Læsetid: 5 min.

Dansk FN-chef efter et halvt år i Yemen: Manglende opbakning gjorde missionen umulig

I seks måneder har den danske generalmajor Michael Lollesgaard haft ansvaret for at overvåge våbenhvilen mellem de stridende parter i borgerkrigen i Yemen. Problemet var, at ingen var interesserede i at følge den aftale, de ellers havde givet hånd på kort forinden
Den danske chef for FN-missionen i Yemen, Michael Lollesgaard, hilser på folk i havnebyen Hodeidah. Det lykkedes ikke, at få de stridende parter til at trække sig ud af den vigtige havneby, selv om de havde givet hinanden hånden på det.

Den danske chef for FN-missionen i Yemen, Michael Lollesgaard, hilser på folk i havnebyen Hodeidah. Det lykkedes ikke, at få de stridende parter til at trække sig ud af den vigtige havneby, selv om de havde givet hinanden hånden på det.

Khaled Ziad

17. september 2019

Du må være ham fra Mission Impossible. Det var noget af det første, en yemenitisk forbindelsesofficer sagde til den danske generalmajor Michael Lollesgaard, da han landede i Yemen i februar 2019.

»Det kommer ikke til at lykkes,« sagde hun om den opgave, Lollesgaard havde fået i det borgerkrigshærgede land. »Det kommer til at forblive status quo.«

Fra februar til juli har generalmajor Michael Lollesgaard været chef for FN-missionen i Yemen, der havde som en af sine primære opgaver at overvåge den våbenhvile mellem houthi-oprørerne og regeringsstyrkerne, der var blevet indgået i december 2018, Hodeidah-aftalen. Information møder ham, da han er hjemvendt til Danmark og holder oplæg i Det Udenrigspolitiske Selskab.

Ud over våbenhvile i selve havnebyen Hodeidah og omegn, bestod aftalen i, at parterne skulle trække sig tilbage fra byen. Den yemenitiske forbindelsesofficer troede ikke på, at det ville lykkes.

»Da hun sagde det, tænkte jeg: ’Jeg skal vise hende’,« siger Michael Lollesgaard.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Gert Romme
  • Viggo Okholm
  • David Zennaro
  • Troels Ken Pedersen
Alvin Jensen, Gert Romme, Viggo Okholm, David Zennaro og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Minderne stryger tilbage til 1990'erne, hvor der (heller) ikke var international opbakning til en reel FN-sikring af de såkaldte safe zones i bl.a. Bosnien-Hercegovina, hvilket medførte at muslimske militser i bl.a. området omkring Srbrenica kunne hærge området og ombringe civile i stort antal, hvilket siden førte til hævnakter fra serbisk-bosniske soldater og eskalerede til den meget kontroversielle, mediebårne hype om folkemordet i Srbrenica ... som bidrog kraftigt til at den vestlige interventionisme gik på vingerne og resulterede i at bl.a. Danmark deltog i et kriminelt og særdeles langvarigt bombardement af hovedsageligt den serbiske del af det nu tidligere Jugoslavien.

Jens Bryndum, Alvin Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Hanne Utoft

".... den meget kontroversielle, mediebårne hype om folkemordet i Srbrenica ... "
læserbrev 17. september, 2019 - 09:31

Der fandt måske slet ikke et folkemord sted i Srbrenica ....
eller hvordan skal vi forstå dit læserbrev ??

Torben Lindegaard, min kommentar skal forstås på dén måde at der skete en serie af massakrer - men ikke hverken et forsøg på, eller gennemførslen af, et folkemord.

Torben Lindegaard

Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag fastslog i 2004, at massakren i Srbrenica var Folkemord.

Bevares, det er 25 år siden til sommer; men jeg bryder mig alligevel ikke dit forsøg på at liste væk fra en virkelighed, som en Domstol under FN har kvalificeret - hvilket sammen med Folkemordet i Rwanda er de eneste gange siden 2. Verdenskrig, massakrer er anerkendt som folkedrab.

Alvin Jensen, Gert Romme og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Virkeligheden er en kompleks størrelse, men du har helt ret i at ICTY har beskrevet Srbrenica-massakrerne som et folkedrab og på indicier dømt bl.a. Mladic og Milosevic for dette.

ICTY's kvalificering af massakrerne i og omkring Srbrenica har har groft sagt bestået i at man har talt rigtigt mange fundne lig i området siden 1995 sammen og derved opnået et gennem mange år stigende antal ofre for det såkaldte folkedrab, som formentligt reelt bestod i en række hævnaktioner fra bosnisk-serbiske soldater mod mænd og drenge, de anklagede for at have medvirket til de civile massakrer, som bosnisk-muslimske militssoldater havde udsat civile bosniske serbere i Srbrenica-området for i årene op til 1995.

FN-generalmajor Lewis Mackenzie, daværende kommandør for de fredsbevarende styrker i Sarajevo, beskriver og vurderer sagen således:
"It didn't take long for the Bosnian Muslims to realize that the UN was in no position to live up to its promise to "protect" Srebrenica. With some help from outsiders, they began to infiltrate thousands of fighters and weapons into the safe haven. As the Bosnian Muslim fighters became better equipped and trained, they started to venture outside Srebrenica, burning Serb villages and killing their occupants before quickly withdrawing to the security provided by the UN's safe haven. These attacks reached a crescendo in 1994 and carried on into early 1995 after the Canadian infantry company that had been there for a year was replaced by a larger Dutch contingent.

The Bosnian Serbs might have had the heaviest weapons, but the Bosnian Muslims matched them in infantry skills that were much in demand in the rugged terrain around Srebrenica. As the snow cleared in the spring of 1995, it became obvious to Nasar Oric, the man who led the Bosnian Muslim fighters, that the Bosnian Serb army was going to attack Srebrenica to stop him from attacking Serb villages. So he and a large number of his fighters slipped out of town. Srebrenica was left undefended with the strategic thought that, if the Serbs attacked an undefended town, surely that would cause NATO and the UN to agree that NATO air strikes against the Serbs were justified. And so the Bosnian Serb army strolled into Srebrenica without opposition.

What happened next is only debatable in scale. The Bosnian Muslim men and older boys were singled out and the elderly, women and children were moved out or pushed in the direction of Tuzla and safety. It's a distasteful point, but it has to be said that, if you're committing genocide, you don't let the women go since they are key to perpetuating the very group you are trying to eliminate. Many of the men and boys were executed and buried in mass graves.

Evidence given at The Hague war crimes tribunal casts serious doubt on the figure of "up to" 8,000 Bosnian Muslims massacred. That figure includes "up to" 5,000 who have been classified as missing. More than 2,000 bodies have been recovered in and around Srebrenica, and they include victims of the three years of intense fighting in the area. The math just doesn't support the scale of 8,000 killed."
https://www.theglobeandmail.com/opinion/the-real-story-behind-srebrenica...

Anklagen om folkedrab går på at man bevidst havde til hensigt at nedbryde/tilintetgøre en hel gruppe af en befolkning, men den franske general, Phillipe Morillon, som var FN-kommandant i Srbrenica op til 1995, oplyste under ICTY's behandling af sagen at han var helt og aldeles overbevist om at de bosnisk-serbiske massakrer i Srbrenica var motiveret af hævntørst. Han supplerede med at informere om at flere bosnisk-serbiske soldater havde udarbejdet lister over bosniske muslimer, de ville hævne sig på, og således støtter hans udsagn (heller) ikke ICTY's anklageres udlægning af baggrunden for begivenhederne (nemlig at den bosnisk-serbiske hærledelse og Milosevic havde planlagt et folkedrab).

Jeg er helt enig i at massakrerne udgør alvorlige krigsforbrydelser, men sagen er at der forekom adskillige massakrer på civile, bosniske serbere i Srbrenica-området forud for 1995, og at dét som UCTY og massemedierne kalder for et folkedrab på 8.000 var hævnaktioner rettet mod formentligt 1-2.000 ubevæbnede bosnisk-muslimske mænd og drenge.

@ Hanne Utoft

Dette kan opfattes som en strid om betegnelsen og definitionen af begrebet, folkemord.

Men - uanset hvad man ellers kalder denne groteske begivenhed, var det etnisk mord i størrelsen omkring mindst 8.000 civile og ubevæbnede personer. Og det er faktisk slået fast, at definitionen folkemord er ganske korrekt. Til gengæld stiger antallet af dræbte fortsat, hver gang man finder en ny massegrav, og det sker fortsat.

Og omkring holdningen til de begivenheder, der fandt sted i Bosna, er det korrekt, at der i høj grad manglede vilje til at indgribe. Se blot på at Danmark helt bevidst kørte sine kampvogne til Belgrad, der selvfølgelig tilbageholdt dem.

Og de hollandske FN-soldater der skulle beskytte de civile mod serbiske styrker i Srbrenica, havde faktisk festet aftenen før med de serbiske soldater, som de i øvrigt dyrkede omgang med. Efterfølgende har hollandsk højesteret i juli 2019 fastslået, at disse hollandske FN-soldater var medskyldige i folkemordet, da de ikke forsøgte at hindre det. Men man må også anklage ledelsen af FN-tropperne, for de afslog de hollandske soldaters anmodning om akut hjælp.

Nu var dette en sag, hvor serberne var den skyldige part. Men hvis man ser på de historiske kendsgerninger, har serberne faktisk også været ofrene. Således drev kroaterne under 2. verdenskrig en meget berygtet udryddelseslejr i et nedlagt tegnværk i landsbyen Jasenovac,. Her var forholdene så groteske og makabre, at nazi-officerer klagede over det til deres ledere i Tyskland. Og trods disse himmelråbende uhyrligheder, blev ingen i Kroatien draget til ansvar, medens man i Tyskland havde Nürnberg-processerne.

https://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE11509157/Hollands-h%C...

https://da.wikipedia.org/wiki/Jasenovac_koncentrationslejr

"Men - uanset hvad man ellers kalder denne groteske begivenhed, var det etnisk mord i størrelsen omkring mindst 8.000 civile og ubevæbnede personer. Og det er faktisk slået fast, at definitionen folkemord er ganske korrekt."

Gert Romme, sejrherrerne fastslår altid sandhederne - og det er korrekt at de bosnisk-serbiske soldater og deres ledelse er skyld i krigsforbrydelser i bl.a. Srbrenica, hvilket bl.a. Mladic også blev (beklager i øvrigt; Milosevic døde som tiltalt). Dels var der henrettelserne og dels var der tvangsflytningerne og en del voldtægter. Men som adskillige FN-militærfolk, som rent faktisk befandt sig i områderne mens tingene skete, påpeger, er der stærkt belæg for at henrettelserne var motiveret af hævntrang og ikke et planlagt forsøg på at ombringe de bosniske serbere som folk eller gruppe.

"Og de hollandske FN-soldater der skulle beskytte de civile mod serbiske styrker i Srbrenica, havde faktisk festet aftenen før med de serbiske soldater, som de i øvrigt dyrkede omgang med. Efterfølgende har hollandsk højesteret i juli 2019 fastslået, at disse hollandske FN-soldater var medskyldige i folkemordet, da de ikke forsøgte at hindre det. Men man må også anklage ledelsen af FN-tropperne, for de afslog de hollandske soldaters anmodning om akut hjælp."

Og før de bosniske serbere indtog Srbrenica, festede FN-soldater med den muslimske militsledelse under kommandant Oric. Disse militsers forbrydelser mod civile i området omrkring Srbrenica, som er opgjort til drab på over 2.000 civile, har ikke fået verdens opmærksomhed. Drabene skete ovenikøbet mens FN holdte Srbrenica (samt to andre områder) som sikker zone, men der lød ingen international kritik. På denne baggrund er det vel næppe svært at forestille sig hvilket had, som var bygget op mellem muslimske og serbiske bosnier i området, hvilket var ganske evident for iagttagere i området.

Mht. FN-kontingentet fra Holland, så udtrykte dets ringe volumen at ingen af bl.a. de lande, som ellers gerne ville bruge milliarder på at bombe Beograd sønder og sammen 4 år senere, var villige til at afgive den fornødne, forebyggende hjælp, selvom det var kendt i vide kredse at det kunne blive meget blodigt, når Srbrenica blev indtaget (hvilket uvægerligt ville ske, givet at dele af militserne og ledelsen havde rømmet byen nogle uger forinden).

FN bad om 12.000 til området og fik blot det hollandske kontingent, svarende til godt 10 procent af det anmodede (som iht. manges vurdering var klart i underkanten af behovet). Og flystøtten udeblev, hvorfor mon? Dette spørgsmål diskuteres stadig - men en del tyder på at UK, Frankrig og USA havde besluttet dette en rum tid inden, men at kun den hollandske regering vidste dette; FN-soldaterne i Srbrenica blev ikke informeret herom.

Tak for dine henvisninger i øvrigt. Hvis du en dag skulle blive interesseret i et særdeles kritisk og kildemæssigt uhyre velunderbygget perspektiv på den jugoslaviske opløsningskrig, kan jeg anbefale denne artikelserie af Herman og Peterson: https://monthlyreview.org/2007/10/01/the-dismantling-of-yugoslavia/

hvilket bl.a. Mladic også blev dømt for (beklager i øvrigt; Milosevic døde som tiltalt). Dels var der henrettelserne og dels var der tvangsflytningerne og en del voldtægter. Men som adskillige FN-militærfolk, som rent faktisk befandt sig i områderne mens tingene skete, påpeger, er der stærkt belæg for at henrettelserne var motiveret af hævntrang og ikke et planlagt forsøg på at ombringe de bosniske muslimer som folk eller gruppe, skulle der have stået.

@ Hanne Utoft,

Jeg tror, at vi stort set er enige, men der er trods dette fortsat visse løse ender.

Etnisk set er de bosniske serber, stort set bosnier, er blot vedkender sig "den sande religion" altså ortodokse, og anser Belgrad som deres hovedstad. Præcis som de bosniske kroater er bodnier, der er katolske.

Men i relation til denne krig samt også efterfølgende, fungerer de bosniske serber som en helt anden national gruppe. I Bosna og Hercegovina opretholder deres helt eget samfund, Republika serbska, og gør alt for at modarbejde føderationen. Når vi bor i vores balkan-hus, bor vi i et "serbisk område", og kan konstatere, at de egentlig klarer sig utrolig godt.

Denne krig afslørede for alvor, at EU faktisk er handlingslammet, når der skal tages hurtige beslutninger. Og for at vise omverdenen, at EU fungerer, påtog EU sig at have BIH under sit ansvarsområde. Men også her manglede man interesse, hvilket stadig gør sig gældende.

Derfor kan borgerne i f.eks. Drina-området (Visegrad - Gorazde - Foca), hvor det gik hårdest til, fortsat møde sine forbrydere og voldtægtsmænd, der netop derfor er prominente og ansete borgere i områdets "serbiske" kultur. Her er retsopgøret slet ikke kommet i gang, og efter et kvart århundrede sker der ikke mere - heller ikke fra EU´s side. EU har simpelt hen svigtet det bosniske samfund, og dette tomrum udnyttes i dag af andre lande med helt andre bagtanker.

I øvrigt var det planlagt, at Srbrenica-massakren skulle have fundet sted i byen, Gorazde, der på grund af flygtninge fra andre Drina-byer, var svulmet op til omkring 80.000 indbyggere. Her tillod FN at regulære serbiske tropper samt bosniske serbere holdt byen hermetisk lukket i omkring 2 år, trods den også var udpeget til "sikkert område". Da der ikke var flere hunde og katte tilbage, fangede og spiste man mus og rotter, og derefter begyndte borgerne at dø af sult, medens FN så på.

Da det blev for meget for visse FN-lande - især USA, gav man de regulære serbiske tropper en række "sidste chancer" for at trække sig tilbage. Da det ikke skete, blev de til sidst bombet fra luften. Og herefter gik det op for serberne, at de måtte finde et andet sted til massakren, og det blev altså Srbrenica.

Vi har gode venner i alle grupper, men vores sympati er hos bosniakkerne. Og mange såkaldte "serbere" er i øvrigt ganske fornuftige mennesker, der har samme holdning til krigen som andre. Men der er altså fanatiske serbere både i og uden Serbien. Men de mest fanatiske er i vores øjne EU-borgerne, de katolske kroater, og det ses også på de parallelsamfund de har opbygger omkring Jajce og Mostar. Og her har man god hjælp i Vatikanet - og desværre ikke blot moralsk.

"Denne krig afslørede for alvor, at EU faktisk er handlingslammet, når der skal tages hurtige beslutninger."

Denne her er vi næppe enige om, Gert Romme. Tyskland og andre EU-lande var igang med at danne alliancer med enkelte af de vordende, jugoslaviske udbryderrepublikker og anerkendte også hurtigst muligt, således at krigen ville være uundgåelig. Jeg føler mig langt fra overbevist om at EU's handlingslammelse handlede om andet end politisk pragmatisme fra den kedelige kant, og dermed afsløredes som et humanitært set ganske uanvendeligt magtapparat.