Læsetid: 9 min.

Højreradikale FPÖ spiller skiftevis rollen som grænsebrydere og som ofre – ligesom Trump

Til søndagens valg i Østrig kan højreradikale FPÖ igen være på vej i regering, kun fire måneder efter Ibiza-skandalen tvang dem fra magten. Sagen passer nemlig perfekt ind som en af den slags offerfortællinger, som partiet har vundet frem på. Information har været til tidlig oktoberfest med kernevælgerne
Aftenens trækplaster, den tidligere FPÖ-indenrigsminister Herbert Kickl (til højre), ankommer kort før mørkets frembrud. Kickl er partiets store stjerne – men han er også på grund af sine rabiate synspunkter partiets store problem, fordi ingen vil danne regering med ham som minister. Samtidig er musikerne (til venstre) trukket i læderbukser til FPÖ’s oktoberfest i bydelen Liesing i Wien.

Aftenens trækplaster, den tidligere FPÖ-indenrigsminister Herbert Kickl (til højre), ankommer kort før mørkets frembrud. Kickl er partiets store stjerne – men han er også på grund af sine rabiate synspunkter partiets store problem, fordi ingen vil danne regering med ham som minister. Samtidig er musikerne (til venstre) trukket i læderbukser til FPÖ’s oktoberfest i bydelen Liesing i Wien.

Marie Haefner

28. september 2019

WIEN - »Vi er én stor familie, vi skal aldrig skilles ad.«

Til rytmerne fra en trommemaskine sovser omkvædet ud af højttalerne bag schlagerduoen på den improviserede scene. Ligesom en stor del af gæsterne er de to musikere trukket i læderbukser og alpeoutfit, som passer til de blå farver i »Østrigs sociale hjemstavnsparti«, som frihedspartiet FPÖ kalder sig.

Vi er dog ikke i Alperne, men derimod til FPÖ’s oktoberfest i bydelen Liesing i Wien, hvor der for alvor er valgkampstemning. Søndag skal østrigerne nemlig til valg og sammensætte et nyt Nationalråd for tredje gang siden 2016. Allerede nu tegner det til endnu en suveræn sejr på omkring 33 procent til »vidunderbarnet fra Wien«, den bare 33-årige Sebastian Kurz fra konservative ÖVP.

Udadtil er ÖVP nærmest blevet ét med sin leder i noget, der ligner en politisk personkult. Som valgslogan har partiet ligefrem valgt »Østrig har brug for sin kansler«, selv om Kurz i sine halvandet år som kansler ikke har nået at udføre meget mere end et par skattelettelser.

Det ser ud til at virke. Men Kurz holder det demonstrativt åbent, hvem han vil danne ny regering med: FPÖ, socialdemokratiske SPÖ eller de genopstandne De Grønne og liberale Neos?

Af de muligheder ser de fleste kommentatorer den mest oplagte mulighed i endnu en regering mellem Kurz’ ÖVP og FPÖ, der ligger til en mild tilbagegang til fra 25 til 21 procent.

Ja, den er god nok: FPÖ, partiet hvor den højreradikale partileder og vicekansler Heinz-Christian Strache i maj styrtede med et brag over Ibiza-skandalen og rev regeringen mellem FPÖ og ÖVP med sig i faldet.

I en rigmandsvilla på Ibiza havde han – for rullende skjult kamera – nemlig lovet en angivelig russisk milliardærniece både lottolicenser og offentlige byggekontrakter for milliarder, hvis hun smed et par millioner euro i støtte til partiet.

Over champagne og Red Bull diskuterede de bl.a. også, hvordan Østrigs største formiddagsblad, Krone Zeitung, kunne købes og køre FPÖ i stilling til en sikker valgsejr.

Her op til valget vælter skeletterne fortsat ud af skabene. I denne uge er Straches livvagt blevet anholdt for at være delagtig i Ibiza-affæren, og der er rejst klage mod Strache for misbrug af partimidler og systematisk rod i regnskaberne.

Monopoliserede medier

Alligevel står over en femtedel af østrigerne bag FPÖ. Også i den wienske Biergarten virker Ibiza-skandalen og Straches foragt for retsstat og demokrati som en bagatel.

Flere gæster afviser vredt at tale med journalister, men de, som vil snakke med Information, slår alle skandalen hen som et angreb, hvor Strache er et offer for den fælde, som hele historien unægtelig også var.

En af de snakkesalige er den 68-årige Elvira Zuleger, der præsenterer sig som gammel 68’er. Gennem sit voksenliv har hun taget hele vejen fra venstrefløjen til Sebastian Kurz – og siden sidste valg i 2017 nu videre til FPÖ.

»Kurz var god i 2017, men han virker ikke længere troværdig i forhold til at stoppe den snigende islamisering af Østrig,« siger hun. Hun fortæller om, hvordan de østrigske medier og selv Facebook bliver censureret og kun tillader holdninger, som »de herskende« bryder sig om - uagtet at også FPÖ har haft stor magt i Østrig i årtier.

»Jeg kan heller ikke se historien om Ibiza som andet end en løgnagtig fælde, et angreb rettet mod FPÖ, som medierne har kørt op.«

En anden, der venligt tager sig tid til en forklaring, er den 71-årige partisoldat og tidligere officer Wolfgang Jung, der har været medlem af FPÖ siden 1973.

Han kalder Ibiza-affæren for »klodset af Strache«, men påpeger samtidig, at Strache ikke har gjort noget som helst kriminelt.

»Selv om bagmændene ikke er fundet, er Ibiza-historien blevet misbrugt op og ned ad stolper til at sværte FPÖ til. Den hopper vores kernevælgere altså ikke på. Ja, jeg tror ikke engang, at Kurz tror på det,« siger han.

»FPÖ-vælgerne har fuldstændig mistet tilliden til de monopoliserede østrigske medier. De fortier, hvem der er gerningsmænd bag voldtægter, eller at 54 procent af de fængselsindsatte i Østrig er udlændinge.«

Det faktum kan nu ellers findes i adskillige østrigske medier – flere steder sammenholdt med, at Østrig med ca. 15 procent udlændinge inklusive EU-borgere har Europas næsthøjeste andel af udlændinge efter Luxembourg.

Hegel og elitebashing

Kort før mørkets frembrud ankommer aftenens trækplaster endelig i den ballonsmykkede Biergarten: den tidligere FPÖ-indenrigsminister Herbert Kickl. For godt nok er det den velfriserede svigermordrøm Norbert Hofer, der efter Ibiza er blevet partileder i FPÖ i stedet for den højreradikale Strache. Men det er Herbert Kickl, der er partiets store stjerne – og dets store problem.

På grund af Kickls rabiate synspunkter, hans kompromisløse bekæmpelse af migranter og flere pinagtige affærer i indenrigsministeriet og den østrigske efterretningstjeneste, som har sat Østrig i et grelt lys blandt andre vestlige efterretningstjenester, meddelte Østrigs grønne præsident Alexander Van der Bellen i en usædvanligt politisk udmelding i juli, at han ikke vil genudnævne Kickl som indenrigsminister. Kort efter fulgte Sebastian Kurz trop med et løfte om ikke at danne regering med Kickl som minister igen.

Det blæser både Kickl og tilhørerne på ved oktoberfesten.

Under taktfaste klapsalver griber Kickl mikrofonen og giver smagsprøver på, hvorfor han har været indpisker og sloganmager for toppen af FPÖ siden den hedengangne partileder Jörg Haiders dage.

»Sebastian Kurz tror, at han kan stoppe flygtningestrømmen med floromvundne taler,« siger Herbert Kickl og kræver et »orbansk grænsehegn« om Europa.

»Kurz er torden. Men Kickl er lynet. Østrig har brug for FPÖ. Vi skal i regering igen. Vi må tage Kurz i hånden og lede ham i den rigtige retning. Ellers falder han til venstre.«

Ved hver kunstpause står Kickls sætninger som sten i en mur. Når man hører hans forsimplede pointer, kan det være svært at forstå, at han kun mangler specialet for at færdiggøre sine filosofistuder. Specialets arbejdstitel lyder »Den transcendentale deduktion af kategorierne i Hegels fænomenologi«.

På sin hjemmeside angiver han stadig Hegel som sin yndlingsforfatter, mens han altid er mand for hårdtslående bashing af »eliten i wienerboblen«. I øvrigt det Wien, som han ved sin sidste optræden i provinsbyen Wels kaldte »byen, hvor man ikke ved, om man er i sin hjemstavn, på Balkan eller i Mellemøsten«.

Den joke sparer han publikum for her i Wien. Og først mod slutningen af sin tale nævner han kort Ibiza.

»Vi ved ikke, hvem de er, de kriminelle, der har produceret Ibiza-videoen og udført denne onde plan. Men vi har ingen grund til at tro mere på dem end på Strache.«

Uden filter

Hvis man spørger den wienske analytiker og politolog Thomas Hofer til FPÖ og Ibiza, er »fremragende damage control« det første, der falder ham ind.

»FPÖ har haft enorm succes med lynhurtigt at lede opmærksomheden over på overgangsregeringen og alle mulige sammensværgelser mod partiet. De har opbygget et spil, hvor de skiftevis indtager rollen som grænsebrydere og ofre, som vi også kender det fra Johnson og Trump,« siger Thomas Hofer.

»En så obskur sag som Ibiza-skandalen passer perfekt til den slags offerfortællinger. Og FPÖ’s vælgere sluger det råt, fordi partiet har investeret år og millioner i at opbygge direkte kanaler til deres vælgere, hvor der ikke er kritisk eller journalistisk filter for konspirationsteorier.«

Blandt disse er youtubekanalen FPÖ-TV og et meget aktivt FPÖ-facebookteam.

Det er i Thomas Hofers øjne den ene grund til, at FPÖ i dag ligger med et »stabilt og urokkeligt stamklientel« på omkring 20 procent – modsat i 2002, hvor partiet lå i interne magtkampe og styrtdykkede fra 27 procent til ti procent. Det ville ikke ske i dag, fordi FPÖ for det andet bliver ved med at producere formidlingstalenter til partispidsen, mener Thomas Hofer.

»Strache, Hofer, Kickl. De fungerer fremragende for deres klientel.«

Fra pest til ebola

Hvad Sebastian Kurz angår, ser Thomas Hofer en »suveræn perfektionist«, der i de sidste ugers evige østrigske TV-dueller på kryds og tværs af partilederne ikke har lavet en eneste fejl, der har trukket overskrifter.

Desuden har det været påfaldende, at Kurz’ valgdueller med FPÖ mere har lignet en date end en politisk duel. Kurz og den angrebsivrige socialdemokratiske SPÖ-leder Pamela Rendi-Wagner har derimod givet hinanden masser af verbale ørefigner. Også her har Kurz trukket det længste strå, mener både Thomas Hofer og de østrigske vælgere i meningsmålinger.

Alligevel ser Thomas Hofer absolut ikke en lige vej til en ny »Ibiza-koalition«, som ÖVP-FPÖ-kombinationen gerne spottes som.

»Når Kurz skal danne regering, står han rent taktisk i et valg mellem pest, kolera og ebola,« siger Thomas Hofer.

Diagnosen pest står her for en fortsat regering med FPÖ, der indholdsmæssigt ville være en smal sag, fordi ÖVP og FPÖ allerede én gang har forhandlet et regeringsgrundlag.

»Men helt ærligt: er FPÖ stabilt nok til atter at blive regeringspartner,« spørger Thomas Hofer retorisk.

»Ibiza-sagen viste, hvor mange … ja, du kan selv finde på et udtryk … der er i FPÖ. Kurz er tvunget til at skabe en regering, der ikke atter bliver væltet af en skandale halvvejs, for det vil han næppe kunne holde fra livet igen. I politik er ingen udødelig, selv ikke Kurz.«

Hofers næste diagnose er kolera, som er en koalition med socialdemokratiske SPÖ, hvis valgprogram især slår på Østrigs sociale sammenhold.

»Det ville være afslutningen på hele fortællingen om opbrud for Sebastian Kurz,« siger Hofer og henviser til de evige store koalitioner mellem ÖVP og SPÖ i 1990’erne og igen fra 2007 til 2017.

»Det kunne blive relativt stabilt, men Kurz’ allerstørste løfte siden 2017 har været at bryde denne koalition, tage afstand til midterkursen og gå et mærkbart skridt mod højre.«

Endelig kan Kurz vælge ebola, som Thomas Hofer ser som en koalition med de Grønne, der står til et solidt comeback i Nationalrådet med over ti procent af stemmerne.

»Om muligt vil det være med et så tyndt flertal, at det vil være meget ustabilt. Desuden har De Grønne helt andre forestillinger om migrations- og socialpolitik end højrefløjen i ÖVP, som meget hurtigt kan vandre videre mod højre. Måske kan Kurz trække (det liberale parti, red.) Neos med ind i en trekløverregering, men det ville indholdsmæssigt gøre det meget, meget svært at skabe politisk overensstemmelse. Desuden vil Kurz i en trekløverregering næppe kunne opretholde sit system med message control,« siger Peter Hofer med reference til Kurz’ ekstremt styrede mediearbejde, hvor der skrives minutiøse drejebøger for alle events, og hvor framings og provokationer placeres målrettet for at styre debatter, aflede fra problemer eller svække politiske modstandere.

Uundværlig kontur

I sidste ende hælder Thomas Hofer alligevel til, at Kurz formentlig vælger FPÖ. Men først efter hårde forhandlinger om andre løsninger.

Her vil netop Kickl blive et afgørende problem – uanset om FPÖ insisterer på at gøre ham til indenrigsminister eller gruppeformand. I de seneste uger er Kurz i hvert fald begyndt at relativere sit ultimatum mod et samarbejde med Kickl.

Vurderet på stemningen i den wienske Biergarten kan det blive nødvendigt. Både blandt hans fans og fra scenen lyder øgenavnet »alle tiders bedste indenrigsminister« igen og igen. Efter Kickls tale udløser det vedholdende klapsalver fra salen.

Da jublen ebber ud, spiller schlagerduoen op til dans. På scenen deler Kickl tålmodigt og storsmilende selfies ud i lige så lang tid, som han talte. En sætning fra politologen Thomas Hofer ser ud til at ramme situationen ret perfekt:

»Som FPÖ-leder er Norbert Hofer solid. Men som indpisker er Kickl uundværlig, uden ham mister FPÖ sin skarpe kontur.«

Da den sidste selfie er fyret af, haster Kickl mod sin bil. Ved udgangen lægger et ca. 20-årig FPÖ-medlem, der bare vil kaldes Karo i avisen, ikke skjul på sin begejstring:

»Kickl er mere sympatisk end Kurz,« siger hun.

»Kurz er måske en svigermors drøm, men han er også en copycat. Han tager lige en højredrejning og snakker om flygtninge, fordi det er oppe i tiden. Men jeg tvivler på, at han mener det alvorligt ligesom Kickl.«

Serie

Østrig skal til valg efter Ibiza-skandalen

Østrigs nationalkonservative regering faldt sammen i forsommeren, efter den højreradikale FPÖ-leder og vicekansler Heinz-Christian Strache blev fanget på skjult kamera i en rigmandshytte på Ibiza, hvor han lovede en angiveligt rig russisk kvinde guld og grønne skove og offentlige kontrakter til gengæld for støtte til partiet. Men når østrigerne søndag går til valg, har de tilsyneladende allerede tilgivet det østrigske folkeparti for skandalen. Vi spørger hvorfor.

Seneste artikler

  • Valget i Østrig fortæller den store historie om europæisk politik lige nu

    25. september 2019
    I 1975 fik de konservative og socialdemokraterne i Østrig tilsammen 93 procent af stemmerne. Nu får de godt halvdelen. Østrig opsummerer den store historie om europæisk politik lige nu: Om svindende partiloyalitet. Og om at karismatiske ledere i dag betyder mere end partier. Søndag går Østrig til valg
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der må absolut være et særligt forhold mellem de østrigske vælgere og deres partier.

Og selvfølgelig er der forskel på, hvad de 2 partier i dette drama har gjort. Men - hvis man virkelig sætter sig ind i, hvad begge partier beskyldes for, og hvad der kan dokumenteres, og det er ganske hårrejsende udemokratisk og svindelagtigt for personlig vinding - især for det ene parti. Så er det egentlig utroligt, at det slet ikke kan ses på deres popularitet blandt vælgerne.

Kenneth Jacobsen

Når bare der leveres fremmedfjendsk politik, er der stor tilgivelse for hvadsomhelst blandt fremmedfjendske vælgere, om det så er korruption, nedskæringer der rammer selvsamme vælgere, tilbagerulning af hævdvundne rettigheder. Hellere skyde sig selv i foden end give "de andre" så meget som en tøddel. Det ser vi i Danmark, USA, Polen, Ungarn, Italien, Østrig, Tyskland, Indien, Tyrkiet etc etc etc. Imponerende.

Marie Jensen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Ole Frank og Gert Romme anbefalede denne kommentar

@ Kenneth Jacobsen,

Desværre har du helt ret.

Europa har altid ligget i indbyrdes krig, og vi har nu den længste periode med fred i Europas historie, Man glemmer helt, at man selv kan blive flygtninge-offer - også om så det skyldes en misforståelse mellem landene.