britiske parlament virker ret destruktivt. Det er kommet ind i en gænge, hvor det ikke kan finde ud af at lave et holdbart kompromis. Det ramte May, som ikke kunne få støtte til noget som helst, og det har nu - til hans tilsyneladende store overraskelse - ramt Johnson. Hvis det ikke var så tragisk, ville det være til at dø af grin af.

Lillian Larsen, Henriette Bøhne og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Politik er proces, og det skal nok ende et godt sted. - Viljen til at et mistillidsvotum eller rettere. acceptere udskrivelsen af valg, kommer måske ikke, fordi de tåbelige begrænsninger i muligheden for at kunne udskrive valg i mellemtiden nu tjener oppositionen på en måde, den siddende regering ikke havde forestillet sig. Det er temmelig suveræn politik, når meningen med en magtfordrejende lov kan vendes imod magthaveren selv.

Steffen Gliese Med det PS, at især Venstrefolk aldrig har glemt fodnotepolitikken, som de jo nærmest betegner som det rene skære landsforrædderi. Her er der ikke plads til Uffemandens glimt i øjet. og stod det til ham og Bent Jensen, så blev de ansvarlige for fodnotepolitikken korsfæstet. Prøv at sig Lasse Budtz til Uffemanden - og se ham eksplodere.
Mon sønnike ser anderledes på det?

Hvem skulle retsforføjge en Britisk PM?

https://www.bbc.com/news/uk-politics-17851843

Og det har de så ikke fået gjort.

Og imens går tiden. tik-tok. Uanset hvad de lovgiver om i UK har det ingen indflydelse på UKs artikel50 aktivering. Med mindre der kommer en ny regering der tilbagekalder artikel50 aktiveringen (Hvad UK kan gøre uden at blande EU ind i det). Men det kommer nok ikke til at ske.