Demokraterne kan have undervurderet Trumps evne til at slå igen

Siden den særlige anklager Robert Muellers rapport blev offentliggjort i foråret, og han senere aflagde vidnesbyrd i Kongressen, har demokratiske lovgivere i Repræsentanternes Hus utålmodigt ventet på, at præsident Donald Trump ville forære dem en klokkeklar begrundelse til at indlede en rigsretssag.

Det har præsidenten himself nu gjort på egen hånd. Under FN’s Generalforsamling mandag i New York indrømmede Trump åbent, at han havde anmodet Ukraines nyvalgte præsident Volodimir Zelenskij i en telefonsamtale i juli om at få en ukrainsk statsadvokat – udpeget af Zelenskij – til at granske en penibel sag, der angår tidligere vicepræsident Joe Biden og hans søn Hunter.

Onsdag offentliggjorde Det Hvide Hus en udskrift af telefonsamtalen (som er stykket sammen af noter taget af dem, der lyttede med og derfor ikke er ordret) mellem de to statschefer.

Teksten bekræfter Trumps udlægning af, at han animerede Zelenskij til at få kastet lys over, hvorfor Joe Biden i 2016 opfordrede Ukraines daværende præsident til at afsætte en statsadvokat, der var i færd med at undersøge korruption i et energiselskab, i hvis bestyrelse Hunter Biden sad og blev belønnet med betydelige summer. 

I de demokratiske lovgiveres øjne er forespørgslen i sig selv et graverende magtmisbrug af landets højeste politiske embede til egen valgpolitisk fordel.

Forkvinden i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, kaldte i en tale tirsdag Trumps anmodning til en udenlandsk leder om at undersøge en politisk rivals affærer »et forræderi mod hans ed, et forræderi mod nationens sikkerhed og et forræderi mod vort valgsystems integritet«.

Udskriften underbygger imidlertid ikke demokraternes påstand, at den amerikanske præsident skal have kædet sit krav sammen med fortsat amerikansk militær bistand til Ukraine.

Intet sted nævner Trump denne bistand direkte. Kun i generelle vendinger kommer han ind på USA’s og EU-landenes bistand til Ukraine.

Mellem linjerne

Men mellem linjerne må Zelenskij utvivlsomt have forstået, at Trumps foregående blokering i juni af 390 mio. dollar i militær bistand til Ukraine, bevilget af Kongressen i foråret, havde noget at gøre med Trumps ønske om at kompromittere Biden som mulig rival i en kommende valgkamp.

Det tætteste, man kommer på en quid pro quo (noget for noget) i udskriften, er Trumps kritik af Angela Merkel, som ifølge præsidenten intet godt skulle gøre for Ukraine.

»Mange af de europæiske lande er som Tyskland. Så det er noget, du bør se nærmere på, men USA har været virkelig god mod Ukraine. Det er ikke nødvendigvis gensidigt, fordi ting sker, der ikke er gode, men USA har været god mod Ukraine« (redaktionens kursivering).

Trumps formulering er ubehjælpsom, men hans understregning af, at Ukraine ikke har gjort noget for USA, er formentlig en diskret antydning til Zelenskij om, at han bør få sin nylig udpegede statsadvokat til at granske nærmere i Biden-affæren. Ellers bliver den af Trump indstillede militærbistand ikke genoptaget.

Det forstår ukraineren implicit, og han lover da også Trump senere i samtalen at sætte gang i en undersøgelse.

I de seneste dage har Trump givet skiftende og modstridende forklaringer på, hvorfor Det Hvide Hus indstillede militærhjælpen i juni inden de to præsidenters samtale, og hvad der foranledigede det grønne lys givet til genoptagelsen af bistanden i begyndelsen af denne måned.

Trumps egne advokat, tidligere borgmester i New York Rudy Giuliani, omtales flere gange i samtalen. Zelenskij siger ja til Trumps forespørgsel om at tage imod ham i Kijev, hvor Giuliani har været en hyppig gæst i de seneste år.

I Kijev har Giuliani ud over at pleje sine egne forretningsinteresser søgt at presse myndighederne til at genåbne korruptionssagen mod det ukrainske energiselskab, som Bidens søn arbejdede for.

Tågede omstændigheder

Selv om flere omstændigheder endnu virker lidt tågede, synes denne episode mere end nogen anden i Trumps præsidenttid at illustrere hans foragt for etablerede normer.

En præsident er aldrig tidligere blevet grebet i at have anmodet en udenlandsk statschef om at grave snavs frem om en politisk rival.

At Trump ydermere kan have kædet denne vennetjeneste sammen med militær bistand til et land, der i 2015 blev invaderet af Rusland, gør episoden så graverende, at Nancy Pelosi og moderate demokrater i Repræsentanternes Hus ikke længere kunne forsvare over for deres vælgere at forblive passive.

Tirsdag havde 200 ud af 241 demokrater i Repræsentanternes Hus givet tilsagn om støtte til en rigsretssag. En sigtelse kræver et flertal på 218.

Pelosi havde næppe taget det dramatiske skridt, medmindre hun følte sig sikker på, at der ville være flertal for at rejse sigtelse mod Trump.

Men der er masser af faldgruber for demokraterne.

Det er et åbent spørgsmål, hvorvidt de kan overbevise et flertal af vælgerne om, at denne episode berettiger en rigsretssag mod Trump. I en meningsmåling onsdag i The Washington Post støtter kun 37 procent sådan et træk, mens 57 procent er imod.

Men stemningen kan let skifte. Inden rigsretssagen mod Richard Nixon startede i 1973, var et flertal af opinionen også imod.

Demokraterne kan have undervurderet Trumps evne til at slå igen. Hans stærkeste kort er, at der stadig hersker en vis grad af usikkerhed om, hvorvidt Joe Biden som vicepræsident optrådte etisk upassende ved at presse på for at få den ukrainske statsadvokat afsat.

Det kan blive godt stof for Trump i en valgkamp mod Biden.

Trump kan desuden i selvforsvar argumentere med, at det er almindelig praksis, at præsidenter opfordrer andre lande til at sætte ind mod korruption og betinger bistand med synlige resultater.

Det var præcist, hvad Biden gjorde i 2016, da han truede Ukraines præsident Petro Porosjenko med at indstille militærhjælp til en værdi af 1 milliarder dollar, medmindre statsadvokaten – der havde Hunter Bidens selskab i Ukraine i sigtekornet – blev fjernet.

Til sidst er der det valgpolitiske perspektiv. Nancy Pelosi har ikke tilkendegivet sin støtte til nogen af partiets præsidentkandidater, men det er sandsynligt, hun støtter Biden. Begge tilhører partieliten.

De moderate demokratiske lovgivere, som nu slutter op om en rigsretssag, formodes også at støtte Biden.

Hvad sker der, hvis en nøjere granskning af Biden-familiens forretningsaffærer i Ukraine bringer kompromitterende materiale frem, og Joe Biden samtidig er partiets præsidentkandidat? Det er en risikabel satsning for demokraterne at stille en lettere flosset kandidat op imod Trump.

Der er derfor næppe tvivl om, at de andre demokratiske præsidentkandidater vil følge en rigsretssag, som blandt andet handler om Biden, med stor opmærksomhed.