Læsetid: 3 min.

Efter høgen Boltons afgang vil Trumps rolle i USA’s udenrigspolitik vokse

Nogle iagttagere mener, at fyringen af sikkerhedsrådgiver John Bolton mindsker risikoen for krig med Iran og Nordkorea. Andre frygter, at der kommer yderligere kaos i beslutningsprocesserne i Det Hvide Hus, hvis Trump overtager den fulde kontrol med USA’s udenrigspolitik
Den amerikanske præsident Donald Trump havde øjensynligt fået nok af Boltons standhaftige modstand mod hans planer om at møde USA’s ærkefjender personligt og lave deals med dem frem for at følge Boltons råd om at føre en militant politik med trusler om militære indgreb mod lande som Nordkorea, Iran og Venezuela.

Den amerikanske præsident Donald Trump havde øjensynligt fået nok af Boltons standhaftige modstand mod hans planer om at møde USA’s ærkefjender personligt og lave deals med dem frem for at følge Boltons råd om at føre en militant politik med trusler om militære indgreb mod lande som Nordkorea, Iran og Venezuela.

Andrew Harrer

12. september 2019

Den republikanske senator Rand Paul lagde ikke skjul på sin fryd tirsdag middag, da han på Twitter så, at præsident Donald Trump havde afskediget sin nationale sikkerhedsrådgiver, den nykonservative høg John Bolton.

»Risikoen for en stor krig på verdensplan falder eksponentielt med Bolton ude af Det Hvide Hus,« lød en noget overdrevet kommentar fra den libertære senator, der af princip er imod alle amerikanske militære interventioner.

Sikkerhedsrådgiveren var på det tidspunkt allerede ude af Det Hvide Hus. Dagen før skal præsidenten have kaldt Bolton til Det Ovale Kontor og bebrejdet ham for at have spredt en historie til pressen om, at vicepræsident Mike Pence bakkede op om Boltons modstand mod Trumps afghanske fredsplan.

Efter månedsvis med interne stridigheder mellem på den ene side Bolton og på den anden side udenrigsminister Mike Pompeo, Pence og andre rådgivere om Trumps udenrigspolitiske udfordringer, var stemningen blevet så giftig, at Bolton og Pompeo angiveligt var holdt op med at tale sammen.

Præsidenten havde øjensynligt også fået nok af Boltons standhaftige modstand mod hans planer om at møde USA’s ærkefjender personligt og lave deals med dem frem for at følge Boltons råd om at føre en militant politik med trusler om militære indgreb mod lande som Nordkorea, Iran og Venezuela.

Bolton frarådede også en åbning mod Rusland og anbefalede sanktioner mod NATO-partneren Tyrkiet for at have købt et missilforsvarssystem fra Rusland. Han ville stramme skruen om Cuba yderligere.

Efter Irans nedskydning af en amerikansk drone i foråret, rådede Bolton præsidenten til at straffe Den Revolutionære Garde med nogle krydsermissiler. Pompeo aflyste et besøg i Tyskland og Grønland og hastede hjem til Washington, D.C. I sidste instans sagde Trump nej til Boltons forslag om at bombe Iran.

Boltons afgang betyder utvivlsomt, at præsident Trump vil involvere sig mere i udenrigspolitik.

Det er en konsekvens af demokraternes overtagelse af Repræsentanternes Hus efter midtvejsvalget i 2018. Muligheden for at få love vedtaget i Kongressen er blevet stærkt begrænset, og i stedet har Trump valgt at udstede præsidentielle forordninger.

Udenrigspolitisk succes

Inden præsidentvalget i efteråret 2020 har Trump behov for mindst én stor udenrigspolitisk succes, og Bolton kan i hans øjne meget vel have stået i vejen for en fredsaftale i Afghanistan og tilbagetrækning af de amerikanske styrker.

Trump håber stadig på at indgå et kompromis med Kim Jong-un om for eksempel en fastfrysning frem for en afmontering af Nordkoreas atomvåbenarsenal.

Iran er en langt vanskeligere knude at løse for Trump. Senest har han luftet ideen om at møde præsident Hassan Rohani under FN’s generalforsamling i slutningen af denne måned i New York. Det er ikke blevet afvist af Iran og må efter fyringen af Bolton anses for at være mere sandsynligt.

Ikke desto mindre er det værd at understrege, at Mike Pompeo også er en udenrigspolitisk høg.

Udenrigsministeren har sammen med finansminister Steven Mnuchin ført an i kampagnen for at indføre nye sanktioner mod Iran og hindre EU i at opretholde atomaftalen med Iran, som USA forlod en måned efter Trumps indsættelse af Bolton og Pompeo på deres poster i foråret 2018.

Konsekvensen af Trumps afskedigelse af sin sikkerhedsrådgiver er tydeligvis en styrkelse af Pompeos indflydelse over USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Men til forskel fra Bolton, en nykonservativ ideolog og bureaukrat med fire årtiers erfaring i republikanske regeringer, er Pompeo et tidligere kongresmedlem fra Kansas.

Pompeos evne til at skifte kulør i takt med Trumps skiftende meninger nærmer sig det legendariske. Udenrigsministeren sætter personlig loyalitet til Trump over sine egne holdninger, og årsagen er klar: Han har sat næsen op efter en ledig plads i Senatet fra Kansas. Trumps personlige opbakning vil formentlig rydde banen for rivaler og gøre Pompeo til republikanernes senatskandidat i 2020.

Det er således et spørgsmål om tid, før Pompeo træder tilbage og stiller op til Senatet. Herefter vil Trump stort set være alene om at føre USA’s udenrigspolitik. Det åbne spørgsmål er, hvorvidt det er mere betryggende for verden end at have Bolton og Pompeo i tvekamp om præsidentens politik.

»I store dele af den vestlige mediedækning bibringes vi det indtryk, at to lige magtfuldkomne brushaner står over for hinanden og spiller med musklerne. Med den vinkling bliver det let at overse, at det mest af alt er USA, som ypper kiv,« skriver Åsa Linderbog i dette debatindlæg.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer