Britisk parlament genåbner, efter Boris Johnsons suspendering er blevet kendt ulovlig

London – »Parlamentet og i særdeleshed Underhuset – som folkets valgte kammer – har ret til en stemme, når ændringer skal gennemføres. Betydningen af disse ændringer for samfundet er voldsomme, og højesteret har ikke hørt nogen fyldestgørende forklaringer på, hvorfor suspenderingen blev gennemført,« sagde Lady Hale, formanden for de 11 dommere, der enstemmigt fastslog kendelsen, som dermed underkender den britiske premierminister Boris Johnsons fem uger lange suspendering af parlamentet.

Reaktionerne kom prompte. Oppositionsleder Jeremy Corbyn opfordrede Boris Johnson til at overveje sin position, mens lederne for skotske SNP og walisiske Plaid Cymru forlangte premierministerens afgang.

Dommeren bekendtgjorde, at det er op til den siddende parlamentsformand at beslutte, hvornår parlamentet skal samles igen, og John Bercows udmelding kunne ikke være mere direkte:

»Rettens kendelse var soleklar, og jeg har bedt parlamentet om at genoptage samlingen og dermed fortsætte arbejdet i morgen. Dette er en fortsættelse, ikke en genindkaldelse, for suspenderingen var ikke lovlig, og dermed gælder den heller ikke,« sagde formand Bercow ude foran parlamentet, der efter dommen genåbner onsdag kl. 11.30.

Højesteret kendte dermed Boris Johnson skyldig i at have gennemtvunget en ulovlig suspendering. Men den gik ikke så langt som til at konkludere, at Boris Johnson løj for dronningen i spørgsmålet om, hvorfor parlamentet skulle suspenderes. Premierministeren har plæderet for, at det var en normal procedure. Højesteret er lodret uenig, og ud fra det kunne man have ræsonneret, at Boris Johnson havde talt usandt over for majestæten. Og det er altså ikke tilfældet, ifølge retten.

Men derfor er sagen alvorlig nok. Avisen The Independent mener, at dette er et afgørende øjeblik:

»Det er begyndelsen på enden af Boris Johnsons korte, brutale og ulykkelige tid som premierminister,« skrev Independents Sean O’Grady.

Internt i Boris Johnsons regering er meningerne delte om, hvor alvorligt denne udvikling er. En kabinetsminister udtalte til BBC, at »alt er, som det hele tiden har været, medmindre oppositionen gennemtvinger et mistillidsvotum«, mens en anden kabinetsminister ifølge samme kilde mener, at regeringen nu må droppe ideen om et no deal. Boris Johnson har mistet grebet om udviklingen«.

Premierministeren har måttet afbryde sit besøg i USA, så han kan deltage i debatten i parlamentet i morgen. Ved et møde i New York tirsdag efter dommen gav Boris Johnson udtryk for, at det her bare gør Brexit-forhandlingerne så meget desto vanskeligere for Storbritannien.

»Jeg respekterer rettens afgørelse, men jeg er lodret uenig. Dette vil ikke distrahere mit forehavende med at levere Brexit den 31. oktober,« sagde premierministeren.

Har Boris mistet kontrollen?

Der er ligeledes krav om, at Boris Johnsons kontroversielle særlige rådgiver, Dominic Cummings, nu må træde tilbage. Cummings anses for at være den reelle mastermind bag Boris Johnsons konfrontatoriske linje.

Hvad der nu sker, er et åbent spørgsmål. Oppositionen har holdt møder med de 21 konservative rebeller, som Boris Johnson har fritstillet. Tilsammen kan de formodentlig tiltvinge sig initiativet i parlamentet, men ud over at være enige om at undgå et no deal, så er de ikke enige om særlig meget. Jeremy Corbyn ønsker at lede en eventuel midlertidig regering, men både Liberaldemokraterne, SNP og de konservative rebeller ønsker for alt i verden ikke Corbyn som ny premierminister.

Problemet for Corbyn er, at han ikke ønsker det valg, han hele tiden har udbedt sig, og som han nu kan få, fordi han står til at tabe, og derfor er han tandløs, når han bider efter Johnson.

Der blev stillet krav fra det walisiske parti Plaid Cymru om en rigsretssag mod Boris Johnson. Det er dog utænkeligt på nuværende tidspunkt.

Det store spørgsmål er, om det er rigtigt, at Dominic Cummings, og dermed Boris Johnson, har tabt overblikket, eller om også denne udvikling har været med i de wargames, vi ved, der er blevet spillet i og omkring Downing Street 10. Under normale omstændigheder ville dette ikke være noget, der pynter på en premierministers renommé. Men som højesteret i går pointerede, er det lige nu alt andet end normale tider.

Det er ikke umuligt, at der vil være en vis folkelig opbakning til Boris Johnsons piratagtige adfærd. Var han blevet dømt for at lyve for dronningen, ville sagerne derimod have forholdt sig anderledes.

Avisen The Independent konkluderede tirsdag, at dette er begyndelsen på enden. Måske, men det kan også være, at et gammelt Churchill-citat passer bedre:

»This is not the end, it is not even the beginning of the end, but it is, perhaps, the end of the beginning,« som Boris Johnsons store helt sagde under Anden Verdenskrig.

Hvor denne ’borgerkrig’ ender, er umuligt at spå om. Lige nu kæmpes fra dag til dag, fra time til time. What a mess!