Læsetid: 6 min.

Farvel til skattely? En global aftale om beskatning af multinationale virksomheder rykker nærmere

Det var højest overraskende, da Donald Trump i sidste uge nikkede til Frankrigs nye omsætningsskat på Facebook, Google og andre techgiganter. Det er en sejr for Macron, og et vigtigt skridt i kampen mod skatteunddragelse. Imens arbejder verden sig frem mod et helt nyt paradigme for beskatning af multinationale firmaer
Hele sommeren har Trump truet med at lægge told på fransk vin, fordi Macron har indført en ny techskat, men nu har de to indgået en aftale.

Hele sommeren har Trump truet med at lægge told på fransk vin, fordi Macron har indført en ny techskat, men nu har de to indgået en aftale.

Nicholas Kamm

2. september 2019

Donald Trump og Emmanuel Macron stod alene på scenen bag hver sit lille podium ved det afsluttende pressemøde på G7-mødet i sidste uge, og pludselig fortalte den franske præsident, at de to herrer havde lavet en deal.

Hele sommeren har Trump ellers truet med at lægge told på fransk vin, fordi Macron har indført en ny techskat, der skal kradse penge ind fra globale teknologivirksomheder som Facebook og Google.

Den franske skat er usædvanlig. Det er ikke en skat på overskud, men på omsætning: Virksomheder der leverer digitale services, og som omsætter for mere end 25 mio. euro i Frankrig og mere end 750 mio. euro på verdensplan, skal hvert år betale en skat på tre pct. af deres omsætning i Frankrig.

Skatten ventes at ramme 30 virksomheder, deriblandt Apple, Facebook, Amazon og Alphabet (selskabet bag Google), men også virksomheder fra Kina, Tyskland, Spanien og Storbritannien, samt en enkelt fransk virksomhed.

Trump har kaldt det »diskrimination« og truet med handelskrig. Men efter to timers frokost alene med Macron under G7-mødet har han åbenbart skiftet mening.

»Den dag, der findes en international aftale om skat på digitale services, vil Frankrig afskaffe sin nationale skat,« sagde Macron søndag, mens Trump stod tavs ved siden af.

Og når – eller retter hvis – der kommer en international aftale, vil Frankrig »tilbagebetale« differencen mellem den nye digitale skat og den fremtidige model, sagde Macron.

De franske medier har udråbt aftalen som en stor sejr for Macron. Men det er ikke ligefrem en normal praksis, at en nation forpligter sig til at betale et ukendt beløb tilbage til globale virksomheder engang ude i fremtiden.

»Det er en bizar aftale, virkelig en studehandel,« siger Ludvig Wier, der er post doc. på Berkeley University, hvor han forsker i beskatning af multinationale selskaber.

Men en international aftale om skat, som den Macron omtaler, er måske slet ikke så langt væk, som man skulle tro.

Ny global skatteaftale?

Det grundlæggende problem med skatteunddragelse er, at beskatning af multinationale firmaer i snart 100 år har bygget på et »armslængdeprincip«, forklarer Ludvig Wier.

»Princippet er, at selskaberne, der opererer i flere lande, skal agere, som om de ikke er ét selskab, men en masse nationale selskaber, der ikke kender hinanden.«

Det betyder, at virksomheder kan købe, sælge og låne af sig selv på tværs af grænser. De kan køber deres eget brand af sig selv og låne det videre til sig selv i et andet land. På den måde kan de dirigere deres overskud til dét land, hvor skattesatsen er lavest.

»Problemet er særligt tydeligt, når man ser på globale techvirksomheder,« siger Ludvig Wier.

»Men sandheden er, at man ikke kan se på nogle selskaber på den her måde. Du kan ikke save dem over ved landegrænserne.«

Både EU, G20 og OECD har længe anerkendt problemet. Spørgsmålet er, hvad der skal ændres.

Ti procent af al selskabsskat går tabt

  • Cirka ti procent af verdens samlede selskabsskatteindtægter går i dag tabt på grund af skattely, vurderer Ludvig Wier fra Berkeley University. Det svarer til 1.400 milliarder kroner om året.
  • Dertil skal lægges, at selskabsskatteindtægterne er langt mindre værd i dag, end de var for 20 år siden, fordi skattesatserne er blevet sænket over hele verden. I Danmark er selskabsskatten i dag 22 procent. I 1990 var den 40 procent.

Siden 2012 har OECD arbejdet på at udvikle en ny global model for beskatning af multinationale selskaber. Arbejdet blev skubbet i gang af G20-gruppen, og ambitionen er at være er færdige i 2020. Men allerede nu tegner der sig konturerne af en model: Ideen er at beskatte multinationale virksomheders globale overskud i forhold til deres aktivitet i de enkelte nationalstater: Så hvis en virksomhed har ti pct. af sine ansatte og sit salg i Danmark, og samtidig har en globale profit på 100 mio. kroner, skal de betale skat af 10 mio. kroner i Danmark. På den måde kan man ikke flytte sit overskud til Luxembourg uden også at flytte sine medarbejdere og sin aktivitet med.

De store politiske slagsmål i OECD lige nu går på, hvad ’aktivitet’ er. Er det omsætning? Bygninger, salg, medarbejdere …? Og hvordan skal man måle antallet af ansatte? Efter løn eller efter antallet af mennesker? Alt afhængigt af hvordan modellen skrues sammen, vil milliarder af skattekroner rykke fra ét land til et andet.

Ludvig Wier deltager selv om rådgiver for OECD i arbejdet. Han vurderer, at en international løsning slet ikke er urealistisk.

»Jeg er mere positiv end for tre år siden. Jeg tror på, at vi kan finde en løsning. Det offentlige pres på politikerne har gjort en forskel. Hvis USA og EU gik sammen ville vi stort set være i mål. Det er halvdelen af verdensøkonomien.«

Dansk teckskat kan være på vej

Frankrig har længe forsøgt at gøre sin techskat til fælles EU-politik, men så sent som i marts forkastede EU’s finansministre en fransk inspireret model. Både Irland, Finland, Sverige og Danmark var imod. Danmark ville vente på en løsning »gennem OECD«, som daværende finansminister Kristian Jensen, sagde.

Men den nye S-regering har en anden holdning. Hvis den franske model var blev sendt til afstemning i dag, ville Danmark »som udgangspunkt stemme for«, siger socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen.

Regeringen ønsker sig en særskat på internationale techgiganter på EU-niveau, men hvis det ikke kan lykkes, er Danmark klar til at gå enegang og indføre sin egen techskat. Støttepartierne bakker op, så der tegner sig nu et politisk flertal for en dansk særskat.

Udover Frankrig har Ungarn implementeret en national techskat, mens Tjekkiet, Storbritannien og Spanien har vedtaget, men ikke implementeret en techskat. I det foreløbige arbejdsprogram fra den kommende EU-Kommisionsformand Ursula von der Leyen står der meget lidt om skattely og endnu mindre om techskat.

Princippet om skat på omsætning kan dog være problematisk, mener Ludvig Wier.

»Historisk har man afstået fra at beskatte omsætninger, fordi det jo er penge, som et selskab ikke nødvendigvis har. Det bliver også særligt svært, når du har virksomheder, der handler med virksomheder, for så kan de samme penge-flow blive beskatte flere gange. Det er bedre at beskatte overskud.«

En skat på omsætning vil også betyde, at danske virksomheder som Novo Nordisk, der har en stor omsætning i USA, i højere grad skal beskattes uden for Danmark.

En doven form for konkurrence

Både USA og EU har en klar interesse i at ændre de nuværende skatteprincipper.

Ifølge det nye forskningsprojekt ’The Missing Profits of Nations’, som Ludvig Wier har udarbejdet med kollegerne Gabriel Zucman og Thomas Tørsløv, mister EU i dag 18 pct. af sine selskabsskatteindtægter, fordi virksomheder flytter rundt på deres overskud. USA mister 14 pct.

Men ikke alle EU-lande taber penge. Faktisk foregår 40 pct. af verdens skattelyaktivitet inden for EU. Irland er klodens største skattelyland, og lande som Malta, Cypern, Holland, Belgien og Luxembourg arbejder aktivt på at tiltrække virksomheders overskud til beskatning. Senest har Ungarn sænket sin selskabsskat til ni pct.

–Hvor går grænsen egentlig mellem at være et skattelyland og at være et land, der giver erhvervslivet gode vilkår.

»Skattelylande konkurrerer om regnskabsprofit. Altså at man på papiret flytter sin indkomst til deres land, ikke at man rent faktisk tiltrækker virksomheder og produktion,« siger Ludvig Wier.

Han bruger Bermuda som eksempel: Hvert år tiltrækker den caribiske ø 20 mia. dollar af Googles profit, »men det gør jo ikke Bermuda til et innovativt land«.

»Det er netop et argument for at ændre systemet, at landene kan konkurrere på mere væsentlige ting: veje, skoler, retssikkerhed. Skattekonkurrence er en doven form for konkurrence,« siger Ludvig Wier.

»Det er vores ambition at indføre en skat på techgiganter, og vi ser gerne, at det indføres som et internationalt samarbejde i EU,« siger Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Søren Peter Langkjær Bojsen
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Niels Makholm
  • Anders Olesen
  • Tom Andreæ
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Thomas Tanghus
  • Anders Reinholdt
  • Steen K Petersen
  • Alvin Jensen
Erik Karlsen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Niels Makholm, Anders Olesen, Tom Andreæ, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Anders Reinholdt, Steen K Petersen og Alvin Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hele tanken om at give erhvervslivet gode vilkår for at tiltrække aktivitet i indbyrdes konkurrence er uhensigtsmæssigt og noget, vi ikke i fremtiden har mulighed for eller råd til, hvis vi skal redde livet!
Vi kan ikke tillade virksomheder at have profit som deres primære formål, aktiviteten skal være nyttig for samfund og borgere, og den skal tjene til at opretholde et nødvendigt velstandsniveau.

Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Werner Gass, Rolf Andersen, Carsten Munk, Torben Bruhn Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Michael Waterstradt, Estermarie Mandelquist, Allan Stampe Kristiansen, Jakob Silberbrandt, Kurt Nielsen, Ole Svendsen, Michael Finn Jørgensen, Steen K Petersen, Mogens Holme, Palle Jensen, Lars Løfgren, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

USA er et land dybt afhængig af skatteindtægter. Uden skat ingen amerikansk krigsmaskine. Thats it.

Karsten Lundsby, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Som trold af en æske, blev det kommunistiske spøgelse bragt frem. Det fortæller alt om vedkommendes ideologi. Jeres formand er jo også trådt tilbage, undskyld undskyld, han har taget en bagdør.

Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Michael Waterstradt, Kim Houmøller, Kurt Nielsen, Susanne Kaspersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Ellers rigtig godt, at vores regering påtænker at ville beskatte de store multinationale selvskaber , så de også bidrager til vores allesammens velfærd.

jens christian jacobsen, Karsten Lundsby, Werner Gass, Torben Bruhn Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Kurt Nielsen, Ole Svendsen, Susanne Kaspersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

struktur, som veje, internet, el mv. de vil have veluddannede medarbejdere, samfund der skal tage sig af de nedslidte, beskyttelse af politi. men ikke om de vil betale til samfundet, i al fald ikke ret meget, hvis de endelig gør. Det er på tide, at få stoppet den internationale konkurrence om hvem der vil yde mest for at tiltrække virksomhederne!

jens christian jacobsen, Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Werner Gass, Steen K Petersen, Rolf Andersen, Per Torbensen, Torben K L Jensen, Jan Weber Fritsbøger og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Når vi ikke kan beskatte med moms er oms den eneste mulighed. En oms stiller de berørte multinationale firmaer langt bedre. Ingen forestiller sig vel, at de skal bidrage med andet end småpenge!

Måske har folk ikke rigtig fattet, hvorfor Trump nu går ind for en sådan skat som beskrevet her i artiklen; det gør han da, fordi den netop angriber de platforme, også på internettet mm. . og de selskaber der er mest imod ham, og hans periode(r) som præsident i USA!

Poul Kristensen

@Karsten Aaen: Ja, demokrati virker faktisk.
@Steffen Gliese: Definer "nødvendigt velstandsniveau". Alle kan blive enige om slagordene, men det er når de skal føres ud i livet det går galt. F.eks. er socialisme tilbøjelige til at definere "nødvendigt velstandsniveau" som rå kartofler.

Allan S. K. Frederiksen

@Steffen Gliese
"Vi kan ikke tillade virksomheder at have profit som deres primære formål, aktiviteten skal være nyttig for samfund og borgere, og den skal tjene til at opretholde et nødvendigt velstandsniveau."

Er du klar over at du lige har fremlagt en central økonomisk tanke for fascismen?

Hovedforskellen på facsisme og kommunisme er jo netop ejerskabet af produktionsmidlerne, hvor fascismen til gengæld stiller krav om at virksomhederne opfører sig nyttigt for samfundet.
Reelt set kan man i øvrigt sige at Kina i dag er mere fascistisk end kommunistisk, da de i vid udstrækning kører efter denne model, i de "økonomiske forsøgs områder".

Steen K Petersen

Lad os da endelig kører længere ud af den tågede tangent, der stilles op her.

Så i vores demokratier, skal virksomhederne gøre sig så unyttige, som muligt, for samfundet -

Er du klar over en gang sludder og vrøvl det er - - jeg undskylder mit

Michael Hullevad

Man behøver ikke at placere pengene på palmeøer. De værste skattely ligger i Europa, Irland, Holland og Luxemburg vil modsætte sig en hver indgriben i deres meget lave skatte satser.
Så vidt jeg husker har USA også problemer med egne skattely, oven i alle de andre i de varme lande.
3% omsætnings skat rækker som en skrædder i helvede, de sætter bare priserne op!
EU er de store virksomheders ven, der er kartel dannelse med vidt forskellige priser på alt. Det er bare "normalt".