Højtstående rådgivere omkring præsident Trump samarbejdede med en whistleblower

Demokratiske lovgiveres plan om at stille præsident Donald Trump for en rigsret fik torsdag ny næring med offentliggørelsen af en whistleblowers opsigtsvækkende klage til generalinspektøren for USA’s 16 efterretningsagenturer.

I den ni sider lange indberetning fremlægges oplysninger om, hvorledes højtstående rådgivere i Det Hvide Hus søgte at lægge et slør over en telefonsamtale, Trump havde med sin modpart i Ukraine, præsident Volodimir Zelenskij, den 25. juli.

»De forstod, hvor graverende indholdet af samtalen var,« skriver whistlebloweren.

Kildens identitet kendes ikke, og ifølge hans advokat ønsker han at forblive anonym. Det antages, der er tale om en mand, og at han arbejder for et af USA’s efterretningsagenturer – ikke i Det Hvide Hus.

Af whistleblowerens klageskrift fremgår det, at de fleste af hans oplysninger stammer fra »et halvt dusin rådgivere i Det Hvide Hus«.

De skal have været dybt foruroligede over Trump og hans advokat, Rudy Giulianis, forsøg på at udnytte USA’s indflydelse i Ukraine gennem militær og civil bistand til at få en korruptionssag mod tidligere vicepræsident Joe Biden og dennes søn Hunter sat i gang.

»Rådgiverne i Det Hvide Hus fortalte mig, at de var dybt foruroligede over telefonsamtalens indhold. De sagde, at de havde en ’fortløbende diskussion’ med juridiske rådgivere i Det Hvide Hus om, hvordan de skulle håndtere telefonsamtalen i betragtning af det sandsynlige i, at de havde været vidner til, at præsidenten havde misbrugt sit embede til at fremme egne personlige interesser,« skriver han.

En udskrift af samtalen blev frigivet onsdag på ordre af den amerikanske præsident og udløste inden da den demokratiske leder Nancy Pelosis beslutning om formelt at indlede en rigsretssag mod Trump. Det er kun fjerde gang i USA’s historie, at det sker.

Undersøgelser foretaget af seks udvalg i Repræsentanternes Hus vil munde ud i en afstemning om anklagepunkterne i retsudvalget og senere i plenum. Herefter skal Senatet – som et nævningeting – tage stilling til, hvorvidt præsidenten er skyldig eller skal frifindes. Det kræver totredjedels flertal at kende ham skyldig.

Høring i kongressen

Demokrater er frustrerede og vrede over, at det har taget næsten to måneder for whistleblowerens klage – der blev indgivet til generalinspektøren i begyndelsen af august – at blive indberettet til Kongressen. I henhold til loven skal den type klager tilgå de relevante udvalg.

Det er årsagen til, at præsidentens fungerende koordinator for efterretningstjenesterne, Joseph Maguire, blev indkaldt til høring i Kongressen torsdag. Det er Maguire, det tilfalder at afgøre, om whistleblowerens klage skal indberettes til Kongressen. Kort inden høringen blev dokumentet offentliggjort af Trump-regeringen.

I sit vidnesbyrd forklarede Maguire, at hverken han eller hans kontor nogensinde tidligere havde håndteret en så »følsom« klage fra en whistleblower, idet den var rettet mod præsidenten selv. Han følte sig derfor nødsaget til at tjekke, hvorvidt præsidenten kunne hindre offentliggørelsen ved at påkalde sig et særligt privilegium som præsident.

Maguire tilføjede, at han var enig i generalinspektørens vurdering, at whistleblowerens påstande burde »tages alvorligt« af Kongressen.

Den korrupte rigsadvokat

Selve dokumentet er fyldt med noter og referencer til kilder i regeringen, som whistlebloweren har talt med, og med henvisninger til artikler offentliggjort i amerikanske medier. Whistlebloweren bestræber sig med andre ord på at sætte den nu berømte telefonsamtale mellem Trump og Zelenskij ind i en større sammenhæng.

Dokumentet beskriver således, hvorledes Trump i løbet af foråret og sommeren løbende bliver orienteret af Giuliani om dennes møder med ukrainske myndighedspersoner. Møderne finder sted i Kijev og flere europæiske hovedstæder.

Det angivelige formål med denne kampagne er at overtale Ukraines nye præsident til at genudnævne Juri Lutsjenko til den stilling som rigsadvokat, han har beklædt under tidligere præsident Petro Porosjenko.

Lutsjenko, der i ukrainske medier er blevet beskyldt for at være dybt korrupt, skal nemlig have været villig til at genåbne en korruptionsundersøgelse af energiselskabet Burisma, i hvis bestyrelse Hunter Biden sad indtil sidste år. Giuliani skal ifølge dokumentet og presserapporter have mødt den ukrainske rigsadvokat flere gange.

Giuliani var statsadvokat i New York i 1980’erne, hvor han blev berømt for sin kampagne mod den lokale mafia. Han fik flere mafiabosser idømt langvarige fængselsstraffe, og det var blandt andet på grundlag af dette cv, at han blev valgt til borgmester i New York City i 1994.

Ifølge whistleblowerens udlægning beordrede præsident Trump også USA’s EU-ambassadør og Udenrigsministeriets særlige udsending til Ukraine til at rejse til Kijev for at diskutere en mulig sag mod energiselskabet Burisma.

I sig selv er der intet opsigtsvækkende i, at amerikanske diplomater lægger pres på andre landes regeringer i korruptionssager. Det problematiske og inkriminerende for præsidenten er, at den åbenlyse hensigt var at dokumentere, at Joe Biden skulle have haft private bevæggrunde til som vicepræsident i 2016 at have truet Ukraine med at indstille militær bistand til en værdi af en mia. dollar.

I Trumps øjne skal Bidens trussel kædes sammen med Lutsjenkos korruptionsundersøgelse i 2016 af energiselskabet Burisma – en undersøgelse, der senere blev opgivet, fordi den ifølge ukrainske medier ikke afdækkede noget kriminelt.

Besat af Ukraine

Trump synes ifølge whistleblowerens rapportering, baseret på kilder nær præsidenten, at have været nærmest besat af Ukraine. Således er præsidenten overbevist om, at Hillary Clintons slettede e-mails skulle befinde sig på en server i Ukraine, og at det var agenter i Ukraine – ikke Rusland – der hackede Det Demokratiske Partis server i 2015-16.

Allerede i det første telefonopkald til Zelenskij i april skal Trump ifølge en kilde nævnt i The New York Times torsdag have opfordret den nyvalgte præsident til at gå til kamp mod korruption. Det har i lang tid været et mantra for EU’s og USA’s Ukraine-politik, men af telefonsamtalen fra 25. juli, frigivet onsdag i denne uge, fremgår det, at Trump kun er interesseret i at få en korruptionssag mod Burisma startet.

Whistleblowerens kilder efterlader heller ingen tvivl om, at Zelenskij fra begyndelsen har været klar over, hvad Trump mener, når han taler om at gå til kamp mod korruption. Det fremgår endvidere af dokumentet, at den amerikanske præsident afviste at tale med og møde Zelenskij mellem april og juli, fordi den ukrainske præsident tilsyneladende undlod at imødekomme hans anmodninger.

Det er også i denne sammenhæng, man skal se Trump beordring af et midlertidigt stop for udbetaling af 390 mio. dollar i militær bistand til Ukraine i juni. Beslutningen kom ifølge whistlebloweren som et chok for USA’s forsvarsministerium, der forgæves søgte om en legitim begrundelse fra Det Hvide Hus.

Det er højst sandsynligt, at whistlebloweren under sin indsamling af oplysninger og udarbejdelsen af rapporten har samarbejdet med kilder i både Det Hvide Hus, Udenrigsministeriet, Forssvarsministeriet og i efterretningsmiljøet.

Særlig opmærksomhed samler sig omkring kilderne til telefonsamtalen mellem Trump og Zelinskij. Det er kutyme, at sikkerhedsrådgiveren eller udenrigsministeren lytter med på opkald mellem præsidenten og andre statsoverhoveder.

Ifølge whistlebloweren skal en diplomatisk rådgiver til udenrigsminister Mike Pompeo have lyttet til samtalen. Det kan derfor ikke udelukkes, at tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton også gjorde det, og at han muligvis har videregivet oplysninger til whistlebloweren. Bolton blev fyret af Trump i august, kort efter at whistleblowerens klage blev indberettet.

Republikanere afgør sagen

Dokumentet fremlægger så mange nye oplysninger, at efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus nu har mange nye spor at forfølge. Hvis Pelosi i sidste instans skulle beslutte, at Ukraine-sagen alene er tilstrækkelig til at rejse sigtelse mod præsidenten for at have misligholdt sine embedspligter, synes der at være nok materiale at benytte.

Hendes beslutning afhænger formentlig af en vurdering om, hvilke anklagepunkter og hvilke beviser der kan tiltrække mest støtte fra republikanske medlemmer af Senatet. Det er i sin essens dem, der vil afgøre præsidentens skæbne.

At flere af Trumps nære rådgivere tilsyneladende har været villige til at videregive følsomme oplysninger til denne whistleblower, antyder ikke alene, at whistlebloweren må være en temmelig højtstående myndighedsperson. Det vil utvivlsomt også give nogle republikanske senatorer anledning til at overveje, hvorvidt de fortsat kan leve med at støtte den siddende præsident.