Læsetid: 5 min.

Danmark sender 100 mio. kr. i humanitær bistand til rohingyaerne – og støtter fortsat regimet i Myanmar

Situationen i verdens største flygtningelejr i Bangladesh er trøstesløs, siger minister for udviklingsarbejde, Rasmus Prehn (S). Men selv om FN vurderer, at risikoen for et nyt folkemord mod de tilbageværende rohingyaer i Myanmar er høj, fortsætter den danske bistand til landet
En undersøgelseskommissionen har konkluderet, at seksuelle overgreb udført af sikkerhedsstyrker var del af en »bevidst, velplanlagt strategi for at skræmme, terrorisere og straffe civilbefolkningen«. Her ofre for overgreb på et hospital i Cox’s Bazar i Bangladesh.

En undersøgelseskommissionen har konkluderet, at seksuelle overgreb udført af sikkerhedsstyrker var del af en »bevidst, velplanlagt strategi for at skræmme, terrorisere og straffe civilbefolkningen«. Her ofre for overgreb på et hospital i Cox’s Bazar i Bangladesh.

Dar Yasin

24. september 2019

Minister for udviklingsarbejde, Rasmus Prehn (S), annoncerer tirsdag en ekstrabevilling på 100 mio. kr. i humanitær bistand øremærket den muslimske minoritetsgruppe rohingyaerne.

Rohingyaerne betegnes ofte som klodens mest forfulgte folk, og i Bangladesh bor godt 900.000 af dem i overfyldte flygtningelejre. Størstedelen kom dertil, efter at en brutal militæraktion i Myanmar for to år siden drev dem over grænsen.

»Det er noget af det allermest trøstesløse og allermest uhyggelige. 900.000 fordrevne rohingyaer lever i lejre under kummerlige forhold i et Bangladesh, der også er udfordret og har svært ved at huse de mange flygtninge, så det er en tilspidset situation. Der er brug for hjælp, og mad og sundhed,« lyder det fra udviklingsministeren.

Han befinder sig i disse dage i New York i forbindelse med FN’s årlige generalforsamling.

»Vi bruger anledningen her i New York, hvor vi har en større talerstol, fordi vi ser en mulighed for også at inspirere andre lande,« siger Rasmus Prehn.

Systematisk undertrykkelse

Rohingyaerne er i årtier blevet udsat for systematisk undertrykkelse og overgreb i Myanmar, hvor de ikke er anerkendt som en etnisk gruppe og betragtes som illegale tilflyttere. Især Myanmars militær, der frem til 2015 sad på regeringsmagten, har slået hårdt ned på rohingyaerne.

I sensommeren 2017 eskalerede overgrebene og fik en hidtil uset voldelig karakter. FN anslår, at mindst 10.000 blev dræbt. En uafhængig undersøgel­seskommission nedsat af FN’s Menneskerettighedsråd har anbefalet, at Myanmars militære ledelse bør retsforfølges for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Undersøgelseskommissionen afsluttede denne måned sit mandat og konkluderede, at seksuelle overgreb udført af sikkerhedsstyrker var del af en »bevidst, velplanlagt strategi for at skræmme, terrorisere og straffe civilbefolkningen«. Det skete blandt andet ved udbredt og systematisk brug af voldtægt, angreb på gravide kvinder og babyer og lemlæstelser af kønsorganer.

Kommissionens formand, Marzuki Darusman, aflagde sin sidste rapport til FN’s Menneskerettighedsråd for to uger siden. Her gav han udtryk for, at Myanmars regering ikke har levet op til sit ansvar for at forhindre eller undersøge anklagerne om folkedrab. Tværtimod er risikoen for endnu et folkedrab i delstaten Rakhine, hvor der fortsat bor over en halv million rohingyaer, høj, advarede han.

»Under de nuværende forhold er det ganske enkelt ikke muligt for de omkring en million flygtninge at vende tilbage til Rakhine. Der er ingen sikre steder for dem at vende tilbage til. Rohingyaernes land og landsbyer er blevet ødelagt, ryddet, konfiskeret og bebygget, herunder er der opført noget, der ligner lejre til rohingyatvangsarbejde,« udtalte han.

Bistand fortsætter

Den danske ekstrabevilling på 100 mio. kr. er både rettet mod rohingyaerne i flygtningelejrene i Bangladesh og de tilbageblevne i Myanmar. Omkring halvdelen af pengene går til FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

Myanmar er samtidig et såkaldt prioritetsland for dansk u-landsbistand. Landeprogrammet omfatter bilaterale tilsagn for 470 mio. kr. over en femårig periode med udløb i 2020. Ifølge Udenrigsministeriet er den overordnede vision »at medvirke til, at landet udvikler sig til et fredeligt og mere demokratisk samfund med en retfærdig, bæredygtig og inklusiv vækst, som fremmer menneskerettigheder for alle«.

Bistandsprogrammet blev lanceret, kort efter at demokratiikonet Aung San Suu Kyi kom til magten, og en bølge af optimisme skyllede ind over Myanmar. Men rohingyakrisen har fået Aung San Suu Kyis stjerne til at falme. Ifølge FN-kommissionen har civilregeringen under hendes ledelse spredt misinformation, ødelagt bevismateriale og forsvaret militæret.

Alligevel knytter den danske regering stadig håb til, at hendes regering vil trække Myanmar i en bedre og mere demokratisk retning. Og så længe det håb er til stede, fortsætter den danske bistand.

»Vi accepterer ikke deres adfærd, vi lægger et kontinuerligt pres og siger, at der simpelthen skal være en anstændighed og overholdelse af helt basale menneskerettigheder. Det er helt afgørende. Men det er rigtigt, at der er en dialog og sker en form for samarbejde i en tro på, at vi kan rykke noget i den rigtige retning. Det er noget, vi evaluerer løbende,« siger Rasmus Prehn.

»Det er vores helt store opgave at lægge et pres på systemet i Myanmar, og det er noget, Danmark gør vedvarende. Den måde, man behandler rohingyaerne på, er fuldstændig uacceptabel, så der skal andre boller på suppen, og det vil Danmark blive ved med at insistere på.«

– De 100 mio. kr. er i form af ekstra humanitær støtte, mens det danske bistandsprogram for Myanmar udløber næste år. Får rohingyasituationen indflydelse på det næste landeprogram?

»Det evaluerer vi på løbende, og vi sender det klare signal til regeringen i Myanmar, at vi ikke har ubegrænset tålmodighed. Hvis det er sådan, at vi står i den situation om et år, at der ikke er sket forbedringer, så vil det indgå i vores evalueringer.«

– Så når du siger, at der skal andre boller på suppen, betyder det, at du vil tage det med i en evaluering om et års tid, efter der allerede er gået to år?

»Det er klar signalgivning. Der skal en anden attitude til, ellers kommer det til at få konsekvenser. Det er der ingen tvivl om. Vi lægger et pres sammen med EU, så der er en konstant italesættelse, men det sker på en måde, hvor vi prøver at række ud efter den civile regering, der trods alt er. I stedet for at militæret tager styringer, ønsker vi, at det er civilregeringen, der har den bestemmende rolle.«

Folkemord

– Det fremstår på nuværende tidspunkt ganske tydeligt, at et folkemord fandt sted i Rakhine-staten. Er der noget som helst tegn på, at civilregeringen under Aung San Suu Kyi har bevæget sig i den rigtige retning, hvad det angår?

»Det er ikke tilfredsstillende, det er der ingen tvivl om, og vi er meget insisterende i vores kommunikation. Vi insisterer på, at de ansvarlige skal stilles til regnskab for de forbrydelser, de har begået mod rohingyaerne, der er vi meget klare i spyttet.«

– FN’s uafhængige internationale undersøgel­seskommission anbefaler, at FN overdrager sagen til Den Internationale Straffedomstol eller opretter et ad hoc-tribunal – er det også Danmarks holdning?

»Det er et samarbejde, vi skal have i FN i forhold til, hvordan vi kan arbejde med det her, og der skal vi have fundet en løsning«.

– Men du vil ikke sige ja eller nej til, om det er Danmarks holdning at følge den anbefaling?

»Jamen de anbefalinger i forhold til, hvordan man gør det her bedst muligt, skal vi tage med, og findes der en løsning, er jeg meget interesseret i at følge den«.

I dag er den eneste chance for at få et glimt af livet efter den etniske udrensning i Myanmar at tage på de officielt godkendte rejser, som Myanmars regering arrangerer. Det er netop, hvad Information har gjort – under stadig overvågning af militæret og regeringens agenter.
Læs også
Der har altid været en kløft mellem den mytiske skikkelse Aung San Suu Kyi, som hun blev skildret i medierne, og virkelighedens Aung San Suu Kyi. Frem til valget i 2015 var hun kendt verden over som en helgenfigur, der var beundret af både Vesten og Myanmars mange forskellige etniske grupper. Men i de seneste tre år er glansen gået af hende.
Læs også
Kaos er ved at blive hverdag i verdens største flygtningelejr i Bangladesh. På en bakketop har en familie åbnet en lille butik, hvor børnene indtager deres aftensmad. Rohingyaerne drømmer dog om at komme hjem, men de er ikke velkomne i Myanmar.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Hvem bliver de næste krigs/klimaflygtninge?

Hvordan ser folketinget på ansvaret, for den forbrugsdrevne økonomiske vækst på olie, gas og kul?

“100 mio. kr. i humanitær bistand øremærket den muslimske minoritetsgruppe rohingyaerne.”

Forbrugsdrevet økonomisk vækst er det et regeringens mål?

Det opnås i dag på primært olie, gas og kul afbrænding, alle kender til konsekvenserne de menneskeskabte klimaforandringer.

Vores politikere ser de på verden og de siger tilsyneladende at de har forstået budskabet, fra den samlede videnskab, men handler vores politikere, som et godt eksempel for resten af verden, på de akut handlingskrævende opgaver?

Søger regeringen efter nye olie resurser i dansk undergrund, der samtidig kræver de menneskeskabte klimaforandringer og mange tusinder menneskeliv i f.eks. Myanmar.

Myanmars mordere modtager diverse internationale og EU økonomisk bistandsmidler for, at sikre en demokratiseringsproces, men pengene bruges ikke til Demokrati, styret myrde de mest klima udsatte mennesker på jorden, hvis jord de har stjålet.

Folkemordet på Rohingya folket krævede mindst 9000 drabet mellem 25 august og 24 september 2017 og kampen om resurserne i kølvandet på de menneskeskabte klimaforandringer, forgår stadigvæk i Myanmar, imens verden ser på, men ingen tager ansvar for noget.

Hvordan ser folketinget på krigs/klimaflygtninge og det forsvindende eksistensgrundlag og ansvaret for de menneskeskabte klimaforandringer den rige del af verden historisk har 90% af det samlede CO2 udlednings ansvaret for?

Mener folketinget, at der medfølger et historisk ansvar for, at skabe tillid til en fremtid for de særligt udsatte krigs/klimaflygtninge.

Link: https://www.usatoday.com/story/news/world/2017/12/14/aid-group-rohingya-...

“Climate Change: A Permanent Reality for Myanmar.

According to the 2016 Climate Risk Index, Myanmar is the second most vulnerable country in the world to the effects of climate change.

Researchers at the Center for Climate System Research at Columbia University, in collaboration with the Department of Hydrology and Meteorology.”
Link: https://www.irrawaddy.com/opinion/guest-column/climate-change-permanent-...

Cyklonen Nargis er en tropisk cyklon, der i starten af maj 2008 hærgede Burma(Myanmar). Minimum 36.000 er omkommet, men man frygter over 100.000 døde. Derudover har omkring 1 million mennesker mistet deres hjem.
Link: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Cyklonen_Nargis

»hvis vi ikke selv bliver bedre til at udvinde olie og gas, så bliver vi jo nødt til at købe det andre steder, for vi har stadigvæk brug for det.

Det er en helt bred erkendelse, og derfor synes jeg heller ikke, at der er noget i vejen for, at man forsker i, hvordan en større andel af olien og gassen kan indvindes. Det synes jeg ikke, at jeg skal sætte begrænsninger for.«

"Sofie Carsten Nielsen skriver den tidligere centrumvenstre forsknings- og uddannelsesordfører for Radikale Venstre"

Nu ‘siger’ det Radikale Venstre og for den sag skyld SF noget andet, men bør befolkningen stole på hvad vores folkevalgte politikere siger er det de gør?

Er de muligvis købte og betalte for en handling?

Der ventes fortsat på (S) regeringen.

Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk ejer deres helt eget danske Folketing, sandheden er, hvad pengene betaler for, at den er.

Fra link:
"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer. En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...