Farvel til skattely? En global aftale om beskatning af multinationale virksomheder rykker nærmere

Donald Trump og Emmanuel Macron stod alene på scenen bag hver sit lille podium ved det afsluttende pressemøde på G7-mødet i sidste uge, og pludselig fortalte den franske præsident, at de to herrer havde lavet en deal.

Hele sommeren har Trump ellers truet med at lægge told på fransk vin, fordi Macron har indført en ny techskat, der skal kradse penge ind fra globale teknologivirksomheder som Facebook og Google.

Den franske skat er usædvanlig. Det er ikke en skat på overskud, men på omsætning: Virksomheder der leverer digitale services, og som omsætter for mere end 25 mio. euro i Frankrig og mere end 750 mio. euro på verdensplan, skal hvert år betale en skat på tre pct. af deres omsætning i Frankrig.

Skatten ventes at ramme 30 virksomheder, deriblandt Apple, Facebook, Amazon og Alphabet (selskabet bag Google), men også virksomheder fra Kina, Tyskland, Spanien og Storbritannien, samt en enkelt fransk virksomhed.

Trump har kaldt det »diskrimination« og truet med handelskrig. Men efter to timers frokost alene med Macron under G7-mødet har han åbenbart skiftet mening.

»Den dag, der findes en international aftale om skat på digitale services, vil Frankrig afskaffe sin nationale skat,« sagde Macron søndag, mens Trump stod tavs ved siden af.

Og når – eller retter hvis – der kommer en international aftale, vil Frankrig »tilbagebetale« differencen mellem den nye digitale skat og den fremtidige model, sagde Macron.

De franske medier har udråbt aftalen som en stor sejr for Macron. Men det er ikke ligefrem en normal praksis, at en nation forpligter sig til at betale et ukendt beløb tilbage til globale virksomheder engang ude i fremtiden.

»Det er en bizar aftale, virkelig en studehandel,« siger Ludvig Wier, der er post doc. på Berkeley University, hvor han forsker i beskatning af multinationale selskaber.

Men en international aftale om skat, som den Macron omtaler, er måske slet ikke så langt væk, som man skulle tro.

Ny global skatteaftale?

Det grundlæggende problem med skatteunddragelse er, at beskatning af multinationale firmaer i snart 100 år har bygget på et »armslængdeprincip«, forklarer Ludvig Wier.

»Princippet er, at selskaberne, der opererer i flere lande, skal agere, som om de ikke er ét selskab, men en masse nationale selskaber, der ikke kender hinanden.«

Det betyder, at virksomheder kan købe, sælge og låne af sig selv på tværs af grænser. De kan køber deres eget brand af sig selv og låne det videre til sig selv i et andet land. På den måde kan de dirigere deres overskud til dét land, hvor skattesatsen er lavest.

»Problemet er særligt tydeligt, når man ser på globale techvirksomheder,« siger Ludvig Wier.

»Men sandheden er, at man ikke kan se på nogle selskaber på den her måde. Du kan ikke save dem over ved landegrænserne.«

Både EU, G20 og OECD har længe anerkendt problemet. Spørgsmålet er, hvad der skal ændres.

Siden 2012 har OECD arbejdet på at udvikle en ny global model for beskatning af multinationale selskaber. Arbejdet blev skubbet i gang af G20-gruppen, og ambitionen er at være er færdige i 2020. Men allerede nu tegner der sig konturerne af en model: Ideen er at beskatte multinationale virksomheders globale overskud i forhold til deres aktivitet i de enkelte nationalstater: Så hvis en virksomhed har ti pct. af sine ansatte og sit salg i Danmark, og samtidig har en globale profit på 100 mio. kroner, skal de betale skat af 10 mio. kroner i Danmark. På den måde kan man ikke flytte sit overskud til Luxembourg uden også at flytte sine medarbejdere og sin aktivitet med.

De store politiske slagsmål i OECD lige nu går på, hvad ’aktivitet’ er. Er det omsætning? Bygninger, salg, medarbejdere …? Og hvordan skal man måle antallet af ansatte? Efter løn eller efter antallet af mennesker? Alt afhængigt af hvordan modellen skrues sammen, vil milliarder af skattekroner rykke fra ét land til et andet.

Ludvig Wier deltager selv om rådgiver for OECD i arbejdet. Han vurderer, at en international løsning slet ikke er urealistisk.

»Jeg er mere positiv end for tre år siden. Jeg tror på, at vi kan finde en løsning. Det offentlige pres på politikerne har gjort en forskel. Hvis USA og EU gik sammen ville vi stort set være i mål. Det er halvdelen af verdensøkonomien.«

Dansk teckskat kan være på vej

Frankrig har længe forsøgt at gøre sin techskat til fælles EU-politik, men så sent som i marts forkastede EU’s finansministre en fransk inspireret model. Både Irland, Finland, Sverige og Danmark var imod. Danmark ville vente på en løsning »gennem OECD«, som daværende finansminister Kristian Jensen, sagde.

Men den nye S-regering har en anden holdning. Hvis den franske model var blev sendt til afstemning i dag, ville Danmark »som udgangspunkt stemme for«, siger socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen.

Regeringen ønsker sig en særskat på internationale techgiganter på EU-niveau, men hvis det ikke kan lykkes, er Danmark klar til at gå enegang og indføre sin egen techskat. Støttepartierne bakker op, så der tegner sig nu et politisk flertal for en dansk særskat.

Udover Frankrig har Ungarn implementeret en national techskat, mens Tjekkiet, Storbritannien og Spanien har vedtaget, men ikke implementeret en techskat. I det foreløbige arbejdsprogram fra den kommende EU-Kommisionsformand Ursula von der Leyen står der meget lidt om skattely og endnu mindre om techskat.

Princippet om skat på omsætning kan dog være problematisk, mener Ludvig Wier.

»Historisk har man afstået fra at beskatte omsætninger, fordi det jo er penge, som et selskab ikke nødvendigvis har. Det bliver også særligt svært, når du har virksomheder, der handler med virksomheder, for så kan de samme penge-flow blive beskatte flere gange. Det er bedre at beskatte overskud.«

En skat på omsætning vil også betyde, at danske virksomheder som Novo Nordisk, der har en stor omsætning i USA, i højere grad skal beskattes uden for Danmark.

En doven form for konkurrence

Både USA og EU har en klar interesse i at ændre de nuværende skatteprincipper.

Ifølge det nye forskningsprojekt ’The Missing Profits of Nations’, som Ludvig Wier har udarbejdet med kollegerne Gabriel Zucman og Thomas Tørsløv, mister EU i dag 18 pct. af sine selskabsskatteindtægter, fordi virksomheder flytter rundt på deres overskud. USA mister 14 pct.

Men ikke alle EU-lande taber penge. Faktisk foregår 40 pct. af verdens skattelyaktivitet inden for EU. Irland er klodens største skattelyland, og lande som Malta, Cypern, Holland, Belgien og Luxembourg arbejder aktivt på at tiltrække virksomheders overskud til beskatning. Senest har Ungarn sænket sin selskabsskat til ni pct.

–Hvor går grænsen egentlig mellem at være et skattelyland og at være et land, der giver erhvervslivet gode vilkår.

»Skattelylande konkurrerer om regnskabsprofit. Altså at man på papiret flytter sin indkomst til deres land, ikke at man rent faktisk tiltrækker virksomheder og produktion,« siger Ludvig Wier.

Han bruger Bermuda som eksempel: Hvert år tiltrækker den caribiske ø 20 mia. dollar af Googles profit, »men det gør jo ikke Bermuda til et innovativt land«.

»Det er netop et argument for at ændre systemet, at landene kan konkurrere på mere væsentlige ting: veje, skoler, retssikkerhed. Skattekonkurrence er en doven form for konkurrence,« siger Ludvig Wier.