Læsetid: 7 min.

FN’s nye klimarapport er som en sygejournal for en terminal patient

Ny stor IPCC-rapport tegner et foruroligende billede af Jordens have og isdækkede områder, der er på vej ud af balance på grund af menneskeskabt opvarmning
Aletsch-gletsjeren i Alperne er en af Europas største. Men den er ved med at smelte på grund af klimaforandringerne og global opvarmning.

Aletsch-gletsjeren i Alperne er en af Europas største. Men den er ved med at smelte på grund af klimaforandringerne og global opvarmning.

Denis Balibouse

26. september 2019

Det er som at læse en sygejournal for en terminal patient. Alle vitale systemer synes ude af balance, måleinstrumenterne giver vilde udslag, kontrollen er røget, det kunne ligne begyndelsen til enden.

I al sin knastørre, nøgterne faglighed er den seneste rapport fra FN’s Klimapanel, IPCC, uhyggelig læsning. Offentliggjort onsdag på klimaeksperternes møde i Monaco beskriver rapporten, hvad den menneskeskabte opvarmning af atmosfæren gør ved isen i Arktis og Antarktis, ved verdens gletsjere, ved den tøende permafrost, ved vandstanden og strømmene i verdenshavene og ved vandmassernes temperatur, iltindhold, surhedsgrad og bestande af fisk og andre levende organismer.

»Det er, som om der bliver rykket ved alle de indre organer på én gang. Det er et skræmmende budskab. Specielt i lyset af, hvor trægt den politiske proces omkring klimaet kører,« siger Sebastian Mernild, professor i glaciologi og administrerende direktør for det norske klimaforskningscenter Nansen Center.

Mernild er selv en af hovedforfatterne til den næste store IPCC-statusrapport, der skal være klar i 2021, men han har fulgt tilblivelsen af dagens særlige rapport fra klimapanelet med titlen IPCC Special Report on the Oceans and Cryosphere, hvor ’kryosfæren’ er betegnelsen for alt det frosne vand på kloden, herunder havisen i nord og syd og indlandsisen på Grønland.

Den fulde specialrapport er på 800 sider og forfattet af godt 100 forskere fra 36 lande efter granskning af 7.000 videnskabelige studier. Onsdagens offentliggørelse gælder det såkaldte Resumé for beslutningstagere, godkendt komma for komma af klimaforskerne og regeringsrepræsentanter for mange af verdens lande.

Det smelter

Hvis opvarmningen får lov at fortsætte, venter der et hav af ulykker forude, fremgår det af rapporten, der kommer i kølvandet på FN’s klimatopmøde i New York i mandags og også i kølvandet på den seneste status over verdenssamfundets indsats for at leve op til Parisaftalens klimamål.

Ifølge denne statusopgørelse, Climate Action Tracker fra forskergrupperne Climate Analytics og NewClimate Institute, indebærer dagens klimapolitik, at parismålet om højst 1,5 graders global opvarmning bliver overskredet allerede i 2035 og togradersmålet i 2053. Verden bevæger sig lige nu mod mindst 3,2 graders opvarmning i 2100 og mere herefter, advarer Climate Action Tracker.

Længst mod nord er temperaturerne allerede periodisk hinsides dette. Målinger foretaget af USA’s National Oceanic and Atmospheric Administration, NOAA, viser, at temperaturen i Arktis stiger med mere end den dobbelte hastighed af det globale gennemsnit og ofte når mere end fire grader over gennemsnittet for perioden 1981-2010.

Denne opvarmning er ifølge IPCC-rapporten årsag til, at Grønland gennem det seneste tiår har mistet 278 milliarder ton is årligt via afsmeltning, mens den Vestantarktiske Iskappe har mistet 155 milliarder ton årligt.

Samtidig er snedækket i det arktiske område skrumpet med godt 13 procent pr. årti siden slutningen af 1960’erne, mens sensommerens havis rundt om Nordpolen har nået den mindste udstrækning i 1000 år.

»Fra 1979 til 2018 er den andel af arealet, der er dækket af tyk, mere end fem år gammel is, reduceret med omkring 90 procent,« skriver IPCC om havisen.

»Iskapperne i Grønland og Vestantarktis forudses at miste masse med stigende hastighed gennem det 21. århundrede og hinsides dette,« advarer forskerne.

Denne afsmeltning kombineret med afsmeltning fra gletsjere i verdens bjergområder samt havenes varmeudvidelse får IPCC til at opjustere scenarierne for verdenshavenes stigning.

»Når vi først via opvarmningen får sat de store iskapper i bevægelse, så stopper afsmeltningen ikke i år 2100,« siger Sebastian Mernild og henviser til en figur i IPCC-rapporten, der viser op mod én meters havstigning i 2100, men tre-fire meters stigning to århundreder senere.

Forskerne taler i rapporten om »multimeterstigninger«.

Rapporten påpeger samtidig, at lokale situationer med ekstreme havstigninger, som historisk er indtruffet med 100 års mellemrum, i fremtiden må forventes at optræde mindst én gang om året på de fleste lokaliteter.

Parallelt med de stigende have vil hyppigheden af ekstreme vejrfænomener med blandt andet tropiske orkaner tiltage, og tilsammen udgør det en voldsom trussel mod befolkninger i sårbare kystområder og østater.

Ikke så permanent permafrost

I de store permafrosne områder med blandt andet tundra er »temperaturerne steget til rekordhøje niveauer«, oplyses det.

De permafrosne jorde i blandt andet arktisk Rusland, Canada og Alaska er som en dybfryser, der ifølge klimapanelet gemmer på 1.440-1.600 milliarder ton organisk kulstof – »næsten det dobbelte af mængden i atmosfæren«.

Ved yderligere opvarmning og optøning kan det begynde at sive ud.

»Vidt udbredt optøning af permafrost forudses at indtræffe i dette århundrede,« advarer rapporten.

I et værst tænkeligt scenarie kan dette lede til »samlet frigørelse til atmosfæren i år 2100 af i størrelsesorden 10-100 milliarder ton permafrostkulstof i form af CO2 og metan med potentiale til at forstærke klimaændringerne«.

»Det meste af infrastrukturen i Arktis er placeret i områder, hvor optøning af permafrost forudses at blive intensiveret midt i århundredet,« påpeges det.

Denne optøning vil få jordlag til at synke sammen og derved påføre skade på blandt andet kommunikations- og transportinfrastruktur i bebyggede områder mod nord.

Havenes forandring

I en stærkt kondenseret formulering af den globale opvarmnings effekt på havene og disses økosystemer skriver IPCC:

»Gennem det 21. århundrede forudses havene at skifte til forhold uden fortilfælde med øgede temperaturer, større lagdeling i de øvre vandmasser, yderligere forsuring, fald i iltindholdet og ændret nettoprimærproduktion. Marine hedebølger og ekstreme El Nino- og La Nina-hændelser forudses at blive hyppigere. Den termohaline cirkulation (havstrømmene, som Golfstrømmen er del af, red.) forudses at blive svækket.«

IPCC konstaterer, at havene siden 1970 har opsuget mere end 90 procent af den ekstra varme, som den menneskeskabte drivhuseffekt har produceret. De seneste 25 år er opvarmningshastigheden i havene fordoblet.

Også de marine hedebølger – det vil sige perioder med ekstremt høje overfladetemperaturer i havet – »er med stor sandsynlighed fordoblet i hyppighed siden 1982«. Hedebølgerne er samtidig blevet »længerevarende, mere intense og udbredt over større områder«.

Ovenikøbet forventes den globale opvarmning at fordoble hyppigheden af det naturligt tilbagevendende, ekstreme El Nino-fænomen, der med nogle års mellemrum giver særlig voldsom opvarmning og vejrmønstre.

Oceanernes opvarmning har medvirket til en stærkere lagdeling og ringere opblanding af havenes vandmasser, som igen er med til at forklare, at iltindholdet i det åbne hav er reduceret i op til 1000 meters dybde.

Lagdelingen, ilttabet samt et fald i de øvre vandmassers indhold af næringsstoffer vil tage til de kommende årtier, og derfor vil havenes såkaldte primærproduktion falde, dvs. produktionen af især alger, som havenes højere organismer lever af.

I værste fald kan havenes animalske biomasseproduktion falde med 15 procent og dermed potentialet for det globale fiskeri med 20,5-24,1 procent mod slutningen af århundredet.

Golfstrømmen truet

Varmetilførslen til havet kombineret med isafsmeltning fra Grønland kan forklare, at der tilsyneladende er sket en svækkelse af de atlantiske havstrømme kaldet den termohaline cirkulation (på engelsk: AMOC), som Golfstrømmen er en del af.

Denne svækkelse vil tage til, og hvis svækkelsen bliver betydelig, kan det i sig selv føre til fald i den biologiske produktion i Nordatlanten, flere storme i Nordeuropa og mindre sommerregn i Afrikas Sahel-region og Sydasien.

»Disse forandringer vil komme oven i signalet fra den globale opvarmning,« understreges det.

Et egentligt kollaps af Golfstrømmen omkring år 2300 betegnes som »lige så sandsynligt som ikke« ved fortsat høje udledninger af drivhusgasser.

Foruden varme fra luften optager havene også CO2 direkte.

»Det er meget sandsynligt, at havet har optaget 20-30 procent af den samlede mængde menneskeskabt CO2 siden 1980’erne, hvilket har ført til øget forsuring af havet,« skriver klimapanelet.

Denne forsuring vil fortsætte og ramme evnen til at danne kalkskaller og -skeletter hos koraller og nogle alger og bløddyr.

»Stort set alle koralrev i varme farvande forudses at blive arealmæssigt betydeligt reduceret og at blive lokalt udslettet, selv hvis opvarmningen begrænses til 1,5 grader.«

Samtidig vil tangskove, der ligesom koralrevene er hjemsted for stor biodiversitet, blive reduceret i tempererede egne. 20-90 procent af de globale kystnære vådområder ventes at gå tabt i 2100 som konsekvens af havenes stigning. Indtrængende saltvand fra stigende have vil skade de økologiske systemer omkring flodmundinger.

Udsatte samfund

Hvad enten det handler om stigende have, forsuring af vandmasserne, mindsket is- og snedække, ekstreme vejrfænomener, faldende biodiversitet og biologisk produktion i havene eller smeltning af permafrost, så vil konsekvenserne af den menneskeskabte opvarmning få store konsekvenser for mennesker rundt om på kloden, fastslår IPCC.

»Konsekvenserne af klimarelaterede ændringer i havet og kryosfæren vil i stigende grad udfordre de samfundsmæssige anstrengelser for at udvikle og realisere tilpasninger i lokal og global skala og i nogle tilfælde presse dem helt til grænsen. De befolkninger, der er mest udsatte og mest sårbare, er ofte dem med mindst kapacitet til at reagere.«

Onsdagens IPCC-rapport om havene og isen følger en specialrapport fra klimapanelet tidligere i år om sammenhængen mellem klimaændringer og landjorden samt den store rapport om 1,5-gradersmålet for et år siden. Tilsammen en diagnose for en global organisme i dyb krise.

Den nye rapport når verdens beslutningstagere et par dage efter, de er rejst hjem fra FN’s klimatopmøde i New York, men et par måneder før de igen skal samles i FN-processen til COP25 i Chile for at drøfte en skærpet indsats og skrappere nationale klimamål for at bremse de globale forandringer.

I deres kliniske gennemgang af et svækket globalt klimasystem repeterer verdens ledende fagfolk lakonisk den behandling, som de har foreskrevet siden deres første rapport i 1990, og som alle ved er den nødvendige:

»At muliggøre klimamæssig modstandsdygtighed og bæredygtig udvikling afhænger i kritisk grad af hastende og ambitiøse reduktioner af udledningerne kombineret med koordinerede, vedvarende og stadig mere ambitiøse tilpasningsindsatser.«

En lille gruppe demonstranter fra Bedsteforældrenes Klimaaktion varmede tirsdag op til fredagens manifestation med en ’rollatordemonstration’ for klimaet.
Læs også
Køretøjer, der bliver drevet af soleneergi i den østkinesiske provins Shandong. Kina er helt i front med elektriske køretøjer – 45 procent af alle elbiler i verden og 99 pocent af alle elbusser kører i dag i Kina.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Morten Lind
  • Hanne Utoft
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Ib Jørgensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Marianne Stockmarr
  • Kurt Nielsen
  • Ervin Lazar
  • lars søgaard-jensen
  • Gaderummet Regnbuen
  • Niels Møller Jensen
  • Flemming Berger
  • Carsten Svendsen
  • Erik Nissen
  • Randi Christiansen
  • Steen K Petersen
  • Jes Enevoldsen
  • Thomas Tanghus
  • Erik Karlsen
  • Dina Hald
  • Britta Hansen
  • Torben Skov
John Hansen, Morten Lind, Hanne Utoft, Claus Bødtcher-Hansen, Ib Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Kurt Nielsen, Ervin Lazar, lars søgaard-jensen, Gaderummet Regnbuen, Niels Møller Jensen, Flemming Berger, Carsten Svendsen, Erik Nissen, Randi Christiansen, Steen K Petersen, Jes Enevoldsen, Thomas Tanghus, Erik Karlsen, Dina Hald, Britta Hansen og Torben Skov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Der er et budskab til verdens beslutningstagere, der ikke nævnes ofte i forbindelse med eksistentiel nedbringelse af drivhusgasser co2 mf. der reducere effekten af de menneskeskabte klimaforandringer, en helt afgørende faktor, der må ændres, hvis overlevelse er noget der overhoved interessere verdens beslutningstagere.

‘Købekraft’

Lavtlønnede bør have mere i løn, der bør indføres løsninger, der får de højestlønnede ned i løn, deres løn belaster klimaet unødigt og alle må betale det varerne koster inklusiv CO2 afgift.

Philip B. Johnsen

Global inequalities in CO₂ emissions, based on consumption.

EU/USA indbyggertal* i forhold til forbrug er 16*/46 i procent.
Asien indbyggertal* i forhold til forbrug er 60*/52 i procent.

“On a consumption basis, high-income countries Europe and North America in particular account for an even larger share of global emissions 46 percent nearly three times their population share of 16 percent.”

Link: https://ourworldindata.org/global-inequalities-co2-consumption

Randi Christiansen

"Det er som at læse en sygejournal for en terminal patient. Alle vitale systemer synes ude af balance, måleinstrumenterne giver vilde udslag, kontrollen er røget, det kunne ligne begyndelsen til enden."

Så hvad? Kan vi nå det eller ej? Er feed back mekanismerne ustoppelige, og er tidsangivelserne realistiske? I følge guy mcphersson er vi færdige inden for et årti. Maks.

Hanne Utoft, Jens Bryndum, Kurt Nielsen, Arne Albatros Olsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Randi Christiansen
Det er krig!
Alle der ‘kan’ reddes, må der kæmpes for!

Vores folkevalgte, i de såkalte avancerede økonomier, plejer kun at kæmpe på fremmede staters territorium, men denne krig kommer til din og min gadedør.
Det er noget nyt, det ser man tydeligt i USA, men så sandelig også i EU.

Philip B. Johnsen

Der rasles med sablerne i dag!

“There has been a decline in world growth.”
Citat David Lipton Acting Managin Director IMF
I dag d. 25 september 2019

David Lipton mener, afmatning af den globale samlede økonomiske vækst, til lidt over 3% global fremgang fra 4% et stort problem.

IMF ønsker bedre betingelser for acceleration af de menneskeskabte klimaforandringer, da global samlet set økonomisk vækst, er drevet af 98% energi fra afbrænding af olie, kul og gas.

De menneskeskabte klimaforandringer økonomisk samlet set vækst og forbrug til ‘de udvalgte’, er de riges krig mod de fattige, med kommende milliarder af ofre.

Tag ikke fejl af dette!

Kirsten Lindemark, Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

»Vidt udbredt optøning af permafrost forudses at indtræffe i dette århundrede,« advarer rapporten."

Den bemærkning er faktisk temmelig konsevativ, fordi permafrosten allerede i en årrække er begyndt at tø op.

I 2016 så jeg før første gang dette helt absurde interview med Guy McPherson , som Randi kort nævnede her i tråden. Jeg blev stærkt provokeret da jeg så det, men er nu tilbøjelig til at mene at han faktisk han en vigtig pointe her. Men se det selv:

https://www.youtube.com/watch?v=zqIt93dDG1M

Hanne Utoft, Torben Skov, Randi Christiansen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

ok, så fuck det !
Jeg er født i 1969.
Jeg er vokset op med fortællingen om grænser for vækst, om ødelæggelse af naturen, forurening, global opvarmning og kapitalismens umættelighed og ansvarsløshed.
Jeg har fløjet 1 gang i mit liv. Min Iphone4 er købt brugt ligesom min gamle slidte lenovo. 90 % af mit tøj er genbrug ligesom alt inventar i mit genbrugshus.
Jeg spiser ikke kød, handler lokalt og efter årstiden og temperaturen i mit hus øges aldrig til over 20 grader.
Og jeg er komplet til grin.
Det betyder intet.
Verden vil dø.

Arne Albatros Olsen, Britta Hansen, Kurt Nielsen, Niels Møller Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Nils Lauritzen
Tillykke med de 50 år.
Du fortjener mange flere og rigtig gode år, det gør børn i Danmark og resten af verden også.

Men det får de ikke, desværre.
De får en verden i krig, mens civilisationerne bryder sammen og sult, sygdom og nød plager stadigt flere. Jeg tror ikke længere på, at vi kommer til at ændre en tøddel på noget som helst af betydning for verdens bratte nedstigning til helvede.

Britta Hansen, Kurt Nielsen, Niels Møller Jensen, Flemming Berger og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det vigtigste er, at vi passer på hinanden her i Danmark, så de rige overforbrugende og dermed ekstremt CO2 udledende også globalt set, må politisk med lovgivning, komme meget ned i forbrug eller flytte ud af landet, for fortsat demokratisk stabilitet i landet.

Det er læren af grådighed.

Forskere er overrasket over isen smelter så hurtigt. Men det vil kun være starten på en række af overraskelser, som venter når den ene begivenhed accelerere den næste. Det hele hænger sammen i en balance skabt gennem millioner af år. Intet er i den forbindelse en tilfældighed. Brydes balancen kan det ikke stoppes. Når først det bliver synligt, ja så er denne balance brudt.

Philip B. Johnsen

@Jeppe Lindholm
De menneskeskabte klimaforandringers udvikling accelererer eksponentielt.
Handling bør have ligeledes kraftfuld effekt.

Alle ved inderst inde, hvad der skal til, men ingen ledelse i verden med tilnærmelsesvis tilstrækkelig beslutningskraft til, at lede den forandring, vil tilsyneladende den vej.

Sammenhængskraft i alle lande i verden, gør dog at alle ender samme sted, uanset om de vil det eller ej, før eller siden kan tilføjes, der er sikkert flere end undertegnede, der vil ønske, at det bliver før.

Fra Global Sustainable Development Report (fortsat)
“Critically, recent analysis suggests that some of those negative trends presage a move towards the crossing of negative tipping points, which would lead to dramatic changes in the conditions of the Earth system in ways that are irreversible on time scales meaningful for society.

Recent assessments show that, under current trends, the world’s social and natural biophysical systems cannot support the aspirations for universal human well-being embedded in the Sustainable Development Goals.”
Citat slut.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Philip B. Johnsen

Det er ‘lidt’ morsomt, at der lige nu er fundet planeter lysår ude i rummet, hvor der tilsyneladende er eksistens mulighed for intelegent liv.
Muligvis lysår væk, men er der intelegent liv på jorden?

Kære Jørgen - i denne FN-rapport er der en enkelt figur som viser sammenhæng mellem de 17 verdensmål , energiforsyning, energibehov og land. Den er ikke let at tolke - kunne du ikke gøre det i avisen? Den hedder: Indicative linkages between mitigation options aqnd sustainable development using SDG. Jeg tror det kan være mere oplysende, at vi lærer at læse en figur, end at mase os igennem lange sproglige og tekniske udredninger. Venlig hilsen Ib Jørgensen

Randi Christiansen, Hanne Utoft og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Ib Jørgensen
Rigtigt Ib “sammenhæng mellem de 17 verdensmål , energiforsyning, energibehov”

Hvilket er omdrejningspunkt for de menneskeskabte klimaforandringer udvikling i den virkelige verden, det et den verden, hvor alle de nuværende og kommende klimakatastrofe ramte borgere lever.

There has been a decline in world growth.
Citat David Lipton Acting Managin Director IMF
I går d. 25 september 2019

David Lipton mener, afmatning af den globale samlede økonomiske vækst, til lidt over 3% global fremgang fra 4% det foregående år, et stort problem.

IMF ønsker bedre betingelser for ‘acceleration’ af de menneskeskabte klimaforandringer, da global samlet set økonomisk vækst, er drevet af 98% energi fra afbrænding af olie, kul og gas.

Hvorfor er befolkningens ønsker for, hvad verdens ledere bør beskæfige sig med at løse af de i hele verden mest akut handlingskrævende opgaver og det verdens ledere rent faktisk beskæftiger sig med, to helt adskilte verdner, der aldrig nogensinde mødes?

Skulle kloden mon takke kapitalismen for en aldeles uspændende fremtid? Det tror jeg er både klogere og mere bæredygtigt end at bebrejde menneskeheden.

Guy McPherson: "I think hope is a horrible thing; it's wishful thinking."

Håbet starter hvor passiviteten indtræder; det bliver hurtigt religiøst. Og i denne verden har håbet gået sin sejrsgang, som en indlært refleks, hver gang det var gået op for at at noget er rivende galt, at hele vores kunstige omgang med det naturlige, vores abstrakte forhold til - og overforbrug af - realværdierne, strider mod vores selvfølelse som mennesker. Håbet, forstået som den lønlige, småborgerlige bøn til tilfældets musik eller religioners fikumdik, er kapitalismens Palle Plankeværk.

I en omtale af aktuelle forslag til byudvikling i Aalborg, har jeg kritiseret disse for ikke at tage hensyn til klima- og biodiversitetskriserne. Jeg konkluderede således:
Den colombianske antropolog Arturo Escobar kritiserer den vestlige forbrugskultur. Vi kan ikke blive med at tro på, at vi lever i én verden, som efterhånden vil underordne sig vore adfærds- og livsformer. Vi skal omorganisere os i det han kalder et Pluriverse, et samarbejdende verdenssamfund af civilisationer, som hver for sig udformer deres måde at indrette sig på, socialt, økonomisk, politisk og ikke mindst i et bæredygtigt forhold til den natur, den del af jordens overflade, der er deres underlag.
I kort og forenklet form og som mit forsøg på den utopiske, alternative tænkning, som Escobar opfordrer til: vi danskere skal leve af de ressourcer vi kan finde i Danmark. Endnu kortere: I Aalborg kommune skal vi vænne os til mest muligt at leve af de produkter, som kan leveres af producenter i regionen. Dette ville overflødiggøre en masse miljøbelastende transport. Da vi tilhører den nordvesteuropæiske civilisation, kan der naturligvis tænkes undtagelser fra denne regel. Selv om den danske vinproduktion er steget i omfang, vil vi sandsynligvis stadig kunne nyde vine fra det sydlige Europa. Men ikke fra USA, Sydamerika, Australien f.eks. Fødevarer som kun kan komme friske frem, hvis de flyves hertil, må vi også sige farvel til. Ikke flere spanske jordbær.

Hanne Utoft, Arne Albatros Olsen, Randi Christiansen og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Netop ib, man må spørge sig, hvorfor der ikke lægges mere vægt på decentral, lokal produktion. Een årsag kan vel findes i det forhold, at megen økonomi er bundet op på international handel. Da en omstilling heraf forudsætter et hidtil uset globalt samarbejde, må vi fokusere på lokale indsatser samtidig med fastholden af politisk pres på globalt niveau.

Randi Christiansen

Selvforsyning er en evergreen - vel at mærke i overensstemmelse med de permakulturelle principper hvilket betyder, at det økologiske aftryk nedsættes til et absolut minimum. Så jo flere, der kan blive enige, jo bedre. Naturellement.

Lokalisering af produktion, subsidiært regionalisering, er et uomgængeligt krav for at der kan ske den nødvendige nedbringelse af den menneskelige forurening, og forudsætningen for dette er afviklingen af verdensøkonomien, som vi kender den. Tyskerne laver glimrende vine og danskerne kan fint klare vinteren (som vi kendte den?) igennem uden jordbær.