Læsetid: 3 min.

Grækenland styrker kystforsvar mod nye migrantstrømme

En markant tilvækst i ankomster af flygtninge og migranter til de græske øer fra Tyrkiet har vakt frygt for en migrantkrise af samme omfang som i 2015
Billedet er fra en flygtningelejer på Lesbos og er fra juni 2019. 

Billedet er fra en flygtningelejer på Lesbos og er fra juni 2019. 

Jacob Ehrbahn

3. september 2019

Den græske regering bebuder nu, at den vil iværksætte ekstraordinære tiltag til at imødegå, hvad den betegner som »enorme bølger« af nye asylansøgere, der dag for dag ankommer fra Tyrkiet. Samtidig vokser frygten for, at man skal opleve en massetilstrømning af samme dramatiske omfang som under migrantkrisen i 2015.

Med fartøjer fulde af mænd, kvinder og børn, der atter er begyndt at ankomme til De Ægæiske Øer, har Grækenlands nye centrum-højre-regering lovet at styrke afpatruljeringen af de kyster, som menneskesmuglere med fornyet vigør gør til mål for landsætning.

»Vi ser enorme bølger blive ført til øerne af smuglere, der bruger nye metoder og bedre og hurtigere både«, udtalte landets minister for civilbeskyttelse, Michalis Chrysochoidis, efter i weekenden at have annonceret de nye forholdsregler.

Han tilføjede:

»Hvis situationen udvikler sig som nu, får vi en gentagelse af 2015. Vi vil nu styrke vores grænsebeskyttelse, håndhæve den mere stramt og sætte langt tidligere ind«.

Grækenlands regering vil desuden anmode såvel NATO som EU om hjælp til at øge sine patruljeringer i det berørte farvand.

Pludselig tilvækst

Den lige så markante som pludselige tilvækst i ankomster af migranter og flygtninge synes at være kommet fuldkommen bag på de græske myndigheder. Inden for blot få timer ankom i sidste uge 650 mennesker, deraf 240 børn, de fleste af afghansk oprindelse til Lesbos, den nordægæiske ø, der var brændpunkt for tilstrømningen under migrantkrisen for fire år siden.

En hårdere kurs over for migranter fra de tyrkiske myndigheders sider og genopblussede kampe i krigen i Syrien ser ud til at have sat gang i tilvæksten. I august kunne Tyrkiet melde om en syvdobling i antallet af migranter, der forsøgte at nå Grækenland over havet. Næsten halvdelen af de 56.000 flygtninge og migranter, der i år er nået til Europa, er ifølge FN kommet via de græske øer.

Ngo’er beskriver migrantlejrene på øerne som presset til bristepunktet med mænd, kvinder og børn, der tvinges ud i at skulle leve under de mest miserable forhold. Næsten 11.000 mennesker har måttet proppes ind Moria-lejren, den største flygtningelejr på Lesbos, skønt den er dimensioneret til højst at rumme 3.000.

Efter at en afghansk teenager blev dræbt under et slagsmål i lejren i sidste uge, har Unicef slået alarm og advaret om, at de over 1.100 uledsagede børn og unge må leve under »farlige og overfyldte« forhold i lejre og forlægninger over hele Grækenland. Ikke siden 2016, da EU indgik en kontroversiel aftale med Tyrkiet om, at sidstnævnte skulle bremse strømmen, har Grækenland oplevet mage til tilvækst.

Protestnote

Fredag indkaldte den græske udenrigsminister, Nikos Denidas, da også den tyrkiske ambassadør, Burak Özügergin, til et møde, hvor han overbragte ham en protestnote.

I går begyndte de græske myndigheder at flytte flygtninge til modtagecentre på hovedlandet i et forsøg på at aflaste de mest overfyldte lejre. Ifølge Chrysochoidis skal i første omgang 1.500 overføres, de fleste fra Samos og Lesbos. Omkring 100 uledsagede mindreårige vil også blive overført og skal, så vidt muligt det kan lade sig gøre, slutte sig til familiemedlemmer i andre EU-stater.

»Vi vil også begynde at sende illegale migranter tilbage til Tyrkiet, der, når alt kommer til alt, betragtes som et sikkert land«, siger Chrysochoidis.

»Af de 80.000 migranter, der aktuelt opholder sig i Grækenland, skulle halvdelen være sendt tilbage allerede nu, idet de ikke har de rette dokumenter eller ikke lever op til kriterierne for asyl. I stedet er kun 1.800 vendt tilbage til Tyrkiet.«

Menneskeretsgrupper har udtrykt deres bekymring over den nye regerings skærpede kurs. Den græske regering har stillet i udsigt, at den vil inddrage muligheden for at appellere et asylafslag, ligesom der er frygt for, at de nye ekstraordinære forholdsregler til at nedbringe tilstrømningen kan føre til menneskerettighedskrænkelser.

Ikke desto mindre insisterer Chrysochoidis på nødvendigheden af at gøre op med den tidligere venstreorienterede Syriza-regerings »slappe tilgang«.

»På grund af mangel på statslige læger på øerne blev det overladt til private læger af udfylde papirer, hvor alle blev kategoriseret som sårbare. Dét har bidraget til, at Grækenland er blevet en så attraktiv destination for smuglere«, har han udtalt.

Chrysochoidis, som af den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, er blevet udpeget til en post, han også beklædte for to årtier siden, har forsøgt at imødegå bekymringen for en ny hårdhændet kurs med forsikringer om, at regeringen stiler efter en fuld integration af flygtningene.

»Vi vil ikke have ghettolejre. Asylansøgere vil til fulde nyde de rettigheder, de har i henhold til international ret.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Familien al-Katip har boet i Pikpa, Lesbos’ tredje flygtningelejr i fem måneder. Lejren er for særligt sensitive eller udsatte flygtninge, og familien har boet her, fordi Nisreen har gennemgået en maveoperation
Læs også
Den syriske flygtninge Zubaida al-Rakad (kvinden med madrassen) bor i en flygtningelejr i Ritsona nord for Athen. Selv om Grækenland har modtaget et stor beløb af EU er mange af landets flygtningelejre i en temmelig ringe forfatning.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Johnny Christiansen
David Zennaro og Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu