Analyse
Læsetid: 6 min.

Højtstående rådgivere omkring præsident Trump samarbejdede med en whistleblower

Offentliggørelsen torsdag af en whistleblowers indberetning om indholdet af en samtale mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, viser, at whistlebloweren ikke står alene med sin bekymring over Trumps brug af sit embede. Mindst seks af hans kilder arbejder for præsidenten
Der er gået næsten to måneder, siden whistlebloweren indgav sin klage. Det er for længe, mener flere demokrater i Kongressen, som derfor havde indkaldt præsidentens fungerende koordinator for efterretningstjenesterne, Joseph Maguire, til høring torsdag.

Der er gået næsten to måneder, siden whistlebloweren indgav sin klage. Det er for længe, mener flere demokrater i Kongressen, som derfor havde indkaldt præsidentens fungerende koordinator for efterretningstjenesterne, Joseph Maguire, til høring torsdag.

Leigh Vogel

Udland
27. september 2019

Demokratiske lovgiveres plan om at stille præsident Donald Trump for en rigsret fik torsdag ny næring med offentliggørelsen af en whistleblowers opsigtsvækkende klage til generalinspektøren for USA’s 16 efterretningsagenturer.

I den ni sider lange indberetning fremlægges oplysninger om, hvorledes højtstående rådgivere i Det Hvide Hus søgte at lægge et slør over en telefonsamtale, Trump havde med sin modpart i Ukraine, præsident Volodimir Zelenskij, den 25. juli.

»De forstod, hvor graverende indholdet af samtalen var,« skriver whistlebloweren.

Kildens identitet kendes ikke, og ifølge hans advokat ønsker han at forblive anonym. Det antages, der er tale om en mand, og at han arbejder for et af USA’s efterretningsagenturer – ikke i Det Hvide Hus.

Af whistleblowerens klageskrift fremgår det, at de fleste af hans oplysninger stammer fra »et halvt dusin rådgivere i Det Hvide Hus«.

De skal have været dybt foruroligede over Trump og hans advokat, Rudy Giulianis, forsøg på at udnytte USA’s indflydelse i Ukraine gennem militær og civil bistand til at få en korruptionssag mod tidligere vicepræsident Joe Biden og dennes søn Hunter sat i gang.

»Rådgiverne i Det Hvide Hus fortalte mig, at de var dybt foruroligede over telefonsamtalens indhold. De sagde, at de havde en ’fortløbende diskussion’ med juridiske rådgivere i Det Hvide Hus om, hvordan de skulle håndtere telefonsamtalen i betragtning af det sandsynlige i, at de havde været vidner til, at præsidenten havde misbrugt sit embede til at fremme egne personlige interesser,« skriver han.

En udskrift af samtalen blev frigivet onsdag på ordre af den amerikanske præsident og udløste inden da den demokratiske leder Nancy Pelosis beslutning om formelt at indlede en rigsretssag mod Trump. Det er kun fjerde gang i USA’s historie, at det sker.

Undersøgelser foretaget af seks udvalg i Repræsentanternes Hus vil munde ud i en afstemning om anklagepunkterne i retsudvalget og senere i plenum. Herefter skal Senatet – som et nævningeting – tage stilling til, hvorvidt præsidenten er skyldig eller skal frifindes. Det kræver totredjedels flertal at kende ham skyldig.

Høring i kongressen

Demokrater er frustrerede og vrede over, at det har taget næsten to måneder for whistleblowerens klage – der blev indgivet til generalinspektøren i begyndelsen af august – at blive indberettet til Kongressen. I henhold til loven skal den type klager tilgå de relevante udvalg.

Det er årsagen til, at præsidentens fungerende koordinator for efterretningstjenesterne, Joseph Maguire, blev indkaldt til høring i Kongressen torsdag. Det er Maguire, det tilfalder at afgøre, om whistleblowerens klage skal indberettes til Kongressen. Kort inden høringen blev dokumentet offentliggjort af Trump-regeringen.

I sit vidnesbyrd forklarede Maguire, at hverken han eller hans kontor nogensinde tidligere havde håndteret en så »følsom« klage fra en whistleblower, idet den var rettet mod præsidenten selv. Han følte sig derfor nødsaget til at tjekke, hvorvidt præsidenten kunne hindre offentliggørelsen ved at påkalde sig et særligt privilegium som præsident.

Maguire tilføjede, at han var enig i generalinspektørens vurdering, at whistleblowerens påstande burde »tages alvorligt« af Kongressen.

Den korrupte rigsadvokat

Selve dokumentet er fyldt med noter og referencer til kilder i regeringen, som whistlebloweren har talt med, og med henvisninger til artikler offentliggjort i amerikanske medier. Whistlebloweren bestræber sig med andre ord på at sætte den nu berømte telefonsamtale mellem Trump og Zelenskij ind i en større sammenhæng.

Dokumentet beskriver således, hvorledes Trump i løbet af foråret og sommeren løbende bliver orienteret af Giuliani om dennes møder med ukrainske myndighedspersoner. Møderne finder sted i Kijev og flere europæiske hovedstæder.

Det angivelige formål med denne kampagne er at overtale Ukraines nye præsident til at genudnævne Juri Lutsjenko til den stilling som rigsadvokat, han har beklædt under tidligere præsident Petro Porosjenko.

Lutsjenko, der i ukrainske medier er blevet beskyldt for at være dybt korrupt, skal nemlig have været villig til at genåbne en korruptionsundersøgelse af energiselskabet Burisma, i hvis bestyrelse Hunter Biden sad indtil sidste år. Giuliani skal ifølge dokumentet og presserapporter have mødt den ukrainske rigsadvokat flere gange.

Giuliani var statsadvokat i New York i 1980’erne, hvor han blev berømt for sin kampagne mod den lokale mafia. Han fik flere mafiabosser idømt langvarige fængselsstraffe, og det var blandt andet på grundlag af dette cv, at han blev valgt til borgmester i New York City i 1994.

Ifølge whistleblowerens udlægning beordrede præsident Trump også USA’s EU-ambassadør og Udenrigsministeriets særlige udsending til Ukraine til at rejse til Kijev for at diskutere en mulig sag mod energiselskabet Burisma.

I sig selv er der intet opsigtsvækkende i, at amerikanske diplomater lægger pres på andre landes regeringer i korruptionssager. Det problematiske og inkriminerende for præsidenten er, at den åbenlyse hensigt var at dokumentere, at Joe Biden skulle have haft private bevæggrunde til som vicepræsident i 2016 at have truet Ukraine med at indstille militær bistand til en værdi af en mia. dollar.

I Trumps øjne skal Bidens trussel kædes sammen med Lutsjenkos korruptionsundersøgelse i 2016 af energiselskabet Burisma – en undersøgelse, der senere blev opgivet, fordi den ifølge ukrainske medier ikke afdækkede noget kriminelt.

Besat af Ukraine

Trump synes ifølge whistleblowerens rapportering, baseret på kilder nær præsidenten, at have været nærmest besat af Ukraine. Således er præsidenten overbevist om, at Hillary Clintons slettede e-mails skulle befinde sig på en server i Ukraine, og at det var agenter i Ukraine – ikke Rusland – der hackede Det Demokratiske Partis server i 2015-16.

Allerede i det første telefonopkald til Zelenskij i april skal Trump ifølge en kilde nævnt i The New York Times torsdag have opfordret den nyvalgte præsident til at gå til kamp mod korruption. Det har i lang tid været et mantra for EU’s og USA’s Ukraine-politik, men af telefonsamtalen fra 25. juli, frigivet onsdag i denne uge, fremgår det, at Trump kun er interesseret i at få en korruptionssag mod Burisma startet.

Whistleblowerens kilder efterlader heller ingen tvivl om, at Zelenskij fra begyndelsen har været klar over, hvad Trump mener, når han taler om at gå til kamp mod korruption. Det fremgår endvidere af dokumentet, at den amerikanske præsident afviste at tale med og møde Zelenskij mellem april og juli, fordi den ukrainske præsident tilsyneladende undlod at imødekomme hans anmodninger.

Det er også i denne sammenhæng, man skal se Trump beordring af et midlertidigt stop for udbetaling af 390 mio. dollar i militær bistand til Ukraine i juni. Beslutningen kom ifølge whistlebloweren som et chok for USA’s forsvarsministerium, der forgæves søgte om en legitim begrundelse fra Det Hvide Hus.

Det er højst sandsynligt, at whistlebloweren under sin indsamling af oplysninger og udarbejdelsen af rapporten har samarbejdet med kilder i både Det Hvide Hus, Udenrigsministeriet, Forssvarsministeriet og i efterretningsmiljøet.

Særlig opmærksomhed samler sig omkring kilderne til telefonsamtalen mellem Trump og Zelinskij. Det er kutyme, at sikkerhedsrådgiveren eller udenrigsministeren lytter med på opkald mellem præsidenten og andre statsoverhoveder.

Ifølge whistlebloweren skal en diplomatisk rådgiver til udenrigsminister Mike Pompeo have lyttet til samtalen. Det kan derfor ikke udelukkes, at tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton også gjorde det, og at han muligvis har videregivet oplysninger til whistlebloweren. Bolton blev fyret af Trump i august, kort efter at whistleblowerens klage blev indberettet.

Republikanere afgør sagen

Dokumentet fremlægger så mange nye oplysninger, at efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus nu har mange nye spor at forfølge. Hvis Pelosi i sidste instans skulle beslutte, at Ukraine-sagen alene er tilstrækkelig til at rejse sigtelse mod præsidenten for at have misligholdt sine embedspligter, synes der at være nok materiale at benytte.

Hendes beslutning afhænger formentlig af en vurdering om, hvilke anklagepunkter og hvilke beviser der kan tiltrække mest støtte fra republikanske medlemmer af Senatet. Det er i sin essens dem, der vil afgøre præsidentens skæbne.

At flere af Trumps nære rådgivere tilsyneladende har været villige til at videregive følsomme oplysninger til denne whistleblower, antyder ikke alene, at whistlebloweren må være en temmelig højtstående myndighedsperson. Det vil utvivlsomt også give nogle republikanske senatorer anledning til at overveje, hvorvidt de fortsat kan leve med at støtte den siddende præsident.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Åbnede op for CNN i går for at få opsummeret, hvad Maguire havde sagt ifølge pressen i USA. CNN-værten Brooke Baldwin tonede frem. Må indrømme at jeg har et svagt punkt for Brooke Baldwin..rund og, ja......Men hvad var nu det? Noget var helt galt. Pludselig var denne midaldrende kvinde blevet 22 år igen. What! 22!

Jeg vil gerne være med på det nye, men er åbenbart blevet så gammel og konservativ, at jeg bliver distraheret, ja, nærmest chokeret over et banalt face-lift! Du godeste gud, det er jo bare amerikansk kultur, der på et eller andet tidspunkt kommer her til. Selv 76-årige Joe Biden skal vise ID for at komme på disk!

Men jeg står tilbage, og aner simpelthen ikke hvad den demokratiske coorperative presse mener om Maguire.......

Det jeg selv fik ud af det er, at demokraten Adam Schiff under høringen ville have den fungerende koordinator for efterretningstjenesterne Maguire til at sige "Nu er det nu!" med en rigsretssag mod Trump. Det er beviser nok. Men det ville Maguire slet ikke forsøge at kommmentere på.

Så nu er det op til svagarmene i det demokratiske parti selv at afgøre, om de vil gå videre med den rigsretsag, der potientielt også kan vælte Biden og dermed forkludrer det hele for demokraterne selv.

Som komikkeren Michelle Wolf sagde til demokraterne ved den seneste White House Correspondent's dinner:

"you guys always find a way to mess it up. You’re somehow going to lose by 12 points to a guy named Jeff Pedophile Nazi Doctor."

"Oh, he’s a doctor?"

Lene Krathmann Pedersen, Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Og netop nu er der fri jagt på whistlebloweren, der formentlig er CIA-ansat.

Men iflg Donald John Trump på et møde i går, "er han en simpel spion", " Og I husker vel, hvad vi gjorde med den slags i gamle dage?"

Det er altså, hvad præsidenten i verdens største demokrati mener om mennesker, der afslører hans ulovligheder.

Den der tier, samtykker som bekendt, og jeg savner simpelt hen vestverdenes reaktion på disse udtalelser.

Flemming Berger, Werner Gass, Jan Rosberg, Arne Albatros Olsen, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen Bahnsen, Tue Romanow, Jesper Sano Højdal, Kim Houmøller, John Andersen, Anker Heegaard, Hans Larsen, Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Whistlebloweren, der er fra CIA, forhandler via sin advokat med Kongressen om snarligt at vidne.
Det bliver spændende !!

Optagelserne af Trumps telefonsamtale med den Ukrainske præsident blev forsøgt skjult ved at 'overføre' dem til en afdeling for hemmeligstemplet og strengt fortroligt materiale.
Det burde kun ske, såfremt samtalen havde indeholdt følsomme oplysninger der skulle beskyttes i nationens interesse.
Det er som bekendt ikke tilfældet.

Sådan er det næsten altid..
It's not the crime - it's the cover-up.

Werner Gass, Jan Rosberg, Arne Albatros Olsen, Steen Bahnsen, Tue Romanow, Hanne Utoft, Torben K L Jensen, John Andersen, Anker Heegaard, Jan Jensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Vi der ser american crime stories ved, at Trump allerede har overhældt den "fortrolige" server med bleach..............

Eva Schwanenflügel

.. Og skrevet "WITCHHUNT" på den med Melanias neglelak i et anfald af indignation, ligesom han plejer at afsløre sig selv på Twitter, he he ;-)

ingemaje lange, Jan Rosberg og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

"Den der tier, samtykker som bekendt, og jeg savner simpelt hen vestverdenes reaktion på disse udtalelser."

Der har heller ingen kritik været af de amerikanske myndigheders behandling af Snowden, Manning, Assange og andre, som har været impliceret i whistleblowing, der afslører betydeligt mere alvorlig kriminalitet end Trump endnu har nået at begå som præsident. Intet nyt under solen.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Steen Bahnsen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

@ Hanne Utoft,

Du har ganske ret i den manglende kritik på også disse områder.

Men der har heller ikke været reel vestlig kritik af den såkaldte kronprins fra Saudi, der beordrer mord på en journalist, der er ubekvem for ham. Eller for den sags skyld retstilstandene i Egypten, Marokko og Tyrkiet.

Selv indenfor det økonomiske fællesskabs grænser omkring systematisk diskriminering af romaer i Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Rumænien er de vestlige politiske ledere helt tavse. - Kun Frankrig, Tyskland og Sverige hæver mælet en sjælden gang.

#gert romme
Så snart alle vi europæere bliver fuldgyldigt medlem af af vores EU union, og Kommisionen får lidt mere magt, så er jeg sikker på at det også kan lade sig gøre.

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Whistleblower'en er vist godt på vej til at blive afsløret.

CBS News' sikkerhedskommentator Michael Morell, tidlige chef i CIA, identificerer whistleblower'en som "a CIA analyst on rotation to the National Security Council's staff", der nu er tilbage i Langley, Virginia.

https://www.youtube.com/watch?v=BwGZw5XbrfQ

Ifølge Michael Morell er der kun tale om få personer, der opfylder disse kriterier.